Det Europæiske Råd førte endvidere drøftelser med Iraks premierminister, Ayad Allawi.2.Inden Det Europæiske Råds møde gav formanden for Europa-Parlamentet, Josep Borrell, enredegørelse, der blev efterfulgt af en udveksling af synspunkter.3.Det Europæiske Råd noterede sig resultatet af Europa-Parlamentets debat om indsættelsen afden nye Kommission. Det udtrykte tilfredshed med den nye liste over indstillede kommis-sionsmedlemmer, som den indstillede kommissionsformand, José Manuel Barroso, har fore-lagt. Rådet vedtog denne liste efter fælles overenskomst med den indstillede formand. Det Eu-ropæiske Råd udtrykte håb om, at denne Kommission kan blive godkendt og tiltræde snarestmuligt.4.Det Europæiske Råd noterede sig med stor tilfredshed, at traktaten om en forfatning forEuropa højtideligt blev undertegnet på alle medlemsstaters vegne den 29. oktober 2004 iRom.

LISSABON-STRATEGIEN: FORBEREDELSE AF MIDTVEJSREVISIONENDet Europæiske Råd bekræftede gyldigheden og relevansen af den proces, det satte i gang imarts 2000 i Lissabon med det sigte at opnå en væsentlig styrkelse af de europæiske økono-miers konkurrenceevne gennem en afbalanceret strategi, der rummer en økonomisk, en socialog en miljømæssig dimension. Det opfordrede Rådet til at bygge videre på de fremskridt, derer gjort siden Det Europæiske Råds forårsmøde, og til at fastholde fremdriften i arbejdet. Detfremhævede atter betydningen af, at medlemsstaterne gennemfører vedtagne foranstaltninger.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles6.Det Europæiske Råd understregede den store betydning, som midtvejsrevisionen på Det Eu-ropæiske Råds forårsmøde 2005 har for at få sat fornyet gang i Lissabon-strategien. I den for-bindelse udtrykte det tilfredshed med en redegørelse fra Wim Kok, som er formand for dengruppe på højt plan, der rådgiver Kommissionen om forberedelserne til midtvejsrevisionen.Redegørelsen blev efterfulgt af en drøftelse.7.Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med, at Europa-Kommissionen agter fortsat at ladegennemførelsen af Lissabon-strategien være et centralt element i sin politik. I den forbindelseopfordrede det Kommissionen til inden udgangen af januar 2005 at fremsætte de nødvendigeforslag med henblik på midtvejsrevisionen i lyset af nye udfordringer. Disse vidtspændendeforslag bør tage hensyn til rapporten fra gruppen på højt plan under Wim Koks ledelse og til-godese medlemsstaternes synspunkter. Der skal også i forslagene tages hensyn til den forestå-ende revision af strategien for bæredygtig udvikling. Det Europæiske Råd opfordrede Rådettil at behandle forslagene i god tid og ser frem til yderligere konkrete bidrag, der kan føre tilen vellykket gennemførelse af Lissabon-strategien i alle dens dimensioner.8.Det Europæiske Råd noterede sig drøftelsen på det sociale trepartstopmøde og opfordrede ierkendelse af, at arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle på alle niveauer, især i for-bindelse med modernisering af arbejdsmarkedet og foregribelse af forandringer, disse til atbakke op om midtvejsrevisionen om en mere effektiv gennemførelse af Lissabon-strategien.9.Det Europæiske Råd noterede sig med tilfredshed, at der er blevet iværksat et program af til-tag med henblik på at fremme det fælles initiativ om bedre regulering. EU-institutionerne hargjort gode fremskridt hen imod udvikling af en fælles fremgangsmåde i forbindelse medkonsekvensanalyser og tilpasning af arbejdsmetoderne med henblik på forenklingsprogram-met som foreskrevet i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles10.Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med konklusionerne fra Økofin-Rådet den21. oktober. Det fremhævede i denne forbindelse specielt●●●opbakningen til udviklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrderKommissionens planer om i nær fremtid at fremlægge en meddelelse om dette emnesamarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om pilotprojekter med henblikpå en nærmere fastlæggelse af en sådan metode, der skal være afsluttet tidligst muligt i2005.Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til, når pilotprojekterne er afsluttet, at imple-mentere den fælles metode i sine retningslinjer for konsekvensanalyser og arbejdsmetodermed henblik på forenkling.11.Det Europæiske Råd, som påskønner den store rolle, Europa-Parlamentet spiller på dette om-råde, udtrykte tilfredshed med de fremskridt, Kommissionen og Rådet har gjort med hensyntil at fastlægge, hvilke mål Rådet skal prioritere i forenklingen af den eksisterende fælles-skabslovgivning under overholdelse af gældende fællesskabsret. Det opfordrede Kommissio-nen til at indarbejde disse prioriterede mål i sit rullende forenklingsprogram. Det noterede sig,at de prioriterede mål sandsynligvis vil ligge inden for sektorerne miljø, transport og statistik.Det opfordrede Rådet til primært at arbejde videre inden for disse udvalgte sektorer og til påsamlingen i november at fastlægge de endelige prioriterede mål i form af en liste på10-15 retsakter.12.På Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005 vil emnet bedre regulering blive behandlet isammenhæng med midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien.13.I forbindelse med forberedelsen af midtvejsrevisionen noterede Det Europæiske Råd sig ende-lig skrivelsen fra stats- og regeringscheferne i Frankrig, Tyskland, Spanien og Sverige, hvoride understreger de demografiske faktorers betydning for, hvordan Europas fremtidige økono-miske og sociale udvikling vil forme sig, samt opfordrer til udarbejdelse af en "europæiskungdomspagt".

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesII.ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED:HAAG-PROGRAMMET14.Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters sikkerhed er blevet et mere presserende an-liggende, navnlig på baggrund af terrorangrebene den 11. september 2001 i USA og den11. marts 2004 i Madrid. EU-borgerne forventer med rette, at Den Europæiske Union anlæg-ger en mere effektiv, fælles tilgang til grænseoverskridende problemer som ulovlig migration,menneskehandel og menneskesmugling samt terrorisme og organiseret kriminalitet, idet densamtidig garanterer respekten for de grundlæggende friheder og rettigheder.15.Fem år efter mødet i Tammerfors, hvor Det Europæiske Råd godkendte et program, der lagdefundamentet til vigtige resultater med hensyn til et område med frihed, sikkerhed og retfær-dighed, er tiden inde til et nyt program, så EU kan bygge videre på disse resultater og effektivttage de nye udfordringer op, som det vil blive stillet over for. Det Europæiske Råd vedtogderfor et nyt, flerårigt program for de næste fem år, benævnt Haag-programmet, der er knyttetsom bilag til disse konklusioner. Dette program afspejler de ambitioner, der kommer til udtryki traktaten om en forfatning for Europa. Det tilgodeser Kommissionens evaluering, som DetEuropæiske Råd hilste velkommen i juni 2004, samt den henstilling om anvendelse af kvalifi-ceret flertal og den fælles beslutningsprocedure, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet den14. oktober 2004.16.Haag-programmet omhandler alle aspekter af politikker, der vedrører området med frihed,sikkerhed og retfærdighed, herunder den eksterne dimension, og navnlig grundlæggende ret-tigheder og borgerskab, asyl og migration, grænseforvaltning, integration, bekæmpelse af ter-rorisme og organiseret kriminalitet, retsligt samarbejde og politisamarbejde samt civilret, ogdertil kommer i december 2004 en narkotikastrategi. I forbindelse hermed finder Det Europæ-iske Råd, at det er af afgørende betydning, at der indføres hensigtsmæssige retligeEU-instrumenter, at det praktiske og operationelle samarbejde mellem relevante nationale or-ganer styrkes, og at vedtagne foranstaltninger gennemføres rettidigt.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles17.På baggrund af dette program opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremlæggeen handlingsplan i 2005 med forslag til konkrete tiltag og en tidsplan for vedtagelsen og gen-nemførelsen. Det anmoder desuden Kommissionen om at forelægge Rådet en årsrapport omgennemførelsen af EU-foranstaltningerne ("resultattavlen"). Medlemsstaterne skal fremsendede relevante oplysninger med henblik herpå. I den forbindelse fremhævede Det EuropæiskeRåd vigtigheden af gennemsigtighed og af Europa-Parlamentets inddragelse.18.Det Europæiske Råd anmodede Rådet om at sikre, at tidsplanen for hver enkelt foranstaltningoverholdes.19.Det Europæiske Råd noterede sig uden at foregribe de finansielle rammer for 2007-2013, atder skal tages behørigt hensyn til de finansielle virkninger af det flerårige program for områ-det med frihed, sikkerhed og retfærdighed.20.Det Europæiske Råd vil i andet halvår af 2006 evaluere de fremskridt, der er gjort med Haag-programmet.

III. FORMIDLING AF EU21.Det Europæiske Råd gentog på ny, at der er behov for at styrke borgernes bevidsthed om be-tydningen af EU's arbejde, og udtrykte tilfredshed med resultatet af Europaministrenes sam-ling vedrørende dette emne. Det opfordrede også fremtidige formandskaber til at fortsættedrøftelserne om dette spørgsmål, herunder undersøge mulighederne for tv-transmitterede of-fentlige debatter om EU-spørgsmål forud for møder i Det Europæiske Råd. Europas borgereer fælles om væsentlige værdier, og politikerne på såvel nationalt som europæisk plan har etansvar for at formidle relevansen af det europæiske projekt og inddrage europæerne i beslut-ningsprocessen gennem offentlig debat og aktivt medborgerskab.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles22.Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen fortsat lægger stor vægt påformidling og agter at fremlægge sin formidlingsstrategi i god tid inden Det Europæiske Rådsmøde i juni 2005.23.Det Europæiske Råd gentog atter, at processen med ratificering af forfatningstraktaten er envigtig anledning til at informere offentligheden om EU-anliggender. Medlemsstaterne kan ud-veksle oplysninger og erfaringer vedrørende denne proces, selv om oplysningskampagner iforbindelse med ratificeringen fortsat er den enkelte medlemsstats eget ansvar.

IV. UDVIDELSEN24.Det Europæiske Råd påhørte en redegørelse fra formanden for Europa-Kommissionen om defremskridtsrapporter, det strategidokument vedrørende udvidelsen og de henstillinger vedrø-rende de fire kandidatlande samt den redegørelse for spørgsmål i forbindelse med Tyrkietsudsigt til medlemskab, som Kommissionen offentliggjorde den 6. oktober 2004.25.Det Europæiske Råd bekræftede, at det - som det fremgår af tidligere konklusioner - vil be-handle udestående spørgsmål vedrørende udvidelsen på mødet i december 2004.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles27.Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater har et fælles ansvar for at tackle de storetrusler og udfordringer såsom regionale konflikter, navnlig Mellemøsten, terrorisme, spred-ning af masseødelæggelsesvåben, AIDS og bekæmpelse af fattigdom. Den Europæiske Unionog De Forenede Stater bør også fortsat arbejde tæt sammen for at bidrage til et positivt resultataf handelsforhandlingerne i Doha-runden.28.Den Europæiske Union og dens medlemsstater ser frem til at arbejde meget tæt sammen medpræsident Bush og hans nye administration om at kombinere vore bestræbelser - også i multi-laterale institutioner - på at fremme retsstatsprincippet og skabe en retfærdig, demokratisk ogsikker verden.

Sudan29.Det Europæiske Råd udtrykte dyb bekymring over situationen i Sudan/Darfur og betonedevigtigheden af, at menneskerettighederne overholdes, og at sikkerhedsforholdene forbedres.Det opfordrede Sudans regering og de øvrige parter til at efterkomme de krav, det internatio-nale samfund har stillet. Det Europæiske Råd bekræftede på ny sin støtte til Den AfrikanskeUnion og erklærede sig endnu engang rede til at yde bistand og ekspertise til en udvidelse afDen Afrikanske Unions mission i Darfur. I den forbindelse tilsluttede Det Europæiske Råd sigRådets konklusioner af 2. november og opfordrede Rådet og Kommissionen til hurtigst muligtat foretage de skridt, der er nødvendige for deres gennemførelse, uden at udelukke brugen afsanktioner.

Irak30.Det Europæiske Råd mødtes med Iraks premierminister, Ayad Allawi, for at drøfte situatio-nen i Irak og gentog atter sin stærke støtte til den politiske proces i Irak og den irakiske mid-lertidige regering. Det udtrykte tilfredshed med, at Irak er fast besluttet på at videreføre denpolitiske proces, og forsikrede premierministeren om, at Den Europæiske Union fortsat vilstøtte det irakiske folks modige og vanskelige kurs hen imod en genoprettelse af sikkerhed,demokrati og retsstatsforhold. I den forbindelse vedtog Det Europæiske Råd erklæringen i bi-laget og tilskyndede Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at foretage de skridt, der ernødvendige for dens gennemførelse.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesMellemøsten31.Det Europæiske Råd udtrykker sin solidaritet med det palæstinensiske folk i denne sværestund. Det opfordrer den palæstinensiske ledelse til at udvise stor ansvarsfølelse med hensyntil at sikre, at de palæstinensiske institutioner fungerer normalt. Det Europæiske Råd finderdet af afgørende betydning, at der fortsat findes en legitim ledelse, som beslutsomt arbejdervidere hen imod fred i Mellemøsten.32.Det Europæiske Råd, der erindrer om de vedtagne EU-holdninger, går fortsat ind for dentostatsløsning, der er beskrevet i køreplanen og aftalt mellem parterne, og som vil føre til enlevedygtig, sammenhængende, suveræn og uafhængig palæstinensisk stat, der eksisterer sideom side i fred med et Israel, der består indenfor anerkendte og sikre grænser.33.Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed, at Knesset den 26. oktober stemte for Israels til-bagetrækning fra Gaza-striben og en del af den nordlige Vestbred. Det Europæiske Råd er-klærer sig rede til at støtte en sådan tilbagetrækning som et første skridt i den samlede proces ioverensstemmelse med de betingelser, som Det Europæiske Råd fastlagde i marts 2004, her-under betingelsen om, at tilbagetrækningen finder sted inden for rammerne af køreplanen. DetEuropæiske Råd erindrer også om kvartettens erklæring af 22. september.34.Det Europæiske Råd støtter det kortfristede handlingsprogram på områderne sikkerhed, re-former, valg og økonomi, som den højtstående repræsentant har foreslået. Det understregernavnlig, at det er rede til at støtte valgprocessen i de palæstinensiske områder. Det Europæi-ske Råd opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til at tilrettelægge valgene efter inter-nationale standarder under en uafhængig valgkommissions myndighed og opfordrer Israel tilat lette valgene.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles35.Det Europæiske Råd understreger, at disse initiativer forudsætter fuldt samarbejde fra parter-nes side og mellem parterne indbyrdes samt koordinering med andre berørte partnere, især iregionen - navnlig med Egypten - samt inden for kvartetten. Det Europæiske Råd gentager påny, at det er rede til at støtte Den Palæstinensiske Myndighed med at tage ansvaret for lov ogorden. Det Europæiske Råd opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til atforelægge jævnlige statusrapporter om gennemførelsen af disse initiativer.36.Med henblik på en genoptagelse af en meningsfuld politisk forhandlingsproces er Det Euro-pæiske Råd samtidig af den opfattelse, at disse kortfristede forslag ville opnå mere støtte, hvisde indgik i et bredere politisk perspektiv. Det opfordrer den højtstående repræsentant til at fo-retage konsultationer med henblik herpå med parterne, med det internationale samfund ogisær med de andre medlemmer af kvartetten.37.Det Europæiske Råd gentager sin fordømmelse af vold og terrorisme og opfordrer indtræn-gende til genoptagelse af en våbenhvile, der omfatter alle parter og grupper.

Iran: Nukleare spørgsmål38.Det Europæiske Råd drøftede de seneste diskussioner med Iran om dets nukleare program.Det bekræftede på ny, at det vil arbejde på at bane vej for et varigt og samarbejdsbaseret lang-sigtet forhold til Iran, som også omfatter politiske, handelsmæssige og teknologiske dimen-sioner.39.Det understregede den betydning, det tillægger skabelsen af tillid til den fredelige karakter afIrans nukleare program, og nødvendigheden af gennemsigtighed og overholdelse af IAEA'sstyrelsesråds resolutioner. En fuldstændig og vedvarende frivillig suspension af alle berig-nings- og oparbejdningsaktiviteter vil bane vej for drøftelser om et langsigtet samarbejde tilgavn for begge parter.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles40.Det bekræftede, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater fortsat vil engagere sig ak-tivt - navnlig gennem de bestræbelser, som Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige ogden højtstående repræsentant udfolder - med det mål at gøre fremskridt med det iranske nu-kleare spørgsmål inden mødet i IAEA's styrelsesråd den 25. november 2004.41.Det Europæiske Råd var enigt om, at hvis de nuværende diskussioner munder ud i et gunstigtresultat, bør forhandlingerne om en handels- og samarbejdsaftale genoptages, så snart suspen-sionen er blevet verificeret.

Ukraine42.Det Europæiske Råd værdsætter Ukraine som en vigtig nabo og partner. Derfor beklager det,at første runde af præsidentvalget i Ukraine den 31. oktober ikke levede op til de internationa-le standarder for demokratiske valg.43.Det Europæiske Råd glædede sig over den store valgdeltagelse, som det så som et positivtelement.44.Det Europæiske Råd opfordrer de ukrainske myndigheder til at afhjælpe de påpegede mangleri god tid inden anden valgrunde og skabe betingelserne for frie og retfærdige valg, især ved atsikre lige adgang til de statslige medier for begge kandidater.

Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at det lægger stor vægt på udviklingen af et område med fri-hed, sikkerhed og retfærdighed, og dermed imødekommer et centralt ønske hos befolkningen i destater, der udgør Den Europæiske Union.Den Europæiske Union har i de seneste år øget sin rolle med hensyn til at sikre politi- og toldsam-arbejde samt retligt samarbejde og udvikle en koordineret politik vedrørende asyl, indvandring ogkontrol af de ydre grænser. Denne udvikling vil fortsætte med en mere grundfæstet etablering af etfælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem traktaten om en forfatning for Euro-pa, der blev undertegnet den 29. oktober 2004 i Rom. Denne traktat og de foregående traktater,Maastricht-traktaten, Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten, har gradvist tilvejebragt en fælles ret-lig ramme inden for retlige og indre anliggender og en integrering af dette politikområde i andreEU-politikområder.EU's politik på området retlige og indre anliggender har siden Det Europæiske Råds møde iTammerfors i 1999 udviklet sig som led i et generelt program. Selv om ikke alle de oprindelige måler blevet nået, er der blevet gjort omfattende og koordinerede fremskridt. Det Europæiske Råd hil-ser de resultater velkommen, der er blevet opnået i den første femårsperiode: fundamentet for enfælles asyl- og indvandringspolitik er blevet lagt, der er forberedt en harmonisering af grænsekon-trollen, politisamarbejdet er blevet forbedret, og man er kommet langt med grundlaget for det retligesamarbejde på basis af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDen Europæiske Unions og dens medlemsstaters sikkerhed er blevet et mere presserende anliggen-de, navnlig på baggrund af terrorangrebene den 11. september 2001 i USA og den 11. marts 2004 iMadrid. EU-borgerne forventer med rette, at Den Europæiske Union anlægger en mere effektiv,fælles tilgang til grænseoverskridende problemer som ulovlig migration, menneskehandel og men-neskesmugling, terrorisme og organiseret kriminalitet og til forebyggelse af disse problemer, idetden samtidig garanterer respekten for de grundlæggende friheder og rettigheder. Navnlig for så vidtangår sikkerhed er koordinering og sammenhæng mellem den indre og den ydre dimension blevetstadig mere påkrævet, og indsatsen på dette område må aktivt videreføres.Fem år efter Det Europæiske Råds møde i Tammerfors er tiden inde til en ny dagsorden, så EU kanbygge videre på disse resultater og effektivt tage de nye udfordringer op, som det vil blive stilletover for. Det Europæiske Råd har derfor vedtaget dette nye, flerårige program, benævnt Haag-programmet. Det afspejler de ambitioner, der kommer til udtryk i traktaten om en forfatning for Eu-ropa, og bidrager til at forberede EU på forfatningstraktatens ikrafttræden. Det tilgodeser Kommis-sionens evaluering

1

, som Det Europæiske Råd hilste velkommen i juni 2004, og den henstilling,som Europa-Parlamentet vedtog den 14. oktober 2004

2

, navnlig med hensyn til overgangen til kva-lificeret flertal og fælles beslutningsprocedure som omhandlet i EF-traktatens artikel 67, stk. 2.Formålet med Haag-programmet er at forbedre EU's og medlemsstaternes evne til i fællesskab atsikre grundlæggende rettigheder, minimumsretsplejegarantier og adgang til domstolene, at yde be-skyttelse i henhold til Genève-flygtningekonventionen og andre internationale traktater til personer,der har behov for det, at regulere migrationsstrømmene og kontrollere EU's ydre grænser, at be-kæmpe den organiserede grænseoverskridende kriminalitet og terrortruslen, at udnytte Europols ogEurojusts potentiale, at videreudbygge den gensidige anerkendelse af retsafgørelser og attester i bå-de civile sager og straffesager og at fjerne retlige og judicielle hindringer i forbindelse med civilret-lige og familieretlige sager med grænseoverskridende virkninger. Dette er et mål, der skal nås afhensyn til vore borgere gennem udvikling af et fælles asylsystem og forbedring af adgangen tildomstolene, gennem bedre praktisk politisamarbejde og retligt samarbejde samt gennem en tilnær-melse af lovgivningerne og udarbejdelse af fælles politikker.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesEt centralt element i den nærmeste fremtid vil være forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. Enfælles tilgang på dette område bør bygge på det princip, at medlemsstaterne i forbindelse med be-skyttelsen af den nationale sikkerhed i fuldt omfang bør tilgodese sikkerheden i EU som helhed. DetEuropæiske Råd vil desuden blive anmodet om i december 2004 at tilslutte sig EU's nye narkotika-strategi for 2005-2012, der vil blive en del af det foreliggende program.Det Europæiske Råd finder, at det fælles projekt om at styrke området med frihed, sikkerhed og ret-færdighed er af afgørende betydning for at gøre samfundene sikre, skabe gensidig tillid og styrkeretsstaten i hele EU. Frihed, retfærdighed, kontrol ved de ydre grænser, indre sikkerhed og terroris-meforebyggelse bør fremover betragtes som uadskillelige elementer i EU som helhed. En optimalbeskyttelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed kræver tværfaglig og koordinerethandling både på EU-plan og på nationalt plan fra de kompetente retshåndhævende myndighedersside, navnlig politi, toldvæsen og grænsekontrolmyndigheder.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesTraktaten om en forfatning for Europa (i det følgende benævnt "forfatningstraktaten") har tjent sompejlemærke for ambitionsniveauet, men det er de nugældende traktater, der danner retsgrundlagetfor Rådets handling, indtil forfatningstraktaten træder i kraft. De forskellige politikområder er der-for blevet gennemgået for at afgøre, om det indledende arbejde eller de indledende undersøgelserkan sættes i gang allerede nu, så de foranstaltninger, der er foreskrevet i forfatningstraktaten, kantræffes, så snart den træder i kraft.De grundlæggende rettigheder som garanteret ved den europæiske menneskerettighedskonventionog chartret om grundlæggende rettigheder i forfatningstraktatens del II, herunder også de forklaren-de noter, samt Genève-flygtningekonventionen skal respekteres fuldt ud. Samtidig er det hensigtenmed programmet, at der skal gøres reelle og væsentlige fremskridt hen imod større gensidig tillid ogfremme af fælles politikker til fordel for alle vore borgere.2.Beskyttelse af grundlæggende rettigheder

Med integreringen af chartret i forfatningstraktaten og tiltrædelsen af den europæiske konvention tilbeskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder vil EU og dets institutionerjuridisk blive forpligtet til at sikre, at de grundlæggende rettigheder ikke blot overholdes, men frem-mes aktivt inden for alle EU's aktivitetsområder.I den forbindelse hilser Det Europæiske Råd, der erindrer om, at det er fast besluttet på at bekæmpeenhver form for racisme, antisemitisme og fremmedhad, således som det gav udtryk for i decem-ber 2003, med tilfredshed Kommissionens meddelelse om udvidelse af mandatet for Det Europæi-ske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, så det bliver et menneskerettighedsagentur.3.Gennemførelse og evaluering

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet er af afgørende betydning, at Rådet i 2005 udvikler praktiske metoder, der kan fremme en retti-dig gennemførelse på alle politikområder: foranstaltninger, der kræver brug af de nationale myn-digheders ressourcer, bør ledsages af konkrete planer, der kan sikre en mere effektiv gennemførelse,og gennemførelsesperiodens længde bør fastsættes i forhold til, hvor kompleks en foranstaltning derer tale om. Regelmæssige fremskridtsrapporter fra Kommissionen til Rådet i løbet af gennemførel-sesperioden kunne tjene som incitament til en indsats i medlemsstaterne.Efter Det Europæiske Råds opfattelse er en evaluering af såvel gennemførelsen af alle foranstalt-ningerne som deres virkninger af afgørende betydning for effektiviteten af EU's indsats. De evalue-ringer, der foretages fra 1. juli 2005, skal være systematiske, objektive, upartiske og effektive, mensamtidig bør det undgås, at der lægges for stor en administrativ byrde på de nationale myndighederog Kommissionen. Evalueringerne bør have til formål at vurdere, hvordan en foranstaltning har vir-ket, og foreslå løsninger på de problemer, der måtte være konstateret under gennemførelsen og/elleranvendelsen. Kommissionen bør hvert år udarbejde en evalueringsrapport over gennemførte foran-staltninger, som skal forelægges Rådet, og orientere Europa-Parlamentet og de nationale parlamen-ter.Kommissionen opfordres til at udarbejde forslag, der skal forelægges, så snart forfatningstraktatener trådt i kraft, om Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle i evalueringen af Euro-justs aktiviteter og kontrollen med Europols aktiviteter.4.Revision

1.1. UnionsborgerskabAlle EU-borgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område er kernerettighe-den i unionsborgerskabet. Den praktiske betydning af unionsborgerskabet vil blive større med denfulde gennemførelse af direktiv 2004/38

1

, der kodificerer fællesskabsretten på dette område og ska-ber afklaring og forenkling. Kommissionen anmodes om i 2008 at forelægge en rapport for Rådetog Europa-Parlamentet eventuelt ledsaget af forslag, som giver EU-borgere ret til at rejse inden forEU på lignende vilkår som en medlemsstats egne statsborgere, når de rejser eller flytter inden forderes eget land, i overensstemmelse med anerkendte principper i fællesskabsretten.Det Europæiske Råd tilskynder EU's institutioner til inden for rammerne af deres beføjelser at op-retholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med repræsentative sammenslutninger ogcivilsamfundet og fremme og lette borgernes deltagelse i det offentlige liv. Det Europæiske Rådopfordrer specielt Rådet og Kommissionen til at lægge særlig vægt på bekæmpelse af antisemitis-me, racisme og fremmedhad.1.2. Asyl-, migrations- og grænsepolitikDen internationale migration vil fortsætte. Der er behov for en samlet tilgang til de grundlæggendemigrationsårsager, indrejsepolitikkerne og integrations- og tilbagesendelsespolitikkerne, der omfat-ter alle migrationens stadier.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesFor at sikre, at der anvendes en sådan tilgang, opfordrer Det Europæiske Råd indtrængende Rådet,medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe koordinerede, tætte og effektive arbejdsrelationermellem de personer, der er ansvarlige for migrations- og asylpolitikken, og dem, der er ansvarligefor andre politikker af relevans for disse områder.Den igangværende udvikling af den europæiske asyl- og indvandringspolitik bør bygge på en fællesanalyse af alle migrationsfænomenets aspekter. En intensiveret indsamling, tilvejebringelse, ud-veksling og effektiv anvendelse af ajourførte informationer og data om enhver relevant udvikling imigrationen er af vital betydning.Anden fase i udviklingen af en fælles asyl-, migrations- og grænsepolitik startede den 1. maj 2004.Den bør bygge på solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling, herunder for så vidt angår de finansiel-le følger, samt et tættere praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne: teknisk bistand, uddannelseog udveksling af oplysninger, overvågning af instrumenternes korrekte og rettidige gennemførelseog anvendelse samt yderligere harmonisering af lovgivningen.Det Europæiske Råd anmoder under hensyn til den status, Kommissionen har udarbejdet, og demarkante synspunkter, som Europa-Parlamentet har givet udtryk for i sin henstilling

1

, Rådet om se-nest den 1. april 2005 umiddelbart efter formel høring af Europa-Parlamentet på grundlag af EF-traktatens artikel 67, stk. 2, at vedtage en afgørelse om anvendelse af proceduren i EF-traktatensartikel 251 på alle afsnit IV-foranstaltninger vedrørende styrkelsen af frihed, med forbehold afNice-traktaten, med undtagelse af lovlig migration.1.3. Et fælles europæisk asylsystemFormålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles asylprocedu-re og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse. Det skal bygge påen fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-flygtningekonventionen og andre relevante trakta-ter og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumenter, der er vedtaget i før-ste fase.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet Europæiske Råd anmoder indtrængende medlemsstaterne om straks at gennemføre første fasefuldstændigt. Rådet bør i denne forbindelse i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 67, stk. 5,enstemmigt vedtage direktivet om asylprocedurer snarest muligt. Kommissionen opfordres til at af-slutte evalueringen af retsinstrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenter-ne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.Det Europæiske Råd opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge en analyse afhensigtsmæssigheden, mulighederne og vanskelighederne i forbindelse med fælles behandling afasylansøgninger i EU samt af de juridiske og praktiske følger forbundet hermed. Desuden bør man ien særskilt undersøgelse, der foretages i nært samråd med UNHCR, se på fordelene ved, hensigts-mæssigheden af og muligheden for at gennemføre en fælles behandling af asylansøgninger uden forEU's område som supplement til det fælles europæiske asylsystem og i overensstemmelse med derelevante internationale standarder.Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til i 2005 at oprette passende strukturer, derinddrager medlemsstaternes nationale asylmyndigheder, med henblik på at fremme det praktiskesamarbejde, hvor parterne bistår hinanden. Medlemsstaterne vil således bl.a. få bistand i forbindelsemed indførelsen af en ensartet procedure til vurdering af ansøgninger om international beskyttelseog fælles indsamling, vurdering og anvendelse af oplysninger om hjemlande, samt i forbindelsemed håndteringen af særlige pres på asylsystemerne og modtagekapaciteterne, som bl.a. skyldesderes geografiske beliggenhed. Når den fælles asylprocedure er indført, bør disse strukturer pågrundlag af en evaluering omdannes til et europæisk støttekontor for alle former for samarbejdemellem medlemsstaterne i forbindelse med det fælles europæiske asylsystem.Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på oprettelsen af den nye europæiske flygtningefond forperioden 2005-2010 og understreger, at det er bydende nødvendigt, at medlemsstaterne opretholderpassende asylsystemer og modtagefaciliteter som optakt til indførelsen af en fælles asylprocedure.Det opfordrer Kommissionen til at øremærke eksisterende fællesskabsmidler til at bistå medlems-staterne ved behandlingen af asylansøgninger og modtagelsen af kategorier af tredjelandsstatsborge-re. Det opfordrer Rådet til at udpege disse kategorier på grundlag af et forslag, som Kommissionenskal forelægge i 2005.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles1.4. Lovlig migration og bekæmpelse af ulovlig beskæftigelseLovlig migration vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den videnbaserede økonomi iEuropa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennemførelsen af Lissabon-strategien. Den kan også være et element i partnerskaberne med tredjelande.Det Europæiske Råd understreger, at fastlæggelsen af antallet af indrejsetilladelser til vandrendearbejdskraft hører under medlemsstaternes kompetence. Det Europæiske Råd, der noterer sig resul-taterne af drøftelserne om grønbogen om arbejdsmigration, bedste praksis i medlemsstaterne ogdens relevans for gennemførelsen af Lissabon-strategien, opfordrer Kommissionen til inden udgan-gen af 2005 at forelægge en politikplan for lovlig migration, herunder indrejseprocedurer, der gørdet muligt at reagere hurtigt på udsving i efterspørgslen efter vandrende arbejdskraft på arbejdsmar-kedet.Da den uformelle økonomi og ulovlige beskæftigelse kan virke som en pull-faktor på ulovlig ind-vandring og føre til udbytning, opfordrer Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at nå de mål forreduktion af den uformelle økonomi, der er fastlagt i den europæiske beskæftigelsesstrategi.1.5. Integration af tredjelandsstatsborgereEn vellykket integration af lovligt bosiddende tredjelandsstatsborgere og deres efterkommere kanfremme stabiliteten og samhørigheden i vore samfund. For at nå dette mål er det vigtigt at udvikleeffektive politikker og forhindre, at visse grupper bliver isoleret. Det er derfor af væsentlig betyd-ning, at der anvendes en samlet tilgang, som involverer interessenter på lokalt, regionalt og natio-nalt plan samt EU-plan.Selv om Det Europæiske Råd erkender, at der allerede er gjort fremskridt med hensyn til retfærdigbehandling af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU, opfordrer det til, at tredjelandsstats-borgere får de samme muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet som andre. Der bør gøres enaktiv indsats for at fjerne alle integrationshæmmende faktorer.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet Europæiske Råd understreger behovet for en mere omfattende koordinering af de nationale in-tegrationspolitikker og EU-initiativerne på dette område. Med henblik herpå bør der fastlægges fæl-les grundprincipper for en sammenhængende europæisk integrationsramme.Disse principper, der skal skabe sammenhæng mellem alle integrationsrelaterede politikområder,bør i det mindste omfatte nedenstående aspekter. Integrationer en kontinuerlig tovejsproces, der implicerer såvel lovligt bosiddende tredjelandsstatsborge-re som værtslandetindbefatter, men rækker ud over en antidiskriminationspolitikindebærer, at EU's grundlæggende værdier og de grundlæggende menneskerettigheder respek-tereskræver grundlæggende færdigheder for deltagelse i samfundetforudsætter en hyppig interaktion og tværkulturel dialog mellem alle samfundets medlemmer ifælles fora og aktiviteter for at forbedre den gensidige forståelsevedrører en lang række politikområder, herunder beskæftigelses- og uddannelsespolitik.

En ramme, der bygger på disse fælles grundprincipper, vil danne grundlaget for fremtidige initiati-ver i EU baseret på klare mål og evalueringsmidler. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstater-ne, Rådet og Kommissionen til at fremme den strukturelle udveksling af erfaringer og oplysningerom integration støttet gennem udviklingen af et alment tilgængeligt websted på internettet.1.6. Den eksterne dimension af asyl og migration1.6.1. Partnerskab med tredjelandeAsyl og migration er ifølge deres natur spørgsmål af international karakter. EU's politik bør tagesigte på, eventuelt under anvendelse af eksisterende fællesskabsmidler, at bistå tredjelande - i fuldtpartnerskab - i deres bestræbelser på at forbedre deres kapacitet med hensyn til håndtering af migra-tionsstrømme og beskyttelse af flygtninge, forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, op-lysning om lovlige migrationskanaler, håndtering af flygtningesituationer gennem bedre adgang tilholdbare løsninger, opbygning af grænsekontrolkapacitet, øgning af dokumentsikkerheden og tack-ling af hjemsendelsesproblematikken.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet Europæiske Råd erkender, at en utilstrækkelig håndtering af migrationsstrømmene kan føre tilhumanitære katastrofer. Det ønsker at udtrykke sin dybeste bekymring over de menneskelige trage-dier, der udspiller sig på Middelhavet, når indvandrere forsøger at rejse ulovligt ind i EU. Det op-fordrer alle stater til at styrke samarbejdet om at forhindre yderligere tab af menneskeliv.Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte processen med fuldstændigintegrering af migrationsspørgsmålet i EU's nuværende og kommende forbindelser med tredjelande.Det opfordrer Kommissionen til at fuldende integreringen af migrationsspørgsmålet i lande- og re-gionalstrategierne for alle relevante tredjelande senest i foråret 2005.Det Europæiske Råd erkender behovet for, at EU i en ånd af fælles ansvar bidrager til et mere til-gængeligt, retfærdigt og effektivt internationalt beskyttelsessystem i partnerskab med tredjelande ogsikrer adgang til beskyttelse og holdbare løsninger på det tidligst mulige stadium. Landene i hjem-og transitregionerne vil blive støttet i deres indsats for at øge kapaciteten med hensyn til beskyttelseaf flygtninge. I den forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd alle tredjelande til at tiltræde ogoverholde Genève-flygtningekonventionen.1.6.2. Partnerskab med hjemlande og -regionerDet Europæiske Råd tilslutter sig Kommissionens meddelelse om bedre adgang til holdbare løsnin-ger

1

og opfordrer Kommissionen til at udarbejde regionale beskyttelsesprogrammer på EU-plan ipartnerskab med de berørte tredjelande og i nært samråd og samarbejde med UNHCR. Disse pro-grammer skal bygge på de erfaringer, der gøres i pilotbeskyttelsesprogrammer, der skal igangsættesinden udgangen af 2005. Programmerne skal omfatte en række relevante instrumenter, der primærtfokuserer på kapacitetsopbygning, og et fælles genbosættelsesprogram for medlemsstater, der øn-sker at deltage i et sådant program.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesPolitikker, der sammenkæder migration, udviklingssamarbejde og humanitær bistand, bør værekonsekvente og bør udvikles i partnerskab og dialog med hjemlande og -regioner. Det EuropæiskeRåd udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der allerede er gjort, opfordrer Rådet til at udvikledisse politikker med særlig vægt på de grundlæggende årsager, push-faktorer og fattigdomsbekæm-pelse og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge konkrete og detaljerede forslag se-nest i foråret 2005.1.6.3. Partnerskab med transitlande og -regionerHvad transitlandene angår fremhæver Det Europæiske Råd behovet for et intensiveret samarbejdeog kapacitetsopbygning, både ved EU's sydlige og østlige grænser, så de pågældende lande bedrekan håndtere migrationsstrømmene og yde flygtninge passende beskyttelse. Lande, der viser ægtevilje til at opfylde deres forpligtelser i henhold til Genève-flygtningekonventionen, vil modtagestøtte til kapacitetsopbygning i nationale asylsystemer, grænsekontrol og bredere samarbejde ommigrationsspørgsmål.Forslaget til forordning om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument

1

udgørden strategiske ramme for intensivering af samarbejdet og dialogen om asyl og migration med na-bolande, bl.a. rundt om Middelhavet, og for iværksættelse af nye foranstaltninger. Det EuropæiskeRåd vil i den forbindelse gerne have en rapport om fremskridt og resultater inden udgangen af 2005.1.6.4. Hjemsendelses- og tilbagetagelsespolitikIndvandrere, som ikke har eller ikke længere har ret til at opholde sig lovligt i EU, skal vende hjempå frivillig basis eller om nødvendigt tvangshjemsendes. Det Europæiske Råd opfordrer til, at derudformes en effektiv udsendelses- og repatrieringspolitik, der bygger på fælles standarder, så perso-ner hjemsendes på en human måde og med fuld respekt for deres menneskerettigheder og værdig-hed.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet Europæiske Råd finder det vigtigt, at Rådet i begyndelsen af 2005 indleder drøftelser om mini-mumsstandarder for tilbagesendelsesprocedurer, herunder minimumsstandarder til støtte for en ef-fektiv national tilbagesendelsesindsats. Under udarbejdelsen af disse standarder bør man også tagehensyn til særlige betænkeligheder i forbindelse med opretholdelse af den offentlige orden og sik-kerhed. Det er nødvendigt at skabe sammenhæng mellem tilbagesendelsespolitikken og alle andreaspekter af Fællesskabets eksterne forbindelser med tredjelande, og der skal lægges særlig vægt påproblemet vedrørende statsborgere fra sådanne tredjelande, som ikke har pas eller andre identitets-dokumenter.Det Europæiske Råd opfordrer til,●●●●●●at der indføres et tættere samarbejde og gensidig teknisk bistandat forberedelserne til indførelse af en europæisk tilbagesendelsesfond indledesat der udarbejdes fælles integrerede lande- og regionsspecifikke tilbagesendelsesprogrammerat der oprettes en europæisk tilbagesendelsesfond inden 2007 på baggrund af evalueringen afden forberedende faseat der rettidigt indgås EF-tilbagetagelsesaftalerat Kommissionen omgående udnævner en særlig repræsentant for en fælles tilbagetagelsespo-litik.1.7. Håndtering af migrationsstrømme1.7.1. Grænsekontrol og bekæmpelse af ulovlig indvandringDet Europæiske Råd understreger vigtigheden af, at kontrollen ved de indre grænser afskaffes hur-tigt, at den gradvise indførelse af det integrerede system for forvaltning af de ydre grænser viderefø-res, og at kontrollen og overvågningen ved EU's ydre grænser skærpes. I denne forbindelse frem-hæver det behovet for solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunderfor så vidt angår de finansielle følger.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet Europæiske Råd anmoder indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at træf-fe alle nødvendige foranstaltninger til afskaffelse af kontrollen ved de indre grænser snarest muligt,forudsat at alle krav vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne er opfyldt, og efter at Schengen-informationssystemet (SIS II) er blevet operationelt i 2007. For at nå dette mål bør evalueringen afgennemførelsen af de regler, der ikke vedrører SIS II, indledes i første halvår af 2006.Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med oprettelsen af et europæisk agentur for forvaltningaf det operative samarbejde ved de ydre grænser den 1. maj 2005. Det beder Kommissionen fore-lægge Rådet en evaluering af agenturet inden udgangen af 2007. Evalueringen bør indeholde engennemgang af agenturets opgaver og en vurdering af, om agenturet bør beskæftige sig med andreaspekter af grænseforvaltningen, herunder et øget samarbejde med toldmyndighederne og andrekompetente myndigheder med ansvar for sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med varer.Kontrollen og overvågningen af de ydre grænser falder inden for de nationale grænsemyndighedersansvarsområde. For at støtte medlemsstaterne i tilfælde, hvor der er specifikke behov for kontrol ogovervågning af lange eller vanskelige strækninger ved de ydre grænser, og hvor medlemsstaternestår over for særlige, uforudsete omstændigheder som følge af et ekstraordinært migrationspres veddisse grænser, opfordrer Det Europæiske Råd dog:●Rådet til at oprette hold af nationale eksperter, der kan yde hurtig teknisk og operationel bi-stand til de medlemsstater, der anmoder om det, efter en fyldestgørende risikoanalyse fraGrænseforvaltningsagenturet og inden for rammerne heraf på grundlag af et forslag fra Kom-missionen om de relevante beføjelser og den nødvendige finansiering til sådanne hold, derskal forelægges i 2005●●Rådet og Kommissionen til at oprette en EF-grænseforvaltningsfond inden udgangen af 2006Kommissionen til straks efter ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser at fremsætte etforslag om at supplere den nuværende Schengen-evalueringsmekanisme med en tilsynsmeka-nisme, der sikrer, at medlemsstaternes eksperter inddrages fuldt ud, og som bl.a. omfatteruanmeldte inspektioner.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesVed ovennævnte gennemgang af agenturets opgaver og navnlig evalueringen af, hvordan holdene afnationale eksperter fungerer, bør der også tages stilling til, hvorvidt det er muligt at etablere et euro-pæisk system af grænsevagter.Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres fælles analyser af migrations-ruter og praksis i forbindelse med menneskesmugling og menneskehandel og af kriminelle net, deropererer på dette område, bl.a. inden for rammerne af Grænseforvaltningsagenturet og i tæt samar-bejde med Europol og Eurojust. Det opfordrer endvidere Rådet og Kommissionen til at sikre, at deretableres et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer i relevante tredjelande. Det EuropæiskeRåd bifalder i den forbindelse initiativer fra medlemsstaternes side vedrørende frivilligt samarbejdetil søs, navnlig om redningsoperationer, i overensstemmelse med national ret og folkeretten, herun-der eventuelt også et kommende samarbejde med tredjelande.Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om i 2005 at udarbejde en plan for opstil-ling af fælles standarder, bedste praksis og mekanismer til forebyggelse og bekæmpelse af menne-skesmugling.1.7.2. Biometri og informationssystemerHåndteringen af migrationsstrømmene, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring, bør styrkesgennem indførelse af sammenhængende sikkerhedsforanstaltninger, der på en effektiv måde kædervisumansøgningsprocedurerne sammen med procedurerne for ind- og udrejse ved de ydre grænser.Sådanne foranstaltninger har også betydning for kriminalitetsforebyggelse og -bekæmpelse, specieltterrorisme. For at nå dette mål er der brug for en sammenhængende tilgang og harmoniserede løs-ninger i EU med hensyn til biometriske identifikatorer og oplysninger.Det Europæiske Råd anmoder Rådet om at undersøge, hvordan effektiviteten og interoperabiliteteni EU's informationssystemer kan maksimeres i forbindelse med tacklingen af ulovlig indvandring,og hvordan grænsekontrollen og forvaltningen af systemerne kan forbedres på grundlag af en med-delelse fra Kommissionen om interoperabilitet mellem Schengen-informationssystemet (SIS II),Visum-informationssystemet (VIS) og Eurodac, der udsendes i 2005, idet der tages hensyn til nød-vendigheden af at finde den rette ligevægt mellem retshåndhævelsesformål og beskyttelsen af denenkeltes grundlæggende rettigheder.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet Europæiske Råd opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til ufortøvet at fortsættearbejdet med at integrere biometriske identifikatorer i rejsedokumenter, visa, opholdstilladelser,EU-borgernes pas og informationssystemer og til at forberede sig på at opstille minimumsstandar-der for nationale id-kort under hensyntagen til ICAO-standarderne.1.7.3. VisumpolitikDet Europæiske Råd understreger behovet for en videre udbygning af den fælles visumpolitik somdel af et system med flere niveauer, der skal lette den lovlige rejseaktivitet og tackle den ulovligeindvandring gennem yderligere harmonisering af national lovgivning og behandlingspraksis ved delokale konsulære missioner. Der bør på lang sigt oprettes fælles visumkontorer under hensyn tildrøftelserne om oprettelse af en tjeneste for EU's optræden udadtil. Det Europæiske Råd udtrykkertilfredshed med, at enkelte medlemsstater har taget initiativ til på frivillig basis at dele personale ogmidler i forbindelse med visumudstedelse.Det Europæiske Råd●opfordrer Kommissionen til som et første skridt at foreslå de ændringer, der er nødvendige forat styrke visumpolitikkerne yderligere og i 2005 forelægge et forslag om oprettelse af fællesasylansøgningscentre, bl.a. med fokus på mulige synergier i forbindelse med udviklingen afVIS, at revidere de fælles konsulære instrukser og forelægge det relevante forslag senest i2006●understreger betydningen af en hurtig gennemførelse af VIS, der skal starte med integreringenaf bl.a. alfanumeriske data og fotos inden udgangen af 2006 og biometriske data senest vedudgangen af 2007●●opfordrer Kommissionen til straks at fremsætte de nødvendige forslag med henblik på over-holdelse af den aftalte tidsfrist for gennemførelse af VISopfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at sikre, at alle medlemsstatersborgere snarest muligt kan rejse uden korttidsvisum til alle de tredjelande, hvis statsborgerekan rejse ind i EU uden visum

2.1. Bedre udveksling af oplysningerDet Europæiske Råd er overbevist om, at en styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed kræveren innovativ tilgang til grænseoverskridende udveksling af oplysninger om retshåndhævelse. Detbør ikke længere være et problem, at oplysninger krydser grænserne.Fra 1. januar 2008 bør udvekslingen af sådanne oplysninger foregå på nedennævnte betingelser medhensyn til disponibilitetsprincippet, hvilket betyder, at en retshåndhævelsesperson i en medlemsstat,som har brug for oplysninger for at kunne varetage sine opgaver, overalt i EU kan indhente disse ien anden medlemsstat, og at den retshåndhævende myndighed i den anden medlemsstat, der liggerinde med disse oplysninger, udleverer dem til det angivne formål under hensyntagen til behovene iforbindelse med den igangværende efterforskning i den pågældende stat.Uden at det griber ind i det igangværende arbejde

1

, anmodes Kommissionen om at forelægge for-slag til gennemførelse af disponibilitetsprincippet inden udgangen af 2005, idet følgende centralebetingelser overholdes nøje:●●●udvekslingen må kun finde sted med henblik på løsning af opgaver, der ligger inden for lo-vens rammerder skal være garanti for integriteten af de udvekslede datainformationskilder skal beskyttes og datahemmeligheden sikres på alle stadier under og efterudvekslingen

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles●●●der skal anvendes fælles standarder for adgang til dataene og fælles tekniske standarderdet skal kontrolleres, at bestemmelserne vedrørende databeskyttelse overholdes, og der skalsikres relevant kontrol før og efter udvekslingenenkeltpersoner skal beskyttes mod datamisbrug og have ret til at få ukorrekte oplysninger ret-tet.Metoderne til udveksling af oplysninger skal gøre fuld brug af ny teknologi og skal være tilpassethver enkelt type information, i givet fald gennem gensidig adgang til eller interoperabilitet mellemnationale databaser eller direkte (online) adgang, bl.a. for Europol, til eksisterende centrale EU-databaser såsom SIS. Nye centraliserede EU-databaser bør kun oprettes på grundlag af undersøgel-ser, der godtgør, at de udgør en ekstra gevinst.2.2. TerrorismeDet Europæiske Råd understreger, at en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme underfuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder kræver, at medlemsstaterne ikke begrænser deresaktiviteter til at opretholde deres egen sikkerhed, men at de også fokuserer på sikkerheden i EU somhelhed.Dette mål medfører,●at medlemsstater ikke kun udnytter deres efterretnings- og sikkerhedstjenester til at afværgetrusler mod deres egen sikkerhed, men også til i nødvendigt omfang at beskytte de andre med-lemsstaters indre sikkerhed●at en medlemsstat, der ligger inde med oplysninger om trusler mod andre medlemsstaters in-dre sikkerhed, omgående videregiver disse oplysninger til de kompetente myndigheder i disseandre medlemsstater, og●at medlemsstaterne sikrer, at der ikke opstår huller i overvågningen af personer eller varer, derer under sikkerhedstjenesternes overvågning i forbindelse med terrortrusler, når sådanne per-soner eller varer passerer en grænse.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesPå kort sigt skal alle elementer i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 og EU's hand-lingsplan for bekæmpelse af terrorisme gennemføres fuldt ud, og der skal navnlig gøres øget brug afEuropol og Eurojust, og EU's antiterrorkoordinator opfordres til at fremme sagen.I den forbindelse erindrer Det Europæiske Råd om sin opfordring til Kommissionen om at forelæg-ge et forslag til en fælles EU-strategi for anvendelse af passageroplysninger i forbindelse med græn-se- og luftfartssikkerhed og andre retshåndhævelsesformål

1

.Det høje informationsudvekslingsniveau mellem sikkerhedstjenesterne bør opretholdes. Det bør dogforbedres under hensyn til det overordnede disponibilitetsprincip som beskrevet i punkt 2.1 og medsærligt fokus på de specielle forhold, der gør sig gældende i forbindelse med sikkerhedstjenestersarbejdsmetoder, f.eks. behovet for at beskytte de metoder, der anvendes til indsamling af oplysnin-ger, samt informationskilderne, og for at sikre, at oplysningerne stadig behandles fortroligt efter ud-vekslingen.Fra 1. januar 2005 vil SitCen forsyne Rådet med strategiske analyser af terrortruslen baseret på ef-terretninger fra medlemsstaternes efterretnings- og sikkerhedstjenester og, når det er relevant, påoplysninger fra Europol.Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse affinansieringen af terrorisme. Det ser frem til at drøfte den sammenhængende overordnede strategi,som det vil få forelagt af generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen på mø-det i december 2004. Denne strategi skal give et bud på, hvordan de nuværende instrumenter f.eks.til overvågning af mistænkelige finansielle strømme og indefrysning af aktiver kan gøres mere ef-fektive, samt foreslå nye redskaber vedrørende pengetransaktioner og de institutioner, der er invol-veret heri.Kommissionen opfordres til at udarbejde forslag, der skal forbedre sikkerhedsforanstaltningerne iforbindelse med oplagring og transport af sprængstoffer og sikre industrielle og kemiske prækurso-rers sporbarhed.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet Europæiske Råd understreger også, at der er behov for at sikre passende beskyttelse og hjælp tilofrene for terrorisme.Inden udgangen af 2005 bør Rådet udvikle en langsigtet strategi med henblik på at tackle de fakto-rer, som bidrager til radikalisering og rekruttering i forbindelse med terroraktiviteter.Alle de instrumenter, Den Europæiske Union har til sin rådighed, bør udnyttes konsekvent, så detcentrale mål - bekæmpelse af terrorisme - nås på alle fronter. Derfor bør RIA-ministrene, forsamleti Rådet, spille en ledende rolle under hensyn til de opgaver, der henhører under Rådet (almindeligeanliggender og eksterne forbindelser). Kommissionen bør gennemgå fællesskabslovgivningen i tidetil, at den kan tilpasses sideløbende med foranstaltninger, der vil blive vedtaget til bekæmpelse afterrorisme.Den Europæiske Union vil øge sin terrorbekæmpelsesindsats yderligere i forbindelse med den eks-terne dimension af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. I denne forbindelse opfordresRådet til sammen med Europol og det europæiske grænseforvaltningsagentur at oprette et net af na-tionale eksperter i forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og i grænsekontrol, der skal imøde-komme anmodninger fra tredjelande om teknisk bistand med uddannelse og oplæring af deres myn-digheder.Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge midlerne til finansiering afkapacitetsopbyggende projekter i tredjelande til bekæmpelse af terrorisme og sikre, at den råderover tilstrækkelig ekspertise til at gennemføre disse projekter effektivt. Rådet opfordrer også Kom-missionen til at sikre, at der ved den foreslåede revision af de eksisterende instrumenter vedrørendebistand til tredjelande afsættes tilstrækkelige midler til at sikre en hurtig, fleksibel og målrettet bi-stand til bekæmpelse af terrorisme.2.3. PolitisamarbejdeEn effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og anden grov kriminalitetog terrorisme kræver et intensiveret praktisk samarbejde mellem medlemsstaternes politi- og told-myndigheder og med Europol samt bedre udnyttelse af de nuværende instrumenter på området.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet Europæiske Råd opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sætte Europol i stand til i sam-arbejde med Eurojust at spille en central rolle i bekæmpelsen af grov grænseoverskridende (organi-seret) kriminalitet og terrorisme gennem●●●ratificering og effektiv gennemførelse af de nødvendige retlige instrumenter inden udgangenaf 2004

1

levering af alle nødvendige oplysninger af høj kvalitet til Europol i god tidtilskyndelse til et godt samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder og Europol.

Fra 1. januar 2006 skal Europol have skiftet sine situationsrapporter om kriminalitet ud med årligetrusselsvurderinger om grove former for organiseret kriminalitet på basis af oplysninger fra med-lemsstaterne og input fra Eurojust og taskforcen af politichefer. Rådet bør benytte disse analyser tilat opstille årlige strategiske prioriteter, der kan tjene som retningslinjer for den videre indsats. Dettebør være næste skridt hen imod målet om at få opstillet og gennemført en metodologi for efterret-ningsstyret retshåndhævelse på EU-plan.Medlemsstaterne bør udpege Europol som EU's centralkontor for bekæmpelse af euro-falskmønt-neri efter bestemmelserne i Genève-konventionen fra 1929.Rådet bør vedtage den europæiske lov om Europol, jf. forfatningstraktatens artikel III-276, så hur-tigt som muligt efter forfatningstraktatens ikrafttræden og senest den 1. januar 2008, under hensyntil alle de opgaver, som Europol pålægges.Indtil da må Europol forbedre sin funktionsmåde under fuld udnyttelse af samarbejdsaftalen medEurojust. Europol og Eurojust skal hvert år aflægge rapport til Rådet om deres fælles erfaringer ogspecifikke resultater. Endvidere bør Europol og Eurojust tilskynde til brug af og deltagelse i med-lemsstaternes fælles efterforskningshold.

Europol-protokoller: protokollen af 30. november 2000 om ændring af artikel 2 og bilaget tilEuropol-konventionen, EFT C 358 af 13.12.2000, s. 1, protokollen af 28. november 2002 omprivilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vi-cedirektører og personale, EFT C 312 af 16.12.2002, s. 1, og protokol af 27. november 2003om ændring af Europol-konventionen, EUT C 2 af 6.1.2004. Konventionen af 29. maj 2000om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne, EFT C 197, 12.7.00, s. 1 medtilhørende protokol af 16. oktober 2001, EFT C 326, 21.11.01, s. 2 samt rammeafgørelse2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold, EFT L 162 af 20.6.02, s. 1.31

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesMedlemsstaterne har kun begrænsede erfaringer med brug af fælles efterforskningshold. Hver med-lemsstat bør udpege en national ekspert for at tilskynde til brug af sådanne hold og til udveksling aferfaringer om bedste praksis.Rådet bør udarbejde fælles principper for grænseoverskridende samarbejde mellem politi og told-væsen. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om udbygning afSchengen-reglerne med hensyn til grænseoverskridende operationelt politisamarbejde.Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at forbedre kvaliteten af deres retshåndhævelsesdata med bi-stand fra Europol. Europol bør endvidere rådgive Rådet om, hvordan dataene kan forbedres. Euro-pols informationssystem bør etableres og gøres operationsklar omgående.Rådet opfordres til at tilskynde til udveksling af bedste praksis inden for efterforskningsteknik somdet første skridt hen imod udviklingen af fælles efterforskningsteknikker, jf. forfatningstraktatensartikel III-257, specielt inden for kriminalistik og it-sikkerhed.Politisamarbejdet mellem medlemsstaterne er i en række sager blevet mere effektivt, idet man harlettet samarbejdet om specifikke opgaver mellem de berørte medlemsstater, når det har været rele-vant gennem oprettelse af fælles efterforskningshold, og når det har været nødvendigt med støtte fraEuropol og Eurojust. I bestemte grænseområder er tættere samarbejde og bedre koordinering deneneste måde til at tackle kriminalitet og trusler mod offentlig og national sikkerhed.Styrkelse af politisamarbejdet kræver mere fokus på gensidig tillid og tillidsskabende foranstaltnin-ger. I et udvidet EU bør der gøres en særlig indsats for at forbedre forståelsen af, hvordan medlems-staternes retssystemer og organisationer arbejder. Rådet og medlemsstaterne bør inden udgangen af2005 i samarbejde med Cepol udvikle standarder og moduler for uddannelseskurser for medlems-staternes politiembedsmænd om de praktiske aspekter af EU-samarbejdet om retshåndhævelse.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesKommissionen anmodes om, i tæt samarbejde med Cepol og inden udgangen af 2005, at udarbejdesystematiske udvekslingsprogrammer for politimyndighederne med henblik på at opnå en bedre for-ståelse af, hvordan de forskellige medlemsstaters retssystemer og organisationer fungerer.Endelig bør der med henblik på at forbedre den interne sikkerhed i Den Europæiske Union også ta-ges hensyn til erfaringerne fra eksterne politioperationer.2.4. Krisestyring inden for Den Europæiske Union med grænseoverskridende virkningerDet Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 den europæiske sikkerhedsstrategi, som oprid-ser de globale udfordringer, hovedtruslerne, de strategiske mål og politiske konsekvenser med hen-blik på et sikkert Europa i en bedre verden. Et væsentligt element deri er at varetage den indre sik-kerhed i Den Europæiske Union, specielt i relation til eventuelle større interne kriser med grænse-overskridende virkninger, der berører borgerne, den vitale infrastruktur og den offentlige orden ogsikkerhed. Først da vil EU-borgerne og den vitale infrastruktur få den optimale beskyttelse i tilfældeaf f.eks. et kemisk, biologisk , radiologisk eller nukleart uheld.Effektiv styring af grænseoverskridende kriser inden for EU kræver ikke blot en styrkelse af dennuværende indsats inden for civilbeskyttelse og vital infrastruktur, men også en effektiv håndteringaf aspekter vedrørende den offentlige orden og sikkerhed i forbindelse med sådanne kriser og koor-dinering mellem disse områder.Derfor anmoder Det Europæiske Råd Rådet og Kommissionen om inden for deres eksisterendestrukturer og med fuld respekt for de nationale beføjelser at oprette integrerede og koordineredeEU-krisestyringsordninger i forbindelse med kriser med grænseoverskridende virkninger inden forEU, som skal være implementeret senest den 1. juli 2006. Ordningerne bør mindst omfatte følgendespørgsmål: videre evaluering af medlemsstaternes kapaciteter, lagre, uddannelse, fælles øvelser ogoperationelle planer for civil krisestyring.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles2.5. Operationelt samarbejdeDet skal sikres, at de retshåndhævende og andre myndigheders operationelle aktiviteter inden foralle dele af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt overvågningen af de strategiskeprioriteter, Rådet fastsætter, bliver koordineret.Med henblik herpå opfordres Rådet til at forberede nedsættelsen af en komité for den indre sikker-hed, jf. forfatningstraktatens artikel III-261, bl.a. ved at fastlægge komitéens arbejdsområde, opga-ver, beføjelser og sammensætning, så den kan nedsættes så hurtigt som muligt efter forfatningstrak-tatens ikrafttræden.For at indsamle praktiske erfaringer med koordineringen indtil da opfordres Rådet til at afholde etfælles møde hvert halve år mellem formændene for Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Græn-ser og Asyl (SCIFA) og Artikel 36-Udvalget og repræsentanter for Kommissionen, Europol, Euro-just, Grænseforvaltningsagenturet, taskforcen af politichefer og SitCen.2.6. KriminalitetsforebyggelseKriminalitetsforebyggelse er uløseligt forbundet med arbejdet med at oprette et område med frihed,sikkerhed og retfærdighed. EU har derfor brug for et effektivt redskab til at støtte medlemsstaterneskriminalpræventive indsats. Derfor bør Det Europæiske Kriminalpræventive Net gøres mere profes-sionelt og styrkes. Da forebyggelse er et vidtrækkende begreb, er det væsentligt at fokusere på deforanstaltninger og prioriteter, der har den største nytteværdi for medlemsstaterne. Det EuropæiskeKriminalpræventive Net bør bistå Rådet og Kommissionen med ekspertise og viden med henblik påat udforme effektive kriminalpræventive politikker.Det Europæiske Råd bifalder i den forbindelse Kommissionens initiativ til at indføre EU-instrumenter til indsamling, analyse og sammenligning af information om kriminalitet og viktimise-ring og disse fænomeners respektive tendenser i medlemsstaterne under anvendelse af nationale sta-tistikker og andre informationskilder som vedtagne indikatorer. Eurostat bør have til opgave at defi-nere disse data og indsamle dem fra medlemsstaterne.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet er vigtigt at beskytte offentlige organisationer og private virksomheder mod organiseret krimi-nalitet ved hjælp af administrative og andre foranstaltninger. Der bør lægges særlig vægt på syste-matiske undersøgelser af kapitalbesiddelser i fast ejendom som et værktøj i bekæmpelsen af organi-seret kriminalitet. Private og offentlige partnerskaber er et betydningsfuldt værktøj. Kommissionenopfordres til at forelægge relevante forslag herom i 2006.2.7. Organiseret kriminalitet og korruptionDet Europæiske Råd bifalder udviklingen af et strategisk koncept for tackling af grænseoverskri-dende organiseret kriminalitet på EU-plan og anmoder Rådet og Kommissionen om at videreudvik-le konceptet og gøre det operationelt sammen med andre partnere såsom Europol, Eurojust, taskfor-cen af politichefer, EUCPN og Cepol. I den forbindelse bør der ses nærmere på spørgsmål vedrø-rende korruption og forbindelsen mellem korruption og organiseret kriminalitet.2.8. Den europæiske narkotikastrategiDet Europæiske Råd understreger betydningen af, at narkotikaproblemet tackles efter en sammen-hængende, afbalanceret og tværfaglig strategi, som spænder over forebyggelses-, bistands- og reha-biliteringspolitikken i forbindelse med narkotikaafhængighed, politikken for bekæmpelse af ulovlignarkotikahandel, prækursorer og hvidvaskning af penge samt styrkelse af det internationale samar-bejde.Den europæiske narkotikastrategi for 2005-2012 vil blive føjet til programmet, når den er vedtagetpå Det Europæiske Råds møde i december 2004.

Det Europæiske Råd understreger behovet for yderligere at fremme arbejdet med skabelsen af etEuropa for borgerne og den væsentlige rolle, som oprettelsen af et europæisk retligt område vil spil-le i denne henseende. Der er allerede gennemført en række foranstaltninger. Der bør gøres en yder-ligere indsats for at lette adgangen til domstolene og retligt samarbejde samt fuld anvendelse afgensidig anerkendelse. Det er af særlig betydning, at grænserne mellem landene i Europa ikke læn-gere udgør en hindring for bilæggelse af civilretlige tvister eller indbringelse af sager for domstole-ne og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles3.1. DomstolenDet Europæiske Råd fremhæver Domstolens betydning i det relativt nye område med frihed, sik-kerhed og retfærdighed og glæder sig over, at forfatningstraktaten udvider Domstolens beføjelserbetydeligt på dette område.Af hensyn til EU-borgerne, og for at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed kan fungeregnidningsløst, bør retlige spørgsmål, der forelægges Domstolen, behandles hurtigt, og det er derfornødvendigt, at Domstolen kan reagere hurtigt som anført i forfatningstraktatens artikel III-369.I denne sammenhæng og med henblik på forfatningstraktaten bør det overvejes at skabe en løsning,der tager sigte på hurtig og hensigtsmæssig behandling af anmodninger om præjudicielle afgørelserinden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor det er relevant, gennem en ændringaf Domstolens statut. Kommissionen opfordres til - efter høring af Domstolen - at forelægge et for-slag herom.3.2. Tillidsskabende foranstaltninger og gensidig tillidBåde det strafferetlige og civilretlige samarbejde kan styrkes yderligere ved at skabe større gensidigtillid og gradvis udvikle en europæisk retskultur, der er baseret på mangfoldigheden i medlemssta-ternes retssystemer og på enhed i kraft af EU's lovgivning. I et udvidet EU bør gensidig tillid byggepå visheden om, at alle EU-borgere har adgang til et retssystem, der opfylder høje kvalitetsnormer.For at gøre det lettere at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse fuldt ud skal der indføresen ordning for objektiv og upartisk evaluering af gennemførelsen af EU-politikker på det retligeområde, samtidig med at domstolenes uafhængighed respekteres fuldt ud, og alle eksisterende EU-mekanismer overholdes.En styrkelse af den gensidige tillid kræver en aktiv indsats til forbedring af den gensidige forståelsemellem de judicielle myndigheder og de forskellige retssystemer. Netværk mellem de retlige orga-nisationer og institutioner, som f.eks. netværket for anklagere, Det Europæiske Net af Højesteretterog Det Europæiske Net for Retlig Uddannelse, bør støttes af EU.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesUdvekslingsprogrammer for de judicielle myndigheder vil lette samarbejdet og hjælpe med til atskabe gensidig tillid. Der bør systematisk inddrages et EU-element i uddannelsen af de judiciellemyndigheder. Kommissionen anmodes om snarest muligt at udarbejde et forslag med henblik påetablering, på grundlag af de eksisterende strukturer, af et effektivt europæisk net for uddannelse afjudicielle myndigheder inden for både civil- og strafferet, jf. forfatningstraktatens artikel III-269og III-270.3.3. Retligt samarbejde i kriminalsagerDette samarbejde bør søges forbedret ved at begrænse de nuværende retlige hindringer og styrkekoordineringen af efterforskningen. Med henblik på at øge retsforfølgningens effektivitet, samtidigmed at der sikres en forsvarlig retspleje, bør man være særlig opmærksom på mulighederne for atkoncentrere retsforfølgningen i grænseoverskridende multilaterale sager i én medlemsstat. Det erabsolut nødvendigt yderligere at udvikle det retlige samarbejde i kriminalsager med henblik på enpassende opfølgning af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols efterforsk-ning.Det Europæiske Råd erindrer i denne forbindelse om, at det er nødvendigt at ratificere og effektivt -uden forisnkelse - gennemføre de retlige instrumenter til forbedring af det retlige samarbejde i kri-minalsager som allerede nævnt i afsnittet om politisamarbejde.3.3.1. Gensidig anerkendelseDet samlede program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidiganerkendelse af afgørelser i straffesager, som omfatter afgørelser i alle faser af de strafferetlige pro-cedurer eller som på anden måde er relevante for sådanne procedurer, som f.eks. indsamling og an-erkendelse af bevismidler, kompetencekonflikter og ne bis in idem-princippet og fuldbyrdelse afendelige fængselsdomme eller andre (alternative) sanktioner

1

, bør suppleres, og man bør nærmereoverveje yderligere forslag i den forbindelse.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDen videre gennemførelse af gensidig anerkendelse, som er hjørnestenen i det retlige samarbejde,indebærer opstilling af ækvivalente standarder for proceduremæssige rettigheder i straffesager, derer baseret på undersøgelser af det eksisterende beskyttelsesniveau i medlemsstaterne, under behørighensyntagen til deres retlige traditioner. I denne forbindelse bør udkastet til rammeafgørelse om vis-se proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union vedtages inden udgangen af2005.Rådet bør inden udgangen af 2005 vedtage rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringsken-delse

1

. Kommissionen opfordres til at forelægge sine forslag om forbedring af udvekslingen af op-lysninger fra nationale registre over straffedomme og rettighedsfrakendelser, især for seksualfor-brydere, senest i december 2004, så Rådet kan vedtage dem inden udgangen af 2005. Disse forslagbør i marts 2005 følges op af et yderligere forslag til et edb-system for udveksling af oplysninger.3.3.2. Indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerneDet Europæiske Råd erindrer om, at traktaterne åbner mulighed for at fastsætte minimumsregler forvisse aspekter af retsplejen for at lette gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og lettepolitisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager med en grænseoverskridende dimension.Indbyrdes tilnærmelse af den materielle strafferet tjener samme formål og vedrører særlig groveforbrydelser med grænseoverskridende dimensioner. Forbrydelser, som er specifikt nævnt i trakta-terne, bør prioriteres.For at sikre en mere effektiv gennemførelse inden for de nationale systemer, bør det være RIA-ministrene, der inden for Rådet har ansvaret for at definere overtrædelser af straffeloven og fastlæg-ge strafferammerne generelt.3.3.3. EurojustEn effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og anden grov kriminalitetog terrorisme kræver samarbejde om og koordinering af efterforskningen og, hvor det er muligt,koncentrering af retsforfølgningen hos Eurojust i samarbejde med Europol.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesDet Europæiske Råd opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sætte Eurojust i stand til at ud-føre sine opgaver ved●●effektivt at gennemføre Rådets afgørelse om Eurojust inden udgangen af 2004

1

med særligvægt på de retlige beføjelser, de nationale medlemmer skal tillægges, ogat sørge for fuldt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder ogEurojust.Rådet bør på grundlag af et forslag fra Kommissionen vedtage den europæiske lov om Eurojust, jf.forfatningstraktatens artikel III-273, så snart forfatningstraktaten træder i kraft, men ikke senere end1. januar 2008, under hensyn til alle de opgaver, Eurojust pålægges.Indtil da skal Eurojust forbedre sin arbejdsmåde ved at fokusere på koordinering af multilaterale,grove og komplekse sager. Eurojust bør i sin årsrapport til Rådet medtage resultaterne og kvalitetenaf sit samarbejde med medlemsstaterne. Eurojust bør udnytte samarbejdsaftalen med Europol bedstmuligt og bør fortsætte samarbejdet med det europæiske retlige netværk og andre relevante partne-re.Det Europæiske Råd anmoder Rådet om at drøfte den videre udvikling af Eurojust på grundlag af etforslag fra Kommissionen.3.4. Civilretligt samarbejde3.4.1. Lettelse af de civilretlige procedurer på tværs af grænserneCivilretten, herunder familieretten, berører borgerne i deres dagligdag. Det Europæiske Råd læggerderfor stor vægt på, at det civilretlige samarbejde udbygges yderligere, og at programmet for gensi-dig anerkendelse, der blev vedtaget i 2000, gennemføres fuldt ud. Det politiske hovedmål på detteområde er, at grænserne mellem landene i Europa ikke længere må udgøre en hindring for bilæggel-se af civilretlige tvister eller indbringelse af sager for domstolene og fuldbyrdelse af civilretlige af-gørelser.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles3.4.2. Gensidig anerkendelse af afgørelserGensidig anerkendelse af afgørelser er et effektivt middel til at beskytte borgernes rettigheder ogsikre, at disse rettigheder kan gøres gældende på tværs af EU's grænser.Den videre gennemførelse af programmet for foranstaltninger vedrørende gensidig anerkendelse

1

skal derfor være en væsentlig prioritet i de kommende år, så det kan være afsluttet i 2011. Der børarbejdes aktivt videre med følgende projekter: lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt("Rom II") og kontraktlige forpligtelser ("Rom I"), et europæisk betalingspåbud og instrumenter foralternativ tvistbilæggelse og krav af mindre værdi. Ved fastlæggelsen af tidsplanen for afslutningenaf disse projekter skal der tages behørigt hensyn til det igangværende arbejde på relaterede områder.De nuværende instrumenter om gensidig anerkendelse bør gøres mere effektive ved hjælp af stan-dardiserede procedurer og dokumenter og ved opstilling af minimumsstandarder for visse aspekteraf retsplejen, som f.eks. forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter, sagsanlæg, domsfuld-byrdelse og omkostningsgennemsigtighed.For så vidt angår familie- og arveret anmodes Kommissionen om at forelægge følgende forslag:●●et udkast til instrument om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt,herunder retssikrende foranstaltninger og foreløbig fuldbyrdelse, i 2005en grønbog om lovvalgsregler på det arveretlige område, herunder spørgsmålet om retligkompetence, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på dette område, en europæ-isk arveattest og en mekanisme, der gør det muligt præcist at vide, om personer, der er bosat iDen Europæiske Union, har skrevet testamente, i 2005●●en grønbog om lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunderspørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse, i 2006, ogen grønbog om lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisser (Rom III), i 2005.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesGennemførelsen af programmet for gensidig anerkendelse bør ledsages af en grundig undersøgelseaf, hvordan de senest vedtagne instrumenter har virket. Resultatet af en sådan undersøgelse burdegive det nødvendige input til udarbejdelse af nye foranstaltninger.3.4.3. Styrkelse af samarbejdetFor at opnå en gnidningsløs anvendelse af instrumenter, der indebærer et samarbejde mellem retligeeller andre myndigheder, bør medlemsstaterne udpege forbindelsesdommere eller andre kompetentemyndigheder baseret i deres eget land. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan de anvende deres nationalekontaktpunkt i det europæiske civilretlige netværk. Kommissionen opfordres til at arrangere EU-workshops om anvendelsen af EU-retten og fremme samarbejdet mellem praktiserende jurister(som f.eks. fogeder og notarer) med henblik på udarbejdelse af bedste praksis.3.4.4. Sammenhæng i og forbedring af kvaliteten af EU-lovgivningenI aftaleretlige spørgsmål bør kvaliteten af den nugældende og fremtidige fællesskabsret forbedresgennem konsolidering, kodificering og rationalisering af de gældende juridiske instrumenter oggennem etablering af en fælles referenceramme. Der bør oprettes en ramme med henblik på at un-dersøge mulighederne for at udarbejde aftaleretlige standardvilkår og -standarder inden for hele EU,som kan anvendes af virksomheder og handelssammenslutninger i EU.Der bør træfes foranstaltninger til at give mulighed for at foretage en mere systematisk gennemgangaf kvaliteten af og sammenhængen mellem alle fællesskabsrettens instrumenter vedrørende civilret-ligt samarbejde.3.4.5. International retsordenKommissionen og Rådet opfordres indtrængende til at sørge for, at der er sammenhæng mellemEU-retten og den internationale retsorden og til også fremover at gå ind i tættere relationer og ettættere samarbejde med internationale organisationer som f.eks. Haagerkonferencen om Internatio-nal Privatret og Europarådet, bl.a. for at koordinere initiativer og få den bedste udnyttelse af syner-gien mellem disse organisationers aktiviteter og instrumenter og EU's instrumenter. Fællesskabetstiltræden af Haagerkonferencen bør afsluttes snarest muligt.

Det Europæiske Råd tillægger udviklingen af en sammenhængende ekstern dimension af EU's poli-tik for frihed, sikkerhed og retfærdighed en stadig stigende betydning.Foruden de aspekter, der allerede er behandlet i de foregående kapitler, anmoder Det EuropæiskeRåd Kommissionen og generalsekretæren/den højtstående repræsentant om inden udgangen af 2005at forelægge Rådet en strategi, der omfatter alle de eksterne aspekter af EU's politik for frihed, sik-kerhed og retfærdighed, og som byger på de foranstaltninger, der er beskrevet i dette program. Den-ne strategi skal afspejle EU's særlige forhold til tredjelande, grupper af lande og regioner og fokuse-re på de specifikke behov for samarbejde med dem på RIA-området.Alle EU's beføjelser, herunder forbindelserne udadtil, bør udnyttes på en integreret og sammenhæn-gende måde med henblik på at etablere området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der bør ta-ges hensyn til følgende retningslinjer

1

: eksistensen af interne politikker er den vigtigste begrundelsefor en indsats udadtil; behov for merværdi i relation til de projekter, som medlemsstaterne gennem-fører; bidrag til de generelle politiske mål for EU's udenrigspolitik; mulighed for at nå målene indenfor en rimelig tidshorisont; mulighed for langsigtet indsats.________________________

Det Europæiske Råd udtrykte stor tilfredshed med, at den midlertidige irakiske regering den28. juni 2004 fik overdraget fuld suverænitet. Det bekræftede på ny sit tilsagn om at støttegennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1546 og FN's aktiviteter i Irak. Det Euro-pæiske Råd gav udtryk for EU's fulde støtte til den politiske overgangsproces hen imod enforfatningsmæssigt valgt irakisk regering. Det hilser ethvert skridt velkomment, som den mid-lertidige irakiske regering tager med henblik på at opnå en bredere deltagelse af de politiskefløje i Irak for således at bidrage til en vellykket politisk proces og en løsning af problemernei Irak. Det valg, der er planlagt til at finde sted i januar 2005, er et vigtigt skridt i denne pro-ces, og Det Europæiske Råd noterede sig betydningen af EU's fortsatte støtte til dette valg ogtil det valg, der er planlagt til december 2005.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles4.EU vil anvende dialogen med Irak og dets naboer til at tilskynde til fortsat regionalt engage-ment og støtte til forbedring af sikkerheden og til den politiske proces og genopbygningspro-cessen i Irak, som er baseret på inddragelse af alle parter, demokratiske principper, respekt formenneskerettigheder og retsstatsprincippet samt støtte til sikkerheden og samarbejdet i regio-nen. Det Europæiske Råd gav i den anledning udtryk for tilfredshed med den internationalekonference den i Sharm-el-Sheikh, som EU vil deltage i, som endnu et skridt i bestræbelsernepå at støtte den politiske proces og genopbygningsprocessen i overensstemmelse med De For-enede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1546 (UNSCR 1546). EU vil støtte processen ogunderstreger nødvendigheden af, at der afholdes valg i januar 2005.5.Det Europæiske Råd fordømmer endnu en gang de terrorangreb, gidseltagninger og mord, derer begået i Irak. EU beklager, at terrorvoldskampagnen i Irak forlænger det irakiske folks li-delser og vanskeliggør politiske fremskridt og økonomisk genopbygning i Irak, og ser med til-fredshed på, at alle parter i henhold til UNSCR 1546 er forpligtet til at handle i overensstem-melse med folkeretten, herunder til effektivt at beskytte og fremme menneskerettighederne.6.Det Europæiske Råd henviste til Kommissionens meddelelse "Den Europæiske Union og Irak- Rammen for et engagement", som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i juni, og som inde-holder målene på mellemlangt sigt for udbygningen af forbindelserne mellem EU og Irak, ogtil skrivelsen fra den højtstående repræsentant Javier Solana og kommissær Chris Patten. DetEuropæiske Råd noterede sig, at der er gjort markante fremskridt i forholdet til Irak.7.Det Europæiske Råd erindrede om det bidrag på over 300 mio. EUR, som Fællesskabet harbevilget til humanitær bistand og genopbygningsstøtte i 2003-2004. Dette bidrag har fokuse-ret på genoprettelsen af væsentlige tjenester - vand, sanitet, uddannelse og sundhed - påfremme af beskæftigelsen og reduktion af fattigdommen samt på støtte til god regeringsførel-se, den politiske proces, civilsamfundet og menneskerettigheder. Flere medlemsstater har ogsåbidraget til Faciliteten for Den Internationale Genopbygningsfond for Irak (IRFFI).

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxelles8.Det Europæiske Råd hilste den fælles undersøgelsesmission med henblik på en mulig integre-ret politi- og retsstatsoperation for Irak velkommen og gennemgik dens rapport. Det Europæi-ske Råd anerkendte vigtigheden af at styrke strafferetssystemet i overensstemmelse med re-spekten for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettighe-der. Det noterede sig, at de irakiske myndigheder gerne ser, at EU bliver mere aktivt involve-ret i Irak, og at en styrkelse på strafferetsområdet vil imødekomme Iraks behov og prioriteter.9.Det Europæiske Råd var enigt i, at EU med fordel vil kunne bidrage til genopbygningen ogudviklingen af et stabilt, sikkert og demokratisk Irak gennem en integreret politi-, retsstats- ogcivilforvaltningsmission, der bl.a. kunne fremme et tættere samarbejde mellem de forskelligeaktører på strafferetsområdet og styrke højtstående og højpotentielle politi-, rets- og fængsels-embedsmænds forvaltningskapacitet samt forbedre færdighederne og procedurerne inden forden strafferetlige efterforskning i fuld respekt for retsstatsprincippet og menneskerettigheder-ne. En sådan mission skal være sikker, uafhængig og klart adskilt, men samtidig supplere dennuværende internationale indsats og give den merværdi samt udvikle synergier med Fælles-skabets og medlemsstaternes nuværende indsats. Det Europæiske Råd skønnede, at aktiviteteruden for Irak med forbindelseselementer i Irak er en mulighed på dette tidspunkt, men varenigt om, at der med hensyn til en mission i Irak skal findes en passende løsning på alle sik-kerhedsspørgsmål, før der kan træffes nogen form for afgørelse.10.Premierminister Ayad Allawis møde med Det Europæiske Råd har givet EU lejlighed til atfremme den politiske dialog med Irak og drøfte Iraks fremtid og styrkelsen af EU's engage-ment i Irak.11.Det Europæiske Råd forelagde Ayad Allawi en samlet pakke med EU-bistand til Irak. Dennepakke består af elementer fra såvel Fællesskabet som medlemsstaterne, herunder følgendeelementer:

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i BruxellesIrak vil få stillet en aftale mellem EU og Irak i udsigt, som skal afspejle den gensidige interes-se i at udvikle et partnerskab og fremme politisk og handelsmæssigt samarbejde mellem EUog Irak. Det Europæiske Råd anmodede Kommissionen om at indlede forberedelserne og omat samarbejde med den irakiske regering om målrettede bistandsprogrammer, der skal udviklebetingelserne for en sådan aftale. I den forbindelse opfordrede Det Europæiske Råd Kommis-sionen til i nødvendigt omfang og under passende hensyn til sikkerheden at øge sin tilstede-værelse i Bagdadi overensstemmelse med konklusionerne fra samlingerne i Rådet (almindelige anliggender ogeksterne forbindelser) i juli og september om, hvordan EU kan støtte forberedelsen af valg medfinansielle midler og personale i snævert samarbejde med FN, vil Fællesskabet yde endnu30 mio. EUR til valggruppen under Faciliteten for Den Internationale Genopbygningsfond forIrak (IRFFI), og har til hensigt at støtte valgprocessen yderligere gennem specifikke foranstalt-ninger, bl.a. ved at stille valgeksperter til rådighed for den uafhængige irakiske valgkommissionog ved at uddanne indenlandske observatører. Medlemsstaterne yder desuden støtte til forbere-delsen af valget gennem bilaterale bidrag. Da valget skal afholdes i januar, er det af afgørendebetydning, at denne bistand ydes omgående, således at den kan spille en rolle i processen forudfor valgetda EU lægger stor vægt på en aktiv FN-tilstedeværelse i Irak og støtter den ledende rolle, somFN skal spille med henblik på at fremme den politiske proces og genopbygningen af Irak, erEU's medlemsstater rede til at yde et betydeligt bidrag til finansieringen af den såkaldte "middlering" i FN's beskyttelsesstyrke i Irak efter henstilling fra FN's generalsekretær. Kommissionendrøfter fortsat et eventuelt finansielt fællesskabsbidrag til den såkaldte "inner ring" med FNet eksperthold vil formentlig blive udsendt inden udgangen af november 2004 for at fortsættedialogen med de irakiske myndigheder, for at påbegynde den indledende planlægning af eteventuelt integreret politi-, retsstats- og civilforvaltningsmission, der forventes indledt efter val-get i januar 2005, og navnlig for at vurdere, hvilke sikkerhedsbehov der straks skal opfyldesmed henblik på en sådan mission. Der bør også opfordres til dialog med andre lande i regionenom disse og andre spørgsmål.

Formandskabets konklusioner - den 4.-5. november 2004 i Bruxellesen fortsat gennemførelse af humanitær bistand og genopbygningsstøtte; hovedparten af midlernefra Fællesskabet og medlemsstaterne vil fortsat blive stilet til IRFFIIrak er omfattet af EU's generelle toldpræferenceordning og bør tilskyndes til at gøre det for-nødne for at få gavn af denne præferenceordning. Det Europæiske Råd henviste til Kommissio-nens tilbud til den midlertidige irakiske regering om at iværksætte GSP-præferencerne over forIrak. Så snart forholdene tillader det, bør Europa-Kommissionen samarbejde med den irakiskeforvaltning om at oprette det administrative samarbejdssystem, der er en forudsætning for, atordningen kan fungereen fortsat indsats fra medlemsstaternes side for at udveksle synspunkter om gæld og tilhørendeøkonomipolitisk konditionalitet. Adskillige af EU's medlemsstater deltager i de igangværendeforhandlinger i Paris-klubben om Iraks gæld. Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med, aten mission fra det irakiske finansministerium vil aflægge et besøg i Paris-klubben i november.