1 Analysepapir 5 Den aktive indsats Beskæftigelsesministeriet AMS 4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen

2 Indholdsfortegnelse Resumé   ................................ ................................ ................ 3 Analysen    ................................ ................................ .............. 4 1. Indledning ................................ ................................ .... 4 2. Hovedkonklusioner ................................ ...................... 5 3. Målgru pper og rammerne omkring den aktive indsats   ................................ 7 4. Udviklingen i aktiveringsindsatsen ................................ ............................. 8 4.1 Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere   ......................................................... 8 4.2 Omfang og timing af aktivering   ................................ ........................... 11 4.3 Varigheden af aktivering ................................ ..... 15 5. Hvem får ikke en aktiv Indsats ................................ .. 16 5.1 Andel passive ét år i træk ................................ ..... 17 Bilag A. Oversigt over ret og pligt til tilbud i ’Lov om aktiv beskæftigelsespolitik’   .......................22 Bilag B. Data og Metode................................   ................................ ................... 23

3 Denne analyse omhandler den aktive beskæftigelsesrettede indsats. Der fokuseres på, hvor stor en andel af de ledige, der modtager en aktiv indsats - og hvor stor en andel, der ikke modtager en aktiv indsats. Resultaterne af analyserne viser, at der er mere løbende kontakt  med de ledige end før reformen ’Flere i Arbejde’. Det samlede aktiveringsomfang er reduceret for dagpengemodtagerne. Det dækker over   flere aktiveringsforløb, men a f kortere varighed. Aktiveringsomfanget er størst for kontant - og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem. I  analysens  anden  del  fokuseres  på,  hvem  der  ikke  modtager  en  aktiv  indsats. Hovedkonklusionen   er,   at   grupper   med   mindst   tilknytning   til   arbejdsmarkedet modtager  mindst  aktiv  indsats,  herunder  går  40  pct.  af   kvinder  med  anden  etnisk baggrund passive i mindst ét år i træk. Resumé

4 Analysen 1. Indledning Beskæfti  gelsespolitikken  har  siden  starten  af  1990´erne  bygget  på  ret  og  pligt  til  aktivering  for ledige. Den aktive beskæftigelsesindsats bidrager til, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bibeholdes ved midlertidig eller mere langvarig ledighed. Bevarelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet er helt afgørende  for  muli ghederne  for  at  vende  tilbage  til  beskæftigelse.  Undersøgelser  viser,  at  jo læ  ngere   væk   den   ledige   er   fra   arbejdsmarkedet,   desto   sværere   er   det   at   komme   tilbage   i beskæftigelse. Et  af  redskaberne  i  den  aktive  beskæftigelsesindsats  er  aktivering.  Analyser  viser,  at  aktivering resulterer  i,  at  den  enkelte  efterfølgende  i  mindre  grad  end  tidligere  modtager  ydelser  fra  det offentlige. Derfor er det relevant at se på den aktive indsats. Den  aktive  indsats  belyses  her  gennem  analyser  af,  dels  hvor  stor  en  andel  af  ledige,  der  rent faktisk modtager en aktiv indsats – og dels hvor stor en andel, der ikke modtager en aktiv indsats. Fokusering på indsats kan ikke stå alene. Resultaterne eller effekterne   af den aktive indsats skal inddrages for at få et fuldstændigt billede af den aktive beskæftigelsespolitik. Dette belyses i den efterfølgende analyse ”  Effekter af aktiveringsindsatsen”, som er nr. 6 i nærværende analyseserie.

5 2. Hovedkonklusioner De vigtigste konklusioner i analysen er: Tilmelding af start- og kontanthjælpsmodtagere til AF I størrelsesordenen 20 pct. af alle kontant - og starthjælpsmodtagere vurderes alene at have ledighed som problem og tilmeldes Arbejdsformidlingen (AF). Andelen har været relativ konstant efter indførelsen af ’Flere i Arbejde’. I 2004 var 41.000 tilmeldt AF ud af godt 211.000 modtagere af kontant- og starthjælp. Der  forekommer  betydelig  variation  mellem  kommunerne.  I  nogle  kommuner  er  det under 15 pct., mens det i andre kommuner er over 30 pct. Aktiveringsomfanget Kontant-  og  starthjælpsmodtagere  aktiveres  mere  end  dagpengemodtagere.  Der  er  to hovedårsager  hertil:  Dels  er  målgruppen  yngre    –  hvorfor  en  større  andel  er  omfattet  af ungeindsatsen – og dels st   raksaktiverer mange kommuner ledige, der modtager kontant- eller starthjælp. Det  samlede  aktiveringsomfang  af  dagpengemodtagere  er  faldet  efter  reformen  ’Flere  i Arbejde’. Det skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af det såkaldte 75 pct. krav, hvor den ledige skulle aktiveres i 75 pct. af tiden efter 1 års ledighed. Faldet i aktiveringsomfanget for dagpengemodtagere dækker over flere aktiveringsforløb – også    pr.    ledig –     men    af    kortere    varighed.    Den    gennemsnitlige    varighed    af aktiveringsforløb er reduce ret med 7 uger fra 2002 til 2004. Faldet   i   aktiveringsomfanget   er   særligt   stort   for   dagpengemodtagere   med   længere ledighedsanciennitet. Det samlede aktiveringsomfang af kontant- og starthjælpsmodtagere  er omtrent uændret efter   reformen   ’Flere   i   Arbejde’ .   De   AF-tilmeldte   aktiveres   mere   end   kontant-   og starthjælps  modtagere med andre problemer end ledighed. Aktiveringsomfanget  blandt  kontant-  og  starthjælpsmodtagere  er  stor  set  uafhængigt  af, hvor længe de har modtaget offentlig forsørgelse. En væsentlig del af aktiveringsforløbene for kontant - og starthjælpsmodtagere igangsættes inden for de første 12 uger. Aktivering af dagpengemodtagere i det første ledighedsår er derimod begrænset. Hvem får ikke en aktiv indsats Grupper med mindst tilknytning til arbejdsmarkedet modtager mindst aktiv indsats. Andelen af personer, der går passive et år i træk, dvs. ikke har deltaget i et aktivt tilbud – aktivering  eller  revalidering  og  samtidig  har  problemer  ud  over  ledighed,  er  34  pct.  for

6 kvinder og 28 pct. for mæn  d. For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er andelene højere. Disse sammenhænge betyder, at 40 pct. af ikke  -vestlige kvinder med problemer ud over ledighed går passive ét år i træk. For kvinder fra Libanon, Syrien, Serbien, Afghanistan, Irak, Somalia samt statsløse, med problemer ud over ledighed, går knap 50 pct. et år uden at modtage et aktivt tilbud. Andelen,  der  går  passiv  et  år  i  træk,  er  stigende  med  alderen.  Det  gæ lder  særligt  for kontant- og starthjælpsmodtagere over 60 år. For ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, er der ikke væsentlig forskel på indsatsen for henholdsvis nyledige og øvrige led ige.

7 3. Målgrupper og rammerne omkring den aktive indsats Der er væsentlige forskelle på sam   mensætningen af målgrupperne for den aktive indsats og på de tidspunkter, hvor de modtager en aktive indsats. Dette afsnit giver en overordnet karakteristik og opridser kort reglerne om ret og pligt til et aktivt tilbud. I analysen fokuseres på tre målgrup  per: Modtagere af dagpenge (forsikrede ledige) Modtagere af kontant- og starthjælp, der alene har ledighed som problem, og som er tilmeldt Arbejdsformidlingen Modtagere af kontant- og starthjælp, der har andre problemer ud over ledighed, og som ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen Reglerne om ret og pligt til tilbud afhænger af målgruppe og alder. Generelt gælder, at ledige har ret  og  pligt  til  første  tilbud  senest  e fter  et  år  (uanset  målgruppe),  og  gentagne  tilbud  hver  6. måned  herefter,   jf.  bilag  A.  Der  er  ikke  ret  og  pligt  til  gentagne  tilbud  for  personer  med problemer ud over ledighed, dvs. de personer, der er længst væk fra arbejdsma rkedet.¹ Ungeindsatsen betyder, at reglerne er anderledes for ledige under 30 år. Dagpengemodtagere har ret og pligt til første tilbud senest efter 6 måneder, mens det for personer i kontanthjælpssystemet er efter 13 uger. Gentagne tilbud gives senest 6 måneder efter sidste tilbud. Hertil kommer, at der er en række særregler for ældre dagpengemodtagere. Herunder kan 58 - 59 - årige dagpengemodtagere fritages fra aktivering. Ud  over  forskelle  i  reglerne  er  der  tillige  store  forskelle  i  personsammensætningen  i  de  tre målgrupper,   jf.  tabel  1.  Andelen  af  indvandrere  er  mindre  blandt  dagpengemodtagere.  Ikke- vestlige     indvandrere     og     efterkommere     udgør     30     pct.     af     alle     ledige     kontant -     og starthjælpmodtagere med problemer ud over ledighed   Opdeles  efter køn er der en overvægt af kvinder blandt dagpengemodtagerne i forhold til blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne. Unge under 30 år udgør 60 pct. af AF  -tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere og 42 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Til sammenligning udgør gruppen 23 pct. af dagpengemodtagerne. Ungegruppen vejer således forholdsvis tungt bla ndt kontant- og starthjælpsmodtagere. 1 I den netop indgåede integrationsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, er det aftalt, at der skal indføres ret og p ligt til tilbud hver 12. måned for personer med problemer ud over ledighed.

8 Tabel 1.  Sammensætning af målgrupper, 2004 (pct.) Modtagere af kontant- og starthjælp Tilmeldt   AF (pct.) Ikke tilmeldt AF (pct.) Alder under 25 år 7 47 24 25-29 år 16 13 17 30-49 år 53 35 49 50 år + 25 6 10 I alt 100 100 100 Oprindelsesland Danskere 90 76 67 Vestlige lande, indvandrere og efterkommere 3 3 3 Ikke-vestlige lande, indvandrere og efterkommere 7 21 30 I alt 100 100 100 Køn Mænd 46 52 51 Kvinder 54 48 49          I alt 100 100 100 Berørte  personer   i alt 477.280 40.946 169.870 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. 4. Udviklingen i aktiveringsindsatsen Dette afsnit beskriver den generelle udvikling i aktiveringsindsatsen i årene før og efter ’Flere i Arbejde’,   specielt   med   fokus   på   de   ændri    nger   reformen   har   medført.   Afsnittet   belyser udviklingen i andelen af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere, aktiveringsom  fanget og varigheden af aktiveringsforløbene. 4.1 Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Med   Flere   i   Arbejde   følger   princippet   om   den   hurtigste   og   mest   direkte   vej   til   ordinær beskæftigelse eller anden selvforsørgelse. Således skal indsatsen altid have et jobrettet fokus. En god visitation af ledige er afgørende for at kunne give den rette indsats. Den andel, der tilmeldes AF er en indikator for kommunernes visitationspraksis. Andelen   af   kontant-   og   starthjælpsmodtagere   tilmeldt   AF   har   været omkring   15-20   pct.   i perioden 2000 til 2004, jf. figur 1 og 2 .

9 Figur 1: Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner), 2000-2004. Figur 2: Andel AF-tilmeldte  kontant- og   starthjælpsmodtagere (berørte personer), 2000-2004. 0 5 10 15 20 25 2000 2001 2002 2003 2004 Procent 0 5 10 15 20 25 Procent 0 5 10 15 20 25 2000 2001 2002 2003 2004 Procent 0 5 10 15 20 25 Procent Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. Udviklingen  i  andelen  af  AF-tilmeldte  følger  den  generelle  udvikling  i  ledigheden,  der  steg  fra midten   af   2002   og   frem   til   starten   af   2004.   Dette   skyldes,   at   i   perioder   med   stigende arbejdsløshed  vil  personer  alene  med  ledighed  som  problem,  udgøre  en  større  andel  af  den samlede population af ledige. Målt i fuldtidspersoner har andelen af AF -tilmeldte været faldende i perioden fra 2000 til 2002. Andelen af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere vari  erer meget mellem kommuner, jf. figur 3. I nogle kommuner er under 15 pct. tilmeldt AF, mens i andre er over 30 pct. tilmeldt.

10 Figur   3:   Andel   arbejdsmarkedsparate   kontant-   og   starthjælpsmodtagere fordelt på kommuner (berørte), 2004 (pct.) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. Andelen af AF-tilmeldte blandt udvalgte grupper Andelen af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med ca. 3 pct. point fra 2002 til  2004,  jf.  tabel  2.  De  største  stigninger  i  andel  AF -tilmeldte  findes  hos  unge  under  25  år  og ikke-vestlige indvandrere. Tabel 2. Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på alder og etnisk oprindelse (berørte), 2002 -2004. Unge under 25 år 25 32 7 25-29 år 14 16 2 Seniorer 50-54 år 12 13 1 Over 55 år 10 11 1 Indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige 12 15 3 Alle 16 19 3 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm: Se bilag B. Ændring i pct. enheder er baseret på a    frundinger.

11 I sidstnævnte gruppe tilmeldes 15 pct. af de ledige AF i 2004. Denne stigning kan bl.a. henføres til, at der med ’Flere i Arbejde’ blev sat fokus på kontant  - og starthjælpsmodtagere med anden etnisk  baggrund  end  dansk.  For  gruppen  af  seniorer  er  andelen  af  AF-tilmeldte  kontant-  og starthjælpsmodtagere stort set konstant henover p  erioden. 4.2 Omfang og timing af aktivering Med ’Flere i Arbejde’ er fokus blevet rettet mod effekter og resultater af akt iveringen frem for volumen. Kravet om at ledige skulle være aktiveret i mindst 75 pct. af tiden efter et års ledighed er blevet erstattet af mere fokus på at få den ledige hurtigst muligt i o  rdinær beskæftigelse. Det har generelt betydet en omlægning og målretning af aktiveringsindsa   tsen. Aktiveringsgraden viser, hvor stor en del af tiden i en ledighedsperiode, der foregår med deltagelse i aktive tilbud. Aktiveringsgraden måler således akt  iveringsomfanget for målgru ppen. Aktiveringsgraden er faldet fra 2000 og frem til 2003, hvor den nåede et nivea u på 18 pct.,  jf. tabel 3. Særligt fra 2002 til 2003 er faldet markant, hvilket kan tilskr  ives indførelsen af ’Flere i Arbejde’. Tabel 3: Ledighed og aktivering, dagpengemodtagere, 2000-2004. Ledige og aktiverede: Berørte personer 451 447 448 470 477 Fuldtidspersoner 187 178 178 193 196 Aktiverede: Berørte personer 111 108 107 111 124 Fuldtidspersoner 49 45 44 35 34 Andel af berørte i aktivering (pct.) 25 24 24 24 26 Aktiveringsgrad (pct.) 26 25 25 18 17 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm: Andelene er afrundede. Se desuden bilag B. Mens    udviklingen    i    antallet    af    fuldtidspersoner    i    aktivering    afspejles    i    den    faldende aktiveringsgrad, er antallet af personer, der i løbet af et år er berørt af a   ktivering steget fra 2002 til 2004.  I 2004  er omkring 124.000 berørt af aktivering, det højeste niveau i perioden 2002 til 2004. Med  indførelsen  af  Flere  i  Arbejde  er  der  således  sket  et  gen  erelt  fald  i  aktiveringsgraden samtidig med, at flere personer er omfattet af aktiveringsindsatsen. Aktiveringsgraden for kontant - og starthjælpsmodtagere er næsten uændret fra 2000 til 2004, jf. tabel  4.  Som  hos  dagpengemodtagerne  er  antallet  af  fuldtidspersoner  i  aktivering  stigende specielt for kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed.

12 Tabel 4: Ledighed og aktivering, kontant- og starthjælpsmodtagere, 2000  -2004. AF-tilmeldte Ledige og aktiverede: Berørte 47 38 34 40 41 Fuldtidspersoner 27 20 17 19 20 Aktiverede: Berørte 29 22 20 23 23 Fuldtidspersoner 11 8 7 8 8 Aktiveringsgrad (pct.) 42 41 41 41 39 Ikke AF-tilmeldte Ledige og aktiverede: Berørte 157 165 174 170 170 Fuldtidspersoner 101 106 108 110 114 Aktiverede: Berørte 59 64 69 68 72 Fuldtidspersoner 26 28 29 29 30 Aktiveringsgrad (pct.) 26 27 27 27 26 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregn   inger. Anm: Andelene er afrundede. Se bilag B. AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere har den højeste aktiverings   grad blandt alle ledige. Den lavere aktiveringsgrad for dagpengemodtagere i forhold til AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere   kan blandt andet henfø res til forskelle i aldersfordelingen af de ledige og til hvor tidligt i ledighedsforløbet henholdsvis den statslige og den kommunale indsats igangsættes, herunder kommunernes brug af straksaktivering. Disse faktorer har en væsentli  g betydning for, at tidspunktet for aktivering ligger tidligere for kontant- og starthjælpshjælpsmodtagere end for dagpeng emodtagere, jf. figur 4. Figur 4: Aktiveringsforløb fordelt efter ledighedslængde. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdat   abase DREAM, AMANDA og egne beregninger. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Under 6 uger 6-12 uger 13-25 uger 26-37 uger 38-51 uger 52-77 uger 78-103 uger 104-129 uger 130-155 uger 156-181 uger 182-207 uger 208-233 uger 234-258 uger 259 uger + Andel af forløb, pct. 0 5 10 15 20 25 30 35 Andel af forløb, pct. Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere, tilmeldt AF Kontanthjælpsmodtagere, ikke tilmeldt AF

13 Anm.:  Aktiveringsforløb  afsluttet  i  2.  halvår  2003/  1.  halvår  2004.  Kontanthjælpsmodtagere  dækker  i  ovenstående figur både kontant - og starthjælpsmodtagere. Se bilag B for metode. For  kontant-  og  starthjælpsmodtage  re  alene  med  ledighed  som  problem  igangsættes  50  pct.  af aktiveringsforløbene  inden  for  de  første  12  uger.  For  kontan  t-  og  starthjælpsmodtagere  med andre  problemer  end  ledighed  er  det  26  pct.  Til  sammenligning  drejer  det  sig  om  4  pct.  for dagpengemodtagere. Som hovedregel har dagpengemodtagere ret og pligt til aktivering efter 1 år, hvilket afspejles i et stigende     antal     aktiveringsforløb     omkring     1     års     ledighed,     hvor     næsten     25     pct.     af aktiveringsforløbene for dagpengemodtagerne igangsættes. Aktiveringsomfanget for udvalgte grupper For   gruppen   af   kontant-   og   starthjælpsmodtagere,   der   har   problemer   udover   ledighed,   har aktiveringsomfanget  været  relativt  konstant  over  perioden,    jf.  tabel  5.  De  største  ændringer  er fald  i  aktiveringsgraderne  for  unge  AF-tilmeldte  kontant-  og  starthjælps  modtagere  under  25  år samt  seniorer  og  ikke-vestlige  indvandrere,  der  modtager  dagpenge    For  de  to  sidstnævnte grupper er faldet mellem 8 og 11 pct.enheder. Tabel 5. Aktiveringsgrader fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning, ydelse, alder og herkomst, 2002-2004. Unge Under 25 år 17 14 -3 44 38 -6 32 30 -2 25-29 år 23 19 -4 41 41 0 29 29 0 Seniorer 50-54 år 29 18 -11 39 38 -1 23 23 0 Over 55 år 23 15 -8 31 31 0 17 17 1 Indvandrer og efterkommere Ikke-vestlige 35 24 -11 47 46 -2 29 27 -2 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm: Se bilag B. Ændring i pct. enheder er baseret på afrund    inger. Ændring i pct. enheder er baseret på afrundinger.

14 Figur 5: Aktiveringsgrader fordelt   efter ledighedslængede, forsikrede ledige, 2001-2004. Figur 6: Aktiveringsgrader fordelt efter ledighedslængde, kontant  - og starthjælpsmodtagere, 2001  -2004 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0-½ år ½-1 år   1-1½ år  1½-2 år  2-2½ år  2½-3 år  3-3½ år  3½-4 år 4+ år Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Procent 2001 2004 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0-½ år ½-1 år    1-1½ år   1½-2 år   2-2½ år  2½-3 år   3-3½ år  3½-4 år 4+ år Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Procent 2001 2004 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm: Ledighed viser perioder hvor der er modtaget dagpenge, kontant- eller starthjælp. For  gruppen af dagpengemodtagere, der har været ledige i over 4 år, og  som formodes at være længst fra arbejdsmarkedet, er aktiveringsomfanget faldet med godt 25 pct.enheder. Samtidig har denne gruppe et relativt lavt omfang af aktivering – de deltager i en aktiv foranstaltning i 30 pct. af tiden svarende til knap 16 uger om året. Aktiveringsomfanget  for  dagpengemodtagere  er  faldet  markant  efter  ’Flere  i  Arbejde’,  hvor kravet  om  75  pct.  aktivering  i  2.  ledighedsperiode  forsvandt.  Det  gælder  især  for  de  udsatte ledighedsgrupper,  herunder  seniorer,  personer  med  ikke-vestlig  oprindelse  samt  personer  med længerevarende ledighedsperioder. Omvendt er vægten skiftet mod flere korte forløb således, at antallet af personer som berøres af aktivering er øget efter indførelsen af ’Flere i Arbejde’. For gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden faldet mellem 0 og 4 pct. point  jf.  tabel  6  og figur  6 .  Ledige  med  1-3  års  ledighed  har  oplevet  den  største  reduktion  i aktiveringsomfanget.  Det  laveste  aktiveringsomfang  findes  hos  ledige  med  mere  end  4  års ledighed.

15 Tabel 6. Aktiveringsgrader fordelt efter ydelse og ledighedslængde, 2001  -2004 (pct.). Langtidsledige 1-2 år 33 27 -6 0 34 30 -4 1 2-3 år 53 39 -14 -1 33 29 -4 -1 3-4 år 58 40 -18 -2 29 28 -1 -1 Over 4 år 54 30 -25 -5 25 26 0 -1 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm: Ledighed viser perioder hvor der er modtaget dagpenge, kontant- eller starthjælp. Se bilag B. Ændring i pct. enheder er baseret på afrundinger. Generelt  aktiveres  kontant-  og  starthjælpsmodtagere  mere  ens  hen  over  ledighedsperioder  end forsikrede  ledige,  jf.  figur  5  og  6.  Dette  kan  bl.a.  henføres  til  mange  kommuners  praksis  med straksaktivering. 4.3 Varigheden af aktivering Med ’Flere i  Arbejde’ fokuseres der på, at ledige skal   have målrettede tilbud som tager afsæt i den   enkeltes   kvalifikationer   samtidig   med,   at   75   pct.   kravet   er   bortfaldet.   I   dette   afsnit undersøges om denne regelændring har indflydelse på længden af aktiveringsforløbene. Varigheden af aktiveringsforløb for f orsikrede ledige er faldet markant over perioden og specielt omkring ikrafttræden af ’Flere i Arbejde’ i 2003,    jf. figur 7. Varigheden er reduceret med 7 uger fra 21 uger i 2002 og 14 uger i 2004. Aktiveringsforløb for de forsikrede ledige er i 2003 og 200 4 kortere end for kontant- og starthjælpsmodtagere.

16 Figur 7: Gennemsnitlig varighed af aktiveringsforløb pr. berørt person, 2000-2004. 0 5 10 15 20 25 2000 2001 2002 2003 2004 Antal uger 0 5 10 15 20 25 Antal uger Forsikrede ledige AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Ikke AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. For gruppen af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere har der været en mindre reduktion i  den  gennemsnitlige  varighed  af  aktiveringsforløbene,  mens  den  gennemsnitlige  varighed  for øvrige kontant - og starthjælpsmodtagere er relativ konstant. ’Flere i Arbejde’ har på den baggrund primært haft en betydning for specielt forløbsvarigheden for dagpengemodtagere. 5. Hvem får ikke en aktiv indsats Bevarelse  af  tilknytningen  til  arbejdsmarkedet  er  helt  afgørende  for  muli ghederne  for  at  vende tilbage    til    beskæftigelse.    Undersøgelser    viser,    at    jo    læ ngere    væk    den    ledige    er    fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage i beskæftigelse. Den målrettede aktiveringsindsats har betydet, at indsatsen i højere grad retter sig mod flere og kortere forløb. Resultatet heraf har været et fald i andelen af dagpengemodtagere uden aktivering eller kontakt med AF, jf. figur 8.

17 Figur 8. Andel forsikrede ledige uden aktivering/kontakt med AF inden for det seneste ydelsesår 0 5 10 15 20 25 30 Uden aktivering det seneste ydelsesår Uden kontakt med AF det seneste ydelsesår Kilde: Jobindsats.dk I afsnit 5 sættes fokus på de grupper, som    ikke har modtaget en aktiv beskæftigelsesindsats i form af et aktivt tilbud inden for det seneste år  – den såkaldte passivandel. 5.1 Andel passive ét år i træk Flere kvinder end mænd går pas   sive i mindst ét år uden et aktivt tilbud, jf. figur 9. Dette mønster er   uafhængigt   af   ydelsesform   og   tilknytning   til   arbejdsmarkedet.   12   pct.   af   de   kvindelige dagpengemodtagerne går passive mod 10 pct. af mændene. For kontant   - og starthjælpsmodtagerne   ale  ne   med   ledighed   som   problem   er   passivandelene   2   pct.   enheder mindre.  Det  skal  dog  bemærkes,  at  der  for  kontant  -  eller  starthjælpsmodtagere  er  en  række grunde  til  fritagelse  for  pligten  til  aktivering.  Dette  gælder  bl.a.  for  personer  der  er  syge,  på barsel,  hvor  der  er  påbegyndt  en  førtidspe  nsionssag,  hvor  der  er  visiteret  til  fleksjob  (uden  at modtage ledighedsydelse) m.fl.. Figur 9. Andel passive mindst ét år i træk fordelt efter arbejdsmarkedstilkny  tning, ydelse og køn. Alle 16 -64-årige. 12 10 34 10 8 28 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Personer uden andre problemer end ledighed Personer med andre problemer end ledighed 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Kvinder Mænd Procent Procent I Arbejdsstyrken Udenfor Arbejdsstyrken Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se Bilag B.

18 For  kontanthjælpsmodtagere  med  andre  problemer  ud  over  l  edighed  er  andelen  af  passive  i mindst  ét  år  i  træk  34  pct.  for  kvinder  og  28  pct.    for  mænd.  And  elen  af  passive  er  dermed markant større for den gruppe af personer, der er længst væk fra a rbejdsmarkedet. Figur    10.    Andel    passive    mindst    ét    år    i    træk.    Ikke    AF  -tilmeldte    kontant-    og starthjælpsmodtagere fordelt efter køn. Alle 16   -64-årige. 31 35 40 27 30 30 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Danskere Vestlige Indv. og efterkommere Ikke-vestlige 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Kvinder Mænd Procent Procent Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. For  kontanthjælpsmodtagere  med  problemer  udover  ledighed  går  40  pct.  af  de  ikke   -vestlige kvinder passive, mens det for danske kvinder er 31 pct., jf. figur 10. Andelen er markant lavere for  personer  alene  med  ledighed  som  problem.  Dette  kan  bl.a.  henføres  til  reglerne  om  ret  og pligt til gentagne tilbud for denne gruppe. Der  er  store  forskelle  i  arbejdsmarkedstilknytningen  for  personer  i  gruppen  af  ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Forskellene afhænger bl.a. af oprindelsesland. En opdeling af ikke-vestlige ledige viser, at en relativt højere andel fra Libanon, Syrien, Serbien, Afghanistan, Irak, Somalia og statsløs e (gruppe D) går et år uden et aktivt tilbud, set i forhold til andre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, jf. figur 11.

19 Figur     11.     Andel     passive     mindst     ét     år     i     træk.          Ikke  -vestlige     kontant-     og starthjælpsmodt  agere,  ikke  AF-tilmeldte  fordelt  efter  kø n  og  oprindelsesland.  Alle  16-64- årige. 34 38 44 47 30 30 36 35 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Procent Kvinder Mænd Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Indvandrere fra ikke-vestlige lande er inddelt i 4 grupper efter deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Gruppe  A  har  den  største  tilknytning  mens  gruppe  D  har  den  laveste.   Gruppe  A  indeholder  indvandrere  fra Filippinerne,  Kroatien,  Rumænien,  Indien,  Sri  La  nka,  Vietnam,  Thailand,  Albanien  og  Makedonien.  Gruppe  B indeholder   indvandrere   fra   Bulgarien,   Sydamerika,   Jugoslavien,   Øvrig   Afrika,   Tyrkiet   og   Ussr. Gruppe   C indeholder Kina, Bosnien, Iran, Rusland, Marokko, Pakistan, og Øvrig Asien.    Gruppe D indeholder indvandrere fra Libanon, Syrien, Serbien, Afghanistan, Irak, Somalia og statsløse. Se d esuden bilag B. Uanset   oprindelsesland   har   kvinderne   den   højeste   passivandel:   34   pct.   af   d e   kvindelige indvandrere og efterkommere i gruppe A går mindst ét år uden et aktiveringstilbud, mens hele 47 pct. af kvinderne i gruppe D går passive.

20 Figur   12.   Andel   passive   ét   år   i   træk   fordelt   efter   arbejdsmarkedstilkny  tning,   ydelse oprindelsesland og alder. Alle 16-64-årige. Danskere 4 6 13 11 4 7 14 39 17 25 37 49 0 10 20 30 40 50 60 70 16-25 26-29 30-59 60-64 16-25 26-29 30-59 60-64 16-25 26-29 30-59 60-64 Dagpenge modtagere AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed 0 10 20 30 40 50 60 70 Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 7 7 14 12 7 7 16 18 25 37 58 0 10 20 30 40 50 60 70 16-25 26-29 30-59 60-64 16-25 26-29 30-59 60-64 16-25 26-29 30-59 60-64 Dagpenge modtagere AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed 0 10 20 30 40 50 60 70 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 7 10 12 8 7 14 16 22 30 40 67 0 10 20 30 40 50 60 70 80 16-25 26-29 30-59 60-64 16-25 26-29 30-59 60-64 16-25 26-29 30-59 60-64 Dagpenge modtagere AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM    og egne beregninger. Anm. Aldersgrupper med mindre end 100 personer er udeladt. Se desuden Bilag B. Andelen af personer uden en aktiv indsats i mindst ét år i træk stiger med a  lderen, jf. figur 12. Dette gælder uanset yde  lsesform og arbejdsmarkedstilknytning.

21 Stigningen  er  dog  mest  markant  for  personer,  der  er  relativt  langt  væk  fra  a  rbejdsmarkedet.  I gruppen af kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed oplever 22 pct. af de 16  - 25-årige indvandrere og efterkommere fra et ikke -vestligt land, at gå passivt et år, mens andelen er  på  hele  67  pct.  for  de  60 -64 - årige.  Forskellen  til  passivand elene  for  personer  uden  andre problemer end ledighed i de samme aldersgrupper er markant. Figur    13.    Andel    passive    ét    år    i    træk    fordelt    efter    kontanthjælpsmo    dtagernes arbejdsmarkedstilknytning, oprindelsesland og nyledighed. Alle 16-64-årige. Personer uden andre problemer end ledighed 9 13 11 11 13 11 0 2 4 6 8 10 12 14 Nyledige Øvrige 0 2 4 6 8 10 12 14 Procent Personer med andre problemer end ledighed 14 20 25 31 35 36 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Nyledige Øvrige 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Procent Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm.  Nyledige  er  personer, der  ét  år  forinden  påbegyndelse  af  deres  ledighedsforløb  ikke  har  modtaget  offentlige ydelser. Se desuden bilag B. For  gruppen  af  personer  med  andre  problemer  end  ledighed  afhænger  den  aktive  indsats  i væsentlig grad af længden af den forudgående ledighedsper iode, jf. figur 13. For nyledige er det i gennemsnit 14 pct. af danskerne og 25 pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der ikke  får  et   aktivt  tilbud  i  et  år  efter  de  er  bl  evet  ledige.   Hos  personer  med   forudgående ledighedsperioder har samme grupper en passivandel på 31 pct. hhv. 36  pct., hvilket i høj grad skyldes, at en stor del af denne gruppe ikke har ret og pligt til at modtage mere end ét tilbud.

22 Anm. 1 Personer, der modtager dagpenge eller ydelser efter §55 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. 2 Personer, der modtager kontant- eller starthjælp efter lov om ak  tiv socialpolitik alene på grund af l edighed. 3 Personer, der modtager kontant- eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed. ⁴ Et tilbud refererer til et tilbud efter kapitel 10-12 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. ⁵ De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for dagpengemodtagere på 58 og 59 år, som vil opfylde betingelsene for   at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. AF fortager på baggrund af rådets retningslinier en konkret individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges. 6 De specifikke regler for ret og pligt til tilbud for personer under 30 år afhænger af alder    og om den ledige har gennemført en uddannelse. 7 Offentlig forsørgelse inkluderer dagpenge, feriedagpenge, syge - og barselsdagpenge. Kontant- og starthjælp og orlovsydelse. Har den ledige i 4 sammenhængende uger ikke modtaget offentlig forsørgelsesydelse r,  medregnes perioder med offentlig forsørgelsesydelser forud herfor ikke i opgørelsen af de 6 måneder, dvs. den ledige har da ret og pligt til næste tilbud senest 6 måneder (på offentlige forsørgelsesydelser) efter de 4 uger. Kilde: Lov om aktiv beskæftig  elsespolitik Bilag A. Oversigt over ret og pligt til tilbud i ’Lov om aktiv beskæftigelsespolitik’ og starthjælp: ud over ledighed³ Alder: Ret og pligt til tilbud⁴: Senest efter sammenlagt: Senest efter sammenhængende: Senest efter sammenhængende: Under 30 år⁶ Første tilbud 6 måneders ledi ghed 13 uger på kontant - og starthælp 13 uger på kontant - og starthælp Gentagne tilbud 6 måneder på offen  tlig forsørgelsesydelser⁷ eller hvis den ledige anmoder herom 6 måneder på kontant  -eller starthjælp 6 måneder på kontant  -eller starthjælp 30-60 år⁵ Første tilbud 12 måneders ledi ghed 12 måneders ledi ghed 12 måneders ledi ghed Gentagne tilbud 6 måneder på o  ffentlig forsørgelsesydelser eller hvis den ledige anmoder herom 6 måneder på kontant  -eller starthjælp Ingen ret og pligt til gentagne tilbud 60 år og derover Første tilbud 6 måneders ledi ghed 12 måneders ledi ghed 12 måneders ledi ghed Gentagne tilbud 6 måneder på offen  tlig forsørgelsesydelser eller hvis den ledige anmoder herom 6 måneder på kon  tant-eller starthjælp Ingen ret og pligt til gentagne tilbud

23 Beskæftigelsesministeriets  forløbsdatabase  DREAM  udgør  sammen  med  AF -systemets registreringssystem AMANDA hovedkilderne bag analysen. I  nogle  af  opgørelserne  er  fuldtidspersoner  beregnet  p å  baggrund  af   DREAM.  Dette betyder almindeligvis en overestimering af den faktiske bestand på mellem 1 -3 pct. Andel AF-tilmeldte er beregnet som antal modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der er tilmeldt AMANDA sat i forhold til alle modtagere af de to ydelser. Aktiveringsgraden viser, hvor stor en del af tiden indenfor et år den ledige i gennemsnit har deltaget i en aktiv foranstaltning. Beregningen tager udgangspunkt i fuldtidspersoner og aktiveringsgraden er pr. definition andel aktiverede ud af antal aktiverede og passive. Beregningen  af  passivandelen  indeholder  personer,  der  har  været  berørt  af  l   edighed  i 2003, dvs. personer, der er nyledige eller personer med en længere ledi  ghedsperiode bag sig. Andel passive er den andel, der har modtaget  offentlig forsørgelse i ét år fra d eres første  ledighedsuge  i  ovennævnte  periode  uden  at  være  selvforsørgende  (i  mindst  4 uger),  i  aktivering,  forrevalidering  eller  revalidering  (i  mindst  1  uge)  eller  er  gået  på førtidspension, folkepension, overgangsydelse,  efterløn, er udvandret eller død. De beregninger, der ligger til grund for figur 8 afviger lidt fra ovenstående definition. Figuren viser antallet af forsikrede ledige, der i et givent kvartal har haft mere end 51 ydelsesuger inden for de seneste 78 kalenderuger. Heraf beregnes andelen, der ikke har deltaget i aktivering og andelen, der ikke har haft kontakt med AF (samtale) inden for det seneste ydelsesår. Bilag B. Data og Metode

24 Tidligere analyser Nr. 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, 1980    - 2002 Nr. 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Nr. 3 Ledighed blandt de 50 - 65-årige Nr. 4 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Nr. 5 Den aktive indsats