Mandatnotits for ILOs 93. Arbejdskonference Genève 2005 Instruktion for den danske regeringsdelegation Beskæftigelsesministeriet Maj 2005
2 Indhold 1. INDLEDNING. 2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER. a. ILOs program- og budgetforslag for 2006-2007. b. Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (udvikling af nyt instrument til fremme af indsatsen på området). c. Arbejde i fiskerisektoren (2. behandling af ny konvention og henstilling).   d. Fremme af ungdomsbeskæftigelse (generel diskussion) e. Applikationskomitéen. f. Valg af nyt Styrelsesråd. 3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅ KONFERENCEN. a. Burma. b. De besatte områder. 4. BAGGRUND. a. Den Internationale Arbejdsorganisation. b. ILOs mandat. c. ILO-konventioner og henstillinger. d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger. e. Dansk programsamarbejde med ILO. 5. DELEGATIONEN. a. Regeringsdelegation. b. Arbejdstagerdelegation. c. Arbejdsgiverdelegation. d. Folketingsmedlemmer. Bilag 1 ILO-organisationsdiagram Bilag 2 Oversigt over dansk personale i ILO Bilag 3 ILOs strategiske mål Bilag 4 Omtalen af Danmark i Ekspertkomiteens rapport Bilag 5 Rapporteringsoversigt for danske rapporter til ILO
3 1. INDLEDNING. Mandatnotitsen  er  udarbejdet  til  brug  for  regeringens  delegation  ved  Den  93.  Internationale Arbejdskonference, som afholdes den 31. maj – 16. juni 2005 i Genève. Mandatnotitsen dækker de emner, der på forhånd er sat på Konferencens dagsorden. Eventuelle yderligere emner eller spørgsmål vil blive koordineret i Genève. 2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER. a. ILOs program- og budgetforslag for 2006-2007. Efter en nedjustering af det foreslåede budget på Styrelsesrådets møde i marts, er ILOs samlede budgetforslag for 2006-07 på knap 569 mio. US$1. ILOs program og budget er centreret omkring 4 strategiske mål (se nærmere i bilag 3): Social dialog (ca. 41,5 mio. US$). Social beskyttelse (ca. 26,5 mio. US$). Beskæftigelse (ca. 37,2 mio. US$). Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder (ca. 28,3 mio. US$). Derudover er der på budgettet afsat midler til en række tværgående programmer, de regionale indsatser samt generel administration, sikkerhed og drift af hovedorganerne. Danmark støtter det generelle synspunkt i industrilandenes regeringsgruppe om tilbageholden- hed i udgiftsudviklingen samt om en øget indsats i og for ILOs regionskontorer frem for ho- vedkvarteret  i  Genève.  Selvom  Danmark  som  udgangspunkt  støtter,  at  budgettet  videreføres med  regulering  for  inflation  (”zero  real  growth”),  kan  Danmark  stemme  for  det  reviderede budgetforslag for 2006-07, der ligger 1,4 % over dette niveau.   b. Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (udvikling af nyt instrument til fremme af indsatsen på området). På ILOs 91. Arbejdskonference i 2003 blev det konkluderet, at der skal udvikles et nyt instru- ment  til  fremme  af  indsatsen  vedrørende  sikkerhed  og  sundhed  på  arbejdspladsen.  ILO  ud- sendte derfor i 2004 et spørgeskema vedrørende udvikling af et nyt instrument til fremme af et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Rapport VI(2) fra marts 2005 indeholder medlemslande- nes (herunder også arbejdsmarkedets parter) besvarelser og ILOs foreslåede konklusioner som følge heraf.   Konklusionerne skal tjene som platform for diskussionen ved den kommende Arbejdskonfe- rence. Centralt i konklusionsudkastet er, at ILO skal udarbejde en konvention suppleret med en henstilling. Formålet med konventionen er, at medlemslande, som ratificerer konventionen, skal foretage tiltag for progressivt at sikre et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø ved hjælp af nationale ar- bejdsmiljøprogrammer:   1GB.292/PFA/8/1: ”Programme and Budget proposals for 2006-07”.
4 Arbejdsmiljøprogrammerne skal udarbejdes sammen med arbejdsmarkedets parter på baggrund af analyser og skal promovere udviklingen af  en national forebyggelseskultur vedrørende sik- kerhed  og  sundhed  på  arbejdspladsen.  Programmerne  skal  indeholde  mål  og  indikatorer  for fremskridt og skal offentliggøres samt så vidt muligt godkendes og iværksættes af den øverste nationale myndighed. Medlemslandet skal, sammen med arbejdsmarkedets parter, etablere, vedligeholde og løbende udvikle et nationalt system for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Systemet skal indehol- de en retlig regulering for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Der skal endvidere være en ansvarlig myndighed for området og mekanismer, der sikrer overensstemmelse med de nationa- le regler, herunder et inspektionssystem. Ifølge henstillingen kan medlemsstaterne udvide konsultationen til andre end arbejdsmarkedets parter.  Programmerne  skal,  hvor  det  er  passende,  knyttes  sammen  med  andre  nationale  pro- grammer  og  planer.  Endvidere  skal  medlemslandene  promovere  arbejdsmiljøledelsessystemer baseret på ILOs retningslinier herom.   Dansk holdning De foreslåede konklusioner til henholdsvis konvention og henstilling kan hilses velkommen. Danmark kan som udgangspunkt tilslutte sig den brede enighed i EU-kredsen om at vælge et juridisk bindende ILO-instrument, når det drejer sig om at sikre, at medlemslandene foretager de  nødvendige  tiltag  for  at  fremme  -  og  dermed  sikre  -  et  sikkert  og  sundt  arbejdsmiljø.  På grund af globaliseringen vælger flere og flere virksomheder at etablere en produktion i lande, hvor der ikke er udbyggede arbejdsmiljøregler og/eller arbejdstilsyn til at påse overholdelsen af disse regler. Af hensyn til de ansatte i disse lande, som udsættes for et dårligt arbejdsmiljø, samt af hensyn til behovet for en fair konkurrence, og hermed den danske beskæftigelse, er det vig- tigt, at der etableres et retsgrundlag, som internationalt pålægger landene at etablere arbejdstil- syn samt indføre en forebyggelseskultur. Det vurderes, at Danmark allerede for nuværende kan opfylde kravene i de foreslåede konklu- sioner vedrørende konventionen. Danmark kan ligeledes støtte de forslåede konklusioner ved- rørende henstillingen. Det skal her især peges på, at kravet om, at medlemslandene skal fremme arbejdsmiljøledelsessystemer,  ikke  findes  særligt  hensigtsmæssigt  i  forhold  til  små  virksomhe- der. Det er derfor vigtigt, at der er tale om ikke-bindende henstillinger. c. Arbejde i fiskerisektoren (2. behandling om ny konvention og henstilling). På den 92. arbejdskonference juni 2004 havde man de første drøftelser af en ny konvention om leve- og arbejdsvilkår for fiskeriet. Konventionen skal erstatte de i perioden fra 1920 til 1966 vedtagne 5 konventioner og 2 henstillinger på fiskeriområdet, der vedrører lavalder, lægeunder- søgelser, ansættelsesaftaler, certifikater for officerer, opholdsrum, arbejdstid samt grundlæggen- de uddannelse.
5 Konventionsudkastet dækker ovennævnte områder med undtagelse af certifikater for officerer, som nu reguleres internationalt gennem den i IMO vedtagne konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i fiskeskibe (STCW-F konventionen). Som nye områder omfatter forslaget bl.a. ansættelsesaftaler, regelmæssig betaling af løn, forhyring og arbejdsfor- midling samt social sikring. Konventionsudkastet kan i et vist omfang minde om det mere omfattende konventionsudkast om leve- og arbejdsvilkår for søfarende, som forventes vedtaget på en ILO-søfartskonference primo 2006. Der var efter konferencen 2004 en række udestående spørgsmål vedrørende opholdsrum, social sikring og særlige regler for større fiskeskibe. Der blev derfor afholdt et ekspertmøde i decem- ber 2004, hvor man kom med løsningsforslag hertil. Herudover er medlemslandene blevet bedt om at kommentere resultatet af drøftelserne i 2004. På baggrund af disse kommentarer samt resultatet af ekspertmødet er der udarbejdet et nyt forslag, der skal drøftes på konferencen med henblik på vedtagelse. Drøftelserne har været præget af et dårligt forhold mellem arbejdsgiversiden og arbejdstagersi- den. Arbejdsgiversiden har været særdeles tilbageholdende med at gå i detaljer med mindstekrav til  fiskeres  vilkår  af  frygt  for,  at  lande  ikke  ønskede  efterfølgende  at  ratificere  konventionen. Arbejdstagersiden har for sin part ønsket klare regler med minimumsgrænser, der gav fiskere verden over anstændige leve- og arbejdsvilkår. Det er planlagt, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som får til opgave at finpudse reglerne for opholdsrum i fiskeskibe. Dansk holdning Man har fra dansk side forholdt sig positivt til udkastet og medvirket aktivt til at finde pragma- tiske løsninger, der giver fiskere fornuftige minimumsregler uden at støde især tredjelande fra en eventuel ratifikation. Man har herudover fra dansk side været opmærksom på gældende EU-regler og arbejdet for, at der i konventionen ikke blev indarbejdet bestemmelser, der gjorde en dansk ratifikation umulig som følge af konflikt med EU-regler. ILO-sekretariatet anser de danske regler som nogle af de bedste i verden og har sat pris på den danske deltagelse i forarbejdet til konventionsudkastet. De danske regler på området gør således, at langt de fleste bestemmelser i konventionsudkastet allerede opfyldes. Der er dog i det nu foreliggende udkast nogle bestemmelser, der skal tilrettes enten af hensyn til forståelse eller for at undgå konflikt med EU-retten. Således skal det sikres, at  eksisterende  fællesskabsregler  vedrørende  social  sikring  kan  opretholdes,  da  konventionen ellers ikke ville kunne ratificeres af nogen medlemsstater. Endvidere synes de nye bestemmelser vedrørende reguleringen af privat arbejdsformidling for fiskere at stride imod danske regler og
6 sædvane på området, der med undtagelse af formidling af arbejdskraft inden for søfarten er frit og ureguleret. Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen) har stået for den danske koordination og inddraget Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet i arbejdet.   Man vil derfor under forhandlingerne søge at sikre, at konventionen udformes på en sådan må- de, at teksten ikke er i konflikt med danske og EU-regler. d. Fremme af ungdomsbeskæftigelse (generel diskussion). I baggrundsrapporterne til konferencen peger ILO på, at ungdomsarbejdsløsheden globalt set er for høj – også hvis der tages højde for, at unge i starten af deres uddannelses- og erhvervs- mæssige karriere afprøver deres muligheder inden de lægger sig endelig fast på en karrierevej. ILO angiver, at tal fra 2001 og 2002 har vist, at unge er særligt udsatte i recessionstider, især fordi virksomheder i starten af en recessionsperiode stopper med at nyansætte og senere afske- diger efter princippet ”først ind - først ud”, hvilket typisk rammer de unge. At unge ofte er de mest udsatte under lavkonjunkturer udgør en problemstilling på lang sigt. Væsentligt beskæfti- gelsespolitisk og produktionsmæssigt potentiale risikeres tabt på gulvet med økonomisk tab for medlemsstaterne  som  konsekvens.  Hertil  kommer  risikoen  for  social  eksklusion  af  hele  ung- domsårgange, med samfundsmæssige implikationer og konsekvenser for den enkelte unge, som   kan føre til uformel beskæftigelse og (i værste fald) en kriminel løbebane. ILO finder, at det er en central udfordring, at nationalstaterne, arbejdsmarkedets parter, de so- ciale  parter  og  civilsamfundet,  adresserer  de  beskæftigelsespolitiske  udfordringer  for  unge  på såvel samfunds-  som individniveau, og at der  udvikles løsninger,  der  øger  og udnytter unges potentialer og giver dem rimelige beskæftigelsesmuligheder og vilkår inden for rammer af ILOs ”Decent Work  Agenda”. Herved tages hensyn til, at unges løbebane i det væsentlige præges gennem barndommen og ungdomsårene.   Dansk holdning Danmark har noteret sig, at de problemstillinger som ILO rejser i de 2 rapporter ”Global Em- ployment trends for youth” og ”Youth: Pathways to decent  work” er relevante områder, som medlemsstaterne bør forholde sig til i en samlet international, EU og national kontekst. Danmark hilser ILOs initiativ om at fremme ungdomsbeskæftigelse velkommenog kan tilslut- te sig vigtigheden af, at der er fokus på unges beskæftigelse og uddannelse.  Det flugter godt med regeringens prioriteter nationalt. Regeringen  er  enig  med  ILO  om  nytten  af  nationale  strategier,  udarbejdet  i  dialog  med  ar- bejdsmarkedets parter. Regeringen finder det vigtigt, at der på EU-plan og internationalt er fo- kus på unges velfærd, herunder uddannelsesmæssige kompetencer og arbejdsmarkedsmæssige tilknytning mv., ligesom betydningen af virksomhedernes sociale engagement skal betones.
7 I en europæisk kontekst er emnet vigtigt i lyset af den ændrede befolkningssammensætning med et  voksende  antal  ældre  og  færre  unge.  Arbejdskraftens  uddannelsesniveau  og  fleksibilitet  er endvidere afgørende overfor de udfordringer, som er en konsekvens af globaliseringen. Den danske ILO-regeringsdelegation kan inden for rammerne af regeringsgrundlaget præsente- re den forstærkede ungeindsats, herunder integrations- og uddannelsesindsatsen, og kan inden for de nationale rammer og EU bidrage til generelle konklusioner om fremme af ungdomsbe- skæftigelse i forhold til de kommende udfordringer om at sikre fortsat national og global vel- færd. e. Applikationskomitéen. Som  et  fast  punkt  på  Konferencens  dagsorden  samles  Applikationskomitéen  hvert  år  for  at gennemgå  de  modtagne  rapporter  fra  medlemslandene  om  ratifikation  af  ILO-konventioner. Komitéen henholder sig i sit arbejde bl.a. til Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenes ratifikationer (se nærmere om danske sager i dette års rapport nedenfor i bilag 4). Applikations- komitéen  behandler  hvert  år  ca.  25  individuelle  sager  på  landeniveau.  Udvælgelse  af  sagerne sker i en særlig underkomité uformelt ud fra sagernes alvor samt en vis geografisk fordeling. Danmarks holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares, når ud- vælgelsen er gennemført samt efter drøftelser med EU-landene og i kredsen af nordiske med- lemslande. f. Valg af nyt Styrelsesråd ILOs Styrelsesråd vælges for en periode på 3 år. Styrelsesrådet er ILOs bestyrelse, som står for de overordnende beslutninger. Styrelsesrådet har 14 medlemmer fra hver af arbejdsmarkedets parter og 28 regeringsmedlemmer. 10 regeringsmedlemmer er permanente. Efter ILOs forret- ningsorden  deltager samtlige regeringsmedlemmer i valget af de 18 regeringsmedlemmer. Af- stemningen er hemmelig.   Ved dette års valg af nyt Styrelsesråd er der på forhånd enighed om regeringsmedlemmer for den europæiske gruppe og Asien-/Stillehavsgruppen. Derimod er der lagt op til afstemning om repræsentanterne for henholdsvis den Afrikanske og den Amerikanske region.   Danmarks holdning og eventuelle præferencer afklares efter drøftelser på koordinationsmøder umiddelbart ved konferencens begyndelse. 3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅ KONFERENCEN. a. Burma Den Internationale Arbejdskonference vedtog i 2000 en resolution om Burma for overtrædelse af konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde) samt manglende efterlevelse af en række hen- stillinger. En konsekvens af resolutionen er, at Burma sættes på Konferencens dagsorden, indtil
8 landet opfylder sine forpligtelser.2 Resolutionen anbefalede ILOs medlemmer at gennemgå de- res relationer med Burma og tage passende skridt til at sikre, at Burma ikke udnytter disse rela- tioner til at fortsætte tvangsarbejde i landet. Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma og ILO, og ILOs medlemmer valgte der- for  at  afvente  situationen.  Forhandlingerne  førte  til  bl.a.  udstationeringen  af  en  ILO  Liaison Officer til Burma (maj 2002) og enighed om en handlingsplan med sigte på at fjerne tvangsar- bejde (maj 2003). Der er siden 2001 gennemført flere ILO-besøg til landet, senest en ’meget højniveau mission’ i februar 2005. Det er opfattelsen, at ILOs tilstedeværelse i Burma har skabt betydningsfulde resultater, men at militærregimet kunne – og burde – havde gjort mere for at afskaffe tvangsarbejde. Sagen drøftedes på Styrelsesrådets møde i marts 2005. Rådets konklusi- oner er ikke helt klare: Der lægges op til, at anbefalingerne fra 2000-resolutionen føres ud i livet, men samtidig at følge udviklingen i Burma frem til Konferencens afholdelse i juni før der træf- fes en afgørelse. Proceduren for denne type handling følger artikel 33 i ILOs statut, hvorefter Styrelsesrådet indstiller den konkrete reaktion til Arbejdskonferencen, der træffer en beslutning i spørgsmålet. Dansk holdning Danmark har været aktivt involveret i formuleringen af EU’s Fælles Holdning over for Burma, som omfatter målrettede sanktioner i forhold til militærregimet og en bistandsindsats baseret på reciprocitet, hvor EU reagerer proportionalt på fremskridt eller tilbageskridt. EU’s Fælles Holdning blev skærpet i oktober 2004. Samtidig har Danmark bilateralt støttet den demokrati- ske opposition og søgt at fremme et fredeligt og demokratisk Burma i bæredygtig økonomisk vækst. Gennem bilaterale kontakter, i EU og i EU’s dialog med specielt de asiatiske lande vil Danmark fastholde Burma på den internationale dagsorden og søge en styrket dialog om landet. Som no- get nyt vil Danmark undersøge mulighederne for at støtte bistandsaktiviteter i Burma med hen- blik på at styrke det sociale, økonomiske og miljømæssige fundament for en fremtidig demokra- tisk regering. Spørgsmålet om gennemførelse af anbefalingerne fra 2000-resolutionen vil at blive drøftet på Konferencen. ILO står over for et dilemma: Generalerne i Rangoon har vist ringe vilje til at gøre noget effektivt for at stoppe tvangsarbejde i Burma hvilket taler for sanktioner over for regimet, men hvis sanktioner vedtages er der en reel risiko for, at generalerne stopper samar- bejdet med ILO og således forhindrer de fremskridt i kampen mod tvangsarbejde, som ILOs tilstedeværelse trods alt har medført. Den danske holdning er: EU bør have en fælles holdning til spørgsmålet. EU-formandskabet vil under Arbejds- konferencen koordinere EU’s - og dermed Danmarks – holdninger til spørgsmålet. 2Arbejdskonferencens diskussion af Burma foregår i praksis ved, at Applikationskomitéen afholder en såkaldt ”special sitting om emnet på baggrund af Ekspertkomitéens rapport. Desuden rapporterer generalsekretæren jævnligt til Styrelsesrådet om udviklingen i landet.
9 ILO må formodes at have det bedste kendskab til, hvilken strategi over for styret i Ran- goon som  bedst fremmer kampen mod  tvangsarbejde i  Burma.  Organisationens syns- punkter bør således tillægges betydelig vægt. Hvis ILO konkluderer, at tvangsarbejde i Burma  bedst  kan  bekæmpes  gennem  sanktioner  bør  man  fra  dansk  side  støtte  dette synspunkt.  EU  bør  søge  at  opnå  bred  opbakning  for  sin  linie,  specielt  fra  ASEAN- landene og Indien (og evt. Kina).   b. De besatte områder. Generaldirektøren udarbejder hvert år en rapport om forholdene for arbejdstagere i de af Israel besatte områder (særligt Gaza og Vestbredden). Baggrunden for rapporten er en resolution vedtaget af Arbejdskonferencen i 1980.  En forbedring af arbejdsforholdene i områderne ses som et lille, men vigtigt skridt i retning mod fred. Indtil udbruddet af den såkaldte ”Al-Aqsa-intifada” i september 2000 havde det palæstinensiske selvstyre hel eller delvis kontrol over ca. to tredjedele af Gaza samt ca. 42% af Vestbredden. Siden da er selvstyrets kontrol blevet væsentligt indskrænket på grund af israelske lukninger og genbesættelser af palæstinensiske byer og landsbyer, hvilket også har vanskeliggjort arbejdsvil- kårene i Gaza og på Vestbredden. En israelsk tilbagetrækning fra Gaza, som fortsat ventes gen- nemført i løbet af sommeren 2005, kan skabe ny fremdrift i fredsbestræbelserne. Dansk holdning Danmark og EU støtter bestræbelserne på at bringe volden til ophør, forbedre den humanitære situation og fremme en genoptagelse af fredsforhandlingerne. Danmark støtter det palæstinen- siske folks ret til selvbestemmelse, herunder oprettelsen af en geografisk sammenhængende, levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat.  Fra dansk side lægges vægt på en hurtig gennem- førelse af Mellemøst-kvartettens køreplan, som blev lanceret under Danmarks EU- formandskab i 2002, endosseret af Mellemøst-Kvartetten (USA, EU, FN og Rusland) og efter- følgende accepteret af begge parter. Danmark – såvel som det øvrige EU – betragter den såkaldte sikkerhedsmur, som Israel er ved at opføre, som værende i strid med international lov, det den i vidt omfang er placeret på terri- torium, besat af Israel i 1967, og således kan komme til at præjudicere fremtidige forhandlinger om grænser.   Danmark er imod enhver form for bosættelser i de besatte områder (herunder udvidelse af ek- sisterende og etablering af nye), idet de er i klar strid med den 4. Genève-konvention Danmark og EU betragter planerne om israelsk tilbagetrækning fra Gaza som et positivt første skridt, hvis den sker inden for rammerne af køreplanen.   Danmark lægger vægt på, at Israel medvirker til, at den nuværende vanskelige økonomiske situ- ation i de palæstinensiske områder forbedres, bl.a. ved at tillade fri bevægelighed for personer og varer mellem selvstyreområderne og mellem disse og omverdenen. Samtidig lægges der fra
10 dansk side vægt på, at det sikres, at humanitær og anden bistand ikke hindres af israelske af- spærringer. 4. BAGGRUND. a. Den Internationale Arbejdsorganisation. Den  Internationale  Arbejdsorganisation  (ILO)  oprettedes  i  1919  med  det  formål  at  fremme social retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er en særorganisation under FN, og organisationen talte i marts 2005 178 medlemslande. ILO opere- rer med en unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdere og arbejdsgivere fungerer på lige fod med regeringer. Hvert  år  i  juni  afholdes  Den  Internationale  Arbejdskonference  med  deltagelse  af  alle  ILOs medlemslande. Arbejdskonferencen er ILOs øverste organ. Hver delegation består af repræsen- tanter  for  regeringen,  arbejdstagerne  og  arbejdsgiverne.  En  særlig  komite  (”credentialkomi- teen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.   ILO ledes af en generalsekretær, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværen- de generalsekretær er chileneren Juan Somavia, der i 2003 blev genvalgt til en 2. periode i stil- lingen (2004-2008). Generalsekretæren varetager sammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år til Arbejdskonferencen. Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14 arbejds- tagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juni og november).  Styrelsesrådet  har  til  opgave  at  fastlægge  ILOs  overordnede  politik,  at  vedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILOs budget samt at vælge general- sekretæren. Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet; Danmark var såle- des medlem fra 1999-2002, og Norge har været medlem fra 2002-2005. b. ILOs mandat. Den Internationale Arbejdskonference har til opgave, at: Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger. Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konven- tioner og henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporte- rer til ILO. Gennemgå den globale rapport, der (siden 1998) hvert år laves af ILOs Sekretariat om fundamentale arbejdstagerrettigheder. Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere år har Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, anstændigt arbejde (decent work), fremme af beskæftigelse og social retfærdighed i en global økonomi. Vedtage retningslinier for ILOs generelle politik og aktiviteter i fremtiden. Vedtage ILOs arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILOs arbejde finansieres af medlemslandene.
11 ILO formulerer således internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – og det er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne om arbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder. c. ILO-konventioner og henstillinger. Siden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 185 konventioner om en bred vifte af emner samt 195 henstillinger. 8 konventioner har status af grundlæggende ILO-konventioner om principper og rettig- heder på arbejdsmarkedet: Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930). Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948). Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949). Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).   Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957). Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).   Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973). Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999). ILOs konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, der vælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal der hvert år rapporteres til ILO om anvendelse af konventionen. ILOs henstillinger  er ikke juridisk bin- dende for medlemslandene, men fungerer som retningslinier for national handling.   d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger. Danmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 613 af ILOs i alt 185 konventioner. Danmark betalte i 2005 ca. 3,4 mio. US$4 i medlemsbidrag til ILO . Derudover yder Danmark et frivilligt årligt bidrag på ca. 3,5 mio. US$ til ILO. Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter (i det faste ILO-udvalg, der mødes mindst 3 gange årligt). Dansk Arbejdsgiverforening, Kommuner- nes Landsforening, LO, FTF og AC er repræsenteret i ILO-udvalget. Derudover foregår der uformel  koordinering  på  nordisk  regeringsplan  (nordiske  ILO-samrådsmøder).  Afhængig  af dagsordenens emner koordineres der på EU-niveau i Rådets arbejdsgruppe for sociale spørgs- mål. I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter for EU-kommissionen deltager som observatører i Den Internationale Arbejdskonference. Desu- den står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen for en omfattende koordination af EU-landenes holdninger.   3Grundlæggende konventioner: 29, 87, 98, 100, 105, 111, 138 og 182. Kernekonventioner: 81, 122, 129 og 144. Andre kon- ventioner: 2, 6, 8, 9, 11, 12, 14, 16, 18, 19, 21 27, 42, 52, 53, 73, 80, 88, 92, 94, 102, 106, 108, 115, 116, 118, 119, 120, 126, 130, 133, 134, 135, 139, 141, 142, 147, 148, 149, 150, 151, 152, 155, 159, 160, 163, 167, 169 og 180. 4GB.292/PFA/1/2: Programme and budget for 2004-05. Danmarks medlemsbidrag er på ca. 2,55 mio. CHF; den angivne vekslingskursCHF/US$ i budgettet for 2006-07 er 134.
12 Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af en beretning. e. Dansk programsamarbejde med ILO. Fra dansk  side ønskes  en fokusering af det bilaterale  samarbejde  med ILO.  I 2003 afholdtes årsforhandlinger med ILO om programsamarbejdsaftalen, hvor formålet bl.a. var at styrke de beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske aspekter i de nationale udviklingsprocesser og i for- hold til den internationale udviklingsdagsorden. Overordnet set, har ILO gjort en række fremskridt; herunder bl.a. styrket arbejdet med resul- tatbaseret ledelse samt strategisk budgettering. 5. DELEGATIONEN. a. Regeringsdelegation. Beskæftigelsesministeren deltager i Arbejdskonferencen den 6. og 7. juni 2005. Ministerens de- legation består af departementschef Bo Smith, pressechef Charlotte Boline Jepsen og minister- sekretær Annemette Juul Jørgensen. Regeringsrepræsentanter: Efter særlig aftale er ambassadør Henrik Rée Iversen fra FN-Missionen i Genève delegations- leder. Fra  Beskæftigelsesministeriet  (JIC)  deltager  fuldmægtig  Klaus  Pedersen  som  regeringsdelegat fra den 30. maj til 16. juni.   Rådgivere og stedfortrædende regeringsrepræsentanter: Fuldmægtig  Rikke  Maria  Harhoff,  Beskæftigelsesministeriet  (JIC),  deltager  som  rådgiver  og stedfortrædende regeringsrepræsentant fra den 30. maj til 16. juni.   Attaché  Charlotte  Gede,  FN-Missionen  i  Genève,  deltager  som  rådgiver  og  stedfortrædende regeringsrepræsentant. Praktikant  Peter  Larsen,  FN-Missionen  i  Genève,  deltager  som  rådgiver  og  stedfortrædende regeringsrepræsentant.   Kontorchef Jonas Bering Liisberg, Beskæftigelsesministeriet (JIC), deltager som stedfortræden- de delegationsleder fra den 6. til den 9. juni. Rådgivere (regeringssiden): Specialkonsulent Annemarie Knudsen, Arbejdstilsynet, deltager i Arbejdsmiljøkomitéen. Specialkonsulent Ralph Sylvestersen, Søfartsstyrelsen, deltager i Fiskerikomitéen. Specialkonsulent Philippe Bauchy, Søfartsstyrelsen, deltager i Fiskerikomitéen. Fuldmægtig Jens Christian Sibbersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, deltager i Ungdomsbeskæftigel- seskomitéen, fra den 30. maj til 11. juni.
13 b. Arbejdstagerdelegation. Arbejdstagerdelegat: International konsulent John Svenningsen, Landsorganisationen i Dan- mark, deltager i Plenarforsamlingen og Applikationskomitéen. Stedfortrædende arbejdstagedelegat: LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, Landsorganisati- onen i Danmark, deltager den 5., 6. og 7. juni. Rådgivere (arbejdstagersiden): Konsulent Poul Schønning, Landsorganisationen i Danmark, deltager i Arbejdsmiljøkomitéen. Faglig Sekretær Jens Wiene, FTF, deltager i Arbejdsmiljøkomitéen og Applikationskomitéen, fra den 6. juni til 16. juni. Faglig sekretær Peter Sand Mortensen, 3 F/United Federation of Danish Workers, deltager i Fiskerikomitéen. Konsulent Flemming Smidt, 3 F/United Federation of Danish Workers, deltager i Fiskerikomi- téen. Konsulent Peter Røntved Andersen, Landsorganisationen i Danmark, deltager i Ungdomsbe- skæftigelseskomitéen. c. Arbejdsgiverdelegation. Arbejdsgiverdelegat: Ansættelsesretschef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening. Stedfortrædende arbejdsgiverdelegat: Chefkonsulent Henning Gade, Dansk Arbejdsgiver- forening. Rådgivere (arbejdsgiversiden): Chefkonsulent Torben A. Sørensen, Dansk Arbejdsgiverforening, deltager i Arbejdsmiljøkomi- téen. Chefkonsulent Henrik Schilder, Kommunernes Landsforening, deltager i Applikationskomité- en, fra den 30. maj til 11. juni. Andre arbejdsgiverdeltagere: Administrerende  direktør  Jørn  Neergaard  Larsen,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  vil  overvære Konferencen i en kortere periode. Vicedirektør Jørgen Rønnest, Dansk Arbejdsgiverforening, vil overvære Konferencen i en kor- tere periode. d. Folketingsmedlemmer. Fra Folketinget deltager Marion Pedersen (V) og Mogens Jensen (S) den 6. og 7. juni.
Bilag 1 ILO-organisationsdiagram. Kilde: http://www.ilo.org/public/english/bureau/dgo/staff/ilostructure.pdf
Bilag 2 Oversigt over dansk personale i ILO. Pr. 12. marts 2005 er 6 danskere ansat i AC-personalegruppen under ILOs faste budget (heraf 3 fastansatte). Herudover er der ansat en dansker i en højere ledende stilling (fastansat) samt en på sekretærniveau. Udover det faste budget er der ansat 9 eksperter i tids- begrænsede stillinger. ILO har en målsætning om 33 % kvinder i stillinger på øverste AC-niveau. Pr. 31. december 2004 var 27,8 % af disse stillinger besat af kvinder, sammenlignet med 26,4 % ved udgangen af 2003. Den samlede kvindelige andel af AC-personalegruppen i ILO var 37,9 % (mod 37,6 % i 2003). Arbejdssted Personale ansat på det faste budget HENRIQUES MICHAEL M D 1 Direktør Fastansat EMP/ENT Genève HQ ENEVOLDSEN NIELS M P 5 AC-niveau Fastansat ACTRAV Genève HQ SORENSEN JAN M P 5 AC-niveau Fastansat CODEV Genève HQ CHRISTENSEN INGRID K P 4 AC-niveau Tidsbegrænset    SAAT New Delhi KJELDGAARD RIE VEJS K P 4 AC-niveau Fastansat IFP/SEED Genève HQ PETERSEN STEN M P 4 AC-niveau Tidsbegrænset    ILO/EECAT Moskva MOLLER NIELS-HENRIK M P 3 AC-niveau Tidsbegrænset    ACT/EMP Genève HQ DYRBERG MARIELA K G 3 General Services Tidsbegrænset    TRAVAIL Genève HQ Ekspertansatte FEIRING BIRGITTE K P 5 AC-ekspert Tidsbegrænset    EGALITE Genève HQ WICHMAND PETER ERIC M P 5 AC-ekspert Tidsbegrænset    IPEC Genève HQ CHRISTENSEN JENS M P 4 AC-ekspert Tidsbegrænset    RPT. ENT/MAN Hanoi KEJSER LOTTE K P 4 AC-ekspert Tidsbegrænset    RPT. DECLARATION Jakarta KROGH-POULSEN BIRGITTE K P 4 AC-ekspert Tidsbegrænset    RPT. IPEC - LUSAKA Lusaka SORENSEN BENTE K P 4 AC-ekspert Tidsbegrænset    RPT.SDG/AM San José STAERMOSE TINE K P 4 AC-ekspert Tidsbegrænset    IPEC Genève HQ ANDERSEN FINN M P 2 AC-ekspert Tidsbegrænset    COOP Genève HQ LISBORG ANDERS M P 2 Associate Expert Tidsbegrænset    ASIA Bangkok
Bilag 3 ILOs strategiske mål. ILOs program for 2006-07 er centreret omkring 4 strategiske mål: Social dialog: Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de sociale par- ter og regeringsinstitutioner. Social dialog dækker alle former for forhandling eller ud- veksling  af  synspunkter  mellem  regeringer,  arbejdstagere  og  arbejdsgivere  i  relation  til økonomisk og social politik. En lang række af ILOs konventioner er relevante for dette strategiske mål: Konvention nr. 11, 84, 87, 98, 135, 141, 144, 151 og 154. Social  beskyttelse:  Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for alle som en del af ”The Global Campaign on Social Security and Coverage for All”, der blev lanceret i 2001 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over er omfattet af sociale be- skyttelsesordninger. Beskæftigelse: Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øget job- skabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedre færdig- heder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 om Beskæftigelsespolitik. Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejde er ILOs mest centrale strategi- ske  målsætning.  Det  handler  om  at  udvikle  og  realisere  normer  og  standarder  for  alle former  for  arbejde,  og  herunder  er  der  særligt  fokus  på  børnearbejde,  tvangsarbejde, foreningsfrihed  og  diskrimination.  ILO  vedtog  i  1998  ”The  Declaration  on  Fundamental Principles and Rights at Work” som en hjælp i arbejdet mod dette mål.
17 Bilag 4 Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapport. Ekspertkomitéens seneste rapport nævner Danmark 6 gange: Generelt  (s.  28):  Komitéen noterer, at der ikke  er modtaget rapporter  fra Grønland for andet år i træk. Konvention nr. 87 om foreningsfrihed (s. 54): På baggrund af henvendelse fra LO opfordrer Komitéen den danske regering til i sin næste rapport at oplyse om indsatsen for at sikre, at fagforeninger kan repræsentere alle deres medlemmer – med eller uden opholdstilla- delse i Danmark – der sejler på danske skibe, uden indblanding fra myndighederne (lov om Danmarks internationale skibsregister (DIS)).   Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (s. 55): Det er Komitéens opfattelse, at danske reg- ler (DIS-loven) forhindrer skibsarbejdere, der ikke har dansk opholdstilladelse, fra at væ- re repræsenteret af danske fagforeninger ved kollektive forhandlinger. Komitéen har fle- re gange anmodet regeringen om at ændre disse regler.   Konvention  nr.  29  om  tvangsarbejde  (s.  151):  Komitéen  har  modtaget  en  henvendelse  fra Dansk  Magisterforening  vedrørende  aktivering  af  ledige.  Magisterforeningen  finder,  at danske aktivering og sanktionsregler strider mod konventionen om tvangsarbejde. Ko- mitéen har anmodet den danske regering om kommentarer. Konvention nr. 53 om faglig duelighed hos skibsofficerer (s. 452): Komitéen noterer, at der ingen rapport er modtaget. Regeringen opfordres til at tilvejebringe information om antallet af ansøgninger om undtagelser fra kravet om duelighedsbevis. Konvention nr. 169 om indfødte folk (s. 474): Komitéen noterer, at der ingen rapport er mod- taget. Regeringen opfordres til at tilvejebringe information om en række forhold vedrø- rende Grønland. Ekspertkomitéens rapport kan i øvrigt læses på: http://www.ilo.org/public/english/standards/relm/ilc/ilc93/pdf/rep-iii-1a.pdf
Bilag 5 Rapporteringsoversigt for danske rapporter til ILO. 6 Night work of young persons (Industry) 2006 Regular report 11 Right of Association (Agriculture) 2006 Regular report 12 Workmen’s compensation (Agriculture) 2006 Regular report 19 Equality of Treatment (Accident compensation) 2006 Regular report 27 Marking  of  Weight  (Packages  transported by vessels) 2007 Regular report 29 Forced labour 2006 Regular report 42 Workmen’s    compensation    (Occupational diseases) 2006 Regular report 52 Holidays with pay (2004) Regular report leveret 2005 81 Labour Inspection   (2004) 2006 Regular report leveret 2005 Regular report 87 Freedom  of  association  and  protection  of the right to organise 2005 Regular report 88 Employment service 2005 Regular report 94 Labour clauses (public contracts) 2006 Regular report 98 Right to organise and collective bargaining 2005 2007 Regular report Regular report 100 Equal remuneration 2005 2007 Regular report Regular report 102 Social security (minimum standards) 2006 Regular report 105 Abolition of forced labour 2006 Regular report 111 Discrimination (Employment and occupation) (2004) 2007 Regular report leveret 2005 Regular report 115 Radiation protection 2005 Regular report 118 Equality of treatment 2006 Regular report 119 Guarding machinery 2005 Regular report 120 Hygiene (Commerce and offices) 2005 Regular report 122 Employment policy 2007 Regular report 126 Accomodation of crews (fishermen) 2006 Regular report 129 Labour inspection (agriculture) 2006 Regular report 130 Medical care and sickness benefits 2006 Regular report 133 Accommodation   of   crews   (supplementary provisions) 2005 First report 135 Workers’ Representatives (2004) Regular report leveret 2005 138 Minimum Age 2007 Regular report 139 Occupational Cancer 2005 Regular report 141 Rural workers’ organisations 2006 Regular report 142 Human resource development (2004) Regular report leveret 2005 144 Tripartite  consultation  (international  labour standards) 2007 Regular report 147 Merchant shipping (minimum standards) (2004) Regular report leveret 2005 148 Working   environment   (air   pollution,   noise and vibration) 2005 Regular report 150 Labour administration (2004) Regular report leveret 2005
19 151 Labour relations (public service) (2004) Regular report leveret 2005 152 Occupational safety and health (dock work) 2007 Regular report 155 Occupational safety and health 2005 Regular report 159 Vocational   rehabilitation   and   employment (disabled persons) 2005 Regular report 160 Labour statistics (2004) Regular report leveret 2005 167 Safety and health in construction 2005 Regular report 169 Indigenous and tribal peoples (2004) Regular report leveret 2005 180 Seafarers’  hours  of  work  and  the  manning of ships 2005 First report 182 Worst forms of child labour 2006 Regular report