Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 7/10 2004 om det nordiske samarbejde. (Redegørelse nr. R 2). Ministeren for nordisk samarbejde (Flemming Hansen): Indledning Når vi mødes til Nordisk Råds  56. session i Stockholm den 1.-3. november 2004,  kan vi se tilbage på et aktivt år, hvor det nordiske samarbejde har været stillet over for mange spændende udfordringer. Udfordringer som jeg mener, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd i fællesskab har forstået at tage op og behandle på tilfredsstillende vis. Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd har således opnået mange synlige resultater i 2004 og er i dag – omtrent et halvt århundrede efter, at det formelle nordiske samarbejde blev indledt – stadig præget af dynamik og nytækning. Det nordiske samarbejde må dog ikke gå i stå i sin glæde over sine egne resultater men fortsætte med at være fokuseret og effektivt. Det kræver, at vi er indstillet på løbende at tilpasse det nordiske samarbejde til de forandringer, som sker omkring os. Omstilling kræver prioritering, og det skal vi være klar til. Vi  lever  i  en  globaliseret  tid  med  store  forandringer  i  Europa  og  i  verden.  Dette  har  også betydning for det nordiske samarbejde. Det nordiske samarbejde må følge med og afspejle de muligheder,  som  er  en  følge  af  de  ændrede  rammevilkår.  Hvis  vi  skal  fastholde  den  stærke folkelige opbakning til det nordiske samarbejde, er det nødvendigt, at vi følger med tiden og kan vise resultater, der helt konkret skaber en merværdi for både borgere og virksomheder i Norden. Med andre ord resultater, der er relevante. Et  tættere  og  mere  integreret  nordisk-baltisk  samarbejde  er  netop  en  følge  af  de  ændrede rammevilkår.  De  baltiske  lande  er  rykket  tættere  på  det  nordiske  samarbejde,  herunder  som mulige deltagere i de nordiske institutioner. Dette kom til udtryk ved principbeslutningen om at invitere de baltiske lande med som partnere i Nordisk Investeringsbank, og den 1. januar 2005 indtræder de formelt i bankens bestyrelse.  Der er tale om en historisk begivenhed, og for mit vedkommende mener jeg, at vi også skal være åbne over for de baltiske lande, hvis de har ønsker om et tættere samarbejde eller deltagelse i andre fælles nordiske institutioner. De baltiske lande er også gradvist rykket tættere på den del af det uformelle nordiske samarbejde, som er knyttet til Den Europæiske Union. De inviteres med til nordiske formøder forud for møder i  Det  Europæiske  Råd,  ligesom  de  nordiske  statsministre  har  opfordret  til  nordisk-baltiske konsultationer  forud  for  miljø-,  forbruger-  og  ligestillingsministrenes  møder.  Når  EU  bliver

større, så bliver behovet for at sikre sig skiftende alliance- og samarbejdspartnere tilsvarende større for både de nordiske lande og for de baltiske lande. Fjernelsen af grænsehindringer har også stået centralt i det nordiske samarbejde. Det arbejde har taget et stort skridt fremad under det svenske formandskab og er blevet fortsat under det islandske formandskab. Grænsehindringer kan være til stor gene for vore borgere, når de bevæger sig over de nordiske grænser. Regeringen tillægger det derfor afgørende betydning at fjerne de grænsehindringer, som eksisterer mellem de nordiske lande. Selv om vi måske ikke kan fjerne grænsehindringerne helt, så kan vi gøre meget for at reducere problemerne, så de bliver tålelige for vore borgere. Indsatsen bør rettes mod at eliminere uhensigtsmæssige procedurer og administration, hvor de findes, samt blive bedre til at informere om, hvordan borgerne i praksis håndterer problemer i forbindelse med pendling og flytning mellem de nordiske lande. Udnævnelsen af tidligere statsminister Poul Schlüter har vist sig at være et godt initiativ. Det er glædeligt at konstatere, at Poul Schlüter har skabt fremdrift i processen med en meget energisk indsats. Færøerne har fremsendt en ansøgning om selvstændigt medlemskab af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Lad mig med det samme fastslå den danske regerings holdning til dette spørgsmål: Vi støtter de færøske ønsker om en styrket rolle i det nordiske samarbejde, men det må ske indenfor grundlovens rammer. Den danske regering støtter helhjertet op om det samarbejde, som foregår indenfor rammerne af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Denne redegørelse viser, at regeringen i 2004 har ført en aktiv politik inden for det nordiske samarbejde og på mange afgørende områder har bidraget til at føre samarbejdet fremad. Det islandske formandskab for Nordisk Ministerråd Formandskabet for Nordisk Ministerråd varetages på skift af de nordiske lande. I 2004 har Island formandskabet for det nordiske samarbejde. Det centrale i det islandske formandskabsprogram ”Nordens ressourcer” er, at Nordens ressourcer er mangfoldige og tilsammen danner grundlaget for den nordiske velfærd. Dette forklarer Nordens stærke position i det internationale samfund. Disse mangfoldige ressourcer må udnyttes til fulde, så velfærden styrkes og landenes fremgang sikres internationalt. Formandskabet har tre hovedtemaer - demokrati, kultur og natur - og de flettes sammen på forskellig vis. Brug af de menneskelige ressourcer kan ikke adskilles fra kultur, samfundsorden og den demokratiske tradition. En udnyttelse af naturressourcerne kan heller ikke ske uden viden og opfindsomhed. Herudover ønsker man fra islandsk side at opprioritere arbejdet med Vestnorden og forskningsspørgsmål, ligesom man har fortsat arbejdet med at fjerne grænsehindringer (Schlüter-processen). Det islandske formandskabsprogram er generelt i god tråd med de danske prioriteter, og der har fra dansk side været stor tilfredshed med forløbet af det islandske  formandskab til dato samt de foreløbige   resultater.   Formandskabets   fokusering   på   Vestnorden   og   på   fjernelse   af grænsehindringer har givet mulighed for at skabe såvel politisk opmærksomhed som konkrete

resultater. Frem til Nordisk Råds session i 2004 vil samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul  Schlüter  arbejde  for  en  tæt  dialog  med  Nordisk  Råd  om  arbejdet  med  fjernelse  af grænsehindringer  og  vil  afgive  en  rapport  om  arbejdet  med  fjernelse  af  grænsehindringer  i Norden. Nordisk  Ministerråd  har  videreført  sidste  års  nærområdestrategi.  Fokus  er  på  et  fortsat,  men samtidig mere ligeværdigt samarbejde med de baltiske lande samt et øget samarbejde med det nordvestlige Rusland. Endvidere har Nordisk Ministerråd lagt vægt på øget samarbejde mellem forskellige nationale og  regionale/internationale aktører, ligesom der  har været afholdt fælles nordisk-baltiske ministermøder på en række fagområder. Hvad angår integration i det europæiske samarbejde har fokus fortsat været på nordisk erfaringsudveksling, herunder om implementering af EU-direktiver m.v. De islandske prioriteter har været rettesnor for en række af dette års aktiviteter. Hovedtemaet i det islandske formandskabsprogram har imidlertid ikke betydet, at andre sektorer ikke har nydt fremme inden for det nordiske samarbejde, men blot at de er en del af Ministerrådets løbende aktiviteter. Blandt andet er de prioriteringer, som blev vedtaget i ”Ny Nordisk Dagsorden”, ført videre under det islandske formandskab. Tværgående temaer Fjernelse af grænsehindringer Trods  betydelige fremskridt  i  de  senere  år,  hvilket bl.a.  er  kommet til  udtryk  ved den  øgede  erhvervsmæssige integration og stigning i antal af studerende og pendlere, er der fortsat barrierer for et mere integreret Norden både for nordiske statsborgere og for erhvervslivet. Dette forhold er paradoksalt, idet integrationen blandt de nordiske lande aldrig har været større end nu. Fusioner, overtagelser og joint ventures mellem virksomheder i Norden forekommer hyppigt. Mange virksomheder anlægger det perspektiv, at de nordiske lande er deres hjemmemarked i modsætning til tidligere, hvor Norden udgjorde det første skridt på eksportmarkedet. Den tendens til at Norden er et udvidet hjemmemarked gør sig gældende for et bredt spektrum af erhvervslivet – fra finanssektoren over detailhandlen til produktionssektoren. Det er et udtryk for den stadig stigende erhvervsmæssige integration i de nordiske lande og er med til at definere Norden som én sammenhængende region i Europa. Også i en dansk optik er de øvrige nordiske lande meget vigtige for os som samhandelspartnere. Det kan bl.a. ses af dansk eksport til udlandet, hvor Norden er Danmarks største eksportmarked. I 2002 gik 22,4 % af Danmarks vareeksport til de øvrige nordiske lande, mens Tyskland kom ind på 2. pladsen med 19,2 %. Denne samhandel sættes for alvor i relief, når eksporten opgøres pr. indbygger, idet der rundt regnet bor 25 mio. indbyggere i Norden, mens Tyskland har 85 mio. indbyggere. Det er tal, der efter min mening er alt for lidt opmærksomhed omkring.

Blandt de nordiske borgere har vi set en stigning i mobiliteten over grænserne. Mere end 50.000 nordboere flytter årligt til et af de andre nordiske lande. Åbningen af Øresundsbroen i 2000 har betydet, at flere familier er flyttet fra København til Skåne. I 2002 flyttede 2.542 danskere til Skåne. Og et endnu større antal borgere pendler dagligt mellem Danmark og Sverige. De studerende benytter endvidere i højere grad end før muligheden for at komme ind på ønskestudiet i et andet nordisk land. Den  danske  regering  har  derfor  fuldt  ud  bakket  op  bag  såvel  det  svenske  som  islandske formandskabs indsats med henblik på at fremme integrationen mellem de nordiske lande for at lette  mobiliteten.  Navnlig  udnævnelsen  af  Poul  Schlüter  som  særlig  repræsentant  i  dette spørgsmål skal fremhæves. Takket være den energiske indsats ydet af Poul Schlüter er forslagene stillet af ambassadør og tidligere samarbejdsminister Ole Norrback i ”Nordboernes rettigheder” nu kommet tættere på sin  realisering. Nordisk Råds 55. session i Oslo 2003 markerede, at der for alvor er kommet fremdrift i arbejdet med at fjerne grænsehindringer. Det vigtigste fremtidsrettede resultat i denne sammenhæng er, at Nordisk Ministerråd fremover indtager et helhedssyn på spørgsmålet. Foruden forlængelsen af Poul Schlüters mandat frem til årsskiftet 2004/2005, styrkes ”Hallo Norden”, og der oprettes et særligt grænsehindringssekretariat i Nordisk Ministerråds sekretariat i København. Dette skulle meget gerne skabe en synergieffekt, således vi i samarbejde med Nordisk Råd kan få reduceret problemerne yderligere. Her  er  arbejdet  med  opfølgning  på  de  anbefalinger  om  fjernelse  af  grænsehindringer  på undervisnings- og forskningsområdet, er godt eksempel til efterlevelse. Ved mødet i Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning blev der i juni 2004 godkendt fornyelse af Den nordiske Gymnasieoverenskomst,  Reykjavik-deklarationen  om  godkendelse  af  studiebevis  for  højere uddannelse, Nordisk Erhvervsuddannelsessamarbejde og Studiestøtte i Norden. Med disse aftaler er langt de fleste grænsehindringer på uddannelses- og forskningsområdet fjernet. Regeringen er derfor indstillet på, at fastholde momentum, således at der også under det danske formandskab fokuseres på fjernelse af grænsehindringer. Lad mig give en dansk vinkel på grænsehindringsproblematikken ved at nævne nogle områder af særlig dansk interesse, hvor man nu er kommet langt. Øresundsbeskatningsaftalen Den danske og svenske regering indgik i 2003 en ny skatteaftale, som fjerner en række af de problemer,  som  grænsegængerne  og  deres  arbejdsgivere  har  oplevet  i  dagligdagen.  Aftalen betyder  bl.a.,  at  det  bliver  enklere  og  lettere  at  etablere  hjemmearbejdspladser,  samt  at grænsegængere  får  fradrag  for  broafgiften  på  Øresundsbroen.  Med  den  nye  aftale  vil grænsegængere desuden få fradrag for pensionsindskud, uanset om pensionsordningen er tegnet i

bopælslandet  eller  arbejdslandet.  Aftalen  vil  således  lette  tilværelsen  for  grænsegængere  og virksomheder i Øresundsregionen og vil dermed for alvor bidrage til at sætte yderligere gang i Øresundsintegrationen.  Vi  vil  fra  dansk  side  i  øvrigt  arbejde  aktivt  på  at  få  udvidet  disse elementer i den dansk-svenske skatteaftale til at gælde mellem alle de nordiske lande.   Transitproblemer for Bornholm Bornholmerne er i en ganske særlig situation, når de skal rejse indenlands, det vil sige mellem de forskellige landsdele i Danmark. Hvis det skal gå hurtigt, må de rejse over Sverige. Her bliver de ramt af en del besværligheder, grænsekontrol i Ystad, begrænsninger i at medtage den medicin, som  man  plejer  at  bruge,  hvis  den  indeholder  bestemte  stoffer,  ligesom  der  stilles  krav  om hyppige  vaccinationer  af  hunde  og  katte.  Selv  medtagning  af  fødevarer  har  kunnet  give problemer.   Der er løsninger på vej på de fleste af problemerne. Det er ikke længere et problem at tage fødevarer med til eget forbrug, og der arbejdes med etableringen af et fællesnordisk ”pille-pas”, som skal lette situationen for medicinbrugere. Der er således på  ekspertplan opnået enighed om, at begrænse antallet af  medicintyper, hvortil der skal vises "pille-pas". Det er endvidere sådan, at et  udvalg  under  det  svenske  justitsministerium,  i  forbindelse  med  indførelse  af  FN's våbenprotokol,  særligt  ser  på  de  danske  muligheder  vedr.  transittransport  af  jagt-  og konkurrencevåben  til  og  fra  Bornholm.  Hvad  angår  problemet  med  medtagelse  af  kæledyr medførte en fælles indsats fra den danske og svenske regering, at EU-Kommissionen den 7. juni 2004 vedtog at give tilladelse til, at den nuværende dansk/svenske transitordning for medtagelse af hund og kat kan fortsætte, trods en ny EU-forordning på området. Det  der  mangler  på  kæledyrs-  og  medicinområdet  er,  at  krav  om  ormekur  fjernes  fra  den nuværende transitordning, samt at reglerne også gøres gældende for tog- og busrejsende samt at Sverige på medicinområdet får ændret lovgivningen svarende til eksperternes anbefaling. Den svenske  undersøgelse  vedr.  transit  af  jagt-  og  konkurrencevåben  til  og  fra  Bornholm  skulle snarest resultere i fremkomsten af et forslag. Jeg tillægger fjernelsen af disse grænsehindringer særlig stor vægt, og der er derfor en tæt kontakt til de svenske myndigheder i disse spørgsmål. Den islandske navnelovgivning I  Poul  Schlüters  redegørelse  vedrørende  fjernelse  af  grænsehindringer  i  Norden  nævnes  den  islandske navnetradition som et særligt problem. Islændinge, der opholder sig   midlertidigt i Danmark i forbindelse med f.eks. studier, har i mange år haft en særordning, der giver mulighed for at navngive deres børn, der fødes her i landet, efter

den islandske navneskik, dvs. med patronymikon, hvilket betyder fars navn efterfulgt af -son eller –dottir. Patronymikon  blev  afskaffet  i  Danmark  ved  Dåbsforordningen  af  1828.  En  genindførelse  af ordningen skal ske ved en navnelovsændring. Islændinge der bor midlertidigt i Danmark har i forvejen en særordning, hvorefter de kan bruge den islandske navneskik til at navngive deres børn,  der  fødes  i  Danmark.  En  særordning  for  islændinge,  der bor  fast  i  Danmark  vil  være diskriminerende  i  forhold  til  alle  andre  grupper  af  udlændinge,  der  ønsker  at  bruge  deres hjemlands navneskik i Danmark. Der har imidlertid været overvejelser om at lempe på reglerne for herboende udlændinge, herunder islændinge. Et af justitsministeren nedsat navnelovsudvalg har i juni afleveret en betænkning om forslag til en ny navnelov. Udvalget har bl.a. foreslået genindførelse af den tidligere navneskik om patro- og matronymikon, d.v.s muligheden for at navngive sine børn med faderens eller moderens fornavn efterfulgt af -søn, -datter, -son eller -dottir. Gennemføres dette forslag, vil herboende islændinge og færinge samt andre der måtte ønske dette kunne navngive deres børn i overensstemmelse med den islandske navneskik. Personnummer Den særlige repræsentant har i sit arbejde med fjernelse af grænsehindringer påpeget, at det ofte kan tage lang tid, før personer, som flytter indenfor Norden, kan få et nyt personnummer i tilflytningslandet. Nordisk  Ministerråd  har  på  baggrund  heraf  nedsat  en  arbejdsgruppe  om  revision  af  den internordiske   overenskomst   om   folkeregistrering.   Den   nordiske   overenskomst   om folkeregistrering bygger på princippet om, at en borger, som bor i Norden, kun er folkeregistreret ét sted i Norden, og at det er tilflytningslandets lovgivning, der afgør, om en person skal være registreret i landet eller ej. Overenskomsten bygger i dag på en ordning, hvor den flyttende skal henvende sig hos den lokale registreringsmyndighed (i Danmark: kommunen) i fraflytningslandet for  at  få  udfyldt  og  udleveret  såkaldte  internordiske  flyttepapirer,  som  skal  medbringes  og afleveres hos den lokale registreringsmyndighed i det nordiske land, som borgeren flytter til. Medbringes  sådanne  ikke,  er  det  fastsat  i  den  nordiske  overenskomst,  at  myndighederne  i tilflytningslandet skal rekvirere flyttepapirerne i udflytningslandet, hvilket giver forsinkelser i registreringen – og dermed ofte også i tildeling af personnummer. Arbejdsgruppen har afsluttet arbejdet med et forslag til en ny overenskomst, der vil indebære lettelser for borgerne og skabe forudsætninger for administrative lettelser hos registreringsmyndighederne. Arbejdsgruppen har således bl.a. foreslået afskaffelse af de hidtidige internordiske flyttepapirer, hvorefter personer, som flytter til et andet nordisk land, kan folkeregistreres og tildeles personnummer uden unødig forsinkelse. Dette arbejde blev igangsat på det svenske formandskabs initiativ og er under det islandske formandskab især nået frem til konkrete resultater takket være en stor arbejdsindsats ydet fra dansk side, der varetog formandskabet for gruppen. Samarbejdet med nærområderne

Nye   retningslinjer   for   Nordisk   Ministerråds   samarbejde   med   dels   de   nye   baltiske EU-medlemslande,  dels  med  Nordvest-Rusland  er  under  udarbejdelse  og  vil  gælde  for  de forskellige ministerråd og de samnordiske institutioners samarbejde med myndighederne/partnere i disse lande. Den fællesnordiske indsats i nærområderne vil fortsat have til formål at komplettere de  nationale  indsatser  og  skabe  nordisk  nytte  ved  at  bidrage  til  en  stabil  udvikling  i nærområderne  gennem  styrkelse  af  demokrati  og  værdifællesskab,  udvikle  regulerede markedsøkonomier samt understøtte mulighederne for bæredygtig udvikling. Når de nye retningslinjer er klarlagt, ventes de implementeret sideløbende med, at de nuværende samarbejdsprogrammer  udløber  i  2005.  Det  er  forventningen,  at  der  vil  ske  en  relativ vægtforskydning  af  nærområdesamarbejdet  over  mod  det  nordvestlige  Rusland  inklusive Kaliningrad, mens det for Estland, Letland og Litauens vedkommende i stigende grad forventes at  gå  i  retning  af  et  almindeligt  myndighedssamarbejde  –  på  lige  fod,  også  hvad  angår finansiering. Nordisk  Ministerråd  er  fortsat  interesseret  i  at  etablere  et  informationskontor  i  Kaliningrad, såfremt de russiske myndigheder åbner mulighed  herfor. Det nordiske samarbejde – først og fremmest med det nordvestlige Rusland – kan ses som integrerede dele af Nordisk Ministerråds bidrag til mål og handlingsplaner inden for EU’s ”Nordlige Dimension”. Nordisk Ministerråd tilbyder  her  en  koordinerende  indsats  i  relation  til  andre  aktører  bl.a.  gennem  de  nordiske informationskontorer.  Der  er  i  de  kommende  år  navnlig  behov  for  at  fokusere  en  øget fællesnordisk  indsats  i  Kaliningrad.  Jeg  håber  derfor,  at  det  snart  vil  lykkes  at  åbne informationskontoret i Kaliningrad. Hvad generelt angår samarbejdet med Rusland er det min holdning, at vi skal samarbejde med Rusland der hvor Nordisk Ministerråd i særlig grad har ekspertisen. Det er bl.a. inden for social- og sundhedsområdet (narkotika, børn og unge og ligestilling), miljø, IT-partnerskaber, offentlig forvaltning og retslige spørgsmål. På disse områder er der både et russisk behov, en nordisk ekspertise samt et velfungerende nordisk samarbejde. Samarbejdet med de baltiske lande er dog stadig højt prioriteret, om end det vil finde sted under andre former i fremtiden. Som jeg nævnte i min indledning, er der således sket en intensivering i de nordisk-baltiske politiske konsultationer. I forbindelse med møde i Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning i marts 2004 blev der f.eks. afholdt et fælles møde mellem de nordiske og  de  baltiske  landes  undervisnings-  og  forskningsministre.  Konklusionen  fra  mødet  var godkendelse af hensigtserklæringer for det fremtidige samarbejde samt beslutning om at nedsætte en nordisk-baltisk kontaktgruppe. Et andet synligt led i inddragelsen af baltiske parter i nordiske samarbejdsfora blev markeret med aftalen af 11. februar 2004 mellem de nordiske og baltiske landes regeringer om et fremtidigt fælleseje af Nordisk Investeringsbank (NIB), fra årsskiftet 2004/2005. Mens denne aftale var under forberedelse, blev generalsekretæren for Nordisk Ministerråd i oktober 2003 givet i opdrag af statsministrene at undersøge, hvorvidt der på andre områder kunne være grundlag for et

nordisk-baltisk samarbejde i institutioner.  Den endelige rapport vil formelt blive forelagt statsministrene i forbindelse med Nordisk Råds session i november. Miljø og bæredygtig udvikling De  nordiske  statsministre  og  de  politiske  ledere  af  de  selvstyrende  områder  godkendte  i november 1998 en  deklaration om bæredygtig  udvikling i Norden.  De bad samtidig  Nordisk Ministerråd om at udarbejde en tværsektorielt forankret strategi for en bæredygtig udvikling i Norden og dets nærområder. På den baggrund blev strategien ” Bæredygtig udvikling – En ny kurs for Norden” godkendt af Nordisk Råd  i 2001. I strategien er det foreskrevet, at den skal revideres i 2004, hvor der skal fastsættes mål og indsatser for 2005 – 08. En forhandlingsgruppe nedsat af samarbejdsministrene har haft ansvaret for at forhandle, koordinere og konsolidere den reviderede strategi.  I forhandlingsgruppen har de danske deltagere på miljøområdet lagt vægt på, at den reviderede strategi er i overensstemmelse med Danmarks strategi for bæredygtig udvikling ”Fælles fremtid – udvikling i balance” og EU-miljøpolitikken. Den reviderede strategi fremlægges på Nordisk Råds session i Stockholm og indeholder flere nyskabende elementer. Den økonomiske og den sociale dimension indgår f.eks. med større vægt i den reviderede strategi, således som Nordisk Råd har ønsket. Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling udstikker rammerne for det nationale arbejde. For at sikre en løbende omstilling mod en bæredygtig udvikling kræves det, at der arbejdes på tværs af sektorer og områder. Det er derfor positivt, at der i revideringen er lagt større vægt på f.eks. sammenhængen  mellem  miljø  og  sundhed  samt  afkobling  mellem  økonomisk  vækst  og  øget belastning af miljøet.    I den reviderede strategi er der også fokus på den fælles nordiske indsats i forhold til bæredygtige produktions-  og  forbrugsmønstre.  Det  er  et  af  de  områder,  hvor  de  nordiske  lande  især  har mulighed for at bidrage til at føre det internationale arbejde for bæredygtig udvikling ud i livet. Det er et arbejde, der blandt andet indebærer, at der skal findes fælles fodslag for opfattelsen af politik på tværs af sektorer samt brugen af omkostningseffektive virkemidler. Et område som Danmark prioriterer højt nationalt. Vestnorden i det nordiske samarbejde Det  islandske  formandskab,  samt  drøftelser,  medlemsforslag  og  rekommandationer  i  Nordisk Råd, har igangsat en positiv proces, der for alvor har sat Vestnorden på den nordiske dagsorden og skabt øget synlighed. Med Vestnorden defineret til at omfatte Island, Færøerne og Grønland, har Danmark en særlig interesse i udformningen af denne politik. Samarbejdsministrene behandlede redegørelsen ”Vest-Norden i det nordiske samarbejde” med tilknyttet bilagsrapport ”West Norden and its neighbours” i juni 2003. Redegørelsen indeholder en kortlægning af temaer, der anses for egnede elementer i fællesnordiske samarbejdsaktiviteter i

Vestnorden  og  for  samarbejde  alene  mellem  vestnordiske  parter.  Temaerne  drejer  sig  om naturressourcer, forskning, uddannelse, sundhed, næringsforhold – herunder transport, turisme, kommunikation og arbejdsmarked, forbrugerbeskyttelse, kultur samt netværkssamarbejde på alle områder. Inden for hvert tema er der peget på flere konkrete samarbejdsmuligheder. Desuden peges på indsatsområder for nordisk samarbejde med Vestnordens naboer. Et eksempel herpå er anbefalingen  af  gennemførelse  af  en  overgribende  trafikanalyse  af  typen  ”transeuropean networks”, omhandlende såvel fly- som skibstrafik mellem landene i Vestnorden og med lande udenfor Vestnorden.    Regeringen vil i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne arbejde for, at de igangværende initiativer  videreføres  under  dansk  formandskab  med  størst  mulig  intensitet  og  målrettethed. Samarbejdsministrene  har  i  den  forbindelse  anmodet  de  enkelte  ministerråd  om  aktivt  at overveje, hvorledes et forstærket fremtidigt nordisk samarbejde i Vestnorden og med naboer til Vestnorden kan understøttes eller udvikles indenfor rammerne af fællesnordiske prioriteringer. Vestnorden-redegørelsens  samlede  kortlægning  af  mulige  indsatsområder  bør  i  sin  helhed inddrages i ministerrådenes overvejelser. Overordnede sektoraktiviteter I det  følgende gives  en lidt mere  detaljeret beskrivelse  af arbejdet  inden for  de overordnede prioritetsområder og en række centrale sektorer inden for det nordiske samarbejde. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse. Også på andre områder end de beskrevne foregår arbejde, som nyder stor opmærksomhed og som har høj prioritet. Norden og Europa Udfordringen for det nordiske samarbejde i en globaliseret epoke med et stærkt udvidet EU er at udvikle den indbyrdes nordiske dialog om internationale, særligt europæiske spørgsmål endnu tættere.  Udfordringen  er  også  at  fastholde  og  udbygge  den  nordiske  indflydelse  på  det europæiske samarbejde i en periode, hvor EU udvides fra 15 til 25 medlemslande. En regional nordisk fællesoptræden i EU er ikke ensbetydende med nordisk blokpolitik, men et budskab om, at man agter at samarbejde ”europæisk” så langt som muligt i hvert spørgsmål. Det nordiske samarbejde bliver på denne måde en forstærkning af Norden i EU. Nordisk Råds session i Oslo betød, at der blev opnået enighed om at styrke den nordiske profil i EU samt det nordiske samarbejde med de baltiske lande. Fremover skal de nordiske statsministre mødes forud for de europæiske topmøder. Det samme gælder  udenrigsministrene,  miljøministrene,  forbrugerministrene  samt  ligestillingsministrene. Her er der mulighed for en gensidig konsultation og orientering. Dette er  særlig vigtig efter EU udvidelsen, hvor kravet til samarbejde mellem lande, som grundlæggende har sammenfaldende interesser, bliver mere og mere vigtigt. Der er nu også enighed om at inddrage de tre baltiske

lande i denne konsultation. Det vil sige, at hvor der er mulighed herfor, kan 6 af unionens lande med en betydelig større vægt end et enkelt land påvirke den fremtidige udvikling i Europa.   Kultur Det vigtigste overordnede arbejde for ministerrådet inden for kultursektoren i det seneste år har været en prioritering af arbejdsprocesser, der skal søge at afklare mulighederne for en ny struktur på det fællesnordiske kulturområde. Som  jeg  nævnte  sidste  år,  har  Danmark  i  de  senere  år  peget  på  den  mangel  på  fremdrift, synlighed og dynamik, som har præget det fællesnordiske kultursamarbejde og har presset på for at gennemføre strukturelle ændringer. Denne proces er nu godt i gang. Det er i første omgang selve kunstområdet og de kunstfaglige komitéer,  hvis  virksomhed  analyseres  for  om  muligt  at  effektivisere  administration  og opgavevaretagelsen. Kulturministrene er i denne forbindelse enige om, at en fremtidig model på kunstområdet bør være et samlet ”Nordisk Kulturråd” – svarende blandt andet til den danske Kunststyrelse og det svenske Kulturråd. Fordelen ved en kulturrådsmodel er mange. Ressourcerne kan samles, administrativ forenkling vil kunne opnås, og de nye kunst- og kulturformer, som ofte er blandingsprojekter mellem musik, teater, billedkunst m.v., vil kunne tilgodeses i højere grad. Det er ikke meningen, at fagkomitéerne nedlægges. Tværtimod er disse faglige nordiske netværk af stor betydning - ikke mindst for de selvstyrende områder. Men et tættere og mere tværfagligt samarbejde  mellem  fagkomitéerne  vil  kunne  tilføre  det  fællesnordiske  kultursamarbejde  den nytænkning og dynamik, som er tiltrængt i en kunst- og kulturverden, der er i stadig og hastig udvikling. Denne proces er nu godt i gang, og samtidig har det islandske formandskab i år igangsat en proces med revision af den seneste kulturhandlingsplan for det fællesnordiske kultursamarbejde fra år 2000. Uddannelsessamarbejdet Mobilitets- og netværkssamarbejde Fra dansk side spillede man en aktiv rolle i forbindelse med forberedelsen og omlægningen af de nordiske  mobilitetsprogrammer.  Ansvaret  for  administrationen  af  programmerne  blev  fordelt således  at  en  institution  i  hvert  af  de  nordiske  lande  fik  ansvaret  for  administration  af  et mobilitetsprogram samt ansvaret for information og koordination med alle de øvrige programmer. Med den nye organisatoriske ramme er det blevet mere gennemskueligt for brugerne at finde

frem til  det bedst  egnede program, og  det er  blevet lettere  for studerende  og lærere at  søge stipendier. I Danmark fik Center for Information og Rådgivning om internationale uddannelsesaktiviteter (CIRIUS) ansvaret for et af de større programmer, nemlig Nordplus Voksen med en samlet bevilling på ca. 8,2 mio. kr. Dette program rummede en særlig udfordring, fordi det i Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning var besluttet at omlægge det nordiske samarbejde om voksenuddannelse og folkeoplysning, således at der kom større fokus på udviklings- og netværksamarbejde. Administrationen af det første års ansøgningsbehandling og tildeling af bevillinger er forløbet særdeles tilfredsstillende, men jeg vil løbende følge administrationen heraf. Det er min holdning, at nyordningen som startede den 1. januar i år skal have lov til at vise om den er konkurrencedygtig. Hvis det skulle vise sig, at administrationen ikke fungerer efter hensigten, må spørgsmålet tages op igen. Voksnes læring Som nævnt ovenfor har indsatsen for voksnes læring i de seneste år været genstand for en gennemgribende omlægning. Omlægningen har betydet, at der skal lægges større vægt på netværkssamarbejde og på udvikling af pædagogiske metoder. En af konsekvenserne af omlægningen har været beslutningen i Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning sammenlægning af 3 mindre tilskudsordninger til det ovenfor beskrevne program Nordplus Voksen samt  nedlæggelse af Nordens Folkelige Akademi (NFA) i Gøteborg. Midlerne herfra er omlagt til voksnes læring og styregruppen for voksnes læring (SVL) har besluttet at en del af de frigjorte midler fortsat skal gå til netværkssamarbejde inden for folkeoplysning og voksenlæring. Ved nedlæggelsen af NFA har Undervisningsministeriet overført den danske højskolestipendieordning, der yder tilskud til danske højskoleelevers ophold på folkehøjskoler i andre nordiske lande, til CIRIUS.   Omlægningen af tilskudsordningen til samarbejdsprojekter, som de fem nordiske studieforbundssammenslutninger – de såkaldte blokorganisationer – har kunnet søge støtte fra gav i den indledende fase anledning til en del ministerhenvendelser i Danmark. Baggrunden for dette synes at have været, at projektstøtten af nogen har været opfattet som driftstilskud, hvilket dog ikke var tilfældet. Gennem løbende forhandlinger mellem Nordisk Ministerråds sekretariat, styregruppen for voksnes læring og folkeoplysningens traditionelle miljøer samt gennem opbakning fra bl.a. den danske undervisningsminister, er der fundet en model for den fremtidige bevillingsform, der stort set tilgodeser ønskerne fra folkeoplysningens traditionelle miljøer. En opgørelse af den første ansøgningsrunde i foråret 2004 har vist, at folkeoplysningsmiljøerne/NGO’erne har fået tildelt 66% af de bevilgede midler fra Nordplus Voksen. Overvejelser om indførelse af et kommercielt uddannelsesmarked

I forlængelse af undervisnings- og videnskabsministerens fælles redegørelse til Folketinget om styrket  internationalisering  af  uddannelserne  vil  der  kunne  påbegyndes  en  nordisk  debat  om indførelse af et kommercielt uddannelsesmarked. I forbindelse med et ministermøde under det islandske  formandskab blev  spørgsmålet  om  indførelse  af  deltagerbetaling for  studerende  fra lande uden for EU og EØS drøftet. Social- og sundhedsområdet Social- og sundhedssektoren har navnlig arbejdet videre med grænsehindringsproblematikken. Arbejdet foregår i samarbejde med andre relevante sektorer samt i forskellige arbejdsgrupper i sektoren. Der har således været iværksat forskellige forslag til uddannelse af tjenestemænd med hensyn til afskaffelse af grænsehindringer. Arbejdsgruppen om den nordiske bistandskonvention har siden efteråret 2003 drøftet forslag til ændringer af konventionen. Dette foregår også som led i arbejdet med at afskaffe grænsehindringer. På social- og sundhedsministermødet i 2003 blev der underskrevet en ny nordisk konvention om social  tryghed.  Konventionen  er  nu  ratificeret  i  alle  lande,  og  dens  administrative  aftale  er udarbejdet og klar til underskrivelse i landene. Det forventes, at konventionen træder i kraft i løbet af efteråret 2004. På  social-  og  sundhedsområdet  arbejdes  der  også  med  erfaringsudveksling  om  brug  af  IT  i sundheds-  og  socialsektoren  i  de  nordiske  lande.  Sagen  har  været  til  behandling  på ministermøderne i 2003 og 2004. Vedrørende   Nordens    nærområder   har   hovedindsatsen    været   implementeringen   af handlingsplanen for udsatte børn og unge og en øget fokusering på det nordvestlige Rusland som forberedelse til, at man fra 2004 kun finansierer større projekter i denne del af nærområderne. Virksomheden  har  desuden  været  koncentreret  om  udviklingen  af  Nordisk  Ministerråds deltagelse  i  Partnerskab  for  Folkesundhed  og  Livskvalitet  under  EU’s  Nordlige  Dimension, herunder  opbygning  af  tværsektorielt  samarbejde  mellem  social/sundhed,  narkotika  og ligestillingssektorerne. På det årlige møde mellem de nordiske statsministre den 8. og 9. august 2004 på Island, blev der diskuteret alkoholpolitik i de nordiske lande, herunder de  problemer, der knytter sig til overdrevent brug af alkohol. I forlængelse af diskussionen var der enighed om at indkalde til møde med deltagelse af de nordiske landes sundheds- og socialministre. Arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøområdet Det  islandske  formandskabs  gennemgående  tema  "Nordens  ressourcer"  har  også  vist  sig  i sektorprogrammet for arbejds- og arbejdsmiljøsektoren. Ressourcer skal i denne sammenhæng forstås  bredt,  og  omfatter  også  sociale  forhold  og  kompetencer  samt  aktiv  deltagelse  i samfundslivet, ikke mindst i arbejdslivet.

Det  nordiske  samarbejde  på  det  arbejdsmarkedspolitiske  og  arbejdsmiljøpolitiske  område  har fortsat været stærkt under det det islandske formandskab. Det drejer sig ikke mindst om det, som i EU kaldes åben koordination, og som vedrører erfaringsudveksling om arbejdsmarkedspolitiske initiativer med henblik på at øge beskæftigelsen, fremme integrationen på arbejdsmarkedet og sikre et fortsat mobilt og fleksibelt arbejdsmarked. Her har Danmark (f.eks. med hensyn til at mindske sygefraværet og at strømline arbejdsmarkedsindsatsen) ladet sig inspirere af de andre nordiske landes initiativer. Omvendt har de andre nordiske lande ladet sig inspirere af de danske erfaringer om en tidlig indsats i forbindelse med arbejdsløshed. I det  hele taget  fungerer det  arbejdsmarkedspolitiske samarbejde  mellem de  nordiske lande  i stigende grad som et forum for erfaringsopsamling og -udveksling, som alle nordiske lande kan benytte sig af, og hvor man har fordelen af, at opsamlede erfaringer er indhøstet i lande, som med hensyn til velfærdsstatens opbygning i høj grad ligner Danmark. Fra   dansk   side   findes   det   nordiske   samarbejde   inden   for   arbejdsmarkeds-   og arbejdsmiljøpolitikken meget nyttigt. Diskussion om udviklingstendenser og erfaringsudveksling er  med  til  at  skærpe  opmærksomheden  om  problemstillinger  af  betydning  for  et  effektivt fungerende  arbejdsmarked  til  gavn  for  arbejdstagerne  og  arbejdsgiverne  og  ikke  mindst samfundet. Ligestilling Det  nordiske  ligestillingsarbejde  er  baseret  på  en  række  kulturelle  og  samfundsmæssige fællestræk, som man ikke finder i andre internationale samarbejdsrelationer, og som giver det nordiske ligestillingsarbejde sin egen værdi og nytte. Ligestillingsarbejdet  i  2003/2004    tog  afsæt  i  samarbejdsprogrammet  for  2001-2005,  hvor følgende temaer er prioriteret:1) Integrering af et kønsperspektiv i de nordiske statsbudgetter, 2) Mænd og ligestilling samt 3) Vold mod kvinder. Arbejdet i de respektive arbejdsgrupper om ovenstående temaer fortsatte i 2003/2004. I forlængelse heraf vedtog ligestillingsministrene på ministermødet i Stockholm i november 2003 særlige initiativer om mænd og ligestilling, herunder at der over en tre-årig periode skal holdes seks konferencer om mænd og ligestilling i de nordiske lande. Desuden vedtog ministrene at igangsætte et projekt om pornografiens påvirkning af pigers og drenges  kønsopfattelser.  Projektet  skal  gennemføres  af  Nordisk  Institut  for  Kvinde-  og Kønsforskning  (NIKK),  som  skød  projektet  i  gang  ved  en  nordisk  konference  i  Norge  i begyndelsen af 2004. Projektet ventes færdig i 2005 og Danmark har støttet projektet finansielt. Derudover fortsatte det påbegyndte arbejde i arbejdsgruppen om ligeløn. Der er ydermere nedsat to arbejdsgrupper, som skal udarbejde udkast til nye samarbejdsprogrammer, herunder både et

nyt  samarbejdsprogram  for  ligestillingsarbejdet  generelt  samt  et  handlingsprogram  for nærområdesamarbejdet. Som  et  nyt  initiativ  er  ligestillingsministrene  fra  Sverige,  Finland  og  Danmark  som  nævnt begyndt at holde samråd forud for EU-rådsmøderne. Lovgivning Den nordiske udleveringsordning De nordiske justitsministre besluttede i 2002, at den gældende ordning vedrørende udlevering af personer til strafforfølgning i de øvrige nordiske lande bør udvides, således at ordningen bliver mere vidtgående end EU´s arrestordre, der nu gælder mellem EU-landene. Sagen blev drøftet på justitsministermødet i Island i juni 2004. Danmark vil arbejde for, at der i løbet af næste år kan opnås enighed om et fælles udkast til en ny nordisk udleveringsordning.      Den nordiske straffuldbyrdelseslov En embedsmandsgruppe under de nordiske justitsministre overvejer behovet og mulighederne for at indføre en mulighed for straffuldbyrdelse i et andet nordisk land i visse særlige situationer, hvor den dømte er udsat for alvorlige trusler i hjemlandets fængsler. En rapport om spørgsmålet forventes forelagt justitsministrene i 2005. Familie- og arveretten i Norden Med støtte  fra Nordisk Råd  er der siden  1999 gennemført  en sammenlignende studie  af den nordiske familie- og arveret. Spørgsmålet  om  mulighederne  og  behovet  for  nordisk  harmonisering  inden  for  familie-  og arveretten har været  drøftet senest på de  nordiske justitsministres møde i  juni 2004, bl.a. på grundlag af interviewundersøgelser i de enkelte lande. På mødet besluttede ministrene bl.a., at en embedsmandsgruppe  løbende  skal  overveje  de  praktiske  muligheder  og  behovet  for  nordisk harmonisering inden for området. Der  arbejdes  endvidere  med  en  eventuel  revision  af  den  nordiske  ægteskabskonventions bestemmelser om formueordningen mellem ægtefæller med henblik på at lette de problemer, der kan opstå ved flytning mellem landene som følge af forskellene i den familieretlige lovgivning. Fødevarespørgsmål

Handlingsprogram for nordisk fiskeri-, jord- og skovbrugs- og levnedsmiddelsamarbejde 2005-2008 Under det islandske formandskab er der for første gang blevet udarbejdet et handlingsprogram, der  dækker  hele  samarbejdet  inden  for  det  sammenlagte  ministerområde:  fiskeri,  jord-  og skovbrug, og levnedsmidler. Handlingsprogrammet  er  fireårigt  gældende  for  årene  2005-2008.  Programmet  baserer  sig  på helhedstankegangen  fra  jord/fjord  til  bord  og  søger  at  sikre  et  politisk  helhedsperspektiv  i udnyttelsen  af  naturressourcerne  gennem  hele  fødevarekæden.  Der  har  i  forbindelse  med udarbejdelsen af programmet været nedsat en styregruppe, hvor Danmark har været  en aktiv medspiller. Handlingsprogrammet   opregner   en   række   overordnede   målsætninger   og   prioriterede indsatsområder inden for områderne næringsudvikling, mad og helse, biodiversitet og genetiske ressourcer,   kollektive   nyttigheder,   FoU,   informations-   og   kompetenceopbygning   samt internationalt arbejde. Inden for området næringsudvikling er det overordnede mål “at bidrage til konkurrencekraftige næringer, der udnytter naturressourcerne på en bæredygtig måde.” Med handlingsprogrammet har man forsøgt, at integrere alle fire fagområder og inkludere blandt andet  hensyn  til  forbrugerne,  sundhed,  erhvervets  konkurrencedygtighed  og  erhvervenes multifunktionelle roller. Revideret nordisk strategi for genetiske ressourcer I foråret 2004 er der blevet udarbejdet et forslag til en revideret nordisk strategi for genetiske ressourcer  til  afløsning  for  den  strategi,  som  gjaldt  2001-2004.  Strategien  dækker  genetiske ressourcer på plante-, husdyr-, levnedsmiddel- og fiskeriområdet. Det er nyt, at fiskeriet er med. Det gælder genressourcer både hos vilde og opdrættede fisk. Fra dansk side støttes det, at der i den kommende periode (2005-2008) arbejdes for, at der skabes en  tættere  kontakt  mellem  sektorerne  planter,  husdyr,  skov,  fisk  og  fødevarer,  samt  vilde genetiske ressourcer. Det er vigtigt at undersøge, om der kan være synergieffekter og eventuelle rationaliseringsgevinster at hente ved et tættere samarbejde. Jordbrugets fremtidige roller Under det svenske formandskab blev der udarbejdet en rapport om jordbrugets fremtidige roller. Projektet blev behandlet på mødet i ministerrådet (fiskeri, jord- og skovbrug, og levnedsmidler) sammen med projektet om kulturlandskabet som ressource. Projekterne har afdækket en række

fællesnordiske udfordringer og nye roller for landbruget og skovbruget de kommende år. Der er derfor  god  grund  til  at  arbejde  videre  med  disse  emner,  både  forskningsmæssigt  og  for  at udveksle erfaringer, som kan bidrage til grundlaget for den fremtidige politikformulering i de nordiske lande. Fødevaresikkerhed, mærkning og ernæring Under  det  islandske  formandskab  2004  er  der  blevet  iværksat  en  række  gode  projekter vedrørende  fødevaresikkerhed,  mærkning  og  ernæring.  Et  eksempel  er  etableringen  af  en database med data for indhold af naturlige giftstoffer i fødevarer og spisesvampe, som vil blive et vigtigt   redskab   til   risikovurdering   i   fremtiden,   af   eksempelvis   GMO   fødevarer.   På ernæringsområdet har man afsluttet et stort projekt om nordiske næringsstofanbefalinger og man fortsætter  samarbejdet  om  at  styrke  effekten  af  kontrolindsatsen.  Et  nyskabende  arbejde  til udvikling  af  indikatorer  på  fødevareområdet  er  afsluttet.  Island  har  desuden  haft  fokus  på ernæring, herunder mere specifikt fedmeproblematikken. På mødet i Ministerrådet (fiskeri, jord- og   skovbrug   og   levnedsmidler)   på   Island   den   13.   august   2004   vedtog   man Akureyri-deklarationen om fødevarer , hvorved man blandt andet besluttede at starte udviklingen af en nordisk handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og motion. Fiskeri Der har under det islandske formandskab indenfor fiskerisamarbejdet været særligt fokus på at sikre  sunde  fiskeprodukter  og  at  formidle  oplysninger  om  disse  til  forbrugerne.  Disse fokusområder  er  blevet  understreget  i  samarbejde  med  miljøsektoren  ved  en  konference  om havmiljøet, hvor forureningsforebyggelse, klimaændringer og økosystemer var til debat samt en konference i samarbejde med landbrugs- og fødevaresektoren om sikre levnedsmidler, hvor fokus er rettet mod sporbarhed, sikkerhed og sundhed. Forbrugersamarbejde Forbrugersamarbejdet har en lang og bred tradition, der bygger på fælles værdier, som udgør grundlaget for den nordiske velfærdsmodel. På forbrugerministrenes møde i september 2004 vedtog ministrene et samarbejdsprogram på forbrugerområdet 2005-2010. Samarbejdsprogrammet fastslår, at det nordiske samarbejde skal bygge på princippet om "nordisk nytte", dvs. kun omfatte områder, hvor der kan opnås en nordisk merværdi. De nordiske forbrugerministre vil øge forbrugernes reelle valgmuligheder ved at fremme Norden som et marked uden grænser, - et nordisk marked, som kan danne forbillede i det europæiske arbejde med det indre marked. Fra og med 2005 skal det nordiske samarbejde på forbrugerområdet fokusere på to overordnede mål: 1) En høj forbrugerbeskyttelse i Norden og det øvrige Europa samt 2) Forbedring af forbrugernes frie valg og beslutningsgrundlag.

På mødet drøftede forbrugerministrene endvidere, hvordan der kan skabes en model for forbrugertilfredshed, der vil kunne pege på, hvilke forbrugerpolitiske tiltag der i sidste ende er afgørende for forbrugerne, og samtidig sammenligne de enkelte forbrugerforhold på tværs af brancher, lande og over tid.   Ministrene diskuterede også erfaringer om forbrugerproblemerne ved utilsigtet downloading på Internettet, kommercielt pres på børn og unge, forbrugerindflydelse på standardisering samt vedtog en fælles nordisk deklaration om at fremme forudsætningerne for en øget E-handel mellem de nordiske lande med henblik øget vækst og velfærd. De nordiske forbrugerministre afholdt endvidere et fællesmøde med de baltiske ministre og vedtog en deklaration om fremtidigt samarbejde. Miljø I 2004 er der udarbejdet et nyt miljøhandlingsprogram for det nordiske samarbejde for perioden 2005-2008. Implementeringen af programmet påbegyndes således under det danske formandskab i 2005. Programmet fokuserer på følgende temaområder: Miljø og sundhed, havet, natur, kulturmiljø og friluftsliv samt bæredygtig forbrug og produktion. Klima indgår som en integreret del af temaerne. Hvert hovedtema er opdelt i nogle deltemaer. For miljø og sundheds vedkommende er det kemikalier, luftkvalitet, folkesundhed samt en miljø og sundhedsorienteret strategi for den nordiske miljøindsats i Arktis. Deltemaerne under havet er miljøfarlige stoffer, eutrofiering, økosystembaseret forvaltning samt klimaændringernes påvirkning af havmiljøet. For natur, kulturmiljø og friluftslivs vedkommende er deltemaerne landskab og kulturmiljø, biologisk mangfoldighed, friluftsliv og allemandsret, genetiske ressourcer, genmodificerede organismer (GMO’er) og klimaændringerne påvirkning af kulturmiljø. Bæredygtig forbrug og produktion har deltemaerne renere produkter og affald, grønne markeder og offentlige indkøb, miljøøkonomi og reducering af udslip af klimagasser. Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling er også blevet revideret i 2004 og træder i kraft under det danske formandskab. Strategien spiller fint sammen med både det nordiske samarbejde og formandskabsprogrammet. Hertil kommer, at det nordiske indikatorsæt, der er udviklet i forbindelse med den nordiske strategi for bæredygtig udvikling, skal opdateres under det danske formandskab. Skovbrugssamarbejdet De nordiske lande har styrket og udviklet samarbejdet og arbejdsfordelingen

inden for skovforskningen. Samnordisk Skovforskning har i 2004 taget initiativ til at igangsætte konceptet Centre of Advanced Research (CAR). Det er et netværk for op til fem områder inden for skovforskningen, hvor hvert af landene har særlig spidskompetence, og hvor de andre lande kan bidrage. Danmark vil her have fokus på forskning og udvikling i forbindelse med bynær skov. På mødet i Samnordisk Skovforskning i maj 2004 blev det besluttet at afsætte 1,5 mio. NOK årligt fra 2005 til ansøgninger til CAR. Under det danske formandskab vil Danmark arbejde videre med at styrke dette meget roste initiativ. Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande arbejdet aktivt for at modvirke  handel med ulovligt fældet træ. Det er kommet til udtryk ved ministerdeklarationen om skov fra Kalmar 2003 og et efterfølgende studie om omfanget af ulovligt fældet træ i de Baltiske lande under  Baltic 21- processen. Også i EU-regi arbejdes der på sagen gennem handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT). Arbejdet understøttes også bilateralt med et dansk-russisk projekt om verifikation af lovligt tømmer Da de nordiske ministre for fiskeri, jord- og skovbrug og levnedsmidler mødtes i Akureyri drøftedes bl.a. det multifunktionelle skovbrug og de fremtidige muligheder. Det regionalpolitiske samarbejde På det regionalpolitiske område har udviklingen i Vestnorden været et særligt prioritetsområde under det islandske formandskab. Der er blevet fulgt op på den redegørelse som en arbejdsgruppe i maj 2003 afgav til de nordiske samarbejdsministre om udviklingen i Vestnorden og muligheden for at øge den politiske relevans af pågående eller fremtidigt nordisk samarbejde. Denne opfølgning indebærer en undersøgelse, som ser nærmere på én af rapportens hovedkonklusioner nemlig at vurdere grundlaget for, at et af grænseområderne indenfor det nordiske samarbejde: NORA (Nordisk Atlantsamarbejde) fremover kan spille en udvidet rolle i det vestnordiske område. Dette anses af regeringen for at være et vigtigt skridt i retning af at kortlægge de muligheder, der er for at styrke det vestnordiske samarbejde, som Danmark har en særlig interesse i. Herudover er der fra dansk side blevet lagt vægt på, at der fremover arbejdes mod en mere strategisk indsats og tilgang i arbejdet med den nordiske regionalpolitik. Denne tilgang vil også gælde i forhold til udarbejdelsen af regionalsektorens samarbejdsprogram for perioden 2005-2008, herunder i forhold til indsatsen for samarbejde over interne og eksterne grænser. Det grænseregionale samarbejde har høj prioritet i samarbejdet om regionalpolitikken. Arbejdet

med nedbrydning af barrierer, samarbejde om den fysiske planlægning og koordinering af den erhvervspolitiske indsats på tværs af grænserne har været hovedemnerne i det forløbne år. Erhvervspolitisk samarbejde Det  erhvervspolitiske  samarbejde  bygger  på  samarbejdsprogrammet  for  perioden  2002-2005. Formålet  er  at  fremme  Norden  som  et  grænseløst  og  mere  konkurrencedygtigt  miljø  for virksomhedsudvikling  ved  at  fokusere  på  udvalgte  virksomhedsområder  og  på  strategiske udviklingsressourcer. Arbejdet har i det seneste år navnlig været koncentreret om fjernelse af grænsehindringer, som jeg allerede har omtalt. Fjernelse af grænsehindringer er fortsat et højt prioriteret tema i det nordiske samarbejde.  Som en opfølgning på arbejdet med fjernelse af grænsehindringer for personer, som Poul Schlüter har været  involveret  i,  er  der  i  januar  2004  udarbejdet  en  kortlægning  af  grænsehindringer  for erhvervslivet i Norden. På baggrund heraf er næringssektoren ved at indkredse, hvilke konkrete grænsehindringer, der skal arbejdes med i den kommende tid. Koordineret implementering af EU-regler  indgår  heri,  og  der  er  taget  skridt  til  at  videreføre  og  udvikle  samarbejdet  om koordineret implementering af selskabsretlige og måletekniske regler. Med henblik på at øge konkurrencen inden for byggeriet er der i bygge/boligsektoren arbejdet videre med udarbejdelsen af en egentlig handlingsplan, der kan lette samhandlen mellem de nordiske lande, de baltiske lande  og  Polen.  Den  danske  regering  har  med  publikationen  ”Danmark  i  Østersøregionen” tilkendegivet, at den i dialog med de øvrige lande vil styrke det regionale samarbejde, og at man vil fremme den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Østersøregionen gennem Nordisk Ministerråd og Østersørådet. Innovation er et andet tema, som har høj prioritet. Forskningsministrene har udsendt en hvidbog om forskning og innovation og næringsministrene har udsendt en særskilt redegørelse, Innovationsbogen, der ud fra en erhvervspolitisk synsvinkel  ser på, hvordan det innovationspolitiske samarbejde kan styrkes og hvordan forsknings- og næringssiden i den forbindelse kan bringes tættere sammen. Danmark lægger vægt på, at samarbejdet bliver konkret, og det er i den forbindelse meget tilfredsstillende, at de to nordiske institutioner på det erhvervspolitiske område pr. 1. januar 2004 blev sammenlagt til Nordisk InnovationsCenter. Der er således nu et operationelt organ, som kan være drivkraft i konkrete samarbejdsprojekter om innovation. De 5 nordiske lande deltager sammen med en fællesnordisk udstilling på EXPO 2005 i Aichi i Japan. Den fællesnordiske løsning er valgt, fordi den giver mulighed for at præsentere de nordiske lande som en grænseløs region med fælles kulturelle og historiske træk. Arbejdet med planlægningen af den fællesnordiske udstillingsdeltagelse i EXPO 2005 i Japan er godt undervejs. Energipolitik og bæredygtig udvikling

Ministerrådets  strategi  ”Det  fremtidige  nordiske  energipolitiske  samarbejde”  for  perioden 2002-2005 er grundlaget for en udvikling og effektivisering af et velfunderet sektorsamarbejde, som  koncentrerer sig  om  tre  kerneområder:  Det  åbne elmarked,  klimapolitiske  spørgsmål  og Østersø- og Nærområdesamarbejde. Embedsmandskomiteen  har  i  foråret  2004  udarbejdet  et  udkast  til  vision  for  det  fremtidige energisamarbejde. På den baggrund vil der i efteråret 2004 og foråret 2005, under det danske formandskab, blive udarbejdet et handlingsprogram for 2006-2009. Handlingsprogrammet skal godkendes af Nordisk Råd på rådets session i efteråret 2005. Det nordiske el-marked er et konkret eksempel på et velfungerende regionalt el-marked som er unikt både i et europæisk og et globalt perspektiv. Målet med det nordiske el-samarbejde er at opnå   økonomiske,   energimæssige   og   miljømæssige   fordele   samt   sikre   elforsyningen. Strømsvigtet  i  Sydsverige  og  Danmark  i  efteråret  2003  har  intensiveret  samarbejdet  blandt myndigheder og de ansvarlige for bl.a. el-transmission. I 2004 er der bl.a. lavet en analyse af sårbarheden i det nordiske el-marked, samt en analyse af konsekvenserne for  Norden af den europæiske  kvotehandel  med  klimagasser.  Med  henblik  på  det  fremtidige  samarbejde  er  der udarbejdet et udkast til vision for det videre samarbejde. Visionen peger på en række tiltag for at forbedre   netstrukturen   i   Norden,   herunder   at  analysere   investeringsbehov,   forskellige organisations- og finansieringsmodeller for fælles nordiske investeringer, samt øget samordning af transmissionsansvaret. Endvidere lægges op til øget fokus på fælles nordisk påvirkning af beslutninger  vedrørende  EU´s  indre  marked  for  el  samt,  at  identificere  og  fjerne  eventuelle barrierer for bedre forbrugerfleksibilitet. På klimaområdet er der indgået en aftale om at anvende Østersøregionen som testområde for Kyotoprotokollens fleksible mekanismer - den såkaldte Testing Ground Agreement – som de nordiske lande samt Estland, Letland, Litauen og Tyskland har undertegnet. Derudover har de nordiske lande etableret en investeringsfacilitet – Testing Ground Facility - i tilknytning til den nordiske miljøfinansieringsinstitution NEFCO med henblik på at gennemføre en række konkrete JI-projekter i regionen, herunder Rusland. Det fremtidige klimasamarbejde vil bl.a. fokusere på en succesfuld implementering af Testing Ground-samarbejdet, herunder fremme af en miljø- og omkostningseffektiv  udvikling  og  implementering  af  Kyoto-mekanismerne,  sikre  en  bred deltagelse fra den private sektor, samt følge op på den nordiske strategi for bæredygtig udvikling og på verdenskonferencen om vedvarende energi og energieffektivitet i Bonn i juni 2004. Det regionale samarbejde har fået nye rammer i og med de nye landes optagelse i EU. Dialogen med de baltiske lande vil ske gennem faste møder mellem de nordiske og baltiske energiministre med  fokus  på   den  europæiske  dagsorden   på  energiområdet.  Energisamarbejdet   er  i Østersøregionen forankret  i BASREC  – Baltic  Sea Regional  Energy Co-operation  – hvor  de nordiske lande spiller en afgørende rolle for samarbejdets fremdrift. Der har været afholdt en stor konference  -  ”Den  nordlige  dimension  set  i  et  BASREC-perspektiv”  -  med  fokus  på  bl.a. energiprojekter, investeringer, bioenergi og energieffektivitet. Nordisk Ministerråd har endvidere

et samarbejde med den Rusland med fokus på energispørgsmål knyttet til Nordvestrusland. Sundhed De nordiske ministre for social-, sundheds-, narkotika- og ligestillingsspørgsmål har på deres respektive  ministerrådsmøder  i  2004  vedtaget  en  strategi  for  Nordisk  Ministerråds  aktive deltagelse i ”Northern Dimension Partnership in Public Health and Social Well-being”, hvori 15 stater,  Europa  Kommissionen  og  syv  internationale  organisationer  deltager.  Partnerskabet fokuserer på smitsomme sygdomme, forebyggelse af livsstilsrelaterede sygdomme samt fremme af  en  sundheds-  og  socialt  befordrende  livsstil  og  omfatter  de  tre  sektorer;  social-  og sundhedssektoren,  narkotikasektoren  samt  ligestillingssektoren.  Det  kan  i  den  sammenhæng nævnes, at de nordiske og baltiske ministre for narkotikaspørgsmål i efteråret 2003 vedtog en deklaration - den såkaldte "Lund Deklaration" - der beskriver rammerne for et nordisk-baltisk samarbejde på narkotikaområdet. Som en del af sektorens arbejde med at nedbryde grænsehindringer mellem de nordiske lande har social-  og  sundhedsministrene  besluttet  at  bygge  videre  på  det  nordiske  samarbejde  om kvalitetsmåling  i  sundhedssektoren,  som  blev  startet  i  2000  under  det  seneste  danske formandskab for Nordisk Ministerråd. Samarbejdet har som overordnet formål at skabe grundlag for kvalitetssammenligninger i og mellem de nordiske sundhedsvæsener. Arktisk satsning Et   nordisk   arktisk   samarbejdsprogram   blev   godkendt    i   2001   og   udskilt   fra Nærområdeprogrammet  for  at  gøre  en  særskilt  indsats  for  at  identificere  relevante  arktiske projekter. Det eksisterende arktiske samarbejdsprogram har således været i kraft siden 2002, og det skal efter planen revideres i 2005. Indsatsen  har  allerede  resulteret  i  en  markant  øgning  af  antallet  af  ansøgninger.  Nordisk Ministerråd viser herudover politisk opmærksomhed over for dannelsen af et ”Arktisk Vindue” inden for rammerne af EU’s Nordlige Dimension. Transportområdet Ifølge handlingsplanen for det nordiske samarbejde på transportområdet for perioden 2004-2008 satses  der  fortsat  på  projektsamarbejde  og  erfaringsudveksling  inden  for  følgende  fire temaområder:   Trafiksikkerhed,   miljø   &   transport,   Østersøsamarbejde   og   telematik. Udgangspunktet   er  bl.a.   Nordisk   Råds  rekommandation   om   at  fremme   en   effektiv, konkurrencedygtig, sikker og miljøvenlig transport og trafik i Norden og nærområdet. Som  konkrete  aktiviteter i  det  forgangne  år  kan  bl.a.  nævnes,  at   temagruppen  om  miljø  og transport    har  foretaget  undersøgelse  af  luftfartens  udledning  af  drivhusgasser  samt  set  på forbedret  beslutningsgrundlag  for  investeringer  i  cykelinfrastruktur. Temagruppen  vedrørende

Østersøsamarbejdet har foretaget en kortlægning af de institutionelle rammer for samarbejdet i de mange Østersøfora samt foretaget en dybdegående undersøgelse af konceptet Østersømotorveje. Temagruppen  vedrørende  trafiksikkerhed  har  forberedt  en  trafiksikkerhedskonference  i  Skt. Petersborg  i  september  2004,  ligesom  temagruppen  vedrørende  telematik  har  fortsat  sine projekter vedrørende intelligente transportsystemer samt forholdet mellem transporttelematik og individet. Med de mange nye EU-medlemslande vil en forstærket regional koordination være nødvendig og formålstjenlig, og det danske formandskab vil tage initiativ til drøftelser med de baltiske lande i relation til konkrete EU-forslag. Forskning Forsknings- og innovationssamarbejdet Arbejdet med at skabe nye rammer for det nordiske forskningssamarbejde er fortsat på baggrund af  Hvidbogen  fra  2003  om  NORIA,  Nordic  Research  and  Innovation  Area.  Visionen  er,  at nordisk forskning og innovation skal gøres globalt førende gennem et øget nordisk samarbejde. Hvidbogen lagde bl.a. op til etablering af et nyt centralt organ, der skal være ansvarlig for de fællesnordiske   forskningsmidler.   På   baggrund   af   hvidbogen   er   der   vedtaget   et   nyt finansieringsprincip, således at de fællesnordiske forskningsmidler i fremtiden skal anvendes til marginalfinansiering ved at supplere nationale midler, der puljes til fælles initiativer på områder, som landene prioriterer nationalt.   Ministerrådet for uddannelse og forskning har givet sin principielle støtte til visionen bag NORIA og  besluttet  at  oprette  ”NordForsk”  (Nordic  Research  Board)  fra  2005,  samtidig  med  at Forskningspolitisk Råd og Nordisk Forskeruddannelsesakademis aktiviteter integreres i det nye organ. Dermed er strukturen  blevet forenklet, og det nye  organ får en vigtig opgave med  at koordinere landenes ønsker og prioriteringer. De nordiske forskningsinstitutioner er i gang med at blive indlejret nationalt samtidigt med at deres nordiske basisbevillinger reduceres i de kommende år. De besparede midler skal indgå i NordForsk’s arbejde med at realisere NORIA. I en rapport, Innovationsbogen, om det fremtidige nordiske samarbejde på innovationsområdet er der stillet en række forslag til øget samarbejde. I visionen om NORIA ligger også ønsket om at skabe øget samarbejde mellem forskning og innovation. Fra dansk side ser man ønsket om øget integration  mellem  forskning  og  innovation  som  en  central  opgave  i  et  fremtidigt  NORIA. NordForsk og Nordic Innovation Centre bliver formentlig de centrale organer, der skal skabe modeller for det øgede samarbejde mellem forskning og innovation. De videregående uddannelser

Den nordiske overenskomst om adgang til videregående uddannelse, der trådte i kraft i 1997, blev forlænget i 2003 for perioden 2004-2006. Overenskomsten sikrer de nordiske studerende adgang til at blive optaget på uddannelsesinstitutioner i de andre nordiske lande. Den tilknyttede betalingsordning sikrer en vis kompensation til Danmark, som har en stor nettotilgang af nordiske studerende. Det  nordiske  mobilitetsprogram  inden  for  de  videregående  uddannelser,  Nordplus,  der  yder stipendier til studerende og lærere, blev fornyet og fik en ny organisatorisk ramme, der gør det lettere at søge disse stipendier. Det er vigtig, at det nordiske universitetssamarbejde om uddannelse og forskning udvikles i de kommende år med henblik på, at de nordiske lande kan klare sig i den globale konkurrence. I de kommende år vil en række nye temaer inden for videregående udannelse komme i fokus. F. eks.  bliver  det  væsentligt  at  få  drøftet  modeller  og  regler  for,  hvordan  man  laver  joint degrees/double  degrees.  Andre  temaer,  som  bliver  aktualiseret  i  de  kommende  år  vil  være, hvordan man kan kvalitetssikre universiteters uddannelsestilbud i udlandet og, hvordan man kan øge samarbejdet mellem universiteter og private virksomheder med henblik på at øge udbuddet af korte efter- og videreuddannelsestilbud til voksne. Endvidere vil man fra dansk side gerne drøfte, hvordan man i de nordiske lande kunne arbejde med  at  stimulere  søgningen  til  ingeniøruddannelserne,  hvordan  man  kunne  arbejde  med markedsføring af uddannelser i udlandet og, hvordan de øvrige nordiske lande ser på etableringen af en betalingspolitik for udenlandske studerende. IT-samarbejdet Indenfor IT-ministerrådets strategi og handlingsplan 2002-04 har der været igangsat en række initiativer. Vedrørende  det  nordiske  statistiksamarbejde  på  IKT-området  har  der  været  gennemført  en videreudvikling af statistikken med hensyn til IT-indikatorer og benchmarking på flere centrale politikområder.  Samarbejdet  mellem  de  nordiske  statistikbureauer  har  udviklet  sig  godt.  Det nyder stor respekt internationalt, således at den nordiske metodeudvikling også har præget den internationale metodeudvikling. Endelige har man prioriteret samarbejdet med både Østersølandene ("Northern eDimension") og EU med henblik på en tættere tilknytning til det nordiske samarbejde. Af fremtidige projekter lægges der især vægt på områderne IT-sikkerhed og borgernes IT-rettigheder. En sikker anvendelse af IT er en afgørende forudsætning for videnssamfundets fortsatte udvikling. Inden for e-demokrati arbejdes der bl.a. med IT-rettigheder, digitalt tv, 3G mobiltelefoni, e-læring, e-valg mv. Disse nye teknologiske muligheder stiller krav til lovgiver. Borgernes IT-rettigheder skal opretholdes og beskyttes, uanset hvilken teknologi der anvendes og uanset hvor den anvendes.

Budgettet Nordisk Ministerråds budget for 2005, der skal vedtages på Nordisk Råds session i Stockholm, indebærer en videreførelse af aktivitetsrammen for 2004 og er i alt på 817,517 MDKK. Samtidigt er  der  fastlagt  et  likviditetsbudget  på  807.517  MDKK,  som  er  10  MDKK  lavere  end aktivitetsrammen. Prioriteringerne i årets budget er foretaget med udgangspunkt i Nordisk Råds rekommandationer, ”Ny   Nordisk   Dagsorden”   samt   de   prioriteringer   som   følger   af   det   islandske formandskabsprogram.  Ministerrådets  strategiske  initiativer  og  midler  til  omprioritering  er videreført fra 2004 budgettet, og udgør i 2005 13. 182 TDKK. Budgettet  for  2003  blev  udarbejdet  for  første  gang  efter  den  nye  budgetprocedure,  der  blev vedtaget i 2002. Budgetforslaget for 2005 følger den samme proces, som har medført et mere konkret budgetdirektiv med økonomiske sektorrammer, en stærkere involvering fra sektorernes beslutningsorganer og en fordybet budgetdialog med Nordisk Råd. Der  har  dermed  været  tale  om  en  positiv  udvikling  for  så  vidt  angår  Nordisk  Råds  rolle  i budgetprocessen. Rådet er gennem de senere år blevet inddraget i stadig større grad. Særligt kan fremhæves ændringen af Helsingforsaftalen i 1995, hvorefter Ministerrådet skal følge Rådets budgetrekommandationer, med mindre afgørende hensyn taler imod; beslutningen fra 1997 om at indføre  obligatorisk   samråd   mellem  Ministerrådet   og   Rådet  om   ministerrådsreserven; beslutningen  samme  år  om  iværksættelse  af  en  udvidet  og  tidlig  dialog  med  Rådet  om budgetdirektivet   for   det   kommende   år   og   endelig   beslutningen   fra   1998   om,   at Ministerrådssekretariatet oversender generalsekretærens budgetforslag til Rådet allerede inden samarbejdsministrene har haft lejlighed til at se og behandle dette. Med  denne  inddragelse  af  Rådet  i  budgetarbejdet  er  der  efter  min  opfattelse  fundet  en  god metode til at sikre Nordisk Råds overordnede indflydelse på budgettet og Ministerrådets konkrete opfølgning i form af udmøntning og administration af budgettet. I det hele taget lægger jeg vægt på  samråd,  samtaler  og  konsultationer  mellem  Rådet  og  Ministerrådet  med  respekt  for  den gældende  arbejdsdeling  mellem  Råd  og  Ministerråd.  Ansvaret  for  de  overordnede  politiske prioriteringer er i høj grad et delt ansvar mellem Ministerrådet og Nordisk Råd. Økonomi og finans Drøftelser  af  den  økonomisk-politiske  situation  i  de  nordiske  lande  er  et  fast  punkt  på finansministrenes dagsorden. Udviklingen i de internationale konjunkturer og konsekvenserne for den økonomiske udvikling i de nordiske lande, herunder for renteniveauet og den økonomiske vækst udgør et centralt tema i drøftelserne. Ligeledes er gensidig orientering om nationale skatte- og strukturreformer et tilbagevendende tema.   Beslutningen  om  at  omdanne  Nordisk  Investeringsbank  (NIB)  til  en  fælles  nordisk-baltisk