1 Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71 Christiansborg, den 1.september   2005 Rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøg på Frederiksberg Hospita ls Psykiatriske Afdeling afsnit D2 øst den 1. april 2005 1.   Indledning Den 1. april 200 5 aflagde § 71 -tilsynet et uanmeldt besøg på   Frederiksberg Hospitals Psykiatriske Afdeling afsnit D2 øst. Baggrunden for det uanmeldte besøg var en konkret henvendelse fra  patienter,der havde været indlagt på afsnittet og havde kritiseret forholdene. En betydelig del af tilsynets besøg bestod af samtale med ledelsen på afsnittet. Derudover foretog tilsynet en rundgang på afsnittet og havde 1 fortrolig samtale med en af de tvangsindlagte patienter. Udkast til den faktuelle del af rapporten blev den 20. april 2005 sendt til Hovedstadens Sygehusfælless  kab (H:S) med kopi til afdelingen. Tilsynet anmodede om eventuelle bemærkninger til rapporten, ligesom tilsynet anmodede om svar på 16 spørgsmål. H:S har i sit svar af 19. juli 2005 kommenteret rapportudkastet og besvaret spørg smålene. 2. Tilsynet udtaler Personale, rekruttering og efteruddannelse Tilsynet finder det positivt med de beskrevne efteruddannelses initiativer, herunder kurset ”Forebyggelse af vold”    og den efterfølgende opfølgning   og supervision. Fysiske rammer Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt særdeles gode og tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at alle patienter har enestuer og at der ikke forekommer overbelægning. Belægning Tilsynet finder det positivt, med de beskrevne tiltag for at forebygge overbelægning på afdelingen. Men tilsynet skal dog understrege, at det efter tilsynets opfattelse er vigtigt at være opmærksom på risiko for uhensigtsmæssig tidlig udskrivning, som efter tilsynet opfattelse ik ke udgør en acceptabel løsning på et muligt overbelægningsproblem. Idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse. Udslusning og børn og unge under 18 år Tilsynet  finder  det  beklageligt,  at  det  overhovedet  forekommer,  at  børn  og  unge  under  18  år tvangsindlægge  s på et voksenpsykiatrisk afsnit.

2 Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at  op til 8 patienter på afdelingen har  ventet i mere en et halvt  år    på  et  kommunalt  botilbud.  Men  finder  det  positivt  med  den  fortsat  gode    dialog  med kommunen. Tvangsanvendelse Tilsynet  finder,  at  det  er  en  god  måde,  hvorpå  afdelingen  har  redegjort  for  tvangsanvendelsen  på afdelingen. Psykologbehandling Tilsynet  finder  det  positivt  med  muligheden  for,  at  patienterne  kan  får  et  samtaleforlø  b  med  en psykolog. Information Tilsynet finder det positivt med den information, som patienterne får om deres rettigh eder. Vedrørende f rivilligt indlagte patienter på aflåste afsnit er det tilsynets opfattelse, at de bør få sengeplads på et uaflåst afsni   t, medmindre de selv ønsker at få sengeplads på et af de aflåste afsnit. Derudover skal tilsynet  anmode om  en redegørelse   snarest for, hvordan  det kan forekomme, at en frivilligt indlagt patient kan have begrænsninger i sine udgangsmuligheder. Pårørendep  olitik i forhold til familier med børn Tilsynet finder det positivt med den beskrevne pårørende politik. Rygepolitik Tilsynet  finder  det  vigtigt,  at  balancen  mellem  patienternes  selvbestemmelsesret  og  afdelingens rygepolitik  sikres  således,  at  individuell e  begrænsninger  for  en  patient  på  et  lukket  afsnit  ikke  af patienten opfattes som indgreb, der kan sidestilles med tvangsindgreb. 3.   Generelt Psykiatrisk Afdeling D er opdelt i tre søjler, som hver består af et åbent og et lukket sengeafsnit, samt et dagafsnit. Derudover er der to distriktspsykiatriske centre, og et langtidspsykiatrisk afsnit. De to af søjlerne er almenpsykiatriske, medens den tredje er gerontopsykiatrisk, der er i alt 36 lukkede sengepladser fordelt på 12 på hver af de 3 afsnit  . De to almenpsykiatriske søjler er orienteret geografisk, således at den ene henvender sig til borgere, der bor i den vestlige side af Frederiksberg,regnet fra Ndr. Fasanvej  , hvor den anden henvender sig til den østlige side.  Det gerontopsykiatriske afsnit er for patienter i alderen 65 år og over. 4. Tilsynets rundgang på af snit D2 øst Afsnit D2 øst Afsnit D2 øst er et lukket afsnit med 12enestuer med eget bad og toilet. Der var 10 døgnindlagte  patienter og 2 dagpatienter på besøgsdagen. Skadestuen Personalet oplyste, at der var 4 senge i skadestuen med mulighed for overnatning – uden indskrivning –   hvis der var en, der havde brug for det. De ville næste dag også få mulighed

3 for at snakke med en læge. I den forbindelse oplyste personalet, at distriktspsykiatrien h  oldt dem orienteret om, hvem der var på vej. Patientgruppen På afsnittet var der såvel frivilligt indlagte, tvangsindlagte og retspsykiatriske patienter. Derudover var der pt. 1 patient under 18 år, en patien t på 15 år, hvor der var søgt overflytning til Bispebjergs Ungdomspsykiatriske Afdeling. Personalet fandt det svært utilfredsstillende, at det kunne forekomme, at der unge under 18 år på afsnittet. Tilsynet spurgte til hvem, der kom med patienterne i forbindelse med indlæggelsen. Personalet oplyste, at de for det meste kom selv, herudover kunne være pårørende, bostedet, plejehjemmet, socialrådgiveren eller politiet, der var med. Dobbeltdiagnosepatienter Der var patienter med et alkoholmisbrug, hvor afrusning også indgik i behandlingen, modsat ved stofmisbrugere. Personalet oplyste i den forbindelse, at der ikke var problemer med euforiserende stoffer på afdelingen. Patienter med anden etnisk baggrund end dansk Personalet oplyste, at tolkebistanden fungerede godt. Fysiske rammer Afsnittet var nyrenoveret i 2002 og fremstod nyt, lyst og imødekommende. Der var 1 kombineret opholds- og spisestue med køkken, 1 rygeopholdsstue og 1 familierum. Det var personalets og patienternes opfattelse, at der efter renoveringen, hvor antallet af sengepladser var blevet reduceret fra 26 pladser til 12 havde oplevet, at afsnittet var blevet mere roligt og de følte også, at de bl.a. brugte mindre tvangsfiksering. De havde kvartaler uden tvangsfikseringer – det var dog kun en fornemmelse. Pt. havde de 1 patient, der var tvangsfikseret, en surrogat fængsl  et dement mand, som ville blive overflyttet til Sct. Hans Hospital i løbet af april 2005. Tilsynet beså en af stuerne med eget bad og toilet. Toilet og bad fremstod lyst og pænt. Patientstuen havde hospitalsseng og natbord og 1 skab, samt 1 bord med 1 stol. Det var tilsynets opfattelse, at stuen fremstod bar og upersonlig. I forbindelse med indretning af patientstuerne oplyste personalet, at de af hensyn til beskyttelsen af de selvmordstruede patienter ikke havde bundprop i håndvasken, bruseren var let og faldt derfor ned ved for stort pres og ledningen til at indstille sengen var låst inde i en boks under sengen. Personalet oplyste i forlængelse heraf, at der i det sidste 2½ år havde været   3 selvmordsforsøg på afsnittet o  g 1 tilfælde med ildspåsættelse i hår. Der var direkte udgang til den lukkede gårdhave . Personalet oplyste, at døren kun var låst i tidsrummet 21.00 til 06.00 . Personalet oplyste samtidig, at de gerne ville vide, når patienterne gik ud i have, da det var nemt at hoppe over muren. De havde mellem 1 til 4 patienter på ”springtur” om året.

4 Behandling og brugen af tvang Adspurgt mente personalet ikke, at brugen af tvang kunne afskaffes. Det var mere et spørgsmål om, hvad man kalder sin behandling   – her ble   v bl.a. henvist til brugen af gummiceller i andre lande. Vedrørende brugen af samtaleterapi modsat medicin oplyste personalet, at den gruppe af patienter, der var på den lukkede var så syge, at samtaleterapi ikke var realistisk. Patienterne var dog medicinfrie i perioder, herunder hvis medicinen ikke virkede og hvor der var manglende information om sygdommen. Til spørgsmålet om den øgede brug af ECT   -behandling mente personalet, at den øgede brug kunne skyldes, at de nye antidepressiva med de færre bivir  kninger ikke havde så stor effekt, som de gamle produkter og patienterne derfor kunne blive dårligere og have brug for ECT - behandling i stedet. På afdelingen  havde de ikke set denne stigende tendens. Desuden var behandlingen frivillig, ca. hvert 2. år var  der en patient i en livstruende situation, hvor de gav ECT med tvang. Vedrørende udskrivnings - og koordinationsplaner oplyste personalet, at de satsede på samarbejdet, for der var ingen sanktionsmuligheder i de nævnte planer. De oplyste, at de tværfaglig  e konferencer, hvor bl.a. kommunen også deltog, gav en hurtig og effektiv kommunikationsvej. Aktiviteter Personalet oplyste, at aktiviteterne var tilpasset den enkelte og at der generelt ikke var en fast struktur vedrørende aktiviteter  på det lukkede afsn it, eftersom patienterne havde det betydeligt dårligere , end når de var på et åbent afsnit, der derfor også havde flere planlagte aktiviteter. På afsnittet var der ergoterapi 30 timer om ugen  –  herunder 1 aften om ugen. Der var 1 løbe - og stavgangsgruppe med en løbende vurdering  om, hvem der kunne være med. Det sker ved lægelig ordinering. Der var, på grund af patienternes helbred, ikke på dette afsnit fokus på tilbud om uddannelse. Graden af terrænfrihed fremgår af patienternes individuelle behandlingsp   lan. Telefon og husordner Personalet oplyste, at patienterne har deres egen mobiltelefon og altid kan låne afsnittes telefon. De oplyste endvidere, at det forekommer sjældent, at en patient har restriktioner på telefonering. Personalet oplyste, at de selvfølgelig havde en husorden. På rørendepolitik Der var en løbende foredragsrække for pårørende, vedrørende de forskellige psykiatriske sygdomme. Vedrørende børn af sindslidende, havde de et ansvarligt panel siddende på Bispebjerg, som bestod af læger, so  cialrådgivere og sygeplejersker. Personalet oplyste, at det var fast

5 procedure i skadestuen, at personalet skulle spørge til,  om der var hjemmeboende børn.  De var afhængig  e af denne mundtlige information. Information og klagesager På patientstuen ligger i nformationsmateriale om klagemuligheder, patientrettigheder og om selve afdelingen. Endvidere er der på afsnittet materiale om f.eks. de forskellige lægemidler. Vedrørende patientrådgivere oplyste   personalet, at der var en fast stab på 7, som de holdt mød  e med 2 gange om året. På rådgivernes vegne efterlyste    de bedre uddannelse af rådgivere. D en vejledning som personalet giver, burde efter personalets opfattelse ligge i et andet regi. Personalet oplyste endvidere, at der kunne gå op til 2 til 3 måneder u  den klagesager for det lokale patientklagenævn.   Nævnet holdt sine møder på afdelingen. Kommunalreform Personalet frygtede, at kommunalreformen ville skabe mere bureaukrati eftersom strukturen ville ændre sig således, at psykiatrien ville blive adskilt fra    resten af sygehusvæsenet. Det va  r sket i andre amter og f.eks. har psykiatrien i Odense ingen plads i amtets lægeråd    med den begrundelse, at psykiatrien ikke er en del af sygehusstrukturen. 5. Særlige spørgsmål Personale Normering Afsnittet råder over 1  overlæge og 2 reservelæger. Derudover er normeringen for plejepersonalet 22 fuldtidsstillinger. Fordelt på 6 i dagvagt, 4 i aftenvagt og 3 i nattevagt. Afsnittet råder endvidere over 1 lægesekretær 31 timer om ugen, 1 socialrådgiver 15 timer om ugen, 1 fysioterapeut 17,5 timer om ugen og 1 ergoterapeut 34 timer om ugen samt psykolog efter særskilt ordination. Personalet var af den opfattelse, at de, sammenlignet med andre, havde en god normering. De havde i forhold til plejepersonalet ikke rekrutteringsproblemer. Dog var det svært at få læger og psykiatere. Dette problem var pt. løst på den måde, at ”studentervikarer” udfyldt de tomme stillinger. Personalet har ansvaret for administration af eget uddannelsesbudget. Rekruttering H:S har oplyst følgende om e ventuelle rekrutteringsproblemer og ledige stillinger: ”For lægernes vedkommende har der været rekrutteringsproblemer til uddannelsesstillinger til videreuddannelse i psykiatri gennem de sidste flere år. Således har der 2 år i træk ikke været ansøgere til  2 2 - årige undervisningsstillinger, der går over i 1  -årige 1. reservelægestillinger. Der er derfor mangel på både reservelæger og 1. reservelæger. Dette har til dels været afhjulpet ved, at der har været ansat et par ekstra reservelæger i introduktionsstil linger til specialet og ved at der i perioder har været ansat medicinstuderende, som lægevikarer. Der har imidlertid i efteråret 2004 i et par måneder været henholdsvis 1 og 2 regulært ubesatte reservelægestillinger og foråret 2005 har der i nogle måneder  været 3 ubesatte 1.   reservelægestillinger og der mangler fortsat frem til 01.06.05 2 1. reservelæger. Placeringen af de ubesatte stillinger i forhold til afsnit er ud fra et skøn over behovet for lægedækning og er således ikke bundet af den enkeltes ansætt else. Inden for de øvrige sundhedsfaglige grupper har der kun været ledige stillinger i perioder som følge af afgang i

6 stillingen og eventuelle forsinkelser i opslag, grundet frister for indsættelse og opslag eller drøftelser i afdelingen om omfordeling af ledige stillinger eller timer. Medio juli er de 2 1. reservelægestillinger besat.  ” Efteruddannelse H:S har i sit svar til tilsynet oplyst følgende om efteruddannelsesinitiativer: ”Alle afsnit i afdelingen tilgodeses med efteruddannelsestilbud, der både   specifikt og generelt skal forbedre de ansattes uddannelsesniveau og kompetence. Således gennemføres der hvert år    kurser i ”Forebyggelse af vold”    i afdelingen med efterfølgende årlige opfølgningsdage.    Der er tværfaglig supervision hver 14. dag i alle afsnittene, så alt personale bliver bedre til at se hvilke reaktioner de har på kontakten til patienterne med henblik på at få det bedst mulige behandlingsudbytte af kontakten. Desuden har der gennem flere år været tilbud om et 3   -dages kursus i kognitiv terapi til alt personale i afdelingen. Dette tilbud er nu minimeret til 1 dags undervisning og praktisk implementering påbegyndt. Uddannelse i kognitiv terapi er yderligere blevet udbredt i afdelingen ved, at der for nogle år siden blev givet 2 ugers kurser til  personalet ved almenpsykiatrisk dagafsnit og distriktspsykiatrien og der er etableret ekstern supervision af kontaktpersonernes samtaleforløb med patienterne i disse enheder. Vi har nu udvidet tilbuddet til de almenpsykiatriske åbne afsnit, hvor vores ledende psykolog giver psykoedukation til patienterne sideløbende med at supervisere og undervise plejepersonalet i kognitivterapi til brug for kontaktpersonernes samtaler med patienterne. Vi har planlagt at udvide tilbuddet om videreuddannelse i kognitiv terapi og supervision efterfølgende til de lukkede afsnit og til de gerontopsykaitriske afsnit. Det må imidlertid udbygges trinvist, da det kræver bedret økonomiske ressourcer. Alle afsnit i afdelingen har en årlig emnedag, hvor de med vejledning vælger et rel  evant undervisningsemne og en underviser for dagen. Supplerende til disse afsnitsrettede tilbud er der selvfølgelig efteruddannelse af enkeltansatte, hvoraf skal særligt nævnes årskurser i kognitiv terapi og special istuddannelse for psykiatriske sygeplejerkser, samt efteruddannelse for psykiatriske sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i psykiatrisk sygepleje. Der er mulighed for deltagelse i sygeplejefaglig vejledning. Fire ansatte (1 sygeplejerske, 2 kliniske sygeplejevejledere, 1 ergoterapuet) har taget en masteruddannelse under ansættelsen og yderligere 1 overlæge er under uddannelse. Tre ansatte er under uddannelse i H:S Lederdiplomuddannelse. Afdelingsledelsen har deltaget i henholdsvis Hope og KIOL samt sammen i H:S Lederuddannelsesprogram. Afdelingssygeplejerskerne har været på Frederiksberg Hospitals lederuddannelse i 2004 og igen 1 uges kursus i 2005. Herudover er der planlagt 5 enkeltdage i efteråret 2005, hvor afdelingssygeplejersker planlægger at deltage. Afdelingens Lederråd afholder  årligt et internat Lederseminar, hvor relevante emner drøftes og eventuel implementering planlægges. Nyansatte i afsnittet gives mulighed for deltagelse i introduktionsprogram udover Frederiksberg Hospitals generelle introduktionsprogram i 9 enkeltdage (afviklet i 2004 – efter   år  2005). Obligatorisk for alle ansatte kurser i hjertestop og brand. De enkelte afsnits praktikvejledere har en 6-ugers diplomuddannelse eller forventes at deltage i dette. Herudover er der fra hospitalets Kvalitets- og Udviklingsafdeling en bred vifte af uddannelsestilbud af både administrativ og faglig karakter, som personalet tilmelder sig.”

7 Enestuer og fysiske rammer Samtlige patientstuer er enestuer med eget toilet og bad. H:S har i sit svar til tilsynet oplyst følgende om   ændr fysiske  rammer  blev  fuldført  i  2001  da  et  lukket  afsnit  på  20  senge  (ikke  26  senge)  kunne  flytte  i nybyggeri, hvor der var planlagt med 3 lukkede afsnit normeret til 12 senge hver. Ved nybyggeriet blev  der  sålede s  mulighed  for  en  opdeling  af  det  store  lukkede  afsnit  samt  flytning  af  et  lukket gerontopsykiatrisk afsnit.” Belægning Under tilsynets besøg oplyste afdelingen, at der ikke var problemer med overbelægning eftersom de altid sørgede for 1 tom seng i hverda gen og 2 tomme senge i weekenden, så der var plads til patienter, der kom på enten gule eller røde papirer. Patienterne blev derfor løbende visiteret videre til det åbne afsnit, dagafsnittet eller til distriktspsykiatrien. Efter indførelsen af denne ordnin g for 2½ år siden har de ikke haft overbelægningsproblemer eller behov for at flytte patienter i weekenderne. De følte ikke det skabte svingdørspatienter. I sit svar til tilsynet er H:S blevet bedt om at redegøre for ”de initiativer, der vurderes at have forebygget denne problematik. Afdeling D har et relativt stort antal senge pr. 1000 indbygger i optageområdet, hvilket utvivlsomt har en positiv betydning for muligheden for at modvirke overbelægning. Vi fik før år 2000 opnormeret vores personale i distrik tspsykiatrien, så det svarede til de øvrige distriktspsykiatriske centre i H:S. Dette har siden bidraget til,  at patienterne fik tilstrækkelig støtte til i højere grad at kunne klare sig med ambulant behandling frem for at skulle indlægges. Derudover har   personalet og ikke mindst lægerne i døgnafsnittene været meget opmærksomme på at planlægge/stile imod udskrivelse som en del af den løbende behandling. Endelig har lægerne gjort en direkte konkret indsats for at udskrive patienter, hvis den samlede belægni  ng på de lukkede afsnit var 100 pct.. Lægerne har så udskrevet, så der var 1 ledig plads på hver af de almen psykiatriske lukkede sengeafsnit på hverdagene frem til fredag, og om fredagen udskrevet, så der var 2 ledige pladser pr. lukkede almene psykiatriske sengeafsnit op til weekenden. Dette har kunnet lade sig gøre uden at skulle udskrive patienter for hvem det var uforsvarligt, men i nogle tilfælde er en af de udskrevne patienter blevet genindlagt i weekendens løb eller om mandagen. Der har desuden være  t flere situationer, hvor vi har ladet en patient overnatte mere end 1 nat i skadestuen i afventning af en ledig plads på døgnafsnit.” Indlæggelsestid H:S har overfor tilsynet oplyst følgende om den gennemsnitlige indlæggelsestid: ”Den gennemsnitlige  indlæggelsestid for 2004 var 35,5. Indlæggelsesvarigheden varierer fra en enkelt dag til mere end 10 års indlæggelse. Vi har på grund af den gode sengenormering et afsnit, hvor vi gennemfører rehabilitering over flere måneder og henviser derfor ikke patien  ter til denne funktion på Sct. Hans Hospital, sådan som de øvrige modtageafdelinger i H:S. Det kan for nogle patienter være nødvendigt for denne form for rehabilitering, da selv intensiv ambulant støtte er utilstrækkelig. Derudover har vi mange indlæggelse r af svært depressive patienter, der kun langsomt responderer på behandlingen og derfor er indlagt i nogle måneder. Disse forhold betinger, at vores gennemsnitlige indlæggelsestid er længere end i det øvrige H:S.” Udslusning

8 H:S  har  i  sit  svar  til  tilsynet  oplyst  følgende  om   problemstillinger  i  forbindelse  med  udslusning  af færdigbehandlede patienter og udarbejdelse af bl.a. koordinationsplaner: ”På  udvalgets  besøgsdag  havde  vi  en  sjælden  udslusningsproblemstilling – en  mindreårig  patient, der ikke kunne få plads i lukket, skærmet enhed på børne -ungdomspsykiatrisk afdeling og derfor var indlagt hos os i flere uger. Vi får hvert år 1  -2 mindreårige (under 18 år) indlagt på lukket afdeling, og   oftest   falder   patienten   til   ro   efter   1-4   uger   og   kan   flyttes   til   å bent   afsnit   på   børne  -   og ungdomspsykiatrisk, men for de patienter, der fortsat har behov for lukket afsnit, er der ofte længere ventetid.  Vi  har  dog  god  adgang  til  speciallægebistand  for  disse  patienter,  mens  de  er  indlagt  på voksenpsykiatrisk   afdeling.    Den   væsentligste    udslusningsproblemstilling    er   patienter   der   er færdigbehandlet,  men  som  skal  indstilles  til  en  beskyttet  boform  herunder  også  plejehjem.  Vi  kan have patienter ventende  i mere end et halvt år og vi har haft op til 8 af sådanne færdigbehandled e patienter i afdelingens samtidig. Vi har imidlertid både på det konkrete plan vedrørende ventelisten og  de  enkelte  patienter  og  på  det  overordnede  plan  med  hensyns  til  kommunens  prioritering  af forskellige  støttede  boformer  en  god  dialog  med  kommunen  om   hvilke  behov,  vi  især  finder  hos gruppen  af  psykiatriske  patienter,  og  kan  derved  påvirke  kommunens  prioritering  af  opgaver.   Der var på udvalgets besøgsdag 8 patienter foruden patienten, der ventede på et andet behandlingstilbud. Vi  indgik  1  udskrivningsaftale  og  1  koordinationsplan  i  2004,  men  dette  instrument  er  ikke  så velegnet  til  at  sikre  de  nødvendige  tilbud  i  kommunen,  da  det  ikke  har  bindende  karakter  for aftaleparterne.   Derimod   skal   det   anføres,   at   vi   netop   har   været   medvirkende   til   at   sikre,   at Frederiksberg Kommune med støtte fra puljemidler i 2004 besluttede at etablere endnu et intensivt døgnstøttet  bosted  svarende  til  psykiatrisk  plejehjem  for  udadreagerende  psykisk  syge,  og  dette  er netop  taget  i  brug  01.06.05  med  18  pladser.  Samtidig  har  man  imidlertid  vedtaget,  at  det  eneste andet  psykiatriske  plejehjem  på  Frederiksberg  med  35  pladser  skal  forbeholdes  ældre  over  50  år. Men dialogen med kommunen om kapaciteten fortsætter.” Tvangsanvendelse Vedhæftet er   afdelingens ”optælling af tvangsindgreb    fordelt på måneder, afsnit, hverdage/weekend og  frihedsberøvelserne  desuden  opdelt  efter  varighed  (mindre  end  1  uge,  1  uge  til  1  måned,  mere end 1 måned), vi har ikke opdelt på cpr. nr.”    Se bilag 1 til rapporten. Af H:S svar fremgår endvidere, at ”  patienter, der er så syge, at de må udsættes for tvangsindgreb er stort set altid indlagt på  de 3 lukkede  afsnit, D6  (gerontopsykiatrisk for over 65 -årige),  D2 Øst og D2 Vest (almenpsykiatrisk for patienter under 65 år). I gennemgangen af tallene berøres derfor   kun forholdene  for  disse  3  afsnit.  Beskyttelsesfiksering  har  forekommet  meget  sjældent,  og  dette  er ønsket, da vi hellere vil bruge personaleopdækning i fornøden udstrækning. Frihedsberøvelse : Antallet af frihedsberøvelser er svingende fra måned til måned    og der er ikke noget sikkert mønster over  de  3  år.  I  gennemsnit  sker  der  frihedsberøvelse  ca.  9  gange  månedligt  i  afdelingen  og  det  er fordelt med godt 2 frihedsberøvelser på D6, ca. 3 på D2 Vest og godt 3 på D2 Øst – forskelle som ikke  kan  tillægges  noge  n  sikker  betydning.  Frihedsberøvelserne  sker  hyppigere  på  hverdage  end  i weekenden, men dette kan formentlig forklares af, at tvangsindlæggelse på gule papirer    normalt kun sker på hverdage. M ed hensyn til varigheden af frihedsberøvelser er ca. ½ afsluttet inden for en uge, ¾   afsluttet   inden   for   1   måned   og   ¼   strækker   sig   udover   1   måned.   Dette   svarer   til,   at   den almindeligste baggrund for frihedsberøvelse er, at en patient er akut opkørt og ikke vil   indgå aftaler over  nogle  dage,  men  derefter  falder  så  meget   til  ro,  at  vedkommende  enten  kan  udskrives  eller indgå aftaler om det videre forløb.   De længerevarende frihedsberøvelser er i langt de fleste tilfælde

9 betinget af, at en paranoid patient modsætter sig en nødvendig antipsykotisk behandling, hvis effekt tager flere uger og nogle gange måneder, før den fremkommer. Tvangsbehandling: Somatisk  tvangsbehandling  foregår  0 -1  gang  årligt  og  tvangs behandling  med  ECT  er  sjældent  på årsbasis.   Tvangsbehandling   med   medicin   iværksættes   0 -5   gange   om   måneden   (1,5   gange   i gennemsnit)    uden    nogen    særlig    udvikling    over    tid  .    Sundhedsstyrelsens    oplysninger    om tvangsbehandling omhandler den enkelte indgift af medicin og beskriver derfor et helt andet aspekt end det her registrerede. Fastholdelse, beroligende indsprøjtning, tvangs fiksering med bælte og eventuelt remme: Generelt  kan  det  anføres,  at  beroligende  indsprøjtning  med  tvang  bruges  i  langt  højere  grad  end bælte, idet den beroligende medicin er et led i forsøget på at undgå bæltefiksering. Remme anvendes ikke hver måned, og  oftest for at sikre, at en patient ikke smyger sig ud af bæltet   – derved kan man anlægge mavebæltet så løst, at det ikke giver anledning til gene. Beskyttelsesfiksering anvendes overmåde sjældent, det ordineres sædvanligt på en hverdag, men kan så sættes    i værk til det atter seponeres. Fastholdelse  forekommer ca. 3  gange om måneden i snit  – der kan måske være  et tiltagende antal over perioden, hvilket kan være forsøg på at undgå bæltefiksering. Det er fordelt med godt 1 gang om  måneden  på  D6  og  D2  Øst  og 1  gang  hver  anden  måned  på  D2  Vest  i  gennemsnit.  Det  er imidlertid  så  sjældent  forekommende at  enkeltpatienter  kan  flytte  væsentligt  på  gennemsnittet – dette  synes  at  være  baggrunden  for  den  hyppige  udførelse  på  D6  og  D2  Øst.  Der  er  ingen  forskel mellem h verdag og weekend. Beroligende   indsprøjtning   gives   7 -8   gange   månedligt   i   snit   uden   nogen   udvikling   over   tid. Fordelingen  mellem  afsnittene  viser,  at  det  gives  knapt  1  gang  om  måneden  på    D6,  ca.  2  x  om måneden på D2 Vest og ca. 4 x om måneden på D2 Øst i g ennemsnit. Også her kan enkeltpatienter være  baggrund  for  en  stor  del  af  forskellen,  men  der  kan  også  være  en  mere  generel  forskel  i patientgrupperne  på  de  enkelte  afsnit.  Således  er  det  forventeligt,  at  der  kun  er  beskeden  brug  af beroligende indsprøjtnin g med tvang på D6, mens det er mere usikkert om forskellen mellem D2 Øst og D2 Vest er betinget af forskel i patienternes sygdomssværhedsgrad eller holdningen i afsnittene. Det  undersøger  vi  videre  fremover.   Der   er  i   gennemsnit  givet  beroligende  indsprøjtn  inger  til hyppigere på hverdage end i weekends, men forskellen er så lille, at den formentlig er tilfældig. Bæltefiksering  synes    ikke  at  have  ændret  sig  over  tid    –  specielt  synes  der  ikke  at  have  været aftagende  antal  over  de  3  år.  Vi  regner  imidlertid  me d  i  forbindelse  med  ”gennembrudsprojektet”, der skal modvirke tvang, at vi kan reducere antallet af bæltefikseringer yderligere. Bæltefikseringer sker meget sjældent    på D6, mens det i gennemsnit er brugt 1 gang pr. måned på D2 Vest og ca. 2½ gang   pr.   måned    i   D2   Øst.   Noget   af   forskellen   mellem   D2   Vest   og   D2   Øst   kan   tilskrives enkeltpatienter,  men  der  kan  formentlig  ligesom  for  beroligende  indsprøjtninger,  være  baggrund  i patienternes   sygdomssværhedsgrad   og/eller   holdningen   hos   behandlere   og   øvrige   personale i afsnittene.  Vi  er  ligeledes  opmærksomme  på  denne  forskel.  Der  er  ikke  nogen  sikker  forskel  på antallet af bæltefikseringer på hverdage og i weekends. Medicin H:S har i sit svar til tilsynet oplyst følgende vedrørende bl.a. medicinforbruget:

10 ”Da den væ   sentligste medikamentelle behandling (udover beroligende medicin inklusiv beroligende indsprøjtninger)   er   antipsykotisk   behandling,   har   vi   fået   en   redegørelse   herfor..”.   Tabellen   er vedhæftet rapporten som bilag 2. H:S  oplyser  endvidere,  at  der  af  tabellen  fremgår,  ”at  der  ikke  synes  at  være  nogen  specifik udvikling over tid med hensyn til antallet af definerede døgndoser af denne medicin. Forbruget i D6 er kun en anelse lavere end forbruget i D2 Øst og D2 Vest. Med hensyn til økonomien er der samlet set ingen sikker udvikling over perioden, men for de enkelte afsnit er der en lidt forskellig udvikling. Således  har  D6  haft  en  ganske  svag  stigning  i  omkostningerne,  men  i  øvrigt  betydelig  lavere omkostninger end de to andre afsnit. Dette svarer formentlig til, at patienterne hyppigere har været i behandling med de billigere traditionelle antipsykotika, men at brugen af de nye dyre antipsykotiske midler  giver  let  stigende  omkostninger.  På  D2  Øst  har  der  primært  været  en  hurtig  stigning  i omkostningerne, som derefter er aftaget gennem resten af perioden, mens omkostningerne i D2 Vest er steget lidt mere jævnt over perioden, men gennemsnitlig er der ingen sikker forskel på de to afsnit og forskellen over tid kan meget vel være forklaret af skiftende patienters be  hov for medicinering. Prisstigninger har ikke haft nogen synlig indflydelse på forbruget, der over en lidt længere årrække er steget på grund af skift fra traditionelle antipsykotika til gruppen af nye antipsykotika, der i grove træk koster det samme for e  n daglig behandling, men de traditionelle antipsykotika koster1/5 til en 1/20  af  de  nye  antipsykotika.  De  traditionelle  antipsykotika  har  imidlertid  så  hyppige  alvorlige bivirkninger, at anvendelsen af de nye antipsykotika er fuldt berettiget.” Børn og dø  gnindlæggelse H:S har i sit svar til tilsynet oplyst, at ”der var en enkelt kvindelig patient under 18 år, som var på lukket  afsnit  på  grund  af  selvmordsrisiko,  men  hun  var  frivilligt  indlagt  på  lukket  afdeling  og afventede  overflytning  til  børne -ungdomspsykiatrisk  afdeling,  hvor  hun  nogle  måneder  før  var blevet udskrevet efter næsten 1 års indlæggelse.” Psykologbehandling Tilsynet    har    bedt    om    en    redegørelse    for,    hvad    der    skal    til    for,    at    der    ”ordineres”    en psykologbehandling. H:S har i sit svar til tilsynet oplyst følgende i den forbindelse: ”Dette sker, hvis den behandlingsansvarlige læge vurdere, at det er sandsynligt at samtaler mellem psykolog vil have en betydelig positiv virkning på patienten og at patienten med stor sandsynlighed kan deltage i et sådant samtaleforløb.” Information H:S har i sit svar oplyst følgende om information til ikke administrativt frihedsberøvede på lukkede afsnit: ”Patienter, der på det lukkede afsnit ikke er tilbageholdte, bliver informerede om, at de er frivilligt indlagt.   Samtidig   aftales   deres   udgangsmuligheder   enten   i   form   af   en   aftale   om,   at   de   har begrænsninger  i  udgangsmuligheden  til,  at  de  kan  gå  ud  f.eks.  en  time  ad  gangen  3  gange  dagligt eller  at  de  har  fri  udgang,  hvor  vi  som  oftest  beder  patienten  om  at  aftale,  hvornår  vedkommende venter  at  vende  tilbage  og  eventuelt,  at  patienten  kan  orientere  plejepersonalet  om  formålet   af udgangen   i   forbindelse   med,   at   vedkommende   låses   ud.   Sådanne   aftaler   gør   vi   gerne   med patienterne, fordi disse oplysninger er vigtige for den samlede observation.” Patientrådgiver På besøgsdagen havde 2 af de indlagte patienter en beskikket patientrådgiver.

11 Husorden Kopi af husorden er medsendt og vedhæftet som bilag   3 til rapporten. Pårørendepolitik i forhold til familier med børn H:S ha r oplyst følgende om den vedtagne politik for børn af psykisk syge: ”Vi  har  på  tværs  af  H:S  vedtaget  en  politik  for  børn  af  psykisk  syge  og  besluttet,  at  den  skulle implementeres fra 01.05.05. Den indebærer  , at alle psykisk syge ved indlæggelsen skal spø   rges, om de  har  mindreårige  børn  boende  hjemme.  Hvis  dette  er  tilfældet  skal  børnene  tilbydes  en  samtale med  henblik  på  relevant  information  til  barnet  og  vurdering  af,  om  barnet  har  behov  for  særlig bistand – eventuelt ligefrem børnepsykiatrisk     bistand. Vi har i 2004 haft en fælles undervisningsdag med ansatte i Frederiksberg Kommune om børn af psykisk syge og har konsulentbistand fra børne  - og ungdomspsykiatrisk afdeling til at drøfte de konkrete sager.” De  vejledende  retningslinier  om  en  koordineret  indsats  i  børnefamilier,  hvor  en  af  forældrene  er psykisk syg følger af bilag 4 til rapporten. Rygepolitik H:S har oplyste følgende om afdelingens rygepolitik, herunder hvorledes balancen mellem hensynet til den enkelte ryger og ikke-ryger og de fysiske rammers dimensionering sikres: ”Hospitalet har i  flere år haft  rygeforbud, hvor psykiatrisk  afdelings patienter har været undtaget i forskellig  udstrækning.  Efter  renovering  af  afsnittene  har  der  været  særskilte  rygerum  med  ekstra udluftning på de 3 åbne afsn  it og på de 3 lukkede afsnit. Det er lykkedes personalet at få patienterne til  at  overholde  rygeforbuddet  uden  for  rygerummene,  så  vi  ikke  har  gener  for  ikke -rygerne.  I forbindelse  med  vores  akkreditering  (kvalitetsgodkendelse)  har  vi  imidlertid  drøftet  de t  uheldige forhold, at en ikke-rygende patient kunne blive lokket til at ryge under en indlæggelse af velvillige medpatienter.  Vi  planlægger  derfor  at  stramme  yderligere  op  på  rygningen  fra  01.01.06,  så  den enkelte patient skal have en særlig aftale, hvis   vedkommende skal have lov at ryge, og det vil blive begrænset i tid, udover at det skal ske i de nævnte rygerum.” Telefonering H:S har overfor tilsynet  oplyst følgende om retningslinier for patienternes adgang til at telefonere, herunder adgangen til uforstyrret privat telefonsamtale: ”For patienter uden egen mobiltelefon har vi en særlig patienttelefon til udlån, som udlånes gratis til indenrigssamtaler.  Patienter  må  medbringe  mobiltelefon  og  bruge r  dem  flittigt  i  afdelingen.  Da  vi har enestuer, har de rig mulighed for uforstyrrede private samtaler. Selv bæltefikserede patien  ter har mulighed for private samtaler, idet den faste vagt så kan stå uden for døren, der blot holdes lidt på klem. Indskænkninger i brugen af mobiltelefon foretager vi kun i to situa  tioner. Den ene er retslige patienter  herunder  surrogatfængslede  patienter,  hvor  enten  retten  har  forbudt  patientens  brug  af telefon   eller   et   forbud   er   nødvendigt   som   kriminalitetsforebyggelse.   Den   anden   situation   er begrænsningen fordi en patient på grund    af sin psykiske lidelse nærmest konstant ringer til 112 og derved   frembyder   fare   ved   at   blokere   linien.   I   disse   tilfælde   inddrager   vi   den     pågældendes mobiltelefon  og  forsøger  at  undgå,  at  vedkommende  låner  en  af  en  medpatient,  og  vi  kan  i  nogle tilfælde v  ære nødsaget til at have fastvagtopdækning for at sikre dette.”

12 Forskning H:S har oplyst følgende  overfor tilsynet om   forskningsprojekter på afdelingen , herunder hvorledes det  forholder  sig,  hvis  en  patient,  der  deltager  i  et  forsøg,  periodevis  under  for søget  f.eks.  er tvangstilbageholdt: ”Der  er  aktuelt  to  patienter,  der  indgår  i  medicinsk  forsøg  bestående  i,  at  man  sammenligner  et antipsykotisk  middel  med  et  godkendt  registreret  antipsykotisk  middel  ved  lodtrækning.  De  to patienter ved, om de får den e ne eller den anden type medicin, og undersøgelsen strækker sig over 1 år.    Desuden    deltager    fem    patienter    i    en    sammenligning    af    flere    registrerede    godkendte antidepressive midler. For begge disse projekter  gælder, at hvis en deltagende patient udsættes for frihedsberøvelse eller anden tvang, udgår patienten af undersøgelsen.”