Folketingets § 71 - tilsyn Dato: 25. maj 2005 Under henvisning til § 71-tilsynets brev af 20. april 2005 følger he rmed – i  5  eksemplarer  –   socialministerens  svar  på  spørgsmål  nr. 8  (§  71- tilsynet Alm. del). Spørgsmål nr.   8: ” Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. april 2005 om samrådsspørgsmål A (Administrativ   t frihedsberøvede børn og unges retssi  k- kerhed).” Svar: Jeg vedlægger her mit talepapir   til § 71 Tilsynets orientering. I forlængelse af samrådet den 20. april 2005, hvor bl.a. spørgsmålet om i n- habilitet   hos   den   pædagogisk  -psykologisk   sagkyndige   i   børn   og   unge - udvalget blev rejst, kan jeg for fuldstæn  dighedens skyld oplyse, at der med kommunalreformen  indsættes  en  bestemmelse  i  retssikkerhedsloven,  som tager højde herfor, jf. § 39, nr. 2, i forslag til lov om regional statsforvaltning (L 70). Herefter  kan  den  pædagogisk  -psykologisk  sagkyndige,  som  er  udpeget  af statsforvaltningen,   ikke   deltage   i   behandling   af   andre   sager   vedrørende samme person eller samme familie inden for den offentlige forvaltning, her- under  i  behandlingen  af  sager  i  statsforvaltningen  og  klagesager.  Bestem- melsen  har  primært  til  form  ål  at  forhindre,  at  den  samme  sagkyndige  b e- handler sager vedrørende samme familie både i børn og unge   -udvalget og i statsforvaltningen og i klageorganer, som behandler klager over statsforvalt- ningens afgørelser. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] HES/ J.nr. 601-49

2 I  tilfælde  af  inhabilitet  indtræder  en  sted fortræder  for  den  pædagogisk - psykologisk  sagkyndige  i  børn  og  unge -udvalget.  Stedfortræderen  udpeges tillige af statsforvaltningen efter retssikkerhedsloven. Eva Kjer Hansen /Birgitte Lundblad Bilag vedlagt: Talepapir til samrådet med § 71 Tilsynet on sdag den 20. april 2005 kl. 8.00.

3 Bilag: Jeg er glad for, at vi holder dette samråd i dag, så jeg får lejlighed til at understrege, at kommunalreformen ikke  medfører  ændringer  i  retssi   kkerheden  for  børn og   unge,   der   er   tvangsmæssigt   anbragt   uden   for hjemmet. Kommunalreformen   betyder   nemlig   alene,   at   det hidtil  delte  myndigheds-,  forsynings-  og  finansie- ringsansvar på det sociale område samles i komm  u- nerne, mens vi ikke ændrer ved de øvrige regler. Afgørelseskompetence n    i    tvangsanbringelsessager vil således fortsat ligge i de lokale børn  - og ungeud- valg med kommunen som indstillende myndighed. Jeg  vil  gerne  uddybe  det  ved  først  at  gennemgå  de gældende  regler,  som    –   også  efter  kommunalrefo r- men  –   skal  sikre,  at  tvangsanbringelsessagerne  er  i orden - også retssikkerhedsmæssigt. Og  derefter  vil  jeg  fortælle  om,  hvad  kommunalr  e- formen nærmere b  etyder på børne  - og ungeområdet i relation   til   myndigheds-,   forsynings-   og   finansie- ringsansvar. Blandt  de  rettigheder,  som  tvangsanbragte  børn  og unge har i dag, og som de vil have, når anbringelse s- reformen  træder  i  kraft  den  1.  januar  2006,  vil  jeg nævne de mest centrale:

4 1. En beslutning om anbringelse kan påklages af en ung over  15  år  til Ankestyrelsen.  Det  kan forældr   e- myndighedsindehaveren  også.  Ankestyrelsens  afg ø- relse kan i øvrigt indbringes for landsretten. 2.  Også  en  afgørelse  om,  hvor  et  barn  skal  anbri  n- ges, kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, og  af  forældremyndighedsindehaveren  påklages  til det sociale nævn. 3.  Endelig  kan  børne -  og  ungeudvalgets  beslutning om,  at  barnet  skal  undersøges,  selv  om  det  ikke  er muligt at få samtykke, påklages til Ankestyrelsen af en ung over 15 år. 4.  Herudover  er  der  ret  til  gratis  advokatbistand  for den  unge,  der  er fyldt  15  år,  og  som  skal  anbringes uden for hjemmet. 5.  Fsva.  selve  sagsbehandlingen  skal  en  kommune, inden  den  indstiller  til  børn -  og  ungeudvalget,  at  et barn  skal  tvangsanbringes,  som  udgangspunkt  tale med barnet eller den unge. 6.   Kommunen   skal   også   spørge   f  orældremyndi  g- hedsindehaveren og barnet eller den unge om, hvor- dan de stiller sig til sagen samlet set. 7.  Og så skal kommunen fortælle forældrene og den unge, der er fyldt 15 år, om retten til at se sagens p a- pirer og retten til at udtale sig inden, der træffes a  f- gørelse om anbringelse. 8.  Endelig skal kommunen løbende føre tilsyn med barnets  eller  den  unges  forhold  under  anbringelsen,

5 og mindst én gang om året skal kommunen tale med barnet  eller  den  unge  under  besøg  på  anbringelse  s- stedet. Jeg  vil  gerne  understrege,  at  retssikkerheden  også  i bred  forstand  på  det  socialområde  er  noget,  jeg  l  ø- bende har fokus på. Det gælder navnlig for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet: F.eks.  har  vi  med  anbringelsesreformen,  som  blev vedtaget i december, sikret, at der stilles større krav til kommunens sag s- behandling og oplysning af sagen, at barnet inddrages mere, at barnet kan klage over både anbringelsest y- pen og anbringelsesstedet –  helt ned til børn på 12 år, hvor græ   nsen tidligere var 15 år, at barnet eller den unge får ret til at udtale sig til børn og unge - udvalget, inden der træffes afgørelse, og at der gives bedre mulighed for gratis advokat- bistand. Samtidig har det sociale nævn og ankestyrelsen med anbringelsesreformen fået en række egen drift    befø- jelser, som også er en styr kelse af retssikkerheden. I  forlængelse  af  anbringelsesreformen  har  jeg  des  u- den  bedt  et  ekspertudvalg  om  at  se  på,  hvordan  vi kan forbedre retssikkerheden for de anbragte børn og deres forældre. Udvalget skal navnlig se på    kontinui- teten  i  anbragte  børns  liv,  indførelse  af  en  bisidde  r-

6 ordning  og  sammensætningen  af  børne   -  og  ungeud- valget. Udvalgets  rapport  med  konkrete  forbedringsforslag kommer inden sommerferien. Når  vi  snakker  retssikkerhed  for  anbragte  børn  og unge, er det selvfø lgelig helt centralt, at børnene og de  unge  kender  deres  muligheder.  Derfor  vil  Soci- alministeriet  i  forbindelse  med  opfølgningen  på  a  n- bringelsesreformen lave en pjece om anbragte børns rettigheder,  som  bliver  målrettet  mod  de  anbragte børn og unge . Som  jeg  sagde  i  begyndelsen,  ændrer  kommunalr  e- formen ikke ved retssikkerheden i forhold til anbrag- te børn og unge. Det er fortsat de samme regler, som jeg har gennemgået, der vil gælde. Kommunalreformen betyder, at det hidtil delte myn- digheds-,  forsynings-  og  finansieringsansvar  på  det sociale område vil blive samlet i kommunen. Det i n- debærer, at kommunerne får ansvaret for     anbringel- sessteder for børn og unge , herunder for visitationen, som tidligere var delt med amterne. Ansvaret  for  oprettelse  og  drift  af  døgninstitutioner for  børn  og  unge  med  sociale  og  adfærdsmæssige problemer kommer således  til at ligge i kommuner- ne. Regionerne beholder et ”forsyningsansvar”   i forhold til kommunerne, når det drejer sig om døgninstitut  i-

7 oner for handicappede og psykisk syge børn og unge samt   sikrede   institutioner.   Men   kommunerne   kan vælge    selv  at  oprette  og  drive  døgninstitutioner  for handicappede eller psykisk syge børn og unge samt sikrede institutioner. Det   generelle   tilsyn   med   anbringelsesstederne   vil også  fremover følge driftsherre - og forsyningsansva- ret. Det vil sige, at regionerne vil føre tilsyn med døg  n- institutioner for handicappede og psykisk syge børn og unge og sikrede institutioner. Det gælder dog i  k- ke,  hvis  en  kommune  har  ”hjemtaget”  den  pågæ l- dende institution. Kommunerne  vil  føre  tilsyn  med  de  øvrige  anbri  n- gelsessteder. At vi med kommunalreformen får færre kommuner, betyder  i  sagens  natur,  at  der  bliver  færre  børn   -  og ungeudvalg. Det samme gælder for de sociale nævn, fordi  der  fremover  alene  nedsættes  et  socialt  nævn for hver region - med sekretariat i statsforvaltningen. Det  vil  imidlertid  ikke  have  umiddelbar  betydning for  de  indholdsmæssige  regler,  der  gælder  i  tvang s- anbringelsessager. Samlingen af ansvaret i kommunen vil gøre det le t- tere for kommunen at tilbyde fleksible og rummelige løsningsmodeller  i  anbringelsessagerne ,  og  kommu- nerne  får  bedre  overblik  over  det  samlede  udbud  af anbringelsessteder  samtidig  med  at  de  i  kraft  af  et større  befolkning sgrundlag,  får  opbygget  en  større ekspertise i børnesagerne.  

8 Jeg håber, at jeg gennem redegørelsen her, har skabt tryghed  om  kommunalreformens  betydning  på  bø  r- neområdet,   som   overordnet   set   kun   flytter   visse kompetenceområder   –   altså  den  overordnede  ra m- me-  fra  amter  til  kommuner,  men  som  altså   ikke ændrer  på  de  indholdsmæssige  regler  for  børn  og unge,   der   anbringes   uden   for   hjemmet,   herunder børnenes retssikkerhed. Retssikkerheden  vil  i  øvrigt  på  børneområdet  såvel som på andre sociale områder for  tsat være i højsæde for mig.