Besvarelse af spørg smål nr. 17 (Alm. del), som Tilsynet
i henhold til grundlovens § 71 har stillet til indenrigs-
og sundhedsministeren den 27. maj 2005
Spørgsmål 17:
"I sin årsberetning for 2004 efterlyser Det Psykiatriske Patientklagenævn i
Fyns Amt fortsat standardiserede statistiske oplysninger, så oplysningerne
kan sammenlignes på landsplan. Hvornår vil ministeren indfri dette ønske
?"
Svar:
Jeg er enig i, at det er nyttigt på landsplan at kunne sammenligne tal om
anvendelse af tvang, men det er også min opfattelse, at dette ønske allere-
de er indfriet.
I Sundhedsstyrelsens vejledning af 21. december 2004 om udfyldelse af
tvangsprotokoller er det beskrevet, hvordan blanket 2 om tvangsbehandling
skal udfyldes. Her står bl.a., at ved hver enkelt tvangsbehandling registre-
res dato og navnet på den tilstedeværende læge. Det bet yder f.eks., at
hver enkelt tvangsmedicinering skal registreres. Når afdelingerne følger
Sundhedsstyrelsens vejledning, vil registreringen ske ensartet på lands-
plan.
På baggrund af de indberettede tvangsoplysninger udarbejder Sundheds-
styrelsen årligt en statistik over anvendelse af tvang i psykiatrien. Heri fin-
des en tabel over antallet af personer, der er undergivet tvangsbehandlin-
ger, herunder tvangsmedicinering. På baggrund af de ensartede registre-
ringer er der basis for at opgøre tallene på samme måde på landsplan.
Jeg ser således ikke et modsætningsforhold i, at tvangsprotokollen skal
udfyldes hver gang, der er tale om tvangsmedicinering, mens tvangsstati-
stikken, som udgives af Sundhedsstyrelsen, opgøres pr. person. Oplysni n-
gerne fra tvangsprotokollerne er et grundmateriale, som Sundhedsstyrelsen
bruger som baggrund for udarbejdelse af statistikker. Det vigtigste er såle-
des, at afdelingerne anvender Sundhedsstyrelsens vejledning ved udfyldel-
se af tvangsprotokollerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
Kontor:
3.s.kt.
J.nr.:
2005-12140-164
Sagsbeh.:
LCH
Fil-navn:
Dokument 1