Folketinget — Arbejdsmarkedsudvalget Christiansborg, den 7. juni 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Kopi af svar i Europaudvalget vedr. Servicedirektivet Til orientering vedlægges Økonomi-og Erhvervsministeriets svar på Europa- udvalgets spørgsmål 2 vedrørende Servicedirektivet. Svaret indeholder bl.a. en redegørelse for oprindelseslandets betydning for overholdelse af de løn- og ar- bejdsvilkår der er gældende i det land, hvor tjenesten udføres, forholdet mellem Servicedirektivet og 7-års reglen f.s.v.a. arbejdstagernes ret til fri bevægelighed i forbindelsen med udvidelsen m.v.   Med venlig hilsen Mette Hansen, udvalgssekretær.

- 2 - mmerne af Folketingets Europaudvalg s stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 6. juni  2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 2 Ad (KOM (2004)0002) af 31. marts 2005.  

- 3 - Besvarelse af spørgsmål 2 Ad (KOM(2004)0002) Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre mar- ked  stillet  af  Elisabeth  Arnold  på  vegne  af  Folketingets  Europaud- valg den 31. marts 2005. Spørgsmål: ”Ministeren  bedes  –  som  lovet  på  Europaudvalgsmødet  den  31.  marts 2005  –  oversende  et  notat,  der  redegør  for  følgende  forhold  vedrørende servicedirektivet (KOM(2004)0002): Oprindelseslandsprincippets  betydning  for  overholdelse  af  de  løn-  og arbejdsvilkår der er gældende i det land, hvor tjenesten udføres Oprindelseslandsprincippets  betydning  for  overholdelse  af  de  krav  og standarder der gælder for den pågældende tjeneste i det land, hvor tje- nesten udføres Forholdet mellem udstationeringsdirektivet og servicedirektivet herun- der om udstationeringsdirektivet har forrang Forholdet mellem servicedirektivet og den danske aftale om arbejdsta- gernes ret til fri bevægelighed i forbindelse med udvidelsen Forholdet mellem servicedirektivet og 7-års reglen for så vidt angår arbejdstagernes ret til fri bevægelighed i forbindelse med udvidelsen.” Svar: 1. Ad ”Oprindelseslandsprincippets betydning for overholdelse af de løn- og arbejdsvil- kår der er gældende i det land, hvor tjenesten udføres” Oprindelseslandsprincippet  gælder  i  principp  et  allerede  i  dag  for  løn -  og  ansættelsesvilkår.  Dette modificeres dog som følge af de undtagelser, der følger af udstationeringsdirektivet og de muligh  e- 3. juni 2005

- 4 - der for lovvalg, der eksisterer i Romkonventionen om lovvalg i kontrakt. Lovvalget er dog begræ  n- set i forhold til arbejdskontrakter. Grundlaget  for  reguleringen  af  ansættelsesforholdet  er  således     – ngigt  af  servicedirektivet  – som  udgangspunkt  det  hjemlands  regulering,  hvortil  der  er  den  nærmeste tilknytning.  Det  vil  i  de fleste tilfælde sige hjemla  ndet/oprindelseslandet. I de situationer, hvor en arbejdsgiver/en virksomhed udstationerer en lønmodtager til et andet EU-land for at udføre en arbejdsopgave, som arbejdsgiveren/virksomheden har på- taget sig, gælder oprindelseslandsprincippet imidlertid ikke fuldt ud. Således skal en tje- nesteyder, der fx sender lønmodtagere til Danmark for at udføre en arbejdsopgave, følge de danske love om arbejdstid, hviletid, ferie, ligebehandling, forskelsbehandling, sikker- hed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen.   2. Ad ”Oprindelseslandsprincippets betydning for overholdelse af de krav og standarder der gælder for den pågældende tjeneste i det land, hvor tjenesten udføres” Oprindelseslandsprincippet i forslaget til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked betyder som udgangspunkt, at tjenesteyderen skal overholde de krav og standarder, der er gældende i det land, hvor tjenesteyderen er etableret.   Desuden er der aftalefrihed for to parter til at indgå en kontrakt, der bl.a. kan specificere kvali- teten  af  den  ønskede  tjenesteydelse.  Det  forudsættes  naturligvis,  at  tjenesteydelsen  ikke  er  i modstrid med lovbestemte krav og praksis mv. i etableringslandet. Forslaget indeholder 23 horisontale og sektorspecifikke undtagelser, som begrænser princippets rækkevidde, herunder: - tjenesteydelser, der i det medlemsland, som tjenesteyderen bevæger sig til for at udføre en tjenesteydelse,  er  forbudt,  når  forbuddet  er  begrundet  i  hensynet  til  den  offentlige  orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, - de særlige nationale krav i det medlemsland, som tjenesteyderen bevæger sig til, og som er direkte forbundet med de særlige kendetegn ved det sted, hvor tjenesteydelsen udføres, eller med den særlige risiko, som tjenesteydelsen medfører på det sted, hvor den udføres, og som skal overholdes for at sikre opretholdelsen af den offentlige orden og sikkerhed og beskyt- telsen af folkesundheden og miljøet, - kontrakter, der indgås af forbrugere, i det omfang de bestemmelser, der gælder for disse af- taler, ikke er fuldt harmoniserede på fællesskabsplan, - områder dækket af udstationeringsdirektivet og - områder dækket af direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

- 5 - Desuden følger det af direktivforslaget samt EF-domstolens retspraksis, at en række tjene- steydelser helt undtaget fra forslaget, herunder virksomhed forbundet med udøvelse af offentlig myndighed og tjenesteydelser af almen interesse. Sidstnævnte drejer sig typisk om virksomhed, som staten udfører som led i sine opgaver på det sociale, kulturelle, ud- dannelsesmæssige og retslige område. 3.  Ad  ”Forholdet  mellem  udstationeringsdirektivet  og  servicedirektivet  herunder  om udstationeringsdirektivet har forrang” Efter udstationeringsdirektivet skal det sikres, at lønmodtagere, der udstationeres, følger værtslandets regler med hensyn til arbejdstid, hviletid, mindsteløn, ferie, ligebehandling, forskelsbehandling, sikkerhed, sundhed og hygiejne. Med hensyn til mindsteløn, kan medlemsstaterne kræve, at den udstationerede lønmodtager får en løn svarende til mind- stelønnen i værtslandet, hvis der i værtslandet er en lovfastsat mindsteløn eller kollektive aftaler, som finder generel anvendelse. Muligheden for at fastsætte krav om at følge en minimumsløn er ikke udnyttet i den danske gennemførelseslovgivning, da der ikke er lovgivet om mindsteløn i Danmark.   Lønforhold er fortrinsvis reguleret gennem kollektive overenskomster og aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter eller ved individuel aftale mellem en lønmodtager og ar- bejdsgiveren. Det er derfor arbejdsmarkedets parter, der overvåger, om der betales en ri- melig løn på det danske arbejdsmarked. Er dette ikke tilfældet, vil de kunne iværksætte konflikt for at opnå overenskomst med arbejdsgiveren. Udstationeringsdirektivet regule- rer ikke arbejdsmarkedets parters ret til at konflikte for at opnå overenskomst, og det fremgår af en betragtning, at direktivet respekterer konfliktretten.   I servicedirektivforslaget undtages de områder, der dækkes af udstationeringsdirektivet fra oprindelseslandsprincippet. Servicedirektivforslaget viger således for udstationerings- direktivet, og servicedirektivforslaget ændrer ikke på den allerede eksisterende retstil- stand på dette punkt.   Servicedirektivforslaget gælder på de områder, som ikke reguleres i udstationeringsdirek- tivet. Det gælder fx spørgsmålet om, hvilke former for kontrol mv., medlemsstaterne kan tage i anvendelse for at sikre udstationeringsdirektivets overholdelse.   4. Ad ”Forholdet mellem servicedirektivet og den danske aftale om arbejdstagernes ret til fri bevægelighed i forbindelse med udvidelsen”

- 6 - Formålet med servicedirektivforslaget er at fjerne hindringer for etableringsfriheden for tjenesteydere og den frie udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstater. Aftalen om en overgangsordning i forbindelse med EU-udvidelsen har hjemmel i Tiltrædelsestrakta- ten for de nye medlemslande.   Tiltrædelsestraktaten giver mulighed for at regulere adgangen til arbejdsmarkedet, og mu- lighederne omfatter alene den frie bevægelighed af arbejdskraft. Tiltrædelsestraktaten in- deholder ikke muligheder for at lave overgangsordninger for den frie etableringsret og for levering af tjenesteydelser (udstationering). Aftalen om overgangsordningen adskiller sig således fra servicedirektivforslaget primært ved, at aftalen ikke regulerer tjenesteydelser. Ifølge servicedirektivforslaget gælder værtslandets regler ved etablering af en servicevirk- somhed. Ved grænseoverskridende levering af en tjenesteydelse gælder udstationerings- direktivet for de udstationerede medarbejdere, der leverer tjenesteydelsen. 5. Ad ”Forholdet mellem servicedirektivet og 7-års reglen for så vidt angår arbejdstagernes ret til fri bevægelighed i forbindelse med udvidelsen.” Der henvises til ovenstående svar.