Skriftlig redegørelse

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

Landdistriktsredegørelse 2004 af 16/12 04.

(Redegørelse nr. R 8).

Indenrigs- og sundhedsministeren

(Lars Løkke Rasmussen) og

fødevareministeren

(HansChristian Schmidt):1. INDLEDNINGLanddistriktsredegørelsen for 2004 afgives af indenrigs– og sundhedsministeren ogfødevareministeren i fællesskab. Formålet er at gøre status for udviklingen i de danskelanddistrikter, og herunder at følge op på folketingsvedtagelsen V85 fra 2003 om årsagerne til atforskellige typer af landdistrikter oplever forskellige vækstforløb. Endvidere redegøres der forregeringens initiativer på tværs af sektorområderne til fremme af udviklingen i de tyndt befolkedeområder.Regeringens overordnede målsætning er, at alle områder af landet bliver attraktive områder forudvikling og bosætning, således at der kan oppebæres en geografisk spredning af befolkningen ogden økonomiske aktivitet.Den aktuelle samfundsudvikling sætter landdistrikterne under pres, og der er behov for atfokusere indsatsen yderligere, herunder ikke mindst behov for at udvikle og skabe rammerne for etbredere erhvervsgrundlag. Regeringen ønsker en flersidig anvendelse af landbrugsjorden underhensyn til natur, miljø og landskabelige værdier samt fortsat bosætning og udvikling ilanddistrikterne.Mange hensyn på tværs af sektorer har betydning for en vellykket landdistriktspolitik. Der er iøget omfang behov for videndeling, information og koordination mellem aktører medlanddistriktsinitiativer.Regeringen vil derfor styrke den fremadrettede centrale indsats for landdistrikterne både på detpolitiske og administrative niveau. Her er samarbejdet mellem Indenrigs- og Sundhedsministerietsamt Fødevareministeriet om denne redegørelse kun ét af flere tiltag.Regeringen etablerer et rådgivende udvalg bredt sammensat af landdistriktsaktører, som kanservicere alle ministre med arbejdsområder der har landdistriktsaspekter. Endvidere er der nedsat etministerudvalg, som bl.a. skal drøfte sigtelinierne for anvendelsen af EU-midlerne tillanddistriktsprogrammet.Landdistriktsudviklingen vil i de kommende år kunne blive præget af kommunalreformensimplementering, og i den proces er det vigtigt at sikre, at landdistriktsdagsordenen får tilstrækkeligopmærksomhed, ligesom at nærdemokratiet kan udvikles på nye måder. Endvidere skal EU’slanddistriktsforordning fornys for perioden efter 2006.Kommunalreformen er sammen med de udfordringer, som generelt knytter sig tillanddistriktsdagsordenen, herunder EU’s landdistriktsprogram, udgangspunktet for den indsats, sombeskrives i denne redegørelse.

2. LANDDISTRIKTER MED FORSKELLIGE VÆKSTFORLØBDer har i de senere år været stigende fokus på, at landdistrikter ikke er ens, og at forskellene bl.a.forklares ved den geografiske beliggenhed. Folketinget vedtog i april 2003 (V85), at denneredegørelse skal kortlægge og redegøre for udviklingen i forskellige typer af landdistrikter medhenblik på at belyse årsager til forskellige vækstforløb. En nærmere talmæssig belysning samtdefinitioner af landdistrikter og kommunegrupper er uddybet i bilag 1, 2 og 3 (ikke optrykt her) tilredegørelsen.2.1 Vækstforløb i forskellige typer af landdistrikterLanddistrikterne er i disse år under hastig forandring. Der sker både ændringer i befolkningstallet, ibefolkningssammensætningen og ikke mindst i erhvervsstrukturen. Her redegøres der for deforskellige udviklingstræk, som de udmønter sig i forskelligetyper af landdistrikter.Samlet set har der i de seneste 10 år været en gennemsnitlig årlig befolkningsvækst ilanddistrikterne og små lokalsamfund på 0,14 pct. mod en befolkningsvækst i landet som helhed på0,39 pct.Befolkningsmæssigt er der store forskydninger mellem de forskellige landdistriktstyper. Såledeshar landdistrikterne i landets udkantskommuner i 10 års perioden oplevet et fald i antallet afindbyggere, mens andre landdistrikter har haft befolkningsvækst. Særligt landdistrikterne omkringde store byer og i hovedstadsområdet har oplevet en væsentlig befolkningstilvækst. Landdistrikterneomkring hovedstadsområdet har endog haft en større befolkningsvækst end kommunerne somhelhed.Landdistrikterne har gennemgået store forandringer i erhvervsstrukturen. Isoleret set ererhvervsstrukturen i landdistrikter i dag – uanset beliggenhed – nogenlunde ens, menkonsekvenserne af de forholdsvis markante ændringer i erhvervsstrukturen er mest mærkbare i deområder, hvor landdistriktet udgør størstedelen af områdets erhvervsstruktur.Dette er særligt tilfældet for landdistrikter i udkants- og landkommuner, som kun har haft enbeskeden vækst eller direkte tilbagegang i antallet af beskæftigede i lokalområdet. Tilbagegangen iantallet af lokale arbejdspladser modsvares dog ikke af et tilsvarende fald i beskæftigelsen for dem,der bor i landdistrikterne. Det er en afspejling af, at der i stigende omfang pendles ud aflanddistriktet. Samlet har landdistrikterne i de seneste 10 år haft vækst i antallet af arbejdspladser.Det skal pointeres, at den lavere vækst i antallet af arbejdspladser i visse landdistrikter ikkegenfindes i indkomstudviklingen per indbygger. Selv om der er niveauforskelle, således at detstørste indkomstniveau findes i og omkring hovedstaden og de store byer, har den vigendebeskæftigelse i langt den overvejende del af de mindre bynære landdistrikter således ikke sat sigspor i den generelle indkomstudvikling.Forskelle i udvikling mellem de forskellige typer af landdistrikter rejser derfor umiddelbart ikkeproblemer i relation til fordelingen af indkomst – og i næste række velstand og velfærd – imellempersoner og husholdninger i befolkningen. Derimod kan der være grund til opmærksomhed set iforhold til målsætningen om en geografisk spredning af den økonomiske aktivitet i landet somhelhed og i relation til udviklingsforløbet i de enkelte områder, ligesom der kan være grund til atoverveje fokus i indsatserne.2.2 Årsager til forskelle i udviklingsforløbSamlet er befolkningen og udviklingen i befolkningstallet både et udtryk – men også afgørende –for, om landdistrikterne betragtes som attraktive og socialt og økonomisk bæredygtige på længeresigt.Befolkningsudviklingen har imidlertid en snæver sammenhæng med beskæftigelsesudviklingenfor de bosiddende i landdistriktet. Her varierer vilkårene for udvikling med de forskellige typer af

landdistrikter, hvilket kan bidrage til forklaring af de forskellige vækstforløb.For det førstekan der være forskelle med hensyn til, i hvilket omfang virksomheder,arbejdstagere og lokalsamfundet er i stand til at omstille sig og finde alternative kilder til vækst ogbeskæftigelse. Det er udfordringen, når den hidtidige erhvervsstruktur ikke kan levere nyearbejdspladser, men tværtimod oplever vigende beskæftigelse. Særligt gælder dette i landetsudkantsområder, hvor en lokal beskæftigelse er betinget af et lokalt arbejdsmarked, dapendlingsmulighederne er begrænsede.En måde at omstille sig på er ved at etablere nye arbejdspladser i eksisterende erhverv eller ved atstarte noget nyt. Nye virksomheder kan være med til at forme en ny erhvervsstruktur ved fx attiltrække nye kompetencer til et område eller ved udnytte områdets ressourcer på en ny måde. Derer dog i udkantskommunerne en lavere etableringsrate end i andre områder, hvilket kan væremedvirkende årsag til, at landdistrikterne i disse områder har sværere ved at omstille sig.For det andeter befolkningsstrukturen i området i sig selv af betydning for vækstmulighederne.En skæv befolkningssammensætning – både aldersmæssigt og socialt – kan således give særligeudfordringer i at skabe rammerne for at styrke lokale erhvervsmæssige aktiviteter og dermedbeskæftigelsen. Selv om befolkningssammensætningen i visse landdistrikter kan udvise en sådanskæv befolkningssammensætning har landdistrikterne generelt ikke det problem. Det bemærkesdog, at den fordel landdistrikterne i udkantsområderne tidligere havde i forhold til de bynæreområder i kraft af en forholdsvis mindre andel af personer med en svag tilknytning tilarbejdsmarkedet er mindsket i de senere år.For det tredjekan uddannelsesniveauet være medvirkende årsag til et svagere vækstforløb i demere udkantsprægede typer af landdistrikter. Trods et generelt stigende uddannelsesniveau, er der ilanddistrikterne og i udkantsområderne relativt flere, som ikke har en kompetencegivendeuddannelse. Personer med lav uddannelse er ofte beskæftiget i industrien ogfremstillingserhvervene, som ofte har stor lokal betydning for den samlede beskæftigelse i de tyndtbefolkede områder. Globaliseringen udfordrer også disse erhverv. Et udslag heraf kan være atvirksomheder fusionerer og koncentrerer produktionen – eller eventuelt udflytter produktionen tillande med lavere lønomkostninger. I denne sammenhæng vil en arbejdsstyrke med et højtkompetenceniveau uddannelsesmæssigt stå stærkere end en arbejdsstyrke med færre veluddannede.Det bør dog også tages i betragtning, at der uanset et lands generelle uddannelsesniveau altid vilopstå en vis arbejdsdeling mellem områder med erhverv, som kræver et forholdsvis højtuddannelsesniveau og områder med mindre krav til uddannelsen, men eventuelt med færdigheder,som i højere grad er erhvervet på jobbet og ikke direkte kan aflæses af de formelleuddannelsesmæssige kompetencer.For det fjerdeer mulighederne for pendling af rent geografiske årsager stærkt varierende mellemtyper af landdistrikter. Pendlingsmulighederne afhænger både af landdistriktets geografiskebeliggenhed, infrastrukturen og de økonomiske vilkår for transporten. Bynære landdistrikter medgode pendlingsmuligheder har således, jf. også ovenfor, de bedste muligheder for eventuelt alene atsatse på at være et bosætningssted.Endelig er derfor det femteet regionalt element i et landdistrikts udvikling. Dette kan væreforklaringen på, at det i analysen af problemstillingen vedrørende vækstforklaringer mellem typer aflanddistrikter har vist sig vanskeligt at identificere forklaringer på kommuneniveau. Nutidensarbejdsmarked og erhvervsstruktur er således i høj grad regionalt defineret og påvirket af deregionale rammebetingelser.På trods af de nævnte forklaringsbidrag til forskelle i vækstforløb bør det dog ikke overses, at heltlokale forhold og omstændigheder vil kunne spille en afgørende rolle for den befolkningsmæssigeog beskæftigelsesmæssige udvikling i det konkrete landdistrikt.Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter er således på opdrag af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet netop nu ved at undersøge, hvorfor nogle lokalsamfund klarer sig bedre endandre til trods for ens rammebetingelser. Undersøgelsen er beskrevet i bilag 3.2. (Ikke optrykt her).De foreløbige resultater fra undersøgelsen viser, at der mellem de undersøgte lokalsamfund ermeget forskellige opfattelser af, hvad der skal fokuseres på i en udviklingsproces, og hvordan delokale ressourcer bør udnyttes. Der, hvor udviklingen går trægt og tilgængeligheden er vanskelig,kan der være større opmærksomhed om de helt basale forudsætninger for udvikling i etlokalsamfund, ikke mindst erhvervenes udvikling. Hvis den basale udvikling derimod allerede er tilstede, kan dagsordenen ændre sig til i højere grad at vedrøre mere bløde faktorer eller også, hvadman kunne kalde muligheder for at fastholde det som er i gang, sikring af fortsat sammenhold,kultur o.l.Lokal landdistriktsudvikling handler derfor i høj grad også om, hvorledes lokale stedbundneressourcer og vilkår rent faktisk udnyttes eller bruges på nye måder. Lokalt sammenhold,nichemuligheder og evne til at opfatte mulighederne er – uanset den tiltagende globale udvikling ogkonkurrence – af stor betydning.3. UDFORDRINGER FOR DANSKE LANDDISTRIKTERPå baggrund af såvel den nationale udvikling som internationale strømninger kan der identificeresforskellige udfordringer og muligheder for landdistrikterne i Danmark. De beskrives nærmere i detfølgende.3.1 Udfordringer vedrørende erhvervsstrukturenDen samlede erhvervsstruktur udsætter landdistrikterne for flere udfordringer. Selv omserviceerhvervene, og herunder ikke mindst den offentlige sektor, er blevet stadig vigtigere ibeskæftigelsessammenhæng, er landdistrikternes erhvervsstruktur stadig også præget af de primæreerhverv, industri- og fremstillingserhvervene.Deninternationale konkurrence og globaliseringener ikke mindst følelig i en række af deerhverv, som har særlig betydning for landdistrikterne. Samtidig er der i et vist omfang sket enspecialisering i visse produktioner i de erhvervsmæssige regioner, som landdistrikterne er en del af,såkaldte erhvervsklynger, hvad enten det måtte være tekstilvirksomhed, møbelfabrikation,vindmølleproduktion o.l.Regionerne har herved forsøgt at udnytte særlige gunstige konkurrencepositioner inden for disseerhverv. Det giver på den ene side nye vækstmuligheder, men kan også indebære en risiko for, atregionen og landdistrikterne i regionen er mereudsat ved ændringer i efterspørgsel, omlokaliseringaf produktionsstedereller ændret konkurrencepres fra eksempelvis udlandet. Landdistrikter, somhar en overvægt af små og mellemstore virksomheder, besidder dog ofte en betydeligomstillingsevne, som må udnyttes som en konkurrencemæssig fordel ved ændringer iafsætningsmulighederne.Generelt betyder denstigende mobiliteti samfundet kombineret med modernekommunikationsmidler, at landdistrikterne både har fået nye muligheder og udfordringer.Mulighederne består bl.a. i, at en række erhvervsmæssige funktioner, som kan benytte IT-teknologii kommunikationen ikke nødvendigvis skal lokaliseres sammen med selve produktionen, men kan»flytte på landet«. Omvendt nyder de produktioner, som har været lokaliseret i landdistrikterne somfølge af den korte afstand til markedet, i takt med de forbedrede kommunikationsmuligheder ikkemere samme fordel heraf, og bliver herved mere konkurrenceudsatte.Specifikt forlandbrugeter der en meget tydelig udvikling i gang hen mod en todeling afbedriftsstrukturen. På den ene side en gruppe af store landbrugsbedrifter med ansatte medarbejdere,der tegner sig for langt den overvejende del af produktionen og på den anden side en gruppe af små

landbrug, der primært tjener til bolig- og fritidsformål. Den store midtergruppe af små- ogmellemstore familiebrug er, som så mange andre steder i Europa, under et strukturelt pres.Udviklingen betyder, at det primære jordbrug ikke antals- og beskæftigelsesmæssigt længere spillerden samme rolle som tidligere, og nok så vigtigt, at den befolkning, der bor på landet, ikke længerehar den samme tilknytning til landbrug og landbrugsdrift som tidligere.Udfordringerne ligger i at udnytte potentialet i den udvikling, der er beskrevet ovenfor. En afdisse kan være at styrke rammerne for at fødevaresektoren kan være en af kilderne til vækst ilanddistrikterne. Dette kan bl.a. ske ved at styrke erhvervsmæssige partnerskaber – både mellemråvareproduktionen og forarbejdningsindustrien, og mellem forskellige industrier inden forlevnedsmiddelproduktionen og andre erhverv. Udnyttelse af ledigbleven kapacitet, fx hvorlandbrugsejendomme og produktionsbygninger ikke skal anvendes til landbrugsrettede aktiviteter,indeholder både et potentiale og en udfordring for landdistrikternes omstillingsevne. Desuden skaldet sikres, at udbuddet af arbejdskraft harmonerer med den efterspørgsel af kompetencer, someksempelvis de nye væksterhverv efterspørger. Dermed er det også en udfordring at sikretilgængelighed til uddannelse og efteruddannelse. Dette kan eksempelvis ske gennemfjernundervisning via Internettet mv.3.2 Udfordringer vedrørende bosætning og landdistriktsudviklingDet er en udfordring at opnå en befolkningsmæssig bæredygtig sammensætning i landdistrikterne.Befolkningen bør både være socialt bæredygtig og herved virke attraktiv for potentielle tilflyttere,og økonomisk bæredygtig så det økonomiske grundlag for offentlig og privat service i områdetunderstøttes. I nogle typer af landdistrikter er der en tendens til en skæv befolkningsudvikling medflere ældre og færre erhvervsaktive indbyggere. Denne tendens vil ifølgebefolkningsfremskrivningerne fortsætte, hvis ikke disse landdistrikter gøres til attraktive bostederfor en bredere befolkningsgruppe.Landdistrikterne kan vanskeligt alene svare på disse udfordringer, som også i høj grad erafhængig af udviklingen i det øvrige samfund. Vilkårene for den offentlige sektor i de kommuner,hvor landdistrikterne er beliggende, er således et af udviklingsvilkårene. Det samme gælder destørre fysiske afstande, som generelt kan opfattes som en bosætningsmæssig ulempe for delanddistrikter, der ligger langt fra lokale og regionale vækstcentre. Iboende fordele er til gengældattraktive bosætningsvilkår vedrørende det fysiske miljø – natur og fysiske levevilkår – og detsociale miljø – herunder ofte et stærkt foreningsliv og tætte sociale relationer.I svaret på de bosætningsmæssige udfordringer er det vigtigt, at lokale kræfter aktiveres iprocessen. Det er i den forbindelse en udfordring at finde en god rollefordeling mellem de mangeaktører på landdistriktsområdet, således at lokale, kommunale, regionale og statslige ressourcerudnyttes optimalt og supplerer hinanden.De ovennævnte udfordringer er i høj grad knyttet til de udviklingstræk, som netop nu prægerlanddistrikterne. Deruover er der i de kommende år to væsentlige udviklingstræk, som kan fåbetydning både lokalt og nationalt. Det er for det første ændringer i den kommunale struktur og fordet andet generelle ændringer i landdistriktspolitikken – herunder EU’s landdistriktspolitik. Beggeforhold indebærer muligheder og udfordringer, som beskrives i det følgende.4. LANDDISTRIKTER I EN NY KOMMUNAL STRUKTURDanmark står overfor en væsentlig forandring af den hidtidige fordeling af de offentlige opgaverligesom der vil ske store ændringer på det kommunale landkort. De nye større kommuner udgørbåde muligheder og udfordringer for udvikling af landdistrikterne, idet stort set alle kommuner fra2007 vil omfatte betydelige deciderede landdistriktsområder, om end landdistrikter med meget

forskellig demografi og erhvervssammensætning. Dette kan ændre forholdet landdistrikter imellemog også relationerne mellem byerne og landdistrikterne.På regionalt niveau har udviklingen af de regionale rammer for vækst stor betydning forlanddistrikternes udvikling. Med kommunalreformen skal de nye regioner etablere regionalevækstfora, der samler de regionale og lokale politikere, erhvervslivet, videninstitutioner ogarbejdsmarkedets parter i et tæt samarbejde om erhvervsudviklingen. Vækstforaene skal udarbejderegionale erhvervsudviklingsstrategier og konkrete initiativer, der kan skabe vækst i regionerne. Tilat finansiere initiativerne, kan vækstforaene indstille om anvendelsen af regionernesudviklingsmidler til erhvervsformål, EU’s strukturfondsmidler samt landdistriktsmidlerne fra artikel33 ordningen. Vækstforaene får særligt ansvar for at skabe vækst i yderområdernePå kommunalt niveau er to forhold af særlig betydning for landdistriktsdagsordenen, dels selveden offentlige serviceproduktion, dels vigtigheden af at sikre en demokratisk ligevægt mellem land-og byområder.Efter reformen skal kommunerne være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Dettegiver i sig selv mulighed for bedre sammenhæng i opgaveløsningen og for at styrke den fagligebæredygtighed. Dermed sikres kvaliteten i den offentlige service, hvilket i høj grad også kommerlanddistrikterne til gode. Der vil fortsat være behov for geografisk spredning af det kommunaleserviceudbud, og dermed vil der også fortsat være decentrale offentlige arbejdspladser, som erplaceret i de tyndt befolkede dele i de nye og større kommuner.Desuden udvider etableringen af større kommuner det lokalpolitiske råderum. Det er i den procesvigtigt, at kommunerne er opmærksomme på de særlige forhold, som præger netop dereslanddistrikter. Der skal skabes nye samarbejdsformer mellem landdistrikterne og kommunen. Etredskab til dette er bl.a. medinddragelse af borgerne i udformningen af en landdistriktspolitik.De nye kommuner får færre politikere, men ikke mindre demokrati. Den kommendekommunalreform er derimod en mulighed for at revitalisere nærdemokratiet og skabe nyedemokratiske fora mellem kommunalbestyrelserne og borgerne.Udlægningen af nye opgaver til kommunerne er i sig selv en styrkelse af nærdemokratiet. Det ervigtigt for regeringen at sikre sig, at nærdemokratiet i det hele taget nyder godt af de fordele, derkan opnås ved reformens gennemførelse. I den aftale, der ligger til grund for den kommendekommunalreform fremgår det således, at mulighederne for at kommunalreformen kan danne afsætfor en styrkelse af det lokale demokrati skal undersøges.Herunder skal det undersøges, om brugerbestyrelserne kan gives mere kompetence og omreglerne for nedsættelse af lokalråd giver de nødvendige muligheder for inddragelse aflokalområderne i de nye, større kommuner. Sluttelig fremgår det, at det frivillige Danmark harafgørende betydning for et levende demokrati, og at det offentlige har en forpligtigelse til atmedvirke til, at det ikke gøres unødvendigt besværligt at udføre en frivillig indsats.På den baggrund har indenrigs- og sundhedsministeren i december 2004 netop afholdt etstormøde med repræsentanter for civilsamfundet om fremtidens nærdemokrati. Samtidig nedsættesen tænketank, som skal komme med anbefalinger til at styrke nærdemokratiet.Nærdemokratiets udvikling afhænger imidlertid også af dem, der bor i landdistrikterne. Derfor erdet regeringens overbevisning, at den bedst mulige udvikling i landdistrikterne sker ved en fællesindsats. Således vil regeringen arbejde for at sikre de bedst mulige rammer for lokaldemokratietsudformning i landdistrikterne, mens det er op til de lokale beboere at kvittere med en aktivdeltagelse i det lokale og kommunale demokrati.

5. TENDENSER I EU'S LANDDISTRIKTSPOLITIKLanddistriktspolitikken er i fokus. Det er den i EU, i Danmark og lokalt. I EU er der siden 2000 istadig stigende grad lagt større politisk, indholdsmæssig og finansiel vægt på målrettet støtte tiludvikling af økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige landdistrikter frem for direkteproduktionsstøtte.Med midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 blev fødevarekvalitet ogoverholdelse af miljø-, dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedsstandarder føjet til listen af områder,som omfattes af landdistriktspolitikken. EU’s landdistriktspolitik har herefter trehovedindsatsområder. Det er strukturudvikling i landbruget, landbruget og skovbrugets rolle somnaturforvaltere og leverandører af offentlige goder, samt for det tredje en bredere tilgang tillanddistrikterne.Midtvejsreformen indebærer en reduktion i den direkte EU-støtte til landbruget, den såkaldtemodulation. 80 pct. af reduktionen i den direkte støtte stilles til rådighed underlanddistriktsprogrammet i Danmark. Det indebærer flere midler i 2006, mens niveauet fra 2007 vilafhænge af udfaldet af de kommende forhandlinger om EU basisbevillingen tillanddistriktsprogrammet i den kommende programperiode 2007-2013. Aktivering af EU-midlerneforudsætter offentlig dansk medfinansiering fra staten, andre offentlige myndigheder eller særligeoffentlige midler, fx promilleafgiftsfondene.Med forslaget til en ny rådsforordning fra juli 2004, der skal udgøre lovgrundlaget i denkommende programperiode 2007-2013, er den nævnte udvikling konkretiseret i tre akser ilanddistriktspolitikken. En akse der vedrører forbedring af konkurrenceevnen i landbrugssektoren,en akse der vedrører miljø og natur forbedringer, og en akse der vedrører forbedring aflivskvaliteten og den økonomiske aktivitet i landdistrikterne.Et helt centralt element er en mere strategisk tilgang til landdistriktsudvikling, hvor de forskelligeindsatsområder, der vedrører landdistrikterne, skal tænkes sammen i højere grad, end det er tilfældeti dag. Hertil kommer, at der vil blive stillet krav om en øget anvendelse af bottom-up tilgangen tillanddistriktsudvikling via LEADER-metoden, hvis fokus netop er at styrke det lokale initiativ ogsamarbejde. Her arbejder lokale aktionsgrupper på – i særlige områder – at styrke disselanddistrikters sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige position, bl.a. via formulering afudviklingsplaner.Der skal således i de kommende år arbejdes med strategiudvikling og eksperimenteres med nyesamarbejdsformer, der giver mulighed for lokale og regionale aktører som drivkræfter i udviklingenaf landdistrikter. Det er disse udviklingstræk i EU’s landdistriktspolitik, der definerer rammerne foren dansk udmøntning i det kommende årti.Helt konkret er der lagt op til, at der i 2005-2006 skal udvikles en strategi for udviklingen affødevare- og skovbrugserhvervets konkurrenceevne, forvaltningen af arealer og beskyttelse afmiljøet og naturen samt forbedring af livskvaliteten og den økonomiske aktivitet i landdistrikterne.I tilknytning til udmøntningen af EU’s landdistriktsprogram er der nedsat et ministerudvalg medfødevareministeren som formand. Formålet med udvalget er at drøfte sigtelinier og overordnedeprioriteringer for anvendelsen af EU-midlerne, herunder mulighederne for en kobling til genereldansk landdistriktspolitik.EU-landdistriktspolitikken kan hermed fungere som løftestang for en mere strategisk og bedrekoordineret tilgang gennem et partnerskab, der inddrager en bred vifte af aktører og interessenter pålanddistriktsområdet, herunder fødevareerhvervet, erhvervslivet i øvrigt, interesseorganisationer,regionale og lokale myndigheder samt staten.

6. REGERINGENS INDSATSOMRÅDERLanddistriktsudvikling handler især om at have gode rammer til at udfolde sit engagement ogvirkelyst i for såvel i befolkning som erhvervsliv. Regeringen har i indeværende regeringsperiodeallerede taget en række initiativer, som har forbedret vilkårene for aktiviteter i landdistrikterne medhensyn til både bosætning og erhverv.Men derudover er der brug for en målrettet indsats inden for enkelte områder for at imødekommede særlige udfordringer, som landdistrikterne står overfor. Det er ikke mindst tilfældet forlanddistriktsudviklingen i udkantsområderne. Derfor har nogle af de igangsatte tiltag også ensammenhæng med den generelle regionalpolitiske dagsorden, mens andre tiltag er direkte målrettetlanddistrikterne.6.1 Den regionaløkonomiske udviklingGode rammebetingelser er en forudsætning for økonomisk udvikling. Ved at de generelle rammerstyrkes, løftes den samlede udvikling til gavn for landdistriktsudviklingen i alle områder af landet.For at imødekomme nogle af de udfordringer, som særligt gør sig gældende i udkantsområderne,introducerede regeringen i maj 2003 Den regionale Vækststrategi. Som opfølgning på strategien erder etableret regionale vækstsamarbejder i 9 udpegede udkantsområder. De fleste vækstsamarbejderhar allerede igangsat en række konkrete initiativer og med udgangen af 2004 har alle udarbejdet enregional erhvervsudviklingsstrategi. Regeringen har afsat 20 mio. kr. årligt i årene 2003-2005 fraKonkurrenceevnepakken til arbejdet. Endvidere er der på finansloven for 2005 yderligere afsat 10mio. kr. i årene 2005-2008 til projekter, der kan bidrage til brobygning mellem udkantsområder ogvækstcentre.I forbindelse med gennemførelsen af Vækststrategien er der under EU’s landdistriktsprogram ogFIUF-programmet afsat i alt 45 mio. kr. til at foretage en særligt målrettet indsats for at forbedrevilkårene i 4 særligt fiskeriafhængige kommuner; Hanstholm, Holmsland, Thyborøn-Harboøre ogUlfborg-Vemb.I regi af vækstsamarbejderne er der også mere overordnet fokus på de generelle udfordringer. Dethandler bl.a. om, at udvikle nye kompetencer inden for rammerne af den nuværendeerhvervsstruktur, således at regionens kompetencer harmonerer med virksomhedernes efterspørgsel.Det handler også om at kunne tiltrække og fastholde borgerne i landdistrikterne. På den baggrundhar Økonomi- og Erhvervsministeriet dels igangsat et arbejde med at få udarbejdet regionalekompetenceregnskaber for de 9 vækstsamarbejder. Dels er der netop gennemført enbosætningsanalyse, som giver viden om mobilitet og bosætning i udkantsområder samt giverinspiration til lokale bosætningsstrategier.Med konkret henblik på at fremme bosætningen i udkantsområderne og herigennem styrkeområdernes indtægtsgrundlag er der gennemført en forhøjelse af befordringsfradraget forlangdistancependlere i udvalgte kommuner.For at sikre, at alle landets regioner får bedre forudsætninger for at skabe højteknologisk ogvidenbaseret vækst, har regeringen i september 2004 præsenteret en ny regional handlingsplan medsærlig fokus på at sikre videntilførsel til områderne uden for storbyerne. Af særlig interesse forlanddistrikterne er to nye initiativer. Det ene initiativ, »Regionale Teknologicentre«, skal styrke deregionale kompetencer af særlig betydning for det regionale erhvervsliv og fungere som bindeledmellem forskningen og de regionale små og mellemstore virksomheder. Det andet initiativ, »deregionale videnpiloter«, sigter på at få flere højtuddannede ud i mindre virksomheder uden forstorbyområderne med henblik på at øge virksomhedernes innovation. Regeringen har påfinanslovsforslaget for 2005 afsat i alt 130 mio. kr. i perioden 2005-2008 til gennemførelse af disseto initiativer.Etablering af bredbåndsforbindelse kan have betydning for fastholdelsen og tiltrækningen af både

borgere og virksomheder i tyndtbefolkede områder. God digital infrastruktur sikrer mulighed forhjemmearbejdspladser og gode erhvervsvilkår. 96 pct. af samtlige husstande og virksomheder harmulighed for adgang til ADSL.6.2 Erhvervsudvikling i landdistrikterDet er vigtigt, at landdistrikternes erhvervsstruktur udvikles, og at det sker i harmoni med de øvrigelanddistriktsbeboere og med de generelle planlægningsinitiativer. Regeringen har derfor igangsat ogvidereført en række initiativer, som samlet forbedrer mulighederne for at drive erhverv ilanddistrikterne både i jordbruget og andre erhverv.Vedrørende EU's landdistriktsforordning skal det nedsatte ministerudvalg overveje danskudmøntning, herunder mulighederne for en kobling til vækstproblematikken i de danskeudkantsområder. Udgangspunktet for udvalgets arbejde er, at det EU-medfinansieredelanddistriktsprogram kan være et væsentligt element i landdistriktspolitikken.Landdistriktsprogrammet skal som udgangspunkt defineres inden for to hovedsigtelinjer: vækst ogudvikling samt natur og miljø. Der er behov for en fokuseret indsats på såvel natur- ogmiljøområdet som vækst og udviklingsområdet med henblik på at skabe og styrke et bredereerhvervsgrundlag og beskyttelse af miljøet og naturen i landdistrikterne. Det indebærer bl.a. enudvidet indsats uden for jordbruget for at fremme udviklingen af aktive og attraktive landdistrikter.Fokusområderne vil være at fremme beskæftigelse, bosætning og godt naboskab samt natur ogmiljø i landdistrikterne.For at fremme en regional erhvervsudvikling har regeringen i foråret 2004 åbnetstrukturprojektordningen under landdistriktsprogrammet i fokuseret form. Små- og mellemstoreforarbejdnings- og afsætningsvirksomheder inden for fødevaresektoren har kunnet søge om tilskudtil udvikling af virksomhederne. Særlig høj støtte er mulig i udkantsområder. I oktober 2004 ergivet tilsagn for 50 mio. kr. til mere end 50 virksomheder, der repræsenterer en bred vifte afvirksomhedstyper.Regeringen har ændret landbrugsloven for blandt andet at sikre en forsvarlig og flersidiganvendelse af landbrugsejendomme. Den nye forenklede lov tilgodeser både landbrugets behov foren effektiv fødevareproduktion og behovet for at tage hensyn til miljø og natur. Loven giverlandmændene større råderum og forbedrer samtidig landbrugserhvervets konkurrenceevne. Miljø-og naturhensyn er blevet opprioriteret, således at det fx nu er blevet muligt forvandforsyningsselskaber at købe en landbrugsejendom for at beskytte drikkevandet.Det er vigtigt, at der er et samspil mellem jordbrugerne og de øvrige beboere i landdistrikterne. Iefteråret 2003 nedsatte miljøministeren et udvalg vedrørende nabogener i forbindelse medhusdyrproduktionens stalde og gødningsopbevaringsanlæg. Udvalget afgav i januar 2004 enredegørelse med en række anbefalinger. Som led i opfølgningen herpå er afstandskravene iforbindelse med udvidelser, etableringer og ændringer af husdyrbrug blevet skærpet i forhold tilomkringliggende naboer for at mindske lugtgener fra landbruget.Trods den aftagende beskæftigelsesmæssige betydning fylder landbruget arealmæssigt meget ilanddistrikterne. I Landsplansredegørelsen 2003 har regeringen derfor opfordret de regionale oglokale myndigheder til at kortlægge konflikter mellem den landbrugsmæssige arealanvendelse oganden anvendelse og til at udarbejde strategier for fremtidens landbrugserhverv inden for deoverordnede nationalt fastlagte rammer. Den regionale landbrugsstrategi skal ses i sammenhængmed områdets øvrige erhvervsstrategier og kan med fordel samtænkes i en lokal landdistriktspolitik.I efteråret 2004 er der endvidere igangsat 5 dialogprojekter om regionale landbrugsstrategier.De generelle ændringer i planloven, som regeringen gennemførte allerede i 2002, har gjort detlettere at etablere sig i landdistrikterne. Ændringerne betyder bl.a. forbedredeanvendelsesmuligheder for udnyttelse af landbrugsbygninger og landejendomme til både bosætning

og erhverv. Endvidere administreres landzonekompetencerne nu af kommunerne, hvilket betyder atbeslutninger om udviklingen i landdistrikterne ligger tæt på borgerne, og samtidig er der indført enny regel om naboorientering før der gives landzonetilladelser. Kommunernes første erfaringer medadministrationen af landzonebestemmelserne er netop nu ved at blive evalueret.I 2004 besluttede regeringen, at der kan udarbejdes et eller flere landsplandirektiver for op til8.000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen forudsat at disse placeres bagved eksisterendesommerhusområder og uden for strandbeskyttelses- og klitfredningszonen. Det forventes, som følgeaf de krav planloven stiller, at et stort flertal af de nye sommerhusgrunde placeres i landdistriktermed svag udvikling. Det forventes derfor, at placeringen vil give en lokal økonomisk effekt, somdisse områder har behov for.Regeringen har i efteråret 2002 igangsat et arbejde omkring en eventuel etablering afnationalparker i Danmark. Der er udpeget 7 pilotprojekter. Der lægges vægt på, at pilotprojekternepeger på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, styrkervaretagelsen af kulturhistoriske værdier, og som fremmer befolkningens muligheder for at oplevenaturen. Pilotprojekterne skal gennemføres i dialog med lokalbefolkningen, og med deres accept ogopbakning. Der er her også fokus på, hvilken effekt en eventuel nationalpark kan have på udviklingaf det lokale område. Det gælder bl.a. en øget omsætning og jobskabelse indenfor detailhandlen ogmuligheder for at styrke kendskabet til og markedsføringen af lokale produkter. Der er endviderefokus på konsekvenser for levevilkår og ejendomspriser i og omkring en eventuel nationalpark.I februar 2004 blev der indført nye regler for særlig servicevejvisning. De nye regler skabermulighed for, at de erhvervsdrivende i det åbne land kan hjælpe deres kunder med at finde vej tilderes butikker ved brug af vejvisning.6.3 Generelle levevilkår og bosætningLanddistriktsudvikling handler i høj grad om bosætning og mulighederne for at få hverdagen til athænge fornuftigt sammen for de familier, som har valgt at bosætte sig i lokalområdet. Denoffentlige service skal tilpasses befolkningssammensætningen samtidig med, at borgerne også skalsikres valgfrihed i valget af ydelser. Herudover skal der sikres gode rammer for etablering af privatservice.Mulighederne for adgangen til valg af praktiserende læge for gruppe 1-sikrede personer er blevetudvidet, og er således ikke længere begrænset af en afstand på 10 km. De nye regler sikrer en størrevalgfrihed, således at personer, der bor i et tyndtbefolket område ikke kun kan vælge mellem læger,der har praksis tæt på bopælen.På folkeskoleområdet fortsætter initiativet »en skole i bevægelse«, hvor et delinitiativ handler omlokale løsninger vedrørende skolebibliotekstilbud, fælles skoleledelse for flere skoler, fastsættelse afskoledistrikter og samdrift mellem skole og dagtilbud. Initiativet løber frem til 2007, og der vil fremtil 1. oktober 2006 være mulighed for at søge om igangsættelse af forsøg om lokale løsninger.I forbindelse med kommunalreformen vil der samtidig ske en reform af styringssystemet for detalmene gymnasium og Hf. Det skal understøtte den uddannelsesmæssige målsætning om, at flestmuligt påbegynder og afslutter en ungdomsuddannelse af høj kvalitet og om et bredt og varieretudbud af ungdomsuddannelser overalt i landet.Regeringen har oprettet udviklingspuljen »Børn og unge i bevægelse« på 24 mio. kr. med detformål at sikre mere idræt og bevægelse til flere børn og unge efter skoletid. Det skal således værenemmere for børn at vælge idrætten i deres nærmiljø og på tidspunkter af dagen, hvor det passerdem. Omdrejningspunktet for alle projekterne er partnerskabet mellem det offentlige og detfrivillige, dvs. samspillet mellem den organiserede idræt, kommunen, skolen, SFO’erne og de andrefritids- og klubtilbud.For at styrke kulturlivet generelt i hele landet oprettede regeringen i 2002 en såkaldt provinspulje.

Det er hensigten at afsætte et årligt beløb på 20 mio. kr. i en 4-årig periode som en ekstrasaltvandsindsprøjtning til kulturelle aktiviteter uden for hovedstaden.Regeringen fortsætter ligeledes arbejdet med de regionale kulturaftaler. Disse kan indgås medamter og kommuner i Danmark, og vil således understøtte det lokale og regionale kulturpolitiskeengagement og fremme dispositionsfriheden på det regionale niveau.I juni 2004 blev der vedtaget en ny lov om postbefordring det formål at fastholde en god basalpostservice i Danmark. Med loven er der bl.a. indført minimumskrav til, hvordan nettet afpostbetjeningssteder organiseres. For de mindre byer og landdistrikter som betjenes enten afpostbetjeningssteder eller landpostbudet, kan betjeningssteder ikke nedlægges, hvis dette indebærer,at brugerne dermed får forøget afstanden til nærmeste betjeningssteder med mere end 10 km.Landpostbudet vil fortsat fungere som et »rullende posthus«.Udvikling i det konkrete landdistrikt beror i høj grad også på, at indbyggerne forholder sig aktivttil egne behov og muligheder. I 2005 fordelingen af Indenrigs- og SundhedsministerietsLanddistriktspulje vil der blive lagt særlig vægt på, at lokale forsøgsprojekter styrker udviklingen aflokale netværk, herunder også netværk på tværs af landdistrikter eller mellem landdistrikter ogandre aktører.6.4 Kommuner og regioners rolle i landdistriktsudviklingenKommunerne udgør den primære ramme for udviklingen af den offentlige service i landdistrikterne.Med kommunalreformen ændres rammen, og dermed udvides mulighederne for tilpasse den lokaleservice under hensyntagen til befolkningssammensætningen og befolkningstætheden i kommunen.Kommunerne skal aktivt forholde sig til, hvordan landdistrikterne skal udvikle sig underhensyntagen til lokale ønsker og behov. Regeringen opfordrer derfor kommunerne til at udarbejdeen lokal landdistriktspolitik. Dette er et redskab til at opnå sammenhæng mellem den fysiskeplanlægning og sektorpolitikkerne. Styrken ved en landdistriktspolitik er lokal fokus og en aktivborgerinddragelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i januar 2004 udgivet en vejledning tiludformning af en lokal landdistriktspolitik.Også de nye regioner skal beskæftige sig med landdistriktsudvikling. Regionerne får i forbindelsemed kommunalreformen ansvaret for udarbejdelse af udviklingsplaner, der på grundlag af enhelhedsvurdering skal beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionernes byer, landdistrikterog udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv inklusiv turisme,beskæftigelse, uddannelse samt kultur. På erhvervsområdet skal udviklingsplanerne baseres på deerhvervsudviklingsstrategier, de regionale vækstfora udarbejder.Kommunernes opgaveløsning er tæt forbundet med finansieringen. Som et led i gennemførelsenaf kommunalreformen gennemføres der en udligningsreform. Indenrigs- og SundhedsministerietsFinansieringsudvalg vil i fortsættelse af udvalgets betænkning nr. 1437 fremlægge forslag tilændringer i tilskuds- og udligningssystemet. Når opgavefordelingen og den nye kommuneinddelinger lagt fast vil der under hensyntagen til forslagene fra Finansieringsudvalget kunne fremlæggeslovforslag om den kommunale finansiering og udligningssystemet. Endvidere har regeringen iaftalen om den kommunale økonomi for 2005 forhøjet tilskudsmidlerne til de særligt vanskeligtstillede kommuner, således at de i alt udgør ca. 600 mio. kr.I aftalen om kommunalreformen har regeringen lagt vægt på en regional balance i placeringen afde offentlige arbejdspladser. Det betyder bl.a. at de centrale forvaltninger er placeret geografisk, såder opnås en rimelig lige tilgængelighed fra alle dele af regionen.6.5 Generelle statslige initiativerForuden de politiske initiativer, som er igangsat målrettet med fokus på landdistriktsudvikling i helelandet, er der også behov for at indsatsen overfor landdistrikterne styrkes på det statslige niveau.

Derfor lancerer regeringen flere tiltag på området, som både skal styrke den politiske og denadministrative koordinering mellem sektorområderne.Indenrigs- og sundhedsministeren har taget initiativ til en ny organisering af den politiskerådgivning på landdistriktsområdet, som skal erstatte Indenrigs- og SundhedsministerietsLanddistriktsgruppe i dens nuværende form. Det rådgivende udvalg får medlemmer med en meresektororienteret tilgang frem for den tidligere politiske udpegning. Medlemmerne skal repræsenterelanddistriktsaktørerne bredt inden for erhvervsliv, kultur, landdistriktsforeninger og miljø. Fordelener, at det enkelte medlem af udvalget i højere grad end i dag taler på vegne af en større gruppe medinteresse i landdistriktsforhold.Det rådgivende udvalg skal endvidere – hvis det ønskes – kunne servicere alle ministre medarbejdsområder, der falder indenfor, eller grænser op til, landdistriktsområdet. Dette vil samletstyrke indsatsen overfor landdistrikterne idet der vil ske en endnu højere koordinering imellemministerierne end det er tilfældet i dag og dette vil være med til at fastholde denlanddistriktspolitiske dagsorden.Det tværministerielle embedsmandsudvalg for landdistriktsforhold fortsætter i regi af Indenrigs-og Sundhedsministeriet. Herved sikres udveksling af informationer om landdistriktsforhold på tværsaf ministerierne, hvilket også er med til at styrke den generelle koordinering.Den tværministerielle arbejdsgruppe for de regionale vækstsamarbejder fortsætter i regi afØkonomi- og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppen udveksler informationer om initiativer til gavnfor udviklingen af landets ydreområder og koordinerer den statslige medfinansiering af projekter,som vækstsamarbejderne ønsker at igangsætte.I tilknytning til udmøntningen af EU’s landdistriktsforordning er der nedsat et ministerudvalgmed fødevareministeren som formand. Formålet med udvalget er at drøfte sigtelinjer ogoverordnede prioriteringer for anvendelse af EU-midlerne i Danmark.Endelig vil regeringen gøre det nemmere for borgerne at holde sig orienterede omlanddistriktsforhold og landdistriktsinitiativer samt forskellige støtteordninger på området. Derforvil Fødevareministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurdere hvordan adgangen tilinformationen på landdistriktsområdet kan forbedres og effektiviseres.7. AFSLUTNINGLanddistriktsudviklingen står overfor en række udfordringer og muligheder i kraft af den generelleudvikling vedrørende erhverv, bosætning og kommunalreformen. Hertil kommer udmøntningen afEU’s landdistriktsforordning. Der må i den forbindelse tages hensyn til, at vilkårene er forskelligemellem de forskellige typer af landdistrikter.For at løfte udfordringerne i landdistrikterne vil regeringen derfor styrke den fremadrettedeindsats og koordinering mellem aktørerne med landdistriktsinitiativer.Der peges i redegørelsen på, at- landdistrikterne udvikler lokale og regionale rammer og initiativer, der matcher de udfordringerog muligheder som området har for vækst og beskæftigelse,- det er væsentligt at have en stærk koordinering mellem de mange aktører på området, herunderogså i den statslige forvaltning. Denne koordinering understreges med organisationsmæssigetiltag på landdistriktsområdet, som indenrigs- og sundhedsministeren tager initiativ til,- det er vigtigt at klargøre rollefordelingen mellem de mange aktører på forskellige administrativeniveauer,- på det helt lokale niveau kan man med fordel forsøge at implementere bottom-up metoder (fxmed inspiration fra det såkaldte Leader+ program),- mange initiativer – fx nationalparkinitiativet og udformning af landdistriktspolitik forudsætter