183424

Analysepapir 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, 1980 - 2002 Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ................................ ............................. 4 2. Hovedkonklusioner ................................ ................................ .............. 5 3. Antallet af oprettede og nedlagte job ved større jobnedlæggelser og større joboprettelser .8 4. Karakteristika for de personer, der er blevet berørt af større jobnedlæggelser og joboprettelser ................................ ............................ 9 4.1 Uddannelsesniveauet ................................ .... 10 4.2 Lønniveauet ................................ .................. 11 4.3 Aldersfordelingen ................................ ......... 13 4.4 Kønsfordelingen ................................ ........... 14 4.5 Herkomst ................................ ...................... 15 5. Hvad sker der efterfølgende med de personer, som bliver berørt af en jobnedlæggelse? .17 5.1 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter ................................ ... 18 5.2 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt på alder .......................................... 18 5.3 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt på køn ............................................ 20 5.4 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt efter herkomst...............................21 5.5 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund ................................ ............ 21 6. Stadig ledig efter 3 år ................................ ................................ ......... 22 6.1 Stadig ledig efter 3 år fordelt på alder ................................ .......... 22 6.2 Stadig ledig efter 3 år fordelt på køn ................................ ............ 23 6.3 Stadig ledig efter 3 år fordelt efter herkomst ................................ 24 6.4 Stadig ledig efter 3 år fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund ...............................24 7. Forskelle i lønnen ................................ ................................ ............... 25 Bilag A. Data og metode ................................ ................................ ........ 27

I analysen beskrives større joboprettelser og jobnedlæggelsen i Danmark i perioden 1980 til 2002. Et af hovedresultaterne er, at der ikke er en langsigtet stigning i antallet af nedlagte eller nyoprettede job. Intet tyder derfor på, at den stigende globalisering har haft betydende indflydelse på omfanget af hverken større jobnedlæggelser eller større jobskabelser . Dog skal det bemærkes, at antallet af nedlagte job har været stigende siden 1997, hvoraf en del måske kan afspejle en eventuelt stigende udflytning af arbejdspladser. En tilsvarende stigning sås dog også i perioden 1984 til 1989. I analysen beskrives desuden en række karakteristika for de personer, der bliver berørt af større joboprettelser og jobnedlæggelser. Analysen viser, at f.eks. unge og indvandrere i højere grad berøres af større jobnedlæggelser og joboprettelser. Samtidig er lønniveauet i de oprettede og nedlagte job stort set ens. Generelt kan det dermed afkræftes, at nedlagte job typisk er dårligt betalte (f.eks. ufaglærte i produktionsvirksomheder), mens nye job er velbetalte (f.eks. i IT-sektoren). Anden del af analysen indeholder en forløbsanalyse, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet og lønniveauet i de efterfølgende år beskrives for de personer, der i 1997 blev berørt af en større jobnedlæggelse. Generelt står tidligere medarbejdere fra nedlagte og kraftigt indskrænkede arbejdssteder sig relativt godt på arbejdsmarkedet efterfølgende. 8 2 pct. af medarbej- derne herfra var året efter i beskæftigelse eller under uddannelse, mens 7,3 pct. var ledige. Den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning afhænger dog af de berørte personers karakteristika. F.eks. er der flere blandt de unge end de æl dre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse året efter aftrædelsen fra arbejdsstedet. Analysen viser også, at de ældre har en markant højere ledighed året efter. Ikke-vestlige indvandrere har også sværere ved at komme i beskæftigelse igen eller unde r uddannelse efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse. Resumé

Analysen 1. Indledning I analysen beskrives større joboprettelser og jobnedlæggelser i Da nmark i perioden 1980 til 2002. Antallet af større joboprettelser og jobne dlæggelser er tidligere blevet behandlet i bl.a. Vismandsrapporten fra foråret 2003 og F inansredegørelse 2004. I de tidligere analyser har fokus primært været på a ntallet af jobnedlæggelser og joboprettelser, samt udviklingen heri over en periode. Hos vismændene analyseres desuden en række karakteristika for de arbejdssteder, der bliver berørt af hhv. jobne dlæggelser og joboprettelser. Disse karakteristika er bl.a. branche, det samlede antal ansatte, stillingskategorier for de ansatte etc. I denne analyse er fokus derimod på at beskrive en række karakteristika for de personer, der bliver berørt af en større jobnedlæggelse eller en større j oboprettelse. Denne deskriptive analyse findes i afsnit 3 og 4. Desuden beskrives i afsnit 5, 6 og 7 udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet og lønniveauet i de efterfølgende år for de personer, der i 1997 blev berørt af en større jobnedlægge lse. I bilag A er redegjort for den anvendte metode og datagrundlaget. Fsva. oprettede job medtages i analysen alle de job som enten er oprettet på et arbejd ssted, der ikke eksisterede året før, eller hvor beskæftigelsen er mindst 30 pct. højere end året før. Fsva. nedlagte job medtages i analysen alle de job som er nedlagt i forbindelse med et arbejdssteds totale nedlæggelse eller hvor b eskæftigelsen er mindst 30 pct. lavere end året før. Pga. denne afgræ nsning er det ikke den totale jobomsætning, der analyseres. Det er derfor heller ikke muligt - alene med udgangspunkt i denne analyse - at drage konklusioner fsva. eksempelvis uddannelsesniveauet i oprettede og nedlagte job generelt. Det relative kriterium på 30 pct. medfører yderligere, at en større ansættelse eller afskedigelse på f.eks. 100 personer på et arbejdssted med f.eks. 500 ansatte ikke vil indgå i analysen. Derimod vil en ansættelse eller en afskedigelse af f.eks. 2 personer på et arbejdssted med 5 ansatte indgå i analysen. Det relative kriterium på 30 procent kan s åledes medføre en overrepræsentation af mindre arbejdssteder og en underrepræsentation af større arbejdssteder.

2. Hovedkonklusioner Analysen viser, at der ikke er en langsigtet stigning i antallet af nedlagte eller nyoprettede job. Intet tyder derfor på, at den stigende globalisering har haft betydende indflydelse på omfanget af hverken større jobnedlæ ggelser eller større jobskabelser frem til 2002. Det skal dog bemærkes, at antallet af ne dlagte job har været stigende siden 1997, hvoraf en del måske kan afspejle en eventuelt stigende udflytning af arbejdspladser. En tilsvarende stigning sås dog også i p erioden 1984 til 1989. Desuden er der er store forskelle på, hvordan de forskellige brancher p å virkes af større jobnedlæggelser og joboprettelser. Det e r bemærkelsesværdigt, at i ndustrien er én af de brancher, hvor der årligt nedlægges og oprettes relativt færrest job. Landbrug, byggeri og service har betydeligt større andele, mens den offentlige se ktor har den laveste andel. Det kan dog ikke afvises, at branchefordelingen er påvirket af udvælgelseskriteriet på 30 pct. Desuden viser analysen en række generelle karakteristika for de personer, der bliver berørt af større job oprettelser og jobnedlæggelser, der refereres nedenfor. Til sidst refereres hovedkonklusionerne fra forløbsanalyse af de personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997. Større joboprettelser Uddannelsesniveauet i de oprettede job er generelt stigende over perioden 1980 til 2002. Uddannelsesniveauet er dog markant lavere i de oprettede job sammenlignet med uddannelsesniveauet for alle beskæftigede. Ufa glærte har derfor en større chance for at blive berørt af en større joboprettelse end personer, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Karakteristika for den enkelte person har desuden betydning for sandsynligheden for at blive berørt af større joboprettelser. F.eks. er personer berørt af større joboprettelser gen erelt yngre end samtlige hovedbeskæftigede. Dette medfører, at særligt de unge b erøres af, at der opr ettes job. De ældre berøres i væsentligt mi ndre omfang. Mht. til herkomst viser analysen, at andelen af indvandrere i oprettede job er markant stigende over perioden til i 2002 at udgøre 8 ,0 pct. Desuden har indvandrere i højere grad end øvrige danskere været berørt af større job oprettelser. Større job nedlæggelser Uddannelsesniveauet i de nedlagte job er også generelt stigende over perioden og samtidig er uddannelsesniveauet markant lavere i de nedlagte job sammenlignet med uddannelsesniveauet for alle beskæftigede. Dette medfører, at u faglærte har en større chance for at blive berørt af en større jobnedlæggelse end personer, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Karakteristika for den enkelte person har samtidig betydning for sandsynligheden for at blive berørt af større jobnedlæggelser .

F.eks. er personer berørt af større job nedlæggelser generelt yngre end samtlige hovedbeskæftigede. De unge berøres således i særlig grad af, at der nedlægges job, hvorimod de ældre berøres i væsentligt mindre omfang. Mht. til herkomst viser analysen, at andelen af indvandrere i nedlagte job er markant stigende over perioden til i 2002 at udgøre 7,4 pct. Desuden har indvandrere i højere grad end øvrige danskere været berørt af større jobnedlæ ggelser. Sammenligning af større joboprettelser og jobnedlæggelser Analysen viser, at f.eks. unge og indvandrere i højere grad berøres af større jobnedlæggelser og joboprettelser. Det er dog ikke et problem i sig selv, at enkelte grupper er berørt i højere grad af jobnedlæggelser, så længe gruppen sa mtidig berøres af rel ativt flere joboprettelser. Problemerne opstår først i de situationer, hvor personer, der bliver berørt af jobnedlæggelse, ikke kommer hurtigt i beskæft igelse igen. Analysen viser yderligere, at løn niveauet i de oprettede og nedlagte job er stort set ens, også når der tages hensyn til anciennitetsforskelle. Generelt kan det de rmed afkræftes, at nedlagte job typisk er dårligt betalte (f.eks. ufaglærte i produktionsvir ksomheder), mens nye job er velbetalte (f.eks. i IT-sektoren). Forløbsanalyse af de personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 I analysen beskrives udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen i de efterfølgende år for de personer, der i 1997 blev berørt af en større jobned lægge lse. Generelt står tidligere medarbejdere fra nedlagte og kraftigt indskrænkede a rbejdssteder sig relativt godt på arbejdsmarkedet efterfølgende. 82 pct. af me darbejderne herfra var året efter i beskæftigelse eller under uddannelse, mens 7,3 pct. va r ledige. Den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning afhænger dog af de berørte pe rsoners karakteristika. F.eks. er der flere blandt de unge end de ældre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse året efter aftrædelsen fra a rbejdsstedet. Analysen viser også, at de ældre har en markant højere ledi ghed året efter. Analysen viser også, at mænd har lettere end kvinder ved at komme i beskæ ftigelse igen eller under uddannelse efter at have været berørt af en større jo bnedlæ ggelse. Kvinder har dermed stø rre risiko for at være ledige et år efter en større jo bnedlæggelse. Mht. til herkomst viser analysen, at ikke-vestlige indvandrere har svær ere ved at komme i beskæftigelse igen eller under uddannelse efter at have været b erørt af en større jobnedlæggelse. Ikke-vestlige indvandrere har således større risiko for at være ledige et år efter en større jobne dlæggelse. Uddannelsesniveauer har også betydning for beskæftigelses - og ledighedsgraden. Generelt stiger andelen i beskæftigelse eller under uddannelse eft er en afskedigelse med længden af

personens kompetencegivende uddannelse, mens det modsatte er tilfældet for and elen af ledige. Analysen udvides også til at se på en længere tidshorisont. Karakteristika an alyseres derfor for den gruppe af personer, der blev berørt af en jobnedlægge lse i 1997 og stadigvæk tre år efter er ledige. I alt omhandler dette 800 personer. Igen afhænger sandsynligheden for at blive berørt af længerevarende l edighed af personens karakteristika. F.eks. rammes de ældre oftere af læ ngerevarende ledighed efter en større jobnedlæggelse, mens de t modsatte er tilfæ ldet for de unge. Køn har ikke er nævneværdig betydning, men det har herkomst derimod. Der er således en relativt større risiko for at blive længerevarende ledig efter en jobnedlæggelse, hvis personen er ikke -vestlig indvandrer. For personer med dansk oprindelse er det modsatte gældende. Desuden bliver personer med en videregående uddannelse ikke ramt i samme grad af længerevarende ledighed ved en større jobnedlæggelse som ufaglæ rte. Herudover analyseres lønudviklingen for de personer, der blev berørt af en jobnedlæggelser i 1997. Analysen viser, at personer, der er ledige året efter en større jobnedlæggelse, men herefter i beskæftigelse, har en markant lavere lønudvikling end de hovedbeskæftigede generelt. Det har således en ”pris” at være ledig efter en større jobne dlæggelse.

3. Antallet af oprettede og nedlagte job ved større jo bnedlæggelser og større joboprettelser Udviklingen i antallet af oprettede og nedlagte job i perioden 1980-2002, fremgår af figur 1. I det beregnede antal job indgår både hoved - og bibeskæ ftigede lønmodtagere (se definitionen i bilag A). Det ses, at der generelt er blevet oprettet flere job end der bliver nedlagt. I perioden 1980 – 2002 er der i gennemsnit hvert år blevet oprettet 238.000 nye job, men samtidig er der blevet nedlagt 204.000 job. I gennemsnit har bidraget til beskæftigelsesvæksten derfor udgjort 33.000 personer hvert år. Udviklingen i figur 1 afspejler dog ikke den reelle beskæfti gelsesudvikling, hvilket skyldes, at der i analysen alene fokuseres på hhv. nye og nedlagte a rbejdsstedet, samt arbejdssteder med hhv. kraftig ekspansion eller kontraktion i beskæftige lsen (mere end 30 pct.). Til sammenligning har den gennemsnitlige beskæftigelsesvækst for lønmo dtagere over perioden været 17.000 personer årligt ifølge Nationa lregnskabet. Beskæftigelsesbidraget fra de oprettede og nedlagte arbejdssteder er således højere end den samlede beskæftigelsesvækst. En forkl aring herpå kan være, at nyoprettelser af job i højere grad sker ved opstart af nye arbejdssteder og kraftig ekspansion i antallet af beskæftigede, mens nedlæggelser af job i højere grad sker ved gradvise tilpasninger i beskæftige lsen. Desuden er der ingen tegn på, at antallet af oprettede og nedlagte job er steget over den belyste periode, f.eks. pga. stigende udflytning af arbejdspladser til udlandet. Tværtimod er det gennemsnitlige antal af oprettede og nedlagte job lavere i 1990’erne sammenlignet med udviklingen i 1980’erne. Det skal dog bemærkes, at antallet af nedlagte job har været stigende siden 1997, hvoraf en del måske kan afspejle en eventuelt stige nde udflytning af arbejdspladser. En tilsvarende stigning sås dog også i p erioden 1984 til 1989. Figur 1. Antal oprettede og nedlagte job samt beskæftigelsesvækst, 1980 -2002. -50 0 50 100 150 200 250 300 350 -50 0 50 100 150 200 250 300 350 Jobskabelser Jobnedlæggelser Beskæftigelsesvækst Anm.: Databrud mellem 1990 og 1991, hvor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger

Hvor stor en andel af de beskæftigede, der hvert år bliver ber ørt af en jobne dlæggelse eller en joboprettelse afhænger i stor grad af i hvilken branche pe rsonerne er beskæftiget. I f.eks. byggesektoren er omkring 15 pct. af de beskæftigede hvert år berørt af en joboprettelse eller en jobnedlæggelse. For personer besk æftiget indenfor industri samt offentlige og personlige tjenesteydelse gør det sig kun gældende for hhv. omkring 8 og 6 pct., jf. tabel 1. For alle brancher er andelen af oprettede job større end andelen af nedlagte job, jf. tabel 1. Samtidig er beskæfti gelsesudvikling fra 1980 til 2002 opdelt på brancher meget forskellig. Indenfor landbruget mv. er beskæftige lsen f.eks. reduceret med 20 pct. fra 1980 til 2002, mens beskæftigelsen er st eget med 61 pct. indenfor Finansieringsvirksomhed. Der er således in gen sammenhæng mellem beskæftigelsesvæksten i de enke lte brancher og forskellen mellem antallet af oprettede og nedlagte job. En forklaring herpå kan være, at nyoprettelser af job i højere grad sker ved opstart af nye arbejdssteder og kraftig ekspansion i antallet af beskæftigede, mens ne dlæggelser af job i højere grad sker ved gradvise tilpasninger i beskæftige lsen. Tabel 1. Det gennemsnitlige antal oprettede og nedlagte job pr. år fordelt på brancher og do. i procent af branchens beskæftigelse samt bra nchernes beskæftigelsesvækst, 1980 til 2002 1 Landbrug, fiskeri og råsto fudvinding 7.312 6.623 13,7 12,3 -20,1 2 Industri 36.477 35.692 7,8 7,6 -14,7 3 Energi- og vandforsyning 1.215 1.111 8,1 7,4 3,3 4 Bygge- og anlæg svirksomhed 20.970 18.336 15,5 13,4 -3,8 5 Handel, hotel- og rest.virks. mv. 52.713 46.019 12,8 11,3 25,1 6 Transportvirks., post og telekom. 18.327 16.452 11,0 9,8 7,6 7 Finansieringsvirks. mv., for.service 33.115 27.370 13,0 11,0 61,4 8 Offentlige og personlige tjn.ydelser 61.287 45.918 7,1 5,4 24,9 9 Uoplyst 6.440 6.509 ---- ---- ---- I alt 237.857 204.031 11,1 9,8 14,9 Anm.: De nedlagte job mellem to år er sat i forhold til beskæftigelsen (Natio nalregnskabet) i det første år. De oprettede job mellem to år er sat i forhold til beskæftigelsen (Nationalreg nskabet) i det andet år. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 4. Karakteristika for de personer, der er blevet berørt af større jobnedlæggelser og joboprettelser I de følgende afsnit beskrives en række karakteristika for de personer, der bliver berørt af større jobnedlæggelser og joboprettelser. For at undgå at medt age den enkelte person flere gange vil det kun være de ho vedbeskæ ftigede, der indgår i analyse rne.

En del af de personer, der bliver berørt af en større jobnedlæggelse me llem to år vil i samme periode kunne blive berørt af en større joboprettelse ved at pe rsonen bliver beskæftiget i en nyoprettet eller i en kraftigt ekspanderende virksomhed. Data viser, at i gennemsnit er omkring 1/4 af de personer, der bliver berørt af en større jobnedlæggelse mellem to år, også berørt af en større joboprettelse i samme periode. I de kommende afsnit er det derfor til dels de samme personer, der sammenlignes når karakteristika for de oprettede og nedlagte job analyseres. Dette bør indgå i fortolkningerne. 4.1 Uddannelsesniveauet Figur 2 viser det gennemsnitlige uddannelsesniveau i de oprettede og de nedlagte job for de hovedbeskæftigede, samt uddannelsesniveauet for alle hove dbeskæft igede. Fra 1980 til 2002 er uddannelsesniveauet generelt steget. I løbet af perioden stiger det gennemsnitlige uddannelsesniveau med omkring ét år. Stigningen i uddannelsesniveauet kan forklares ved, at de yngre generationer, der indtræ der på arbejdsmarkedet generelt er bedre uddannet end de ældre generationer, som fo rlader arbejdsmarkedet. Desuden fremgår det af figur 2, at uddannelsesniveauet generelt er svagt høj ere i de oprettede job. Specielt i 1980’erne ses denne forskel, hvorimod der ikke kan observeres nævneværdig forskel fra midten af 1990’erne og frem. Figur 2. Gennemsnitligt uddannelsesniveau i oprettede og nedlagte job samt for de hovedbeskæftigede, 1980 -2002 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 12,5 13,0 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 12,5 13,0 Oprettet Nedlagt Alle hovedbeskæftigede Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvorfor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger Samtidig er uddannelsesniveauet markant lavere i de oprettede og nedlagte job sammenlignet med uddannelsesniveauet for alle hovedbeskæftigede .

Denne tendens ses også i tabel 2, der viser den gennemsnitlige uddannelse smæssige baggrund for personer, der har været berørt af en joboprette lse eller jobnedlæggelse i perioden 1980-2002. Til sammenligning vises den gennemsnitlige uddannelsesmæssige fordeling for alle hovedbeskæftigede i samme periode. F.eks. viser tabel 2, at personer, der har grundskolen som højeste udda nnelse, i gennemsnit har udgjort ca. 40 pct. af alle joboprettelser og jobnedlæggelser. Samtidig har gruppen udgjort 35 pct. af de hovedbeskæft igede. Personer med grundskole som højeste uddannelse har derfor i højere grad v æ ret ramt af større jobnedlæggelser og joboprettelser end gruppens relative a ndel af de hovedbeskæftigede retfærdiggør. Det samme har været gældende for pe rsoner med gymnasiet som højeste uddannelse. Personer med erhvervsfaglige uddannelser (f.eks. håndværkere), samt pers oner med korte, mellemlange og videregående uddannelser er derimod mindre ramt af større joboprettelser og jobnedlæggelser end gruppernes relat ive andele af de hovedbeskæftigede. Tabel 2 viser dermed, at ufaglærte har en lidt større chance for at blive berørt af større joboprettelser og jobnedlæggelser end personer, der har gennemført en komp etencegivende uddannelse. Tabel 2. Den gennemsnitlige uddannelsesmæssige baggrund for personer, der har været berørt af en større joboprettelse eller jobnedlæggelse samt for alle hove dbeskæftigede, 1980 – 2002 Grundskole 39,9 41,4 35,0 Erhvervsfaglig 31,6 32,4 34,5 Gymnasial 9,6 8,4 7,5 Bachelor 0,7 0,5 0,5 Korte videregående uddannelser 3,1 2,9 3,5 Mellemlange videregående uddannelser 7,1 6,4 11,3 Lange videregående uddanne lser 3,2 3,0 4,0 Forskeruddannelser 0,1 0,1 0,1 Uoplyst 4,7 4,9 3,6 I alt 100 100 100 Uddannelsesindhold 11,9 år 11,8 år 12,3 år Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvorfor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 4.2 Lønniveauet Ovenstående afsnit viste, at uddannelsesniveauet generelt er svagt højere i de oprettede job. Det kan antages, at lønniveauet bl.a. afhænger af uddannelse sniveauet. Hvis antagelsen holder, bør lønn iveauet i de oprettede job være svagt højere end niveauet i de nedlagte job.

Figur 3 viser det gennemsnitlige lønniv eau i de oprettede og nedlagte job i perioden 1980 – 2002. Kun de hovedbeskæftigede med et rimeligt velbestemt timelønsskøn indgår i beregningerne. Udviklingen kan ikke understøtte hyp otesen om en generelt højere løn i de oprettede job pga. det højere udda nnelsesniveau. Generelt er lønniveauet meget ens i de oprettede og nedlagte job. Fra starten af 1990’erne og frem er der dog en svag tendens til, at lønniveauet er højere i de nedlagte job. Figur 3. Gennemsnitlig løn i oprettede og nedlagte job for de 16 -66-årige, 1980 -2002 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Oprettet Nedlagt Anm.: Databrud i timelønsoplysningerne mellem 1992 og 93 pga. ændringer i reglerne for ATP -betaling, hvorfor selve ændringen mellem 1992 og 1993 ikke bør fortolkes. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger En mulig forklaring kan være, at lønniveauet ikke alene afhænger af pers onens formelle uddannelsesniveau. Generelt vil lønmodtagerens anciennitet også have stor betydning for lønniveauet. I det analyserede datasæt indgår lønmodtagera ncienniteten ikke. Som en approksimation herfor bruges derfor i stedet lønmo dtagerens alder. For hovedparten af aldersgrupperne er der næsten ingen forskel på lønnivea uet i de oprettede og nedlagte job, jf. tabel 3. I gennemsnit er lønnen faktisk 1,3 pct. lavere i de oprettede j ob på trods af det højere uddannelsesniveau. Ud fra tabel 3 er det derfor heller ikke muligt at understøtte hypotesen om, at det højere uddannelsesniveau i de oprettede job medfører en højere aflø nning.

Tabel 3. Det gennemsnitlige lønniveau i oprettede og nedlagte job for perioden 1981 -2001 fordelt på alder sgrupper 16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-60 år 60-66 år Alle Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvorfor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 4.3 Aldersfordelingen Figur 4 viser den gennemsnitlige alder for personer berørt af større jobopre ttelser og jobnedlæggelser. Det ses, at gennemsnitsalderen er omkring 1½ år lavere i de oprettede job. En mulig forklaring herpå er, at gennemsnitsalderen er påvirket af d e generelle bevægelser på arbejdsmarkedet, hvor unge ko mmer ind, mens ældre trækker sig tilbage. Fra 1980 til 2002 er gennemsnitsalderen desuden generelt stigende i både de o prettede og nedlagte job. Figur 4. Den gennemsnitlige alder for personer berørt af større jobnedlægge lser og joboprettelser, 1980 - 2002 30 31 32 33 34 35 36 37 30 31 32 33 34 35 36 37 Oprettet Nedlagt Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvorfor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger Over den belyste periode er gennemsnitsalderen for de personer, der har været berørt af en joboprettelse 33,1 år. For personerne berørt af en jo bnedlæggelse er gennemsnitsalderen 34,6 år, mens gennemsnitsalderen for alle hovedb eskæftigede er 37,2 år. Personer berørt af

større joboprettelser og jobnedlæ ggelser er sål edes generelt yngre end samtlige hovedbeskæft igede. Denne udvikling fremgår også af tabel 4. F.eks. ses det, at de 16 -24 - årige i gennemsnit har udgjort ca. 30 pct. af alle joboprettelser og jobnedlæggelser. Samtidig har gruppen udgjort godt 20 pct. af de hovedbeskæftigede. De 16 -24 - årige har derfor i højere grad været ramt af jobnedlæggelser og jobopre ttelser end gruppens relative andel af de hovedbeskæftigede. Derimod har f.eks. de 50-66 - årige relativt set været mindre ramt af jobopre ttelser og jobnedlæggelser end gruppens relative andel af de hovedbeskæftig ede. Tabel 4 viser således, at de yngre aldersgrupper er overrepræsenteret i både de oprettede og nedlagte job, hvilket trækker gennemsnitsal deren ned. Som forventet ses det også af tabel 4, at de yngre aldersgrupper udgør en stø rre andel af de oprettede job sammenlignet med de nedlagte job. Det modsatte gør sig gældende for de ældre aldersgrupper. Tabel 4. Den gennemsnitlige aldersfordeling i de oprettede og nedlagte job, samt for alle hovedbeskæftigede, 1981 - 2001 16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-60 å r 60-66 år I alt Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvorfor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 4.4 Kønsfordelingen Tabel 5 viser kønsfordelingen for person er berørt af hhv. joboprettelser og jobnedlæggelser, samt for alle hovedbeskæftigede. I hele den belyste periode er kønsfordelingen praktisk taget konstant. Omkring 58 pct. af de berørte pe rsoner af både joboprettelser og jobnedlæggelser er mænd. Overrepræsentati onen af mænd kan til dels forklares ved, at mænd har udgjort 53 pct. af samtlige hovedbeskæftigede, jf. tabel 5. Herudover er mænd i høj ere grad end kvinder ansat i brancher med relativt højere grader af joboprette lser og jobnedlæggelser. Dette sk yldes primært, at kvinder i højere grad er a nsat i den offentlige sektor.

Tabel 5. Den gennemsnitlige kønsfordeling i oprettede og nedlagte job, samt for alle hovedbeskæftigede, 1980 - 2002 Kvinder 42,2 Mænd 57,8 Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvorfor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger I den belyste periode er andelen af kvinder desuden svagt højere i de oprett ede job. En mulig forklaring herpå kan være, at erhvervsfrekvensen generelt har været svagt aftagende for mænd fra 1980 til 2002, og samtidig stort set uændret for kvinder. 4.5 Herkomst Figur 5 og 6 viser en opdeling efter herkomst for personer berørt af stø rre joboprettelser og jobnedlæggelser. Herkomstvariablen er generet ud fra de b erørte personers fødselsland og indeholder dermed kun indvandrere. Efterkommerne vil derfor blive kategoriseret som personer med dansk oprindelse. Figur 5. Oprettede job opdelt efter herkomst, 1980/81 – 2001/02 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 100 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 100 Personer med dansk oprindelse Vestlige indvandrere Ikke-vestlige indvandrere Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger Figur 5 og 6 viser, at over den belyste periode stiger andelen af indvandrere i både d e oprettede og nedlagte job. I f.eks. 1980/81 udgjorde andelen af indvandrere i nedlagte og oprettede job ca. 3 pct. I 2001/02 er denne andel steget til ca. 8 pct.

Figur 6. Nedlagte job opdelt efter herkomst, 1980/81 – 2001/02 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 100 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 100 Personer med dansk oprindelse Vestlige indvandrere Ikke-vestlige indvandrere Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger Tabel 6 viser den gennemsnitlige herkomstfordeling i oprettede og nedlagte job, samt for alle hovedbeskæftigede. Det ses, at over den belyste period e er andelen af indvandrere svagt højere i de oprettede job, hvilket kan forklares ved, at indvandrerne over perioden har udgjort en stadig stigende andel af arbejdsstyrken. Tabel 6. Den gennemsnitlige herkomstfordeling i oprettede og nedlagte job, samt for alle hovedbeskæftigede, 1980 - 2002 Vestlige indvandrere 2,5 Ikke-vestlige indvandrere 2,6 Personer med dansk oprindelse 94,8 Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvorfor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger Desuden viser tabel 6, at vestlige indvandrere i gennemsnit har udgjort ca. 2,5 pct. af alle joboprettelser og jobnedlæggelser. Samtidig har gruppen udgjort 2 ,2 pct. af de hovedbeskæftigede. Ikke -vestlige indvandrere har også udgjort ca. 2,5 pct. af alle joboprettelser og jobnedlæggelser, men kun 1,8 pct. af alle hovedb eskæftigede. Indvandrere har derfor i højere grad været berørt af jobnedlæggelser og j oboprettelser end gruppens relative andel af de hovedbeskæftigede retfærdi ggør. Det er dog ikke et problem i sig selv, at enkelte grupper er berørt i højere grad af større jobnedlæggelser, så længe gruppen samtidig berøres af rel ativt flere større joboprettels er.

Problemerne opstår først i de situationer, hvor personer, der bliver berørt af jobnedlæggelser, ikke kommer hurtigt i beskæft igelse igen. Tabel 7. Den gennemsnitlige branchefordeling for oprettede og nedlagte job fordelt efter herkomst, 1980 - 2002 1 Landbrug, fiskeri og rå stofudvinding 3,5 3,3 2,8 2,9 3,1 3,2 2 Industri 15,6 16,9 19,2 23,0 17,9 19,1 3 Energi- og vandforsyning 0,2 0,3 0,1 0,2 0,4 0,5 4 Bygge- og anlægsvir ksomhed 6,7 6,6 3,0 2,7 9,5 9,3 5 Handel, hotel- og rest.virks. mv. 23,5 22,9 30,3 27,4 22,5 22,0 6 Transportvirks., post og telekom. 7,6 8,0 8,6 8,3 8,0 8,2 7 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 15,3 14,4 14,4 13,1 12,8 12,2 8 Offentlige og personlige tjenesteydelser 25,5 25,2 20,6 21,2 23,1 22,2 9 Uoplyst 2,1 2,4 0,9 1,2 2,8 3,3 I alt 100 100 100 100 100 100 Anm.: Databrud mellem 1990-91, hvorfor disse observationer er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger Tabel 7 viser den gennemsnitlige branchefordeling for de oprettede og nedlagte job i periode 1980-2002 fordelt efter herkomst. Det ses, at der er stor forskel på, hvordan branchefordelingen er for hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere samt personer med dansk oprindelse. For personer med dansk oprindelse udgør de oprettede og nedlagte job i f.eks. byggesektoren omkring 10 pct. For vestlige og ikke-vestlige indvandrere er de tilsvarende andele hhv. ca. 6,6 pct. og 3 pct. Det ses også, at for ikke -vestlige indvandrere udgør de o prettede og nedlagte job i handel, hotel og restaurationsvirksomhed omkring 30 pct. For personer med dansk oprindelse er den tilsvarende andel 22 pct. 5. Hvad sker der efterfølgende med de personer, som bliver berørt af en jobnedlæggelse? I de nedenstående afsnit beskrives udviklingen i arbejdsmarkedstilkny tningen i de efterfølgende år for de personer, der i 1997 blev berørt af en større jo bnedlæggelse¹. Det undersøges om der er der nogle grupper på arbejdsmark edet, der bliver hårdere ramt, når deres arbejdsplads lukker eller indskrænker kra ftigt. Der tages udgangspunkt i de virksomheder, der lukker eller indskrænker kra ftigt i perioden 1997 til 1998. Først ses på medarbejdernes arb ejdsmarkedstilknytning året efter 1 Analysen tager udgangspunkt i de personer, der har været berørt af en større jobnedlæggelse i et enkelt år. Resultaterne i de kommende afsnit kan således til dels være påvirket af den g enerelle konjunkturudvikling i den belyste periode.

afskedigelsen – dvs. i 1998. Derefter analyseres fordeli ngen på alder, køn, herkomst og uddannelse. Dernæst beskrives en række karakteristika for de personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 og stadigv æk tre år efter er ledige. Det anal yseres om det er muligt at finde en række generelle karakteristika for de pers oner, der bliver ramt af længerevarende ledighed efter at have været berørt af en jobnedlæggelse. Til sidst analyseres lønudviklingen for per soner, der har været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, men som er i beskæftigelse i 2000. Herunder analyseres det, om det har betydning for lønudviklingen, om personerne har været hhv. henholdsvis ledige eller i beskæft igelse i 1998. 5.1 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter Generelt står tidligere medarbejdere fra nedlagte og kraftigt indskrænkede a rbejdssteder sig relativt godt på arbejdsmarkedet efterfølgende. 82 pct. af me darbejderne herfra var året efter i beskæftigelse eller under udda nnelse, jf. tabel 8. Ledigheden blandt personer berørt af en jobnedlæggelse er 7,3 pct., mens 4,2 pct. er under uddannelse. 1,8 pct. er enten alders- eller førtidspensi onister. 0,9 pct. har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet ved enten efterløn eller overgangsydelse. 1,2 pct. er midlertidigt udenfor beskæftigelse, hvilket for hove dparten vil sige, at de er på orlov. Herudover er 1,2 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. dækker over barsel og revalidering, jf. tabel 8. Tabel 8. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en jo bnedlægge lse i 1997, procent. Ledig 7,3 Andre udenfor arbejdsstyrken 4,3 Beskæftigelse 77,5 Midlertidig udenfor arbejdsstyrken 1,2 Midlertidig udenfor beskæft igelse 1,2 Pension 1,8 Tilbagetrækning 0,9 Under uddannelse 4,2 Andet 1,5 I alt 100,0 Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 5.2 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt på alder Den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning afhænger af, h vor gammel man er, jf. tabel 9. Blandt de helt unge er 85,6 pct. i beskæftigelse eller under u ddannelse året efter afskedigelsen, mens det kun gælder for 70,1 pct. af de 55 -60 - årige. Desuden er – naturligt nok - en større andel af de ældre på tilbag etrækni ng og pension. Desuden viser tabel 9, at

blandt de 50-54 - årige og de 55 -59 - årige er hhv. 11,2 og 15,2 pct. ledige. Dette er markant højere end ge nnemsnittet for alle de aftrådte personer på 7,3 pct. Tabel 9. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en stø rre jobnedlægge lse i 1997 fordelt på alder, procent. -24 år 3,7 85,6 0,1 10,7 25-29 år 7,3 83,4 0,2 9,1 30-34 år 8,3 83,2 0,3 8,2 35-39 år 8,1 83,9 0,5 7,6 40-44 år 8,3 83,9 0,9 6,9 45-49 år 8,9 83,7 1,4 6,1 50-54 år 11,2 81,4 1,6 5,7 55-60 år 15,2 70,1 8,8 5,9 60-66 år 5,6 51,3 34,8 8,3 67 + år 0,0 26,4 66,4 7,1 Alle 7,3 81,6 2,8 8,3 Anm.: Alderen er angivet det år, personen var ansat på vir ksomheden. Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger De ældre udgør dog ikke en ensartet gruppe mht. til arbejdsmarkedstilkny tningen. Således stiger ledigheden kraftigt for aftrådte medarbejdere op til 59 år samtidig med at beskæftige lsesandelen falder, jf. tabel 10. Det skal bemæ rkes, at den målte alder er a ngivet i det år personen aftrådte fra arbejdsstedet. Der skal da lægges ét år til alderen angivet i tabellen, for at få alderen i 1998, hvor den efterfølgende arbejdsmarkedstilknyt ning må les. Den stigende afgang til ledighed kan forklares ved muligheden for at trække sig tilbage på efterløn som 60 -årige, og det forhold, at dagpengeperiodens b egræn sning til maksimalt 4 år ophæves for ledige over 55 år. Fra 59 til 60 år falder de aftrådtes beskæftigelse kraftigt, hvilket skyldes, at flere går på efterløn. Andelen, der går på efterløn falder svagt til og med 62 år, hvore fter andelen, der går på efterløn som 63 -årig stiger. Dette kan hænge sammen med den gamle lovgivning på området, hvor der var incitamenter til at udskyde tilbagetrækningen til det 63. år. 2 Klassificeringen andet indeholder personer, der er: 1. Midlertidigt udenfor beskæftigelse, hvilket for hovedparten vil sige, at de er på orlov. 2. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. dækker over barsel og revalidering. 3. Døde eller udvandret. 4. Ikke forefindes oplysninger om i det givne år.

Tabel 10. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en større jobnedlæ ggelse i 1997 fordelt på alder, procent. < 50 år 6,5 84,3 0,4 8,8 50 år 11,6 80,3 1,7 6,4 51 år 11,2 81,4 1,6 5,9 52 år 9,5 83,7 1,5 5,3 53 år 12,4 80,0 1,5 6,0 54 år 11,4 81,8 2,0 4,9 55 år 13,6 79,0 2,4 5,0 56 år 15,0 77,3 2,4 5,4 57 år 19,1 70,8 3,1 6,9 58 år 21,1 68,0 3,5 7,3 59 år 7,4 50,3 37,3 5,0 60 år 6,1 52,3 35,6 6,0 61 år 6,2 61,1 26,6 6,1 62 år 7,0 48,1 37,5 7,4 63 år 5,8 47,0 35,1 12,1 64 år 5,8 50,2 28,5 15,6 65 år 4,1 48,6 32,4 14,9 66 år 0,0 41,9 54,5 3,6 67 + år 0,0 26,4 66,4 7,1 Alle 7,3 81,6 2,8 8,3 Anm.: Alderen er angivet det år, personen var ansat på virksomheden Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 5.3 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt på køn Tabel 11 viser status i 1998 for de personer, der blev berørt af en jobnedlæ ggelse i 1997 fordelt på køn. Det ses, at efter ét år er 82,8 pct. af mændene i b eskæftigelse eller under uddannelse, men tilsvarende er gældende for 79,8 pct. af kvinderne. Mændene har dermed lettere ved at komme i beskæftigelse igen eller deltage i en uddannelse efter at have været berørt af en større jobnedlæ ggelse. Billedet går igen for andelen af ledige. Blandt mænd og kvinder er hhv. 7,0 og 7,7 pct. ledige. Kvinder har dermed større risiko for at være ledig et år efter en jobnedlæggelse end mænd. Desuden har relativt flere mænd trukket sig tilb age fra arbejdsmarkedet eller er blevet pensionister, jf. tabel 11. Tabel 11. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en større jobnedlæ ggelse i 1997 fordelt på køn, procent. Mænd 7,0 82,8 3,1 7,1 Kvinder 7,7 79,8 2,3 10,2 Alle 7,3 81,6 2,8 8,3 Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger

5.4 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt efter herkomst Tabel 12 viser status i 1998 for de personer, der blev berørt af en større jo bnedlæ ggelse i 1997 fordelt efter herkomst. Det ses, at efter ét år er 82,6 pct. af personerne med dansk oprindelse i beskæft igelse eller under uddannelse. Det samme er gældende for 70,3 pct. af vestlige indvandrere, mens tilsvarende kun er gældende for 66,5 pct. af de ikke -vestlige indvandrere. De ikke-vestlige indvandrere har dermed markant sværere ved at komme i b eskæftigel se igen eller deltage i en uddannelse efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse. Billedet går igen for andelen af ledige. Blandt ikke -vestlige indvandrere er andelen af ledige 14,1 pct., mens kun hhv. 7,8 og 7,0 pct. af de vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse er ledige. Ikke-vestlige indvandrere har dermed markant større risiko for at være ledig et år efter en jobnedlæggelse, jf. tabel 12. Tabel 12. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en større jobnedlæ ggelse i 1997 fordelt efter herkomst, procent. Vestlige ind. 7,8 70,3 1,8 20,1 Ikke-vest. Ind. 14,1 66,5 1,0 18,4 Personer med dansk oprindelse 7,0 82,6 2,9 7,5 Alle 7,3 81,6 2,8 8,3 Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 5.5 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund Tabel 13 viser status i 1998 for de personer, der blev berørt af en større jo bnedlæggelse i 1997 fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund. Det ses, at g enerelt stiger andelen i beskæftigelse eller under uddannelse med længden af personens kompetencegivende uddannelse. F.eks. er 78,5 pct. af personerne med grundskole i beskæftigelse eller under uddannelse efter ét år, mens 90,7 pct. af personerne med længerevarende videregående uddannelser er i beskæ ftigelse eller under uddannelse. Billedet går igen for andelen af ledige. Blandt personerne med grundskole er 8,7 pct. ledige, mens det kun er tilfældet for 2,9 pct. af personerne med læ ngevarende videregående uddannelser. Blandt erhvervsfaglærte er ledi gheden også relativ høj efter et år (8,4 pct.).

Tabel 13. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund, pr ocent. Grundskole 8,7 78,5 3,4 9,4 Erhvervsfaglig 8,4 82,8 2,7 6,1 Gymnasial 4,2 87,4 0,5 7,9 Bachelor 5,4 88,1 0,0 6,5 Korte videregåe nde uddannelser 6,1 85,5 2,0 6,3 Mellemlange videregående uddannelser 4,5 85,8 3,1 6,5 Lange videregåe nde uddannelser 2,9 90,7 2,0 4,4 Forskeruddannelse r 2,3 95,8 0,3 1,6 Uoplyst 5,3 60,2 5,6 28,9 Alle 7,3 81,7 2,8 8,3 Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 6. Stadig ledig efter 3 år Analysen udvides nu til at se på en længere tidshorisont. I nedenstående afsnit analyseres karakteristika for den gruppe af personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 og som på opgørelsestidspunktet i alle tre efte rfølge nde år er ledige. Omkring 120.500 hovedbeskæftigede blev berørt af en større jobnedlæ ggelse i 1997. Året efter i 1998 var godt 8.750 stadig ledige. I 1999 var antallet af ledige reduceret til 2.700. I 2000 er knap 800 personer stadigvæk ledige. I n edenstående afsnit analyseres derfor karakteristika for disse 800 personer. 6.1 Stadig ledig efter 3 år fordelt på alder Tabel 14 viser en aldersfordeling for de personer, der stadigvæk efter tre år er l edige efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997. Til sa mmenligning vises en aldersfordeling for alle de personer, der blev berørt af en jobnedlæggelse i 1997. Det skal bemærkes, at den målte alder er a ngivet i det år personen aftrådte f ra arbejdsstedet. Der skal da lægges tre år til alderen a ngivet i tabellen, for at få alderen i 2000. Det ses tydeligt, at de ældre oftere rammes af længerevarende ledighed efter en større jobnedlæggelse. F.eks. udgjorde de 55 -60 - årige 5,4 pct. af jobne dlæggelserne, men hele 27,8 pct. af de længerevarende ledige. Tallet ville de suden værre endnu højere, hvis der ikke var mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn. De 60 -66 - årige har lav længerevarende l edighed, men det skyldes muligheden for efterløn og folkepe nsion.

For de unge ses det modsatte billede. De optil 24-årige udgjorde 29,2 pct. af alle jobnedlæggelser i 1997, men udgør 6,9 pct. af de længerevarende ledige. De unge bliver derfor ikke ramt i samme grad ved en større jobn edlæggelse som de æ ldre. Tabel 14. Personer, der stadig er ledige tre år efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, samt alle personer berørt af større jobnedlæ ggelser i 1997, fordelt på alder, procent. -24 år 6,9 29,2 25-29 år 8,0 12,9 30-34 år 10,4 12,7 35-39 år 8,4 10,0 40-44 år 10,0 9,0 45-49 år 8,6 8,5 50-54 år 16,9 8,3 55-60 år 27,8 5,4 60-66 år 2,9 2,6 67 + år 0,0 1,4 Anm.: Alderen er angivet det år, personen var ansat på virksomheden Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 6.2 Stadig ledig efter 3 år fordelt på køn Tabel 15 viser kønsfordelingen for de personer, der stadigvæk efter tre år er ledige efter at have været ber ørt af en større jobnedlæggelse i 1997. Til sa mmenligning vises en kønsfordeling for alle de personer, der blev berørt af en jobne dlæggelse i 1997. Det ses, at der ikke er nævneværdig forskel på andelen af mænd og kvinder, der bliver længerevarende ledig e efter at have været berørt af større jobne dlæggelse, når der korrigeres for kønsforskellen mellem samtlige berørte. Tabel 15. Personer, der stadig er ledige tre år efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, samt alle personer berørt af en større jobne dlæggelse i 1997, fordelt efter køn, pr ocent. Mænd 62,2 60,2 Kvinder 37,8 39,8 Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger

6.3 Stadig ledig efter 3 år fordelt efter herkomst Tabel 16 viser en fordeling efter herkomst for de personer, der stadigvæk efter tre år er ledige efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997. Til sammenligning vises en fordeling efter herkomst for alle de personer, der blev berørt af en jo bnedlæggelse i 1997. Det ses, at vestlige indvandrede udgør ca. samme andel af de længerev arende ledige og af samtlige berørte af jobnedlæggelser. Det modsatte er tilfældet for ikke -vestlige indvandre. Ikke-vestlige indvandrere udgjorde 3,7 pct. af alle personer berørt af jobnedlæggelser i 1997. Blandt de længerevarende ledige udgør samme gruppe 8,3 pct. Der er således en relativt større risiko for at bl ive længerevare nde ledig efter en jobnedlæggelse, hvis personen er ikke-vestlig indvandrer. For personer med dansk oprindelse er det modsatte gæ ldende. Personer med dansk oprindelse udgjorde 93,5 pct. af alle jobnedlæ ggelser og 88,7 pct. af de længer evarende ledige. Tabel 16. Personer, der stadig er ledige tre år efter at hav e været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, samt alle personer berørt af en større jobne dlæggelse i 1997, fordelt efter herkomst, procent. Vestlige ind. 3,0 2,8 Ikke-vest. ind. 8,3 3,7 Personer med dansk oprindelse 88,7 93,5 Kilde: Danmarks Statistik – Udtræk fra IDA og egne beregninger 6.4 Stadig ledig efter 3 år fordelt efter uddannelse smæssig baggrund Tabel 17 viser en fordeling efter uddannelsesmæssig baggrund for de pe rsoner, der stadigvæk efter tre år er ledige efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997. Til sammenligning vises en fordeling efter uddannelsesmæssig baggrund for alle de personer, der blev berørt af en større jobne dlæggelse i 1997. Af tabel 17 ses det, at der eksisterer en sammenhæng mellem uddannelse smæssig baggrund og sandsynligheden for at være langvarig ledig. F.eks. u dgjorde personer med grundskole 36,0 pct. af jobnedlæggelserne, men 47,4 pct. af de længer evarende ledige. For personer med en længere videregående uddannelses ses det modsatte bi llede. Gruppen udgjorde 5,5 pct. af alle jobnedlæggelser i 1997, men udgør 2,4 pct. af de længerevarende ledige. Personer med en videregående uddannelser bliver derfor ikke ramt i samme gr ad af længerevarende ledighed ved en jobnedlæggelse som personer, der kun har grundskole som uddannelse.