Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
ABJ/ J.nr. 221-780
Folketingets Lov- og Parlamentssekretariat
Dato: 13. oktober 2004
Under henvisning til Folketingets brev af 6. oktober 2004 følger hermed i 80
eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål nr. S
89, stillet af Jens Peter
Vernersen (S).
Spørgsmål nr. S 89:
Vil ministeren, da rengøring hver tredje uge til visiterede til hjemmehjælp er en følge af
regeringens udgiftsloft over for kommunerne, oplyse, hvilke initiativer der vil blive taget
for at sikre, at intervallerne for rengøring bliver anstændige?
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at det er kommunalbestyrelsen i den enkelte
kommune, der har både det økonomiske og indholdsmæssige ansvar for tilrettelæggelsen
af de sociale tilbud til ældre, herunder tilrettelæggelsen af hjemmehjælpen i kommunen.
Det er ikke regeringen eller socialministeren, der fastlægger de enkelte kommuners
serviceniveau. Men der skal ikke være tvivl om, at regeringen har fokus på de ældres
forhold. Derfor har kommunerne siden regeringens tiltrædelse fået tildelt ekstra 500 mio.
kr. årligt til hjemmehjælp og ældreområdet generelt.
Regeringen har altså afsat flere penge til ældreområdet og en ny undersøgelse, foretaget
af regeringen og KL, dokumenterer, at kommunerne har anvendt pengene til formålet.
Jeg skal i øvrigt henvise til besvarelsen af S 88, hvoraf det fremgår, at jeg videresender
spørgsmålene S 88 og S 89 samt mine besvarelser til statsamtmanden i Århus.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at der ikke må være tvivl om, at borgerne skal
have den hjælp, de har behov for. Afgørelserne om hjælp skal altid afspejle den enkelte
borgers konkrete og individuelle behov for hjælp uanset hvilket serviceniveau,
kommunen har fastlagt.