ARBEJDSDIREKTORATET J. nr. 05-21 - 0017 Udkast (01/0 9-05) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.) § 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. l ovbekendtgørelse nr.  xx (pt. 708 af 13. august 2003, som senest ændret ved   § 2 i lov nr. 431 af 6. juni 2005), foretages følgende ændringer: 1.    § 41, stk. 1, nr. 2 og 3, affattes således: ”2)  som er mellem 18 og 63 år, og 3) som enten a)  er beskæftiget som løn   modtager, b)  har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutn  ing, c)  udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, d)  deltager i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed, e)  aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller f)   udøver kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand elle  r er med- lem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.” 2.    § 42, stk. 3,   ophæves, og i stedet indsættes: ” Stk. 3. Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en tvæ  r- faglig kasse, der optager lønmodtagere. Hvis medle mmet har haft tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, kan medlemmet i stedet overflyttes til denne. Stk. 4. Overflytning efter stk. 3 kan tidligst ske med et varsel på 1 måned til udløb af en konti   n- gentperiode i den hidtidige kasse. Stk. 5. Direktøre n for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med   Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden  , herunder om hvilken til- knytning til en fagligt afgrænset kasse, der giver ret til overflytning i   henhold t il stk. 3, 2. pkt., samt om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.” Beskæftigelsesmin., Arbejdsdirektoratet j.nr. 05-21-0017

2 3.    I § 55, stk. 7, nr. 1, udgår ”under ledighed”. 4.    I § 60 , stk. 1, indsættes som   2. og 3.     pkt: ” Der anses for at være et opsigelsesvarsel   i alle ansættelsesforhold  , hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder  , uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold   er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde  .” 5.    § 77, stk. 6, affattes således: ”S tk. 6. Kassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter .”  6.    I § 86, stk. 3, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1”. 7.    I § 86, stk. 9, ændres   ”  bestemme” til: ”  efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte re g- ler om”. 8.    I § 86, stk. 11, 2. pkt., indsættes efter   ” en afgørelse truffet af ” : ” en kasse, ” . 9.    § 96 ophæves. 10. § 99, stk. 5 og 6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 5. § 2 Loven træder i kraft den   1. januar 2006.

3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. xx (pt. 708 af 13. august 2003). Ved lov nr. 430 af 6. juni 2005 (Konsekvensænd  ringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samling af inddrivelsen i Skatteministeriet), der er trådt i kraft, er der bl.a. foretaget ændringer i   arbejdsløshedsforsikringslovens  §§86 og 99. Loven har imidlertid først har vi rkning fra den 1. november 2005. Indtil denne dato er de tidligere gældende bestemme  l- ser i brug. Ved lov nr. 430 af 6. juni 2005 er den i § 86 nævnte   statslige inddrivelsesmyndighed ændret fra ”Finansstyrelsen” til ”restanceinddrivelsesmyndigheden”    . Endvidere er § 86, stk. 14, ophævet.   En- delig er § 99, stk. 8, ophævet. Ændringerne er indarbejdet i dette lovforslag. ????[Ved udarbejdelsen af nærværende lo v- forslag er der taget højde for de nævnte ændringer] I.Indledning Lovforslaget er et led i udmøntninge n af afsnittet om frit valg af a-kasse i regeringsgrundlaget 2005, Nye mål. Derudover ind eholder lovforslaget en præcisering af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge samt en række forenklings  initiativer af overvejende administrativ karakter. Regeringen foreslår, at  der gives adgang til, at også medlemmer  uden erhvervsarbejde og efter- lønsmodtagere kan  overflyttes til anden a-kasse. Medlemmer af a-kasser kan efter de gældende regler som hovedregel kun flytte a  -kasse, hvis de har arbejde af et vist omfang. Det betyder, at ledige og efterlønsmodtagere ofte  ikke har mulig- hed for at skifte a-kasse. Regeringen ønsker at fremme  fleksibilitet og bevægelighed på arbejdsmarkedet og give    den en- kelte borger større  frihed til at vælge a  -kasse, herunder flytte fra én a-kasse til en anden. Valgfrihe- den forventes at øge konkurrencen mellem a -kasserne, hvilket vil give bedre medlemsservice og et pres for lavere administrationsomkostninger. Med henblik på at øge konkurrencen yderligere ønsker regeringen    desuden at skabe mulighed for differentiering af administrationsbidraget. Lovforslaget indeholder følgende elementer: 1. Overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde. 2. Forenkling af optagelsesreglerne, herunder bortfald af krav om dokumentation for beskæfti  gel- se. 3. Ændring af reglerne om f   orlængelse af referenceperioden med sygedagpengeperioder ud over 6 uger. 4. Præcisering   af reglerne om supplerende dagpenge. 5.     Ændring    af reglerne om administrationsbidrag. 6.     Bortfald af forrentning af ydelser, der skal tilbagebetales efter § 86, stk. 2. 7.     Udlægning af kompetence til   a-kasserne til at slette medlemmer på grund af gæld   . 8.     Inddrivelse af statskrav på grundlag af a -kassers afgørelse r. 9.     Bortfald af pligt til at holde årsmøde med a  -kasserne. 10.   Nedlæggels  e af faggrænseudvalget  .

4 1. Overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde Forslaget er en delvis udmøntning af afsnittet om frit valg af  a-kasse i regeringsgrundlaget 2005, Nye mål. Med virkning fra 1. september 2002 blev der skabt adgang til at etablere tværfaglige a  -kasser og a-kasser, som både kan optage lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (”blandede a - kasser”). Hovedformålene med disse ændringer var at fremme mobiliteten og fleksibiliteten på ar - bejdsmarkedet samt at øge konkurrencen mellem a -kasserne, bl.a. ved at give borgerne flere a- kasser at vælge mellem.   Samtidig blev det præciseret i loven, at overflytning som hovedregel foru  d- sætter, at medlemmet er i beskæftigelse. Af de i alt 32 a-kasser har 21 udnyttet de nye muligheder for at organisere a-kassen som en tværfaglig og/eller en blandet a  -kasse. Det betyder bl.a., at borgerne nu har mange flere a-kasser end tidligere at vælge mellem både ved optagelse i arbejdsløshedsforsikringen og ved overflytning mellem a-kasserne. Efter gældende regl  er skal medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for a-kassens faglige område, lade sig overflytte til anden  a-kasse eller udtræde af   a-kassen. Ved den obligatoriske over- flytning efter denne bestemmelse kan et medlem nu altid vælge mellem at blive overfl  yttet til en af de tværfaglige a  -kasser eller til en fagligt afgrænset a  -kasse, hvis faglige område dækker det nye arbejde. Etableringen af tværfaglige og blandede a  -kasser har også t, at antallet af obliga- toriske overflytninger begrænses, fordi fle  re medlemmer kan bevare medlemskabet af samme a- kasse uanset jobskifte. Ikke alle medlemmer har gavn af de øgede valgmuligheder i for bindelse med ønske om ove r- flytning til en anden a-kasse (frivillig overflytning). Det skyldes, at det efter gældende regle  r som hovedregel kun er medlemmer med erhvervsarbejde, der har ret til overflytning. For lønmodtagere er det en betingelse, at arbejdet varer i mindst 5 uger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer, mens selvstændige skal drive virksomheden i   væsentligt omfang. Der gælder visse særlige overflytningsregler for bl.a. dimittender. Medlemmer, der ikke arbejder i dette omfang, herunder (helt) ledige og medlemmer på fleks i- bel efterløn eller overgangsydelse , kan efter de gældende regler ikke overflyt  tes til en anden a- kasse. Efterlønsmodtagere , der arbejder efter 200-timers regelen i ”den gamle ordning”,   har efter de gældende regler   heller ikke mulighed for overflytning. Det samme gælder for medlem  mer, der af- tjener militær eller civil værnepligt. Regeringen finder, at man kan fremme fleksibiliteten og bevægeligheden på arbejdsmarkedet ved også at give medlemmer, der  – ofte midlertidigt    - ikke er i beskæftigelse, frihed til at vælge medlemskab af en anden a-kasse, og at dette endvidere vil være medvir  kende til at øge konkur - rencen mellem a-kasserne. På den baggrund foreslår regeringen, at medlemmer, der ikke har e  r- hvervsarbejde, får ret til at blive overflyttet. Da disse medlemmer ikke har aktuel tilknytning til et fagligt område, og da et ledigt medle m skal stå til rådighed for lønarbejde, foreslås det, at over - flytning som udgangspunkt kan ske til en tværfaglig a  -kasse, der optager løn modtagere. Det foreslås yderligere, at medlemmer, der tidligere har haft tilknytning til en fagligt afgrænset a-kasse, kan vælge at blive overflyttet til denne. De nærmere regler om , hvilken tilknytning der kan danne grundlag for overflytning til en fagligt afgrænset a  -kasse, foreslås fastsat administrativt. Det forudsættes, at medlemmet inden for de seneste år har haft t   ilknytning til a-kassen og dens faglige område som følge af tidligere medlemskab af a  -kassen eller evt. som følge  af længerevarende b  e- skæftigelse eller afsluttet uddannelse inde  n for a - kassens faglige område. Af hensyn til a-kassernes administration foreslås endelig, at overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde tidligst kan ske efter anmodning med et varsel på 1 måned til udløb af en konti   n-

5 gentperiode i den hidtidige a-kasse. Det er ikke hensigten at ændre de gældende særlige regler om overflytning af dimittender umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Et medlem kan – som hidtil    – anmode den kasse, pågældende ønsker at blive overflyttet til, om at varetage administrationen i forbindelse med overflytningen. Det tilføjes, at der som opfølgning på reger   ingsgrundlaget yderligere i Arbejdsdirektoratets regi er iværksat arbejde med at forenkle den administrative overflytningsprocedure, så overflytning kan gennemføres digitalt. Med henblik på at øge gennemsigtigheden i systemet   vil der endvidere blive fastsat administra- tive regler, hvorefter det pålægges den enkelte a   -kasse at informere borgerne om valgmulighederne og om de enkelte a-kassers pris, servicetilbud mv. 2. Forenkling af optagelsesreglerne, herunder bortfald af krav om dokumentation for beskæftige lse Efter gældende regler   kan personer mellem 18 og 63 år optages i en a -kasse, dog kan personer, der er født før den 1. juli 1939, optages indtil det fyldte 65. år. Personer, der er født før den 1. juli 1939  , er i dag over 65 år.  Reglen om optagelse af disse per- soner er derfor overflødig  og foreslås ophæve  t. Efter gældende   regler stilles der visse krav om dokumentation for beskæftigelse ved optagelse i en a-kasse, herunder 3. mandsdokumentation, dokumentation for drift af selvstændig vir  ksomhed som hovedbeskæftigelse og   dokumentation for deltagelse i driften af ægtefællens selvstændige vir k- somhed. Der stilles også krav om  dokumentation for at være borgmester, rådmand eller udvalgsformand og for at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlament  et. Værnepligtige og dimi  t- tender kan derimod blive optaget alene på grundlag af en tro - og loveerklæring. Det foreslås, at reglerne forenkles ved , at alle krav om dokumentation ved optagelse bortfalder. Der vil herefter alene være krav om   en tro- og loveerklæring. Oplysningerne om beskæftigelse ved optagelse afgives allerede i dag på tro og love, idet man erklærer som lønmodtager, at man er i beskæftigelse, og som selvstændig erhvervsdrivende, at man driver virksomheden som hovedbeskæftigelse. Den tilhørend   e dokumentation gives i form af hhv. arbejdsgivers navn og bevis for, at virksomheden er påbegyndt. Man har tidligst ret til dagpenge, når man har været medlem i 1 år og dokumenterer, at man har haft 1924 timers lønarbejde eller drevet selvstændig virksomh   ed i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde i medlemsperioder kan medregnes ved opgørelsen af a  r- bejdskravet. Da der ved ledighedens indtræden sker en prøvelse af, om medlemmet opfylder beti   n- gelserne for ret til dagpenge, skønnes det ikke nødvendigt at indhente dokumentation for beskæft i- gelsen på optagelsestidspunktet . Optagelsesreglerne er kombineret med en udtrykkelig vejledningspligt for a-kassen til at infor- mere den optagelsessøgende om, at man kræver drift af selvstændi g virksomhed i væsentligt o  m- fang, dvs. arbejde i et omfang, der svarer til lønarbejde i over 30 timer pr. uge, for ret til dagpenge eller efterløn. Dette  skal sikre, at den selvstændige erhvervsdrivende   ikke først ved ledighed bliver opmærksom herpå. 3. Æ   ndring af reglerne om forlængelse af referenceperioden med sygedagpengeperioder ud over 6 uger Ifølge lovens § 55, stk. 1, kan et medlem få dagpenge i sammenlagt 4 år (ydelsesperioden) i   n- den for 6 år (referenceperioden). Det følger af § 55, stk. 7, nr. 1,  at sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ikke fo r-

6 bruger af medlemmets ret til dagpenge efter § 55, stk. 1. Medlemmets referenceperiode forlænges tilsvarende. Bestemmelsen indebærer, at referenceperioden   kun forlænges  , hvis sygedagpengeperioden lig- ger i en ledighedsperiode. Hvis medlemmet derimod bliver syg i en beskæftigelsesperiode og dere  f- ter bliver ledig, forlænge  s referenceperioden ikke. Det foreslås , at alle medlemmer stilles ens med hensyn til forlænge  lse af referenceperioden, uanset om sygdomsperioden ligger i en ledigheds- eller en beskæfti 4. Præcisering af   reglerne om supplerende dagpenge I følge lovens § 60 kan et medlem, der arbejd er i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, få udbetalt supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger, hvorefter retten til dagpenge bortfa l- der, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 må- neder. Formålet med denne bestemmelse er, at arbejdsgiver og lønmodtager ikke skal indrette sig på, at lønmodtageren  permanent arbejder på nedsat tid og samtidig  modtager dagpenge. Tidsbegræn  s- ningen for retten til supplerende dagpenge gælder således alene medlemmer    med en fast tilknytning til en arbejdsgiver. Det følger videre af lovens § 62, at der kun kan udbetales dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det følger af de administrativt fastsatte regler om rådighed, at et medlem, der arbejder på nedsat tid, og hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kun kan få supplerende dagpenge , hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejd   stid. Arbejdsgiverens erklæring kan foreligge på en særlig frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgivers meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten (en såkaldt indbygget frig ø- relsesattest). En ændr  et fortolkning af reglerne indebærer, at der ikke længe re anses at være   et opsigelsesvar- sel, når frigørelsesattesten er   ” indbygget”  i ansættelseskontrakten  , eller når fravigelsen af opsige l- sesvarslet på forhånd er aftalt eller følger af en almindelig kutyme   .For at undgå, at der på ba ggrund af den ændrede fort  olkning vedrørende ”indbyggede frigørelsesattester” fastlægges en ny praksis, hvorefter tidsbegrænsningen ikke gælder, når der foreligger en indbygget frigørelsesattest, og for at sikre, at fortolkningen af reglerne sker i overensstememlse med lovens intentioner, jf. ovenfor, fore- slås det , at lovens § 60 præciseres  . Ifølge forslaget  anses der at være et opsigelsesvarsel   i alle ansættelsesforhold  , hvor der i hen- hold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansat- tes side. Dette gælder, uanset om det i det konkrete   ansættelsesforhold   er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.   I disse tilfælde vil den ansattes ret til supplerende dagpenge være omfattet af tid s- begrænsningen. Det vil således også gæ lde, selv om arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at lovens, overenskomstens eller aftalens regler om opsigelsesvarsel ikke skal gælde i det konkrete ansætte l- sesforhold, eller dette følger af en almindelig k utyme på området.   5. Ændring    af reglerne om administrationsbidrag Ifølge lovens § 77, stk. 6, kan kassen fastsætte et særligt bidrag til dækning af administration s- udgifter. Bidraget fastsættes af kassens kompetente forsamling. Bestemmelsen fortolkes således, at der  som udgangspunkt kan fastsættes ét bidrag  for alle kas- sens medlemmer, dvs. at der ikke kan ske en differentiering af bidraget, fx på grund af l edighed mv. eller på grund af manglende medlemskab af en faglig organisation. Administrationsbidraget hviler således  –  ligesom statsbidraget – på et princ    ip om solidarisk be- taling.

7 Dog er der praksis for, at administrationsbidraget differentieres i visse tilfælde, fx  : A-kasser, der er organiseret i (lokal)afdelinger, kan differentiere afdelingskontingentet, idet lokale hensyn, fx husleje, lønudgifter mv.,  kan nødvendiggøre dette. A-kasser, der er opdelt i flere overordnede (faglige) afdelinger, kan differentiere administra- tionsbidraget i disse afdelinger. A-kasser, der optager både selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere, kan fastsætte forskelligt administrationsbidrag for disse 2 overordnede grupper. De nærmere regler om administrationsbidrag er fastsat administrativt. Regeringen ønsker, at der  åbnes  mulighed for en øget  konkurrence,ved at kasserne får større valgfrihed til at differentiere medlemsbidraget og yde deres medlemmer en differentieret service afhængig af det enkelte medlems øn   sker og behov for så vidt angår ikke  -lovpligtige aktiviteter. Det foreslås  derfor, at en kasse får større frihed til at   fastsætte administrationsbidraget under hensyntagen til udgifterne ved administrationen. En a-kasse får  herved mulighed for at fastsætte differentierede administrationsbidrag for medlemmerne, afhængig af om de   ønsker at  modtage ikke- lovpligtige tilbud fra kassen, der giver a-kassen ekstraudgifter, fx et ikke -lovpligtigt vejledningsfor- løb i tilfæ   lde af ledighed. For så vidt angår lovpligtige tilbud gives der ikke mulighed for differentiering.   Der tænkes   der- for ikke ændre  t på  de administrativt fastsatte bestemmelser om, at der ikke må opkræves hø jere b i- drag af medlemmer, der modtager en ydelse, end af beskæftigede medlemmer tilhørende samme kategori, faggruppe, afdeling e.l., og at der ikke må opkræves højere bidrag af medlemmer , der ikke er medlem af en faglig organisation. Forslaget giver heller ikk e mulighed for, at tværfaglige a  - kasser kan differentiere administrationsbidraget på grundlag af faggru pper. 6.Bortfald af forrentning af ydelser, der skal tilbagebetales efter § 86, stk. 2 Efter gældende   regler skal der tillægges renter af ydelser, som   et medlem skal betale tilbage til a-kassen/statskassen. Der skal dog ikke tillægges rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger. Renten er den aktuelt gældende morarente efter rentelovens §    5 (pt. 9,15 % p.a.). Rentepligten gælder for beløb, som skal betales tilbage efter § 86, stk. 1, fordi medlemmet har fået ydelsen udbetalt med urette. I disse tilfælde er der pligt til tilbagebetaling, fordi medlemmet forsætligt eller uagtsomt har givet a  -kassen urigtige oplysninger mv., eller fordi medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Fejludbetalingen kan således altid bebrejdes medlemmet. Rentepligten gælder   imidlertid også for ydelser, som oprindeligt er udbetalt med rette, men  som skal betales tilbage efter reglen i § 86, stk. 2, på grund af efterfølgende omstændigheder. Der kan fx være tale om, at   medlemmet senere ved dom får ret til løn for den periode, der er udbetalt dagpenge for, eller om udbetaling af pension eller andet med tilbagevirkende kraft, som medfører, at dagpenge eller andre ydelser skal tilbagebetales ud fra princippet om ”dobbeltforsø   r- gelse”. Der kan også være tale om forudbetalte feriedagpenge, som skal tilbagebetales, fordi be - tingelserne for retten til feriedagpenge efterfølgende ikke opfyldes. I de fleste af disse tilfælde er medlemmet uden skyld i, at der skal ske tilbagebetaling. For så vidt angår forud betalte feriedagpenge bemærkes  , at disse kun i ganske få tilfælde udbetales på én gang med et beløb, de r er højere end højeste dagpenge for 4 uger. På baggrund heraf foreslås, at der fremover ikke skal opkræves renter af ydelsesbeløb, som skal betales tilbage efter § 86, stk. 2. 7.Udlægning af kompetence til a-kasserne til at slette medlemmer på grund af  gæld

8 Efter gældende regler   er det Arbejdsdirektoratet, der som 1. instans skal træffe afgørelse om   , at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 eller 2 , skal slettes som medlem af a- kassen. Direktoratet træffer afgørelse om slettelse    efter indstilling fra a-kassen. I hovedparten af sager efter arbejdsløshedsforsikringsloven  træffer a  -kassen den første afgøre  l- se over for et medlem. Det gælde  r også  i sager om tilbagebetaling af ydelser fra a-kassen. A-kassens afgørelse kan påklages til A  rbejdsdirektoratet, og afgørelsen ska l indeholde en klagevejledning. Med henblik på at forenkle sagsbehandlingen  foreslås det, at  a-kassen også  skal træffe afgøre   l- se om slettelse i de situationer, hvor et medlem undlader at tilbagebetale en gæld til a  -kassen eller misligholder et frivilligt forlig. Forslaget gennemføres ved, at  der gives direktøren for Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fas t- sætte regler om  , at a-kassen træffer afgørelsen om at slette et medlem af a   -kassen, hvis medlemmet ikke har tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 og 2. Der vil administrativt blive fastsat regler om, at a-kassen skal rykke et medlem for betaling, hvis medlemmet ikke betaler efter påkrav eller indgår og overholder et frivilligt forlig. Rykkerbr  e- vet skal give en frist på  mindst 3 uger for betaling af hele kravet eller de manglende afdrag. Det skal også fremgå af rykkerbrevet, at medlemmet vil blive slettet som medlem af a  -kassen, hvis betalin- gen ikke sker inden for fristen. Endelig skal det fremgå, hvilken betydning en sle ttelse vil få for en senere ret til ydelser og for ret til efterløn. 8.Inddrivelse af statskrav    på grundlag af a -kassers afgørels er Efter gældende regler inddrives b  eløb, som skal tilbagebetales efter  lovens § 86, stk. 1 og 2, af restanceinddrivelsesmyndigheden. Inddrivelse af tilbagebetalingspligtige beløb kan ske ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv., hvis a-kassen har ret til at få beløbet refunderet fra statskassen (statskrav), og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirekt  oratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ved lov nr. 290 af 30. april 2003 ((Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svi g- sager mv.), fik a-kasserne kompetence til at træffe afgørelse om svig i 1. instans i sager, der omfa   t- ter mindre statskrav. A-kassen skal sende statskrav til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis skyld- neren ikke betaler efter påkrav. Der er imidlertid ikke i gældende    regler hjemmel til, at statskrav kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn  mv., n år kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en a-kasse. Muligheden for udpantning og indeholdelse i løn er vigtig for at sikre en effektiv og rentabel inddrivelse. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at a  -kassernes afgørelser ikke kan danne grund lag for denne type inddrivelse. For at sikre en smidig administration af inddrivelsen af statskrav foreslås det, at også a  - kassernes afgørelser kan danne grundlag for udpantning og inde holdelse i løn mv.  Forslaget vil medvirke til en forenkling af reglerne, idet inddrivelsesreglerne vil blive ensartede for alle tilbage- betalingskrav, hvor a-kassen har ret til refusion fra statskassen for den udbetalte ydelse. 9.Bortfald af pligt til at holde årsmøde med a kasserne Efter gældende regler skal   direktøren for  Arbejdsdirektoratet holde et årligt møde med a  - kassernes tillidsmænd, hvor der ”forhandles om    a-kassernes virksomhed og samarbejde”. Endvidere er det fastsat, hvor mange tillidsmænd der kan komme fra hver a  -kasse – mellem 2 og 20 - afhængig af de enkelte a  -kassers stø rrelser, og hvorledes a-kasserne vælger de respektive tillidsmænd  . Det foreslås at ophæve bestemmelsen, da den anses for at være utidssvarende og overflødig.

9 Forslaget betyder ikke, at der ikke fortsat kan holdes årsmøder med a  -kasserne. Men kontakten med a-kasserne kan også opretholdes under andre former, fx i form af temamøder.   Regeringen fin- der ikke, at det er nødvendigt med en lovbestemmelse for at regulere dette. 10. Nedlæggelse af faggrænseudvalget Efter gældende regler kan   afgørelser om ueni ghed om ændring af en a  -kasses faglige område forelægges   faggrænseudvalget.   Endvidere er det fastsat, at beskæftigelsesministeren udpeger fo  r- manden for udvalget efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet   , og at beskæftigelsesministeren   efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regl er for udvalgets virksomhed mv. Faggrænseu  dvalget har til opgave at løse konflikter mellem a -kasserne om de faglige afgræn  s- ninger. Udvalget har siden sin etablering i 1997 kun haft 2 sager. Efter indførelsen af t værfaglige a  - kasser forventes det fremover at være   yderst sjældent  , at der vil opstå konflikter  mellem a-kasserne om de faglige afgrænsninger.   Udvalgets rolle må der med i fremtiden anses for ubetydelig. Det foreslås derfor at ophæve bestemmelserne om udval   get. De administrativt fastsatte regler om udvalget vil samtidig blive ophævet. II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Forslagene skønnes ikke at have økonomiske konsekve  nser af betydning. Forslaget om præcisering af reglerne om supplerende dagp  enge sikrer, at bestemmelserne også fremover fortolkes efter lovens intentioner. Derved har forslaget ikke direkte økonomiske kons e- kvenser, idet de ledige med supplerende dagpenge efter forslagets gennemførelse vil have de sa m- me ydelser, rettigheder og pligter som hidtil.    III. Administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget om overflytningsret for medlemmer uden erhvervsarbejde vil medføre administrative konsekvenser for a-kasserne, fordi det må forventes, at et antal medlemmer, der efter gældende re   g- ler ikke kan overflyttes, fremover vil lade sig overflytte til en anden a-kasse. Det er imidlertid van- skeligt at skønne over omfanget. IV. Økonomiske og administrative konsekvens  er for erhvervslivet Forslaget har været sendt til Erhvervs  - og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRe- gulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi - og Erhvervs- ministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvorfor forslaget ikke bør forelægges et af Økonomi - og Erhvervs- ministeriets virksomhedspaneler. V. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvens   er. VI. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10 VII. Ligestillingsmæssige konsekvenser Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser. VIII. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. IX. Høringer Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i Beskæftigelsesrådet, Kristelig Fagfor e- ning og Kristelig Arbejdsgiverforening. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen væsentlige Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen væsentlige. Forslaget om overflyt- ning: Nogle konsekven- ser for a-kasserne Økonomiske konsekvenser for e  r- hvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Ligestillingsmæssige konsekvenser Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Efter gældende § 41, stk. 1, nr. 2,   kan personer mellem 18 og 63 år optages i en a -kasse, dog kan personer, der er født før den 1. juli 1939, optages indtil de  t fyldte 65. år. Personer, der er født før den 1. juli 1939, er   i dag over 65 år , og bestemmelsen vedrørende de n- ne aldersgruppe er derfor ikke længere relevant. Det foreslås, at    reglen om optagelse af personer, der er født før den 1. juli 1939  , ophæves. Efter gældende § 41, stk. 1  , nr. 3, stilles der visse krav om dokumentation for beskæftigelse ved optagelse i en a-kasse, herunder 3. mandsdokumentation, dokumentation for drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse   samt dokumentation for deltagelse i driften af ægtefællens selvstændige virksomhed  .

11 Der stilles også krav om  dokumentation for at være borgmester, rådmand eller udvalgsformand og for at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet. Værnepligtige og dimi t- tender kan derimod blive optaget alene på grundlag af en tro - og loveerklæring. Det foreslås, at reglerne forenkles ved , at alle krav om dokumentation bortfalder. Der vil heref- ter alene være krav om   en tro- og loveerklæring. Der henvises til de almindelige bemærkninger,   pkt. 2. Til nr. 2 Efter lovens § 42, stk. 1, skal der ske obligatorisk overflytning fra en a-kasse til en anden, hvis et medlem får erhvervsarbejde uden for sin a -kasses faglige område . Alternativt skal medlemmet udtræde af a  -kassen. Lovens § 42, stk. 2, indeholder rammerne for frivillig overflytning, det vil sige overflytning ef- ter anmodning fra et medlem. Efter bestemmelsen kan et medlem, som har erhvervsarbejde, efter anmodning overflyttes til en anden a-kasse, hvis faglige område omfatter medlemmets b eskæftige  l- se. Ifølge de administrative regler om frivillig overflytning, der er fastsat i henhold til bemyndige l- sesbestemmelsen i lovens § 42, stk. 3, har medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til optagel- se i mere end éna-kasse, ret til overflytning mellem disse. Hvis der er tale om overflytning på grundlag af lønarbejde, er retten til overflytning betinget af, at medlemmet har arbejde af mindst 5 ugers varighed med gennemsnitlig mindst 10 timer pr. uge. Det betyder, at et medlem med lønarbejde i d et nævnte omfang altid kan overflyttes til en tvæ r- faglig a-kasse, der optager lønmodtagere, fordi et medlem med lønarbejde altid opfylder betinge  l- serne for optagelse i en sådan a -kasse. Medlemmet kan endvidere vælge at blive overflyttet til en anden fagligt afgrænset a  -kasse, hvis faglige område omfatter det omhandlede arbejde. Medlemmer, der ikke er i arbejde, har derimod som udgangspunkt ikke ret til overflytning. Le- dige, modtagere af fleksibel efterløn og modtagere af overgangsydelse, der ikke har arbejd e i det nævnte omfang  , er således afskåret fra overflytning. Det er endvidere fastsat administrativt, at efte  r- lønsmodtagere , der arbejder efter 200-timers reglen i ” den gamle ordning”, ikke kan overflyttes. Tilsvarende er fastsat for medlemmer, der aftjener militær eller civil værnepligt. Der gælder særlige regler for (ledige) dimittender, der kan overflyttes umiddelbart efter uddan - nelsens afslutning til en a-kasse, hvis faglige område omfatter den pågældende uddannelse. Endv i- dere er der administrativt fastsat regler om, at der på visse betingelser er mulighed for, at et ledigt medlem kan flyttes tilbage til en a-kasse, som den pågældende tidligere har været medlem af. Det foreslås  ved ny § 42, stk. 3, at også  medlemmer uden erhvervsarbejde skal have ret til at blive overflyttet til en anden a-kasse. Forslaget omfatter både (fuldt) ledige, efterlønsmodtagere under såvel den fleksible som ”den gamle” ordning, modtagere af overgangsydelse samt medle   m- mer, der aftjener militær eller civil værnepligt. Da disse m edlemmer ikke har aktuel tilknytning til et fagligt område, og da et ledigt medlem skal stå til rådighed for lønarbejde, kan overflytning som udgangspunkt kun ske til en tværfaglig a  -kasse, der optager lønmodtagere. Det foreslås videre, at der yderligere g ives en begrænset adgang til overflytning til en fagligt afgrænset a  -kasse, som medlemmet tidligere har haft tilknytning til. De nærmere regler om, hvilken tilknytning, der kan være baggrund for overflytning til en fagligt afgrænset a -kasse, foreslås fasts at administrativt, jf. forslaget til ændret formulering af bemyndigelse  n i ny § 42, stk. 5, (tidligere stk. 3). Det forudsættes, at medlemmet inden for de seneste år har haft tilknytning til    a-kassen og dens faglige område som følge af t  idligere medlemskab af a-kassen eller evt. som følge  af længere  - varende beskæftigelse eller afsluttet uddannelse inden for a  -kassens faglige område.

12 Det foreslås endelig  ved ny § 42, stk. 4, at overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde kun kan ske efter anmodning med 1 måneds varsel til afslutning af en kontingentperiode i den hidt i- dige a-kasse. Der henvises til de almindelige bemærkninger  , pkt. 1. Til nr. 3 Efter gældende   § 55, stk. 7, nr. 1, forbruger sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor   et medlem under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fø dsel, ikke af medlemmets ret til dagpenge efter § 55, stk. 1. Det betyder samtidig, at et ledig medlems referenceperiode forlænges   tilsvarende. Det foreslås , at referenceperioden, jf. § 55, bliver ens for alle medlemmer, uanset om sygdoms- perioden ligger i en beskæftigelse  speriode eller en ledighedsperiode. Der henvises til de almindelige bemærkninger  , pkt. 3. Til nr. 4 Et a-kassemedlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelse  svarsel, kan kun få su p- plerende dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, og kun under forudsætning af, at a  r- bejdsgiveren har afgivet en frigørelsesattest. En ændr  et fortolkning af reglerne indebærer  , at der ikke længere   anses at være noget opsige  l- sesvarsel, når frigørelsesattesten er ”indbygget” i ansættelseskontrakten eller på forhånd er a ftalt eller almindelig kutyme. Det foreslås, at  reglen præciseres   således , at der anses for at være et opsigelsesvarsel   i alle an- sættelsesforhold  , hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om det i det konkrete   ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4. Til nr. 5 Efter de gældende regler i § 77, stk. 6,   kan en kasse som hovedregel ikke differentiere admini- strationsbidraget i forhold til den ikke lovpligtige service, den yder sine medlemmer. Det foreslås , at a-kasserne får større frih  ed til at differentiere administrationsbidraget. Differen- tieringen foreslås alene at kunne ske i forhold til  ikke-lovpligtige aktiviteter. Der gives derimod ikke mulighed for differentiering for så vidt angår lovpli  gtige aktiviteter. Der vil i medfør af §  77, stk. 8, blive fastsat nærmere   administrative regler om bestemmelsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.   5. Til nr. 6 Efter gældende § 86, stk. 3, skal der tillægges renter af ydelser, som et medlem skal betale ti l- bage til a-kassen/statskassen. Der skal dog ikke tillægges rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger. Renten er den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 (pt. 9,15 % p.a.). Rentepligten gælder for beløb, som skal betales tilbag   e efter § 86, stk. 1, fordi medlemmet har fået ydelsen udbetalt med urette. Men rentepligten gælder også for ydelser, som oprindeligt er udbetalt med rette, men som skal betales tilbage efter reglen i § 86, stk. 2, på grund af efterfølgende omstændigheder . Det foreslås, at et medlem, som efter reglerne i § 86, stk. 2, skal betale dag penge eller andre ydelser tilbage til a-kassen, ikke skal betale renter af tilbagebetalingsbeløbet. Der henvises til de almindelige bemærkninger  , pkt. 6.

13 Til nr. 7 Efter § 86, stk. 9, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 eller 2 , skal slettes som medlem af a-kassen. Direktoratet træ  f- fer afgørelse om slettelse efter indstilling fra a -kassen. Det foreslås, at der gives direktøren for Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fastsætte regler om , at a-kassen træffer afgørelsen om at slette et medlem af a   -kassen, hvis medlemmet ikke har tilbage- betalt beløb efter § 86, stk. 1 og 2. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.   7. Til nr. 8 Beløb, som skal tilbagebetales efter § 86, stk. 1 og 2, kan efter § 86, stk. 11, inddrives af  re- stanceinddrivelsesmyndigheden, der er den centrale offentlige inddrivelsesmyndighed. Inddrivelse af tilbagebetalingspligtige beløb kan ske ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv., hvis a-kassen har ret til at få beløbet refunderet fra statskassen (statskrav), når kravet er fas   t- slået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. Der kan efter § 86, stk. 11, ikke ske inddrivelse ved udpantning og ved indeholdelse af løn mv., hvis kravet er fas t- slået i en afgørelse truffet af en a  -kasse. Det foreslås, at  også  a-kassernes afgørelser om statskrav kan danne grundlag for inddrivelse ved udpantnin    o g ved indeholdelse i løn mv. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.   8. Til nr. 9 Efter gældende   § 96 skal direktøren for Arbejdsdirektoratet holde et årligt møde med a  - kassernes tillidsmænd, hvor der ”forhandles om    a-kassernes virksomhed og samarbejde”. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.   9. Til nr. 10 Efter gældende § 99, stk. 5 og 6,   kan afgørelser om uenighed om ændring af en a   -kasses faglige område forelægges Faggrænseudvalget. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om udvalgets virksomhed mv. Det foreslås, at bestemmelserne  om udvalget ophæves. Der henvises til de almindelige bemærkninger  , pkt. 10 . Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006.

14 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslagets § 1 § 41.Ret til optagelse som medlem har pers  o- ner, 1)   som har bopæl og ophold her i r  iget bortset fra Færøerne og Grø nland, jf. dog stk. 7, 2)   som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og 3)   som enten a)    dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager, b)   har gennemført en erhvervsmæssig u   d- dannelse af mindst 18 måneders vari g- hed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddan- nelse, når kass en modtager skriftlig be- gæring om optagelse senest 2 uger e  fter uddannelsens afslutning, c)    dokumenterer at udøve selvstændig e   r- hvervsvirksomhed, d)   dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvir k- somhed, e)    aftjener værnepligt eller er   ansat på væ   r- nepligtslignende vilkår eller f) dokumenterer at udøve ko mmunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europapar- lamentet. Stk. 2  8. --- 1. § 41, stk. 1, nr. 2 og 3, affattes således: ”2)  som er mellem 18 og 63 år, og 3) som enten a)    er beskæftiget som lønmodtager, b)   har gennemført en erhvervsmæssig u   d- dannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i hen- hold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen  modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddan- nelsens afslutning, c)    udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, d)   deltager i udøvelsen af ægtefællens sel v- stændige erhvervsvirksomhed, e)    aftjener værnepligt eller er ansat på væ r- nepligtslignende vilkår eller f) udøver kommunalt hverv som borgm e- ster, rådmand eller udvalgsformand eller er medlem af Folketinget, regeringen el- ler Europaparlamentet.” § 42. Stk. 1-2. --- Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fas t- sætter efter forhandling med Beskæftige lsesrå- det nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om overflytning af med- lemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, samt om, at der uan- set stk. 2 i særlige tilfælde kan ske overflytning af medlemmer, som ikke er i beskæftigelse. 2. § 42, stk. 3,   ophæves, og i stedet indsættes: ” Stk. 3. Et medlem, som ikke har erhvervsarbej- de, kan efter anmodning overflyttes til en tvæ faglig kasse, der optager løn modtagere. Hvis medlemmet har haft tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, kan medlemmet i stedet ove  r- flyttes til denne. Stk. 4. Overflytning efter stk. 3 kan tidligst ske med et varsel på 1 måned til udløb af en konti   n- gentperiode i den hidtidige kasse. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fas t- sætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer

15 fra en kasse til en anden, herunder om hvilken tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, der giver ret til overflytning i henhold til stk. 3, 2. pkt., samt om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.” § 55. Stk. 1-6. --- Stk. 7. I perioderne efter stk. 1 og 3 medregnes ikke 1)   sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, 2)  perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fø dsel, 3)  perioder med støtte efter lov om social se r- vice til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 4)  perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter reg- ler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og 5)  perioder med orlov efter lov om børnepa s- ningsorlov. Stk. 8.--- 3. I § 55, stk. 7, nr. 1, udgår ”under ledighed”. § 60. Når et medlem, der arbejder i et ansætte   l- sesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået u d- betalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder. Stk. 2.--- 4. I § 60, stk. 1, indsættes som 2.   og 3. pkt: ” Der anses for at være et opsigelsesvarsel   i alle ansættelsesforhold  , hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansæ  ttelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.” § 77. Stk. 1-5. --- Stk. 6.Kassen kan   fastsætte et   særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter. Stk. 7-10. --- 5.§ 77, stk. 6,   affattes således: ”S tk. 6. Kassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter.” § 86. Stk. 1-2. --- Stk. 3. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 6. I § 86, stk. 3, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1”.

16 og 2, forrentes med den aktuelt gældende mor  a- rente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overst i- ger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på o  p- gørelsestidspunktet. Stk. 4-8. --- Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebe- talt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slet- tes som medlem af kassen. Direktøren kan en d- videre efter forhandling med Beskæftigelsesr  å- det fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem. Stk. 10.--- Stk. 11. Beløb, som skal tilbagebetales ef ter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og o m- kostninger inddrives af restanceinddrivelses- myndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskattelo- ven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eks  i- gibelt forlig. Ved restanceinddrivelsesmyndig- hedens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision. Stk. 12-14. --- 7. I § 86, stk. 9, ændres ” bestemme” til: ”  efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om”. 8. I § 86, stk. 11, 2. pkt., indsættes efter ”en afg   ø- relse truffet af”: ”en kasse, ”. § 96. Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af direktøren for    Ar- bejdsdirektoratet et årligt møde. På årsmødet forhandles der om kassernes virksomhed og samarbejde. Stk. 2. Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000 medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand. Tillidsmændene væ l- ges på den måde, som fastsættes i kassens ve d- tægt. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet afg i- ver hvert år beretning til beskæftigelsesminist   e- 9.§ 96 ophæves.

17 ren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde,    som ministeren foreskriver. § 99. Stk. 1-4. --- Stk. 5. Før beskæftigelsesministeren træffer a f- gørelse i sager om ændring af en kasses faglige område, jf. § 35, kan sagen forelægges for A   r- bejdsløshedskassernes Faggrænseudvalg. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren udpeger fo  r- manden for faggrænseudvalget, jf. stk. 5, efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet og fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet næ r- mere regler for dets virksomhed og sammensæ  t- ning i de enkelte sager. Stk. 7.--- 10.§ 99, stk. 5 og 6,   ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 5.