BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 21. juni 2005 ARC Sag nr. 6511-0011 Opgave nr. talepapir THO Talepapir til brug for samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg fredag den 24. juni 2005 om retssagen ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om eksklusivaftalers lovlighed. Spørgsmål   K: Hvad kan ministeren oplyse om indholdet af de meddelte danske standpunkter i forbindelse med sagen mod Danmark om eksklusivaftaler som indledes ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg den 22. juni 2005? Svar: Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at regeringen fra be- gyndelsen i denne sag har indtaget den holdning, at spørgsm å- let om beskyttelse af den negative foreningsfrihed –  dvs. retten til frit at vælge at stå uden for en forening    - er en ren politisk afgørelse. Regeringen har hele tiden –  i lighed med den tidligere regering –  fastholdt, at der ikke er juridiske argumenter for at erklære den danske retstilstand vedrørende eksklusivaftaler  for at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser –  dvs. Men- neskerettighedskonventionen.  

Side 2 Det er netop baggrunden for at regeringen i foråret 2003  –  da Menneskerettighedsdomstolen antog de to sager til realitetsbe- handling –  anmodede om at få  en mundtlig forhandling af sa- gerne. Regeringen begrundede anmodningen med, at spørgsmålet om eksklusivaftaler er af stor politisk betydning i Danmark, og at emnet i øvrigt er et politisk følsomt emne. Regeringen tilkendegav i anmodningen, at det var afgørende, at der også ville blive mulighed for at forklare bag grunden for re- geringens lovforslag fra 2003 –  nemlig at dette var båret af p o- litiske og ideologiske grunde og ikke af en opfattelse af at Danmark var juridisk forpligtet hertil. For regeringen er sagen helt principiel, fordi den rejser et grundlæggende s  pørgsmål om rækkevidden af Danmarks inte r- nationale forpligtelser på et fel t, som ikke var omfattet af kon- ventionen dengang Danmark tiltrådte konventionen. Regeringen har netopi forbindelse med den mundtlige for- handling fremhævet   en lang række argumenter   over for Men- neskerettighedsdomstolen, som efter regeringens opfattelse skal tages i betragtning, når sagen afgøres. Regeringen har bl.a. anført fø  lgende: at Menneskerettighedskonventionens artikel 11 - ud fra forarbejderne og gældende praksis   - ikke beskytter en lønmodtager, som i forbindelse med ansættelsen får at vide, at medlemskab af en fagforening er en forudsæ  t- ning for ansætte  lsen

Side 3 at der ikke er en fælles politisk opfattelse   vedrørende eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet at domstolen bør udvi se tilbageholdenhed ved vurderin- gen af forholdene på arbejdsmarkedet i de enkelte stater at der bør overlades staterne en bred skønsmargin i fo  r- hold, som vedrø rer arbejdsmarkedet at regeringens lovforslag fra 2003 om at forbyde eksklu- sivaftaler alene blev fremsat ud fra en politisk og ideolo- gisk opfattelse af, hvad retstilstanden bør være og ikke ud fra en juridisk erkendelse af at konventionens art. 11 kræver en ændring af den danske ret stilstand at hvis Danmark bliver dømt, vil der være tale om en markant ændring af pra sis. Endelig har regeringen fremført,  at eksklusivaftaler for tiden er genstand for en politisk debat i Danmark, hvorfor det ville v æ- re særligt betænkeligt, hvis Domstolen kom til at blive u d- slagsgivende i den demokratiske proces. Det mundtlige indlæg  , som blev afgivet i Strassburg i onsdags, vil blive oversendt til udvalget i en engelsk udgave. Indlægget vil blive sendt til oversættelse og vil   derefter blive oversendt til udvalget.    Spørgsmål   L: Mener ministeren, at regeringen loyalt har refereret Danmarks og et flertal i Folketingets holdninger til eksklusivaftaler, når regeringen, efter det oplyste (Berlingske Tidende den 19. juni 2005) i det skriftlige indlæg, der er sendt til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forud for s  agen, understreger, at

Side 4 den er imod de særlige regler om fagforeningsmedlemskab af ”pol   itiske og ideologiske grunde”? Svar: Regeringen ville for mig at se have et alvorligt problem, hvis regeringen ikke kunne forklare baggrunden for det lovforslag, der blev fremsat tilbage i 2003. Og der er i denne sag gode grunde til at understrege, at regeringens modstand mod eksklu- sivaftaler er begrundet i ”politiske og ideologiske grunde”.   Re- geringen har derfor også pointeret, at lovforslaget ikke blev fremsat fordi man følte, at man  –  juridisk –   var forpligtet til at ændre lo givningen.   Dertil kommer, at det meget klart fremgår  af indlægget  , at re- geringens lovforslag blev forkastet af Folketinget i 2003. Jeg mener derfor også , at det på det kraftigste kan tilbage vises, at regeringen skulle have et problem på dette punkt, og jeg m e- ner at det må være meget tydeligt for Menneskerettighedsdo   m- stolen, at et flertal af Folketinget ikke deler regeringens politi- ske og ideologiske opfattelse på dette punkt.       Blandt andet siges det udtrykkeligt i indlægget, at en dom imod Danmark ville skabe en retstilstand, som et flertal i Folketinget er imod.

Side 5 Regeringen har to gange i skriftlige indlæg tilkendegivet ove  r- for Menneskerettighedsdomstolen, at spørgsmålet om ekskl  u- sivaftaler er et politisk meget følsomt emne. Dette er altså  blevet gentaget i den mundtlige procedure og der er netop i den forbindelse blevet henvist til, at regeringen ikke kunne få flertal for lovforslaget og at regeringen altså ikke på dette punkt kunne få gennemført sit regeringsprogram. Derfor er et af regeringens hovedargumenter også, at der bør indrømmes en meget  bred skønsmargin  i spørgsmålet om fo  r- tolkningen af artikel 11. Dette har regeringen yderligere begrundet med, at der er store forskelle i de arbejdsretlige systemer i de lande der er med- lemmer af Europarådet. Navnlig har vi fra dansk side anført, at det danske arbejdsmarkedssystem –  i modsætning til mange andre –  baserer sig på kollektive aftaler og ikke på lovgivning.