AMU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 164: Tegnologirådets rapport "Balancen mellem arbejdsliv og andet liv"

Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (2. samling)
AMU Alm.del Bilag 164
Offentligt

TEKNOLOGI -RÅDET

THE

DANI

BOARD

TECHNOLOGY

Arbeidsmakedsudv.

Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (2. samling)

AMU Alm.del - Bilag 164

Offentligt

hit

164

ORE

Arbejdsmarkedsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Antonigade 4

DK - 1106 København K

Tel. +45 33 32 05 03

Fax +45 33 9105 09

www.tekno.dk

[email protected]

MODTAGET

3 1 AUG. 2005

Den Centrale indlevering

29. august 2005

Jnr: 03.218-004

Giro (1199) 8 51 07 68

Vedlagt er Teknologirådets nye rapport "Balancen mellem arbejdsliv og andet liv".

Rapporten beskriver en række af de problemstillinger, som er blevet diskuteret på

konferencerne "Det grænseløse arbejde?" og "Sammenhæng mellem arbejdsliv og

andet liv". Endvidere har arbejdsgruppen bag projektet udarbejdet en række

anbefalinger til politikere og arbejdsmarkedets parter.

Vi håber, at rapporten vil bidrage til den videre debat om balancen mellem

arbejdsliv og andet liv — både blandt politikere, blandt arbejdsmarkedets parter og i

den brede offentlighed.

Hvis udvalget skulle have spørgsmål til rapport eller anbefalinger, står

arbejdsgruppen naturligvis til rådighed. Vi deltager således gerne i et møde, hvis

udvalget ønsker det.

Ved siden af rapporten har vi vedlagt Teknologirådets nyhedsbrev Fra Rådet til

Tinget, der denne gang netop sætter fokus på projektet.

Rapporten kan også downloades gratis fra www.tekno.dk

Med venlig hilsen

Ulla Holm Vincentsen

Projektleder

33 45 53 65

[email protected]

Kristian Pihl

Projektmedarbej der

33 45 53 69

[email protected]

Vivian Palm

Projektsekretær

33 45 53 51

[email protected]

Teknologirådet

har til opgave at:

fremme

teknologidebatten

vurdere teknologiens

muligheder og

konsekvenser

rådgive Folketinget

og regeringen

AMU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 164: Tegnologirådets rapport "Balancen mellem arbejdsliv og andet liv"

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGI FADETS

NYHEDSBREV

T I L

FOLKETINGET

Udgive!

Nr. 205 ! August 2005

Tekr. -. • . • '

-t

Ny arbejdskultur truer livet

Kollektiv indsats mod årsager til stress kan bidrage til at vende negativ udvikling

Man må ikke blive syg af at arbejde>

,en.leol

Abonr

Kortsigtede strategies giver bagslag>

Balanceansvaret er også kollektivt>

Vi kan hverken etisk, moralsk eller samfunds-

økonomisk forsvare en arbejdskultur, der gør, at

stadig flere bliver syge, brænder ud eller dør af at

passe deres arbejde.

Stadig flere private og offentlige virksomheder

agerer ud fra kortsigtede "shareholder-strategier"

med ledelsessystemer og arbejdsformer, der giver

størst økonomisk afkast hurtigst muligt. Det sker

på bekostning af social ansvarlighed i forhold til

medarbejderne.

Som mennesker har vi ansvar for at prioritere mel-

lem livets muligheder, men et balanceret liv at-

hænger også af samfundets strukturer og normer.

Politikerne og arbejdsmarkedets parter har ansvar

for at skabe rammer, som muliggør en harmonisk

tilværelse.

Dette Fra rådet til tinget sammenfatter Teknologi-

rådets projekt, Balancen mellem arbejdsliv og andet

liv, som omfatter to konferencer og en rapport, der

udkommer samtidig med dette nyhedsbrev.

Hvordan kan politikerne og arbejdsmarkedets

parter bidrage til at øge danskernes mulighe-

der for at skabe et liv med balance mellem ar-

bejde og fritid? Det er et af nøglespørgsmåle-

ne, som Teknologirådets projekt søger at be-

svare.

I vores moderne, teknologiserede virkelighed

er mange job mere komplekse end før. I de nye

teknologiers kølvand er fulgt ledelses- og sty-

ringssystemer såsom værdibaseret ledelse,

forandringsledelse, teamstyring, selvstyrende

grupper, vidensdeling og ansvar for eget ar-

bejde. Nye redskaber såsom målkontrakter,

personaleudvildingssamtaler, tidsmålings-

systemer, bonusordninger og ny løn er kom-

met til. Og der er opstået nye normer for, hvad

der er en god, ansvarlig medarbejder. Person-

lige egenskaber som udadvendthed, foran-

dringsvillighed og engagement vægtes ofte

over eftertænksomhed, stabilitet og faglig vi-

den.

Parallelt med denne udvikling er der sket en

eksplosion i antallet af stresstilfælde. Hver

fjerde dansker føler sig stresset i dagligdagen,

og hver femte er så stresset, at det går ud over

livskvaliteten og truer helbredet. I disse år

svarer det danske sygefravær til, at

140.000

ansatte er væk fra deres arbejde hver eneste

dag, hvilket giver en samlet omkostning på 32

mia. kr. årligt, hvoraf 10 mia. hidrører fra ar-

bejdsmiljøet. Undersøgelser har påvist direkte

sammenhæng mellem arbejdsforhold og

stressrelaterede symptomer og sygdomme. Fx

stiger sygefraværet når arbejdskravene påvir-

ker familielivet negativt.

I en tid, hvor der bliver talt meget om at holde

folk på arbejdsmarkedet så længe som muligt,

er det vigtigt også at få en debat om, hvordan

vi får en bedre balance mellem arbejdsliv og

"det andet liv".

Intet liv uden "det andet

Med projekttitlens omtale af det andet liv

menes alle de aktiviteter, der ikke er en del af

det professionelle arbejdsliv. Betegnelsen "det

andet liv" skal understrege, at det menneske-

lige liv rummer mange behov. Det andet liv

skal fx give mulighed for hvile, restitution, re-

TEKNOLOGI -RÅDET

AMU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 164: Tegnologirådets rapport "Balancen mellem arbejdsliv og andet liv"

Fra rådet til tinget

TEKNOLOG'. BADETS

NYHEDSBREV

TI L

FOLKETINGET

Udgiver

fleksion og sociale behov og forpligtelser. Det

er også i det andet liv, at mennesker bliver

undfanget og født, og at børn bliver opdraget

og rustet til voksentilværelsen og lærer at tage

deli sociale fællesskaber og demokratiske pro-

cesser. Et samfunds velfærd kan ikke alene

måles i kroner og ører. Der er andre forhold,

som skal være opfyldt, før man kan tale om

velfærd - fx tryghed, stabilitet, anerkendelse,

accept, mulighed for refleksion, for at yde om-

sorg for andre og for at indgå i sociale og fami-

liære fællesskaber. Derfor er et velfungerende

andet liv en forudsætning for et velfungeren-

de samfund - og for et velfungerende arbejds-

liv og liv i det hele taget. Hvis samfundet sat-

ser for ensidigt på arbejdslivet, kan det medfø-

re faldende fødselstal, splittede familier, util-

passede børn og et samfund, der i værste fald

ikke kan tage vare på dets borgere, mener

Teknologirådets arbejdsgruppe bag projektet.

Arbejdsgruppen pointerer, at vi danskere,

hverken etisk, moralsk eller samfundsøkono-

misk, kan forsvare en arbejdskultur, der gør, at

stadig flere bliver syge, brænder ud eller dør af

at passe deres arbejde. Tiden er moden til at

sætte ind med handling på et kollektivt ni-

veau. For selvom det enkelte menneske har et

indlysende ansvar for at prioritere mellem li-

vets muligheder, så betyder krav og arbejds-

forhold på mange arbejdspladser, at man ty-

pisk ikke alene er herrer over balancen mel-

lem arbejdsliv og andet liv. Ethvert menneske

er desuden underlagt sociologiske mekanis-

mer og strukturer i samfundet, som gør, at vi i

langt mindre grad end de fleste forestiller sig,

har et frit valg. Balance og stress er således i

høj grad forbundet med, hvordan samfundet

er indrettet med hensyn til regler, arbejds-

normer og lovgivning — og med hensyn til,

hvordan vi værdsætter forskellige menneske-

lige egenskaber og aktiviteter. Derfor er politi-

kerne og arbejdsmarkedets parter betydnings-

fulde aktører i projektet med at muliggøre et

balanceret liv for danskerne. Ansvaret er både

individuelt og kollektivt.

Social ansvarlighed på overfladen

Et mantra i tiden lyder, at en virksomhed og

dens ansatte konstant skal være klar til orga-

nisatoriske og produktionsmæssige foran-

dringer i en verden, der altid beskrives som

turbulent, kompleks og uoverskuelig. Måske

forklarer det den tendens, som arbejdsgrup-

pen har iagttaget — at mange virksomheder

fokuserer på kortsigtede "shareholder-

strategier" ved brug af markedsøkonomiske

styringsredskaber, der giver det størst mulige

afkast inden for en kort horisont — frem for på

mere langsigtede strategier, der også rummer

varetagelse af et socialt ansvar over for med-

arbejderne. Arbejdsgruppens kritik heraf er

ikke mindst rettet mod offentlige organisatio-

ner, der i stigende omfang har indført hardco-

re ledelsesværktøjer, som oprindelig er ud-

tænkt til brug i private virksomheder, hvor

man grundlæggende har en forpligtelse til og-

så at fokusere kraftigt på kapitalforvaltning.

Retorikken om de nye ledelsessystemer og ar-

bejdsformer såsom klimamålinger, medarbej-

derudvildingssamtaler og personlig udvikling

er typisk positiv og bliver udlagt som del af

virksomhedens sociale medarbejderansvar-

lighed. Men forskere herhjemme og i udlandet

påpeger, at de nævnte tiltag udspringer af

økonomiske overvejelser og næppe ville finde

sted med mindre, de gavnede virksomheden.

Tilsvarende har serviceydelser rettet mod

medarbejderne såsom massage, motion, af-

tensmad med hjem, tøjvask og børnepasning

også den sideeffekt, at de gør det nemmere for

de ansatte at arbejde mere.

Arbejdsgruppen påpeger, at krav om personlig

udvikling af medarbejderne ikke må indebæ-

re, at de skal udvikle sig i bestemte retninger —

og fx fremme eller undertrykke særlige per-

sonlighedstræk. Og endelig må virksomheden

ikke oversætte "fleksible arbejdsforhold" til

"mulighed for fri afbenyttelse af de ansatte".

Begrebet "fleksibilitet" er i det hele taget pro-

blematisk, fordi det dækker over mange for-

skellige forhold. Fleksibilitet skal ikke alene

være til arbejdspladsens fordel, men skal også

understøtte det enkelte menneskes mulighed

for at skabe et balanceret liv. En sådan gensi-

dig fleksibilitet kan sikres gennem såvel regu-

leringer og overenskomster som gennem god

ledelse og en omsorgsfuld arbejdspladskultur,

understreger arbejdsgruppen, der påpeger, at

det er oplagt at diskutere disse forhold i relati-

on til alle typer af job. Fleksibilitet og styrings-

redskaber som selvledelse, forandringsledelse

og værdibaseret ledelse er i brug i mange for-

skellige sektorer, og meget tyder på, at de le-

delsesteknologier, der i disse år afprøves

blandt højtuddannede, vil sive gennem sam-

fundet og efterhånden blive et vilkår for de

fleste lønmodtagere.

Antenipade 4

-non K, •,n-knivr, K

Abonnernent

Mere arbejde hæmmer innovationen

Danskernes formelle arbejdstid har aldrig har

været så lav som i dag, men alligevel synes ar-

bejdet at fylde langt mere end tidligere. Afgø-

rende herfor er det, vurderer arbejdsgruppen,

at den enkelte families samlede arbejdstid er

steget. Danmark er det land i hele den vestlige

verden, hvor der arbejdes mest i den forstand,

at befolkningen i forhold til sin størrelse læg-

ger flest timer på arbejdsmarkedet. En tredje-

del af alle erhvervsaktive parfamilier lægger

mere end 80 timer om ugen på arbejdsmarke-

TEKNOLOGI -RÅDET

AMU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 164: Tegnologirådets rapport "Balancen mellem arbejdsliv og andet liv"

Fra rådet til tinget

TEkNOLOG

, RADETS

N1HEDSBREV

TI L

, OLKETINGET

Udgiver

det og kun 10 pct. arbejder mindre end

ti-

mer. Tilsammen arbejder danske mænd og

kvinder i dag gennemsnitligt en halv time

mere dagligt end i 1987. Samtidig bruger de en

halv time mere på husarbejde og godt en halv

time mere på de primære behov som søvn og

spisning. Alt i alt betyder det, at vi dagligt har

knap to timer mindre til familie, venner og fri-

tidsinteresser. Mange har endnu mindre tid til

rådighed, da der udføres en del arbejde, som er

usynligt i statistikkerne — fx af ansatte på fast

løn uden øvre grænse for arbejdstiden.

Hvor meget skal vi egentlig arbejde i fremti-

den for at opretholde det danske velfærdsni-

veau? To af regeringens tænketanke, Vel-

færdskommissionen og Tænketanken for

fremtidens vækst, peger på, at vi skal arbejde

mere end i dag. Spørgsmålet er imidlertid, om

det i det store samfundsøkonomiske og sam-

fundsetiske regnskab kan betale sig at konver-

tere endnu mere "andet liv" til arbejdsliv.

Teknologirådets arbejdsgruppe mener "nej",

sådan at forstå, at de der har et arbejde, ikke

skal arbejde mere. Det er velkendt, at det er

svært at være innovativ, når man er stresset.

Hvordan skal vi kunne nytænke og udvikle

produkter og ekspertise, hvis vi fremover skal

arbejde endnu længere og endnu mere inten-

sivt?

Hvor

skal den id&igdom og kreativitet,

der opstår, når vi føler os afslappede og værd-

satte, og har tid og energi til at deltage i livets

mangeartede gøremål, komme fra, hvis vi

konstant er på arbejde enten fysisk eller men-

talt? spørger arbejdsgruppen.

Behov for kollektiv handling

Politikere, organisationsfolk, forskere og virk-

somhedsrepræsentanter har i løbet af projek-

tet leveret deres svar på spørgsmålet, som ind-

leder dette nyhedsbrev. Svarene har været

vigtigt inspirationsmateriale for arbejdsgrup-

pens formulering af de 10 anbefalinger, der

står at læse i boksen.

Arbejdsgruppen peger på, at fagbevægelsen

bør intensivere fornyelsesindsatsen, så man

både kan imødekomme individuelle forhold

og samtidig arbejde for grundlæggende kol-

lektive og solidariske rammer. Samtidig bør

fagbevægelsen udvikler nye redskaber såsom

"kollektive refleksionsrum", hvor medlem-

merne kan mødes med rådgivere og diskutere

problemer og få inspiration, ligesom man bør

udvikle nye tillidsmandsuddannelser, så til-

lidsfolkene bedre kan håndtere de problem-

stillinger, de nye arbejdsformer fører med sig.

Tillidsfolkene skal spille en aktiv rolle med at

sikre, at virksomheden udviser social ansvar-

lighed og skaber de nødvendige rammer på

arbejdspladsen, som gør, at den enkelte med-

arbejder — uanset aktuel livssituation — kan

opbygge en balanceret tilværelse.

På den anden side af bordet skal arbejdsgiver-

foreningerne blive bedre til at hjælper virk-

somhederne med gode råd til, hvordan de kan

skabe optimale rammer for medarbejdernes

mulighed for at opbygge et balanceret liv — fx

ved at arbejdspladsen sætter fokus på balan-

cen mellem arbejdsliv og andet liv på lige fod

eller i forbindelse med udarbejdelse af en sik-

kerhedspolitik. Arbejdsgiverne bør også have

større fokus på, at ledelse også handler om

medarbejdernes trivsel. Udvikling af nye le-

deruddannelser kan ruste nye generationer af

ledere fagligt og personligt til udfordringerne,

lyder det fra arbejdsgruppen, der også opfod-

rer politikerne til handling.

Fra politisk side bør man udarbejde en over-

ordnet bæredygtighedsstrategi med en hand-

lingsplan, der på nationalt niveau kan bidrage

til at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv

og andet liv for alle borgere uanset faggruppe,

alder, etnicitet og køn samt økonomisk og fa-

miliemæssig status. Planen skal bygge på en

erkendelse af, at mennesker er forskellige og

besidder forskellige personlige egenskaber,

styrker, svagheder og præstationsevner. Pla-

nen skal sikre, at hver enkelt dansker får bedre

mulighed for at prioritere forskelligt i forskel-

lige perioder af sin livscyklus — og den skal ud-

springe af en række konkrete tiltag, herunder

dem, der er nævnt i Teknologirådets arbejds-

gruppes anbefalinger.

Teknologirådets arbejdsgruppe anbefaler:

1. At politikerne udarbejder en overordnet bæredygtigheds-

strategi

2. At politikerne iværksætter en offentlig debat om fremti-

dens arbejdsliv

3. At politikerne opretter et "arbejdslivsinstitut"

4. At politikerne debatterer, om enhver offentlig institution

fremover skal drives efter markedsprincipper — og fejer for

egen dør

5. At politikerne sikrer, at den samlede arbejdsmængde for-

deles bedre

6. At politikerne afklarer, hvad ansatte i produktionsjob skal

beskæftige sig med, når arbejdspladserne flyttes til udlandet

— og formidler dette til borgerne

7. At politikerne sikrer, at seniorer kan gennemføre en har-

monisk tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

8. At arbejdsmarkedets parter fremmer udvikling af leder-

uddannelser og tillidsmandsuddannelser, der svarer til de

nye vilkår på arbejdsmarkedet

9. At fagbevægelsen øger udvikling og udbredelse af redska-

ber til fremme af en balanceret tilværelse

10. At arbejdsgiverforeningerne er med til at sikre, at virk-

somhederne påtager sig et større ansvar for at undgå ned-

slidning af medarbejderne

Læs de detaljerede anbefalinger i rapporten s. 37-39. Rap-

porten kan downloades fra www.tekno.dk.

•

AVri

ekno.di.

AbOnrieinerit

TEKNOLOGI-RÅDET

AMU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 164: Tegnologirådets rapport "Balancen mellem arbejdsliv og andet liv"

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGI

RADETS

NYHEDSBREV

T I L

FOLKETINGET

Udgivet

Teknologirådets projekt viser, at politikerne

og arbejdsmarkedets parter med få undtagel-

ser erkender, at også samfundet har et ansvar

for, at den enkelte borger får optimale mulig-

heder for at skabe en tilværelse med balance

mellem arbejdsliv og andet liv — og at der er

meget at gøre på det kollektive niveau. Her er

nogle eksempler på dette fra projektets to kon-

ferencer:

"Det er nødvendigt, at samfundet nu øger op-

mærksomheden på at skabe rammer for større

sammenhæng mellem arbejdsliv ogfritidsliv.

Tiden er inde til at spørge os selv, hvordan vi

skaber tydeligere grænser mellem arbejde og

ikke-arbejde."

Erling Bonnesen (V), formand for Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg.

"Vi skal igangsætteflereforsøg med forskellige

arbejdstidsmodeller å la "tidsbanken", der har

været afprøvet i politiet."

Mette Frederiksen (5), næstformand for Soci-

aldemokraterne.

"Der bør tages initiativ til kollektive aftaler

mellem arbejdsmarkedets parter, som definerer

klare rammerforfleksibilitet i jobbet. Der bør

formuleres et statsligt, ledelsespolitisk uddan-

nelsesprogram, som ruster lederne til de nye

udfordringer med at understøtte medarbejder-

ne i at skabe balance i livet."

Marie Louise Knuppert, medlem af LO's ho-

vedbestyrelse.

"Tiden er inde til at diskutere nye måder at til-

rettelægge arbejdet på — fx med afsæt i "livsar-

bejdstidsbegreber. En mulig vejfrem er at åbne

for, at man kan fordele sin arbejdstid efter de

enkelte livsfaser, så man fx arbejder mindre i

de år, hvor der er småbørn i familien, og mere,

når børnene erfløjetfra reden. Det er vi klar til

at diskutere med fagbevægelsen."

Torben Hemager, Handel, Transport og Ser-

viceerhvervenes Arbejdsgiverforening.

Teknologirådets arbejdsgruppe bag projektet:

Kirsten-Marie Bovbjerg, Danmarks Pædagogi-

ske Universitet

Gitte Daugaard, FTF, Beskæftigelsesministeri-

ets Strategiske Forskningsfond

Camilla Kring, Danmarks Tekniske Universitet

Charlotte Boysen Schmidt, Patent og Vare-

mærkestyrelsen

Erik Thorsted, Fonden for Socialt Ansvar

Ditte Tofteng, Roskilde Universitetscenter

Jens Christian Tonboe, Aalborg Universitet

Projektansvarlig i Teknologirådet er projektle-

der Ulla Holm Vincentsen.

Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets

sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette num-

mer er skrevet af journalist Jakob Vedelsby.

De sidste fem numre af Fra rådet til tinget:

nr. 204: Betinget ja til nye GM-planter

nr. 203: Reform rykker ved retssikkerhed

nr. 202: Et bedre miljø for børnene

nr. 201: Stress og harmoni i arbejde og liv

nr. 200: 8-årige piger med bryster

no.ogii duct

AnIoni?ade

r1W1,:kr,:.:, dk

AiJorr,ement

TEKNOLOGI -RÅDET