Besvarelse  af  spørg  smål  nr.   15  (Alm.  del),  som  §  71- tilsynet har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. maj 2005 Spørgsmål    15: "Ministeren bedes redegøre for reglerne om brug af tvang i forbindelse med depotmedicinering,  herunder  med  hvilken  vægt,  forventningen  om  lejli g- hedsvis anvendelse af tvang ved indgivelse af daglig medicin kan eller skal indgå i beslutningen" Svar: Tvangsbehandling må i henhold til § 12, stk. 1, jf. § 10, jf. § 5i bekendtgø- relse af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien  kun gennem- føres, hvis patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må sidestilles hermed. Tvangsbehandling kan enten ske, hvis det vil være uforsvarligt  ikke  at  tvangsbehandle  den  pågældende,  idet  udsigten  til  he l- bredelse eller en betydelig og afgørende forbedring af tilstanden ellers ville blive  væsentligt  forringet ,  jf.  §  5,  stk.  1,  nr.1,  eller  hvis  den  pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre, jf. § 5, stk. 1, nr. 2. Ved  tvangsmedicinering  skal  der  anvendes  afprøvede  lægemidler  i  sæ   d- vanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger, jf . § 12, stk. 2. Det  fremgår  af  §  5  i  bekendtgørelse  nr.  1404  af  14.  december  2004  om tvangsbehandling,  fiksering,  tvangsprotokoller  mv.  på  psykiatriske  afdelin- ger, at depotpræparater i videst mulig omfang bør undgås og ikke må være begyndelsespræparat ved  tvangsmedicinering af patienter, hvis reaktion på behandlingen man ikke kender. Afgørelsen om tvangsbehandling træffes af overlægen, jf. § 12, stk. 3 i ps   y- kiatriloven. Ved sin vurdering, skal overlægen iagttage psykiatrilovens § 4 om mindste middel, hvilket bl.a. indebærer, at tvangsanvendelsen skal v æ- re  proportional  i  forhold  til  det,  der  søges  opnået  med  behandlingen,  og hvis  mindre  indgribende  foranstaltninger  er  tilstrækkelige,  skal  disse  a n- vendes. Overlægens  vurdering  af   hvilke  konkrete  tvangstiltag,  der  evt.  skal  ivær k- sættes i forhold til den enkelte patient , beror på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde.  Jeg er bekendt med, at Sundhedsvæsenets Patientklag e- nævn i sin praksis på området bl.a. har godkendt brugen af depotpræpar a- ter, hvis patienten eksempelvis er aggressiv og forpint, hvor daglige injekti- Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 200512140-164 Sagsbeh.: SEB Fil-navn: Dokument 2

2 oner ville være fo rbundet med betydelig brug af fysisk magtanvendelse og således kunne være angstprovokerende.