V 13 Om faldende ledighed.

Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
23-11-2004
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer med tilfredshed, at ledigheden er faldet med 10.600 personer siden årsskiftet. I september 2004 lå ledigheden for første gang siden 2002 under niveauet for samme måned året før. Vendepunktet er nu nået. Flere prognoser peger på, at udviklingen fortsætter. Regeringen og Dansk Folkeparti har sat målrettet ind med tiltag for grupper, som er ramt af ledighed. Det gælder mennesker, som er ramt af massefyringer, og ledige med forældede kvalifikationer. Det gælder akademiker, og det gælder bogligt svage. Alt i alt har regeringen afsat ca. 2 mia. kr. til uddannelse af ledige. Forårspakken har øget familiernes rådighedsbeløb med 7,9 mia. kr. Det har sammen med fremrykning af offentlige investeringer og sænkning af en række afgifter bidraget til faldet i ledigheden. Endnu flere skal ud af ledighedskøen. Regeringen og Dansk Folkeparti vil derfor forlænge jobrotationsordningen med 1 år og adgangen til uddannelse i op til 1 år i første ledighedsperiode med ½ år. Regeringen og Dansk Folkeparti følger udviklingen i ledighed og beskæftigelse nøje.
Afstemning:
V 13 vedtaget med 60 stemmer (V, DF og KF) mod 46 (S, SF, RV, EL, KD og Kuupik Kleist (IA).
Fremsat under: