Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af  25/11 04 om forenkling af arbejdsløshedsforsikringen . (Redegørelse nr. R  5). Beskæftigelsesm  inisteren (Claus Hjort Frederiksen ): I forbindelse med en forespørgselsdebat, som fandt sted den 4. november 2003, vedtog Folketinget følgende vedtagelse, V 10: »Idet Folketinget konstaterer, at arbejdsløshedslovgivningen er overordentlig bureaukratisk og indviklet, opfordres regeringen til med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og a-kassernes Samvirke at arbejde for en enklere administration og en forenkling af regelsættet vedrørende arbejdsløshedsforsikringen, herunder administrationen af efterlønsbeviset og med yderligere fokus på -   at videreudvikle og udnytte digitale redskaber til forenkling af administrationen af arbejdsløshedslovgivningen, -   at effektivisere og forenkle kommunikationen mellem AF og a-kasser i forbindelse med de etablerede rådighedskontrolsystemer, herunder underretningssystemerne mellem AF og a -kasser og -   at komme med forslag til regelforenkling, der understøtter et velfungerende arbejdsmarked, inden for rammerne af arbejdsmarkedsforliget, herunder aftalerne om efterløn og Flere i Arbejde og uden offentlige merudgifter. Folketinget vil arbejde for at fremme gennemførelsen af sådanne forslag. Regeringen giver Folketinget en redegørelse om forenklingsarbejdet i begyndelsen af folketingsåret 2004  -05.« Samtlige partier i Folketinget stemte for vedtagelsen (Enhedslisten var dog ikke til stede). Der var derfor bred enighed om rammerne for forenklingsarbejdet. ORGANISERINGEN OG DELTAGELSEN I ARBEJDET MED V 10 I januar måned 2004 opfordrede jeg Ydelsesudvalget under Beskæftigelsesrådet til –   inden for rammerne af vedtagelse V 10 –   at stille og behandle forslag til forenklinger af lovgivningen om og administrationen af arbejdsløsheds -forsikringen og til at give mig og naturligvis Beskæftigelsesrådet en redegørelse for de forslag til forenklinger, der var blevet behandlet i udvalget. Ydelsesudvalget nedsatte herefter en arbejdsgruppe med deltagere fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Ledernes Hovedorganisation (LH), Lands-organisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Specialarbejder-forbundet i Danmark (SID), Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK - Samvirke) samt Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet, der deltog som sekretariat og ydede teknisk sekretariatsbistand. Arbejdsgruppen har stillet og behandlet forslag til forenklinger og har afgivet en redegørelse, som er blevet behandlet i Ydelsesudvalget på et møde den 24. september 2004. Ydelsesudvalget har efterfølgende sendt sin redegørelse til mig. Redegørelsen fra Ydelsesudvalget vedlægges som bilag 1.    (Ikke optrykt her.) Redegørelsen er bygget op omkring de fokusområder, der er nævnt i vedtagelsen, om at: -   videreudvikle og udnytte digitale redskaber,

-   effektivisere og forenkle kommunikationen mellem AF og a-kasserne, og -   komme med forslag til regel- og administrative forenklinger. Som det fremgår af redegørelsen, har en række »aktører « i eget regi sat et arbejde i gang på baggrund af vedtagelsen for at kunne komme med forslag og input til forenklinger inden for de ovennævnte fokusområder. Arbejdsgruppen har valgt at tage alle de forskellige input med i sit forenklings - arbejde og hermed samle alle forslag –   dvs. forslag fra deltagerne i arbejdsgruppen og forslag og input fra andre –   i redegørelsen. Der er bl.a. tale om input og forslag fra: -   Beskæftigelsesministeriet og den Digitale T  askforce om potentialerne ved elektroniske indkomstoplysninger (eIndkomst), -   Rambøll Management, som har gennemført en undersøgelse af mulighederne for at effektivisere rådighedsadministrationen for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdslø shedskassernes Samvirke, og -   Arbejdsløshedskassen for Selvstændige som til brug for forenklingsarbejdet har udarbejdet og fremsendt et katalog af forslag til forenklinger. Herudover er deltagerne i arbejdsgruppen selv kommet med forslag –   i alt 13 forslag. YDELSESUDVALGETS REDEGØRELSE FRA SEPTEMB  ER 2004 OG ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER Det fremgår af redegørelsen, at arbejdsgruppen mener, at det   –   inden for de rammer der er fastlagt under vedtagelsen V 10 –   alene er muligt at komme med mindre forenklingsforslag, og at disse forslag i hjørnerne af dagpengesystemet ikke vil give nogen markant forenklingsgevinst for a - kasser, virksomheder, medlemmer m.fl. Det fremgår videre, at arbejdsgruppen derfor bevidst har valgt i et vist omfang at sortere småforenklingsf orslag fra og i stedet for stillet og behandlet forslag, som parterne (hver især) mener, der vil være et reelt forenklingspotentiale i, selv om forslagene går ud over rammerne for vedtagelsen V 10, herunder at forslagene ikke må medføre offentlige merudgif  ter. Arbejdsgruppen er på baggrund af de forskellige input samt forslagene fra deltagerne i arbejdsgruppen kommet med nogle anbefalinger inden for hvert fokusområde i vedtagelsen. Arbejdsgruppen er kun kommet med anbefalinger i forhold til 2 konkrete forslag til regel- og administrative forenklinger. Det ene er et forslag fra Arbejdsløshedskassen for Selvstændige om at lægge kompetencen til at give et medlem tilladelse til drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ud til a -kasserne. Det andet er et forslag fra lønmodtagersiden om at sammenlægge nogle af de eksisterende ydelseskort i forhold til ensartede ydelser. Ingen af de anbefalede forslag handler således om en enklere administration af efterlønsbeviset. Anbefalingerne, som de fremgår af Ydelse sudvalgets redegørelse, er gengivet nedenfor. Videreudvikling og udnyttelse af digitale redskaber »Der er i arbejdsgruppen enighed om, at der er behov for både at forenkle reglerne om arbejdsløshedsforsikring og administrationen heraf. Et bidrag til at forenkle administrationen vil være etablering af elektroniske lønoplysninger. Arbejdsgruppen finder, at elektroniske lønoplysninger umiddelbart vil være en fordel for borgere, a   - kasser og det offentlige, da dette er en forudsætning for at kunne gennemføre re   elle forenklinger af administrationen af arbejdsløshedsforsikringen. Konsekvenserne for virksomhederne er derimod mere usikre. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der arbejdes videre med at kortlægge grundlaget for at lave

elektroniske lønoplysninger, som  samlet set ikke indebærer en økonomisk eller administrativ merbelastning for virksomhederne.« Kommunikationen mellem AF og a-kasserne »Der er i arbejdsgruppen enighed om at anbefale, at der arbejdes videre med forslagene om at forenkle og effektivisere den elektroniske informations-udveksling mellem AF og a-kasserne med det formål at øge kvaliteten. Det videre arbejde skal ske under hensyn til   aftalen om Flere i arbejde og gennemførelsen af Strukturreformen. Det er endvidere en forudsætning, at det ikke for   ringer effekten af rådighedstilsynet, og at der er et fornuftigt forhold mellem udgifterne til ændringer og gevinsten herved. For så vidt angår forslag 6 fra Koordinationsgruppen vedrørende informationsudveksling mellem Arbejdsformidlingen og arbejdsløshed s-kasserne om, at ansvaret for afholdelse af CV-samtaler placeres ét sted, dvs. enten i AF eller i a-kasserne, kan arbejdsgruppen ikke støtte forslaget, som derfor ikke bør nyde fremme. « Forslag til regel- og administrative forenklinger »Der er enighed i arbejdsgruppen om at anbefale 2 konkrete forslag til regel- og administrative forenklinger. Forslagene er kort beskrevet nedenfor. Forslag om ét ydelseskort Det foreslås at sammenlægge nogle af de eksisterende ydelseskort til ét ydelseskort i forhold til ensartede ydelser, fx ét ydelseskort til dagpenge og aktiveringsydelse, ét ydelseskort til feriedagpenge, ét ydelseskort til orlovsydelse og ét ydelseskort til tilbagetrækningsydelser (efterløn og overgangsydelse). Ved sammenlægningen skal der stadig kunne   ske en korrekt kontering af ydelserne. Forslaget vil medføre en administrativ lettelse for a -kasserne og vil gøre det nemmere for medlemmet at »skifte« mellem 2 ensartede ydelser –   fx dagpenge og aktiveringsydelse –   og samtidig minimere fejl. Forslaget kan suppleres med en digital løsning i form af en dynamisk (web -baseret) udbetalingsblanket, som tilpasser sig lige netop den bruger, der udfylder blanketten. Forslag om en enklere sagsgang på 400 -timers ordningen Det foreslås, at kompetencen til at give et m edlem tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden udlægges til a -kasserne. I dag godkender Arbejdsdirektoratet – på baggrund af en indstilling fra a -kassen –   medlemmets ansøgning om at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden (400   -timers ordningen). Forslaget vil medføre en administrativ lettelse for a -kasserne og vil medføre, at medlemmet vil få en hurtigere afgørelse og en bedre vejledning i a -kassen.« Konklusioner og det videre arbejde I vedtagelse V 10 blev jeg opfordret til at sætte et forenklingsarbejde i gang med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og Arbejdsløshedskassernes Samvirke og til at afgive en redegørelse til Folketinget om forenklingsarbejdet. Jeg har nu gjort min del i forhold til vedtagelsen. For mig var det vigtigt at få set arbejdsløshedsforsikringen efter for potentielle forenklinger. Jo mere indviklet et system er, jo vigtigere er det fra tid til anden at foretage et serviceeftersyn i forhold til, om der er noget, der kan gøres enklere eller bedre. I forbindelse med et sådant eftersyn er det selvfølgelig afgørende at inddrage dem, der arbejder med systemet til daglig. I regi af Ydelsesudvalget har arbejdsmarkedets parter og Arbejdsløshedskassernes Samvirke nu

gennemgået arbejdsløshedsforsikrings  -systemet for eventuelle forenklingspotentialer. Det er der kommet en interessant og nyttig redegørelse ud af. Som led i forenklingsarbejdet er der endvidere udarbejdet en rapport om underretningerne mellem AF og a-kasserne i forbindelse med de etablerede rådighedskontrolsystemer. Rapporten bygger på en undersøgelse, som er blevet gennemført af Rambøll Management, og sætter fokus på at effektivisere et område, som bl.a. a -kasserne ofte har kritiseret for at være administr  ationstungt. Jeg vil –   over for Ydelsesudvalget –   gerne kvittere for en gedigen redegørelse, som indeholder mange forslag –   herunder forslag, der ikke er enighed om –   og anbefalinger, som jeg gerne vil gå videre med. Nedenfor vil jeg kort kommentere anbefalingerne i forhold til de enkelte fokusområder i vedtagelse V 10, herunder redegøre for, hvad jeg har gjort og vil gøre som led i en eventuel opfølgning og for at fremme gennemførelsen af sigtet med de forskellige forenklingsforslag og forenklingsovervejelser. Videreudvikling af digitale redskaber Jeg er glad for, at udvalget i enighed anbefaler at arbejde videre med udviklingen af elektroniske indkomstoplysninger. Jeg tror, at der er store perspektiver i at etablere et såkaldt eIndkomstsystem, hvor indkomst og arbejdsomfang hver måned indberettes, så udbetalingen af ydelser kan ske på et aktuelt og retvisende grundlag. Administrationen er i dag unødig tung. Borgerne har besvær med at skaffe dokumentation i form af lønsedler, og arbejdsgiverne har administr ativt besvær med at fremskaffe detaljerede lønoplysninger om nuværende og tidligere ansatte. Et eIndkomstregister vil i et vist omfang kunne lette borgernes og arbejdsgivernes besvær. Et eIndkomstregister vil ligeledes forbedre mulighederne for at føre kon trol med, om ydelser er udbetalt med rette, væsentligt. I dag kan der gå lang tid, før myndighederne, fx ved en skattestikprøvekontrol, konstaterer, at der udbetalt ydelser med urette. Derfor kan borgerens gæld i visse tilfælde nå at blive stor. Et eIndkom   stsystem vil kunne hjælpe myndighederne til hurtigere at konstatere fejl i udbetalingerne mv. til gavn for bl.a. borgerne. Gevinsten for a-kasserne i et evt. kommende fuldt udfoldet elektronisk system vil bestå i færre fejludbetalinger og i, at behovet for kontrol og indhentning af dokumentation fra medlemmer og virksomheder mindskes. Der er for mig at se ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i et eIndkomst-register, hvortil arbejdsgivere indberetter indkomstoplysninger for alle ansatte, og hvorfra bl.a. a-kasserne løbende kan hente oplysninger til brug for dagpengeudbetalingerne. Men jeg er enig med udvalget i, at systemet skal udformes, så det ikke belaster arbejdsgiverne unødigt, og helst også ledsages af, at arbejdsgiverne kan slippe for en række   andre indberetningsbyrder i forbindelse med dagpengesager, skatteoplysninger, statistik mv. Ideen om et eIndkomstsystem er udviklet i en tværministeriel arbejdsgruppe i regi af den Digitale Taskforce bl.a. med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet. Inden der tages endelig beslutning om evt. etablering af et eIndkomstregister, skal der gennemføres et analysearbejde af, hvilke indkomstoplysninger, der skal indberettes til registeret (normal indkomst, overarbejde, bonus, pensionsbidrag mv.) samt hvilket arbejdstidsbegreb, der skal anvendes (løntimer eller faktiske timer). Et sådant analysearbejde er allerede igangsat i regi af den Digitale Taskforce. Når dette analysearbejde er afsluttet, vil regeringen tage stilling til, hvordan vi kommer videre. Der skal herefter gennemføres et yderligere analysearbejde af mulighederne for at tilpasse og justere de forskellige relevante lovgivninger, herunder arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, således at lovgivningen i videst mulige omfang kan administreres på grundlag   af oplysningerne i

registeret. Det vil være naturligt og realistisk at gennemføre dette analysearbejde i etaper over en periode. Det er i dette videre perspektiv, det udbredte ønske om regelforenkling kommer til at stå sin prøve. Jeg håber alle parter vil   gå konstruktivt ind i en diskussion om, hvordan vi kan komme endnu videre ad forenklingsvejen. Kommunikationen mellem AF og a-kasserne De mange elektroniske underretninger, der hvert år udveksles mellem a -kasserne og AF især i forhold til kontrollen af de lediges rådighed, er et emne, a -kasserne ofte har taget op, når der er blevet talt om, hvad der især belaster dem i den daglige administration. I den forbindelse er underretningssystemerne ofte blevet kritiseret. Jeg har derfor under forenklingsarbejdet støttet, at mulighederne for at effektivisere rådighedsadministrationen skulle undersøges nærmere, ligesom jeg har støttet et ønske fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke om, at dette skulle ske via en ekstern konsulentundersøgelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsløshedskassernes Samvirke har sammen fået gennemført en undersøgelse af underretningerne mellem og arbejdsgangene i AF og a   -kasserne i forbindelse med de etablerede rådighedskontrolsystemer. Undersøgelsen er blevet gennemført    af Rambøll Management henover foråret og sommeren 2004, og er mundet ud i rapporten »Effektivisering af rådighedsadministrationen «, som blev offentliggjort i august måned 2004. Rapporten er tilgængelig på Arbejdsmarkedsstyrelsens og Arbejdsdirektoratets h   jemmesider: www.ams.dk eller www.adir.dk I rapporten kommer Rambøll Management med 23 forslag til, hvordan rådighedsadministrationen kan forenkles. Heriblandt flere perspektivrige forslag, som kan være med til at sikre, at registreringen er præcis og effe  ktiv.   Jeg har derfor bedt Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet om –   sammen med a- kasserne og Arbejdsløshedskassernes Samvirke  –   at arbejde videre med forslagene i rapporten. I den forbindelse har jeg bl.a. lagt vægt på, at der arbejdes hen imod -   at ledige, der kommer i arbejde, tilskyndes til hurtigt at afmelde sig, -   at a-kasserne hurtigt videreformidler afmeldeoplysninger til AF, -   at informationen om, hvordan man afmelder sig bliver bedre og lettere tilgængelig. Forslagene skal ligge inden for aftalen om Flere i arbejde og gennemførelsen af Kommunalreformen. Forslagene må heller ikke forringe mulighederne for at føre kontrol med de ledige og med a-kassernes dagpengeudbetalinger, ligesom gevinsterne ved en gennemførelse af forslagene naturligvis må  stå mål med omkostninger forbundet hermed. Jeg kan oplyse, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet sammen med bl.a. Arbejdsløshedskassernes Samvirke allerede er gået i gang med at se på de enkelte forslag i Rambøll -rapporten. Forslag til regel- og administrative forenklinger Arbejdsgruppen under ydelsesudvalget har behandlet en række konkrete forenklingsforslag, som jeg har læst med interesse. Ydelsesudvalget anbefaler i enighed 2 konkrete forslag til forenklinger af arbejdsløshedsforsikringen  –   et forslag om ét ydelseskort for ensartede ydelser, fx dagpenge og aktiveringsydelse, og et forslag om at lade a-kasserne træffe afgørelse i 1. instans om et medlems ret til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden (400 -timers ordningen). Dette forslag kræver lovændring. Jeg vil gerne arbejde for, at de anbefalede forslag gennemføres. Derfor har jeg bedt Arbejdsdirektoratet om at se på mulighederne for at forenkle ydelseskortene og for at etablere en dynamisk udbetalingsblanket. Jeg har endvidere bedt Arbejdsdirektoratet om at se nærmere på

forslaget om at udlægge 400  -timers - ordningen til a-kasserne, herunder på Arbejdsdirektoratets muligheder for at føre den fornødne kontrol. Som nævnt er det vigtigt med serviceeftersyn af   systemer, lovgivning og administration fra tid til anden. Det er jo ikke meningen, at vi skal opretholde et indviklet system, hvis vi kan blive enige om –   inden for de givne rammer –   at forenkle det. Jeg er på den ene side enig med Ydelsesudvalget i, at d er ikke er en overordnet markant forenklingsgevinst i at gennemføre enkeltstående mindre forenklingsforslag i hjørnerne af dagpengesystemet. På den anden side er jeg  –   i det omfang der kan opnås enighed om (også mindre) forslag til forenklinger –   indstillet på at se nærmere på disse. Dette gælder også efter afgivelsen af denne redegørelse. Jeg kan afslutningsvis oplyse, at hele det omfattende og interessante materiale bag denne redegørelse nu vil blive sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Hermed slutter redegørelsen.