BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 22. juni 2005 Y 1 Sag nr. 05 - 119-0187 BRO Samråd om  loftet over kontanthjælpen i forhold til psykisk syge Spørgsmål:   Ministeren bedes kommentere den på alm. del-bilag 112 fortroligt omdelte henvendelse vedrørende loft over kontanthjælp. Generelt Inden jeg går mere i detaljer med det stillede spørgsmål, synes jeg, det er relevant at pege på nogle helt generelle forhold: Da et stort flertal i Folketinget i sin tid indgik aftalen om ”Flere i Arbejde”  , var det udtryk for en bred enighed mel- lem de fleste partier om linien i beskæft  igelsespolitikken. Udgangspunktet i beskæftigelsespolitik  ken er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Målet er , at så mange som m u-

Side 2 ligt hurtigt kommer i job og bliver selvforsørgende  frem for at være ledige  . De tidligere regler betød , at mange blev fastholdt i passiv forsø rgelse, fordi det var forbundet med et tab at komme i beskæftigelse. Sådan må det aldrig være –  og derfor er reg- lerne nu lavet om, så der  som regel er en gevinst ved at få et job. Med loftet er tilskyndelsen til arbejde også  kraftigt forøget på anden vis  –  ikke mindst ved, at et kontanthjælpsægtepar får en gevinst ved  blot at tage nogle få timers arbejde om ugen. Hvis et ægtepar   med børn  hver har 5 timers arbejde om ugen, vil parret ofte - afhængig af boligstøttens større l- se - kunne få en gevinst  på 1. 000 kr. pr. måned  - og ofte mere - efter skat vel at mærke. Hvorfor omfatter loftet så  også de m, der har andre problemer end ledighed? Det gør det, fordi e n stor del af de personer, der har andre problemer end ledighed, også  har en arbejdsevne der gør, at det er muligt at arbejde i et vist omfang. Herved kan man undgå helt eller delvist at blive b erørt af loftet.

Side 3 Jeg finder det vigtigt, at vi ser på , hvad en person kan og ikke på, hvad personen  ikke kan. Selv et tidsbegrænset job   eller et job på få timer om ugen   er bedre end intet job. Det er med til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og vil i sidste ende nok også kunne fo r- bedre muligheden for, at personen senere kan komme ud på arbejdsmarkedet igen på fuld tid.    Hvis man vælger at undtage personer med problemer ud over ledighed fra loftet, vil man præ  miere de personer, der ikke aktivt medvirker til at forbedre deres aktuelle situati- on, og der vil samtidig blive et pres for at komme over i gruppen med andre problemer end ledighed. Det vil derfor være et forkert signal at sende ud, hvis denne gruppe un  d- tages fra loftet. Jeg synes også , man skal være opmærksom på , at kontant- hjælpen   ikke skal være et varigt forsørgel   sesgrundlag. Hvis en kontanthjælpsmodtager har nedsat a  rbejdsevne og et mere vedvarende behov for hjælp, skal kommunen ve  j- lede om mulighederne for bl.a. revalidering, fleksjob og førtid spension. Kontanthjælpen står ikke alene.

Side 4 Det er vigtigt, at man ser på kontanthjælpen i sammenhæng med de øvrige ydelser , der er mulighed for at modtage. Den supplerende hjælp  , der kan gives af kommunen til di- verse formål , må ikke bevirke, at der sker en generel forh ø- jelse af den hjælp  , der modtages, da dette jo vil modvirke intentionen med loven –  nemlig at den lavere hjælp skal motivere til at komme i beskæftigelse. Men personer  , der er omfattet af loftet, har i lighed med øvrige kontanthjælp   s- modtagere ret til supplerende ydelser, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hvad er det så kommunen kan give tilskud til? Kommunen kan yde hjælp til betaling af udgifter til med  i- cin. Kommunen skal først  foretage en vurdering af ansøg e- rens økonomiske og helbredsmæssige forhold    og vurdere om medicinen er nødvendig og helbredsmæssig   t velbeg- rundet, før der kan træffes afgørelse om tilskud til med icin. Kommunen kan således  yde hjælp til betaling af udgi  fter til f.eks. medicin hvis 1) udgiften ikke dækkes efter anden lovgivning, 2) ansøgeren og ægtefællen ikke selv har økonomisk m u- lighed for at betale udgiften, og

Side 5 3) behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbe   g- rundet. Kommunen kan herudover yde nødvendig  hjælp til dæ k- ning af merudgifter ved den daglige livsfø relse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er nødvendig på grund af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter a  nden lovgivning eller andre bestemmelser i lov om social ser- vice. Jeg vil ikke nærmere komme ind på udmåling sreglerne for dette tilskud, men blot nævne  , at der også her er mulighed for tilskud til medicin. Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af ans ø- gerens indkomst og er ikke skattepligtigt. Endelig er der mulighed for at give tilskud til rimeligt be- grundede enkeltudgifter, d vs. udgifter, som man ikke har haft mulighed for at forudsige, f.eks. anskaffelse af nyt kø- leskab, når det gamle går i stykker. I henvendelsen rejses der også kritik af  den information og vejledning, som familien har fået om loftet.

Side 6 Jeg er helt enig i at information og vejledning er vigtig. Det er vigtigt for at loftet skal virke, at kommunerne in- formerer borgerne grundigt herom, specielt de, der står i r i- siko for at blive omfattet af reglerne om loftet. Når reglerne er meget tekniske, og det må jeg i  ndrømme,  at de kan være  , er det vigtigt, at kommunerne kan omsætte reglerne i en lettere tilgængelig information til borgerne. Og i forhold til loft over kontanthjælp er det vigtigste jo, at blot få timers arbejde om ugen ophæver virkningen af lo   f- tet. Og så vidt jeg er orienteret, har kommunerne ikke generelt informeret om dette. Og det er dybt beklageligt. Jeg synes, vi fra centralt hold har informeret kommunerne grundigt om indholdet af de nye regler og indskærpet over for kommunerne, at alle, der omfattes af loftet, skal have besked i god tid, og senest i 1 måned før  , man berøres af loftet. I denne forbindelse er kommunerne tillige bedt om at orientere om, at enhver forøgelse af arbejdsindtægten g   i- ver mere plads under loftet, så pers onerne helt eller delvist undgår at blive berørt eller kun i mindre omfang.

Side 7 Det er ikke alle kommuner, der har levet op til dette. Hertil skal det dog nævnes, at   i dag, efter at loftet har virket i 1½ år,  er det Arbejdsdirektoratets vurdering, at kommunerne er blevet langt bedre til at informere om reglerne. Hvad kan vi gøre  bedre? Jeg har aftalt med kommunerne at gennemføre nogl e admi- nistrative forenklinger af administrationen af reglerne så i n- formationen til borgeren bl.a. kan blive enklere. Som led i integrationsaftalen er det aftalt, at det skal være lettere for ledige og kommuner at få overblik over ledige job i nærområdet, der ikke kræver særlige kvalifikationer – de såkaldte Hotjob. Der oprettes en særlig funktion ved navn "Lokaljob" på arbejdsformidlingens jobban k på inte r- nettet, hvor man kan se Hotjob på kommuner og nab o- kommuner. Endelig vil jeg slutte med at love at se nærmere på   , om der er behov for lovændring  , så  det sikres, at personer på barsel ikke blive omfattet af loftet.