Dato: 16. december 2004 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2004/4011-125 Sagsbeh.: LEJ Folketingets Udvalg for Udlændinge - og Integrationspolitik Folketinget Christiansborg 1240 København K Fil-navn: FT-spm/IU-spm/L 97/nr. Under henvisning til udvalgets brev af 7. december 2004 følger hermed i 5 eksemplarer b e- svarelsen af spørgsmål nr.  46 ad L 97. Bertel Haarder / Oluf Engberg

Dato: 16. december 2004 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2004/4011-125 Sagsbeh.: LEJ Fil-navn: FT-spm/IU-spm/L 97/nr. Besvarelse af spørgsmål nr.    46 ad L 97 stillet af Folketingets udvalg for Udlændi   nge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. december 2004. Spørgsmål: ”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 7. december 2004 om samråds- spørgsmål A (UNHCR i nærområderne) og samrådsspørgsmål B (Dansk Flygtningehjælp på kvoteområdet).” Svar: Nedenfor  gengives  mine  talepapirer  fra  samrådet  den  7.  december  2004  om  samråds- spørgsmål A  og B ad L 97 (oprindelig stillet som spørgsmål D og E  – alm. del), idet det be- mærkes, at det talte ord på samrådet gælder. Eftersom samrådet var åbent, er mødet blevet optaget  elektronisk.  Jeg  skal  derfor  henvise  Integrationsudvalgets  medlemmer  til  at  aflytte denne optagelse. "Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål     D i Folketingets Integrationsudvalg den 7. december 2004 Samrådsspørgsmål D: ”Ministeren bedes uddybe, hvordan UNHCR ser på Danmarks indsats i nærområderne – herunder også uddybe hvad der kan tolkes af UNHCR’s høringssvar på forslaget L 97 vedrø- rende de foreslåede ændringer på kvoteområdet.” [Om Danmarks indsats i nærområderne samt UNHCR’s syn he rpå] UNHCR er en helt central partner for Danmark i gennemførel sen af den danske nærområde- indsats. Der er et godt og tæt sama rbejde med UNHCR. Jeg er sikker på, at UNHCR deler denne opfattelse.

Side 3 Helt i overensstemmelse med regeringens udlændingepolitik er beskyttelse af flygtninge i deres nærområder således højt på da gsordenen i det internationale flygtningesamarbejde. I EU’s arbejdsprogram for retlige og indre anliggender – Haager-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004 – fremhæves nødvendigheden af en indsats i flyg  t- ningenes nærområder, og det skal – hvilket regeringen fuldt ud tilslutter sig – foregå i nært samråd og samarbejde med UNHCR. EU vil formodentlig – som foreslået af Kommissionen – som det næste skridt igangsætte et pilotprogram om beskyttelse i næro mrådet i løbet af 2005. Danmark er allerede i gang nu. Regeringen har i 2004 afsat 200 millioner kr. til at beskytte flygtninge i nærområdet, og vi vil formentlig forøge denne bevilling i 2005. I Afrika, der huser den største del af verdens flygtninge, er vi all erede langt fremme: - Mine embedsmænd har haft kontakt til regeringen i Nairobi, Kenya, og fået en for- nuftig aftale i stand om fremtidigt samarbejde. Kernemålsætningerne for dette sam- arbejde er: at opbygge et asylsystem og indføre en effektiv registr eringsprocedure [baseret på fingeraftryk] ved hjælp af dansk b istand og erfaringer at bidrage til at styrke vilkårene for flygtninge i lejre, så de får en bedre tilværelse indtil den dag, hvor de kan vende hjem at støtte lokalbefolkningen i de områder, der huser store flyg tningegrupper at støtte flygtninges hjemvenden til Somalia og Sudan. Allerede nu har 3.000 somaliere anmodet UNHCR i Kenya om hjælp hertil. - Danmark finansierer sammen med UK, Holland og Kommissionen et UNHCR- nærområdeprojekt, der har til formål at undersøge mulighed en for at forbedre forhol- dene for de flygtninge, der opholder sig i Kenya, Tanzania, Benin og Burkina Faso. - Holland og UNHCR vil benytte EU-finansiering til et projekt i fem nordafrikanske lan- de; Algeriet, Libyen, Marokko, Tunesien og Mauretanien. Et delelement heri er at styrke de nationale asylsystemer. Danmark ønsker at deltage i dette pr ojekt. - Endelig deltager vi med UK, Holland og Kommissionen i et ambitiøst UNHCR - projekt, der skal forberede en samlet lø sning af den somaliske flygtningekrise. Som andre eksempler kan jeg nævne, at Danmark støtter: - Integration af flygtninge i Zambia - Flygtningenes mulighed for selvforsørgelse i Uganda - Reintegration af flygtninge i Afghanistan, Kosovo og Sri Lanka Regeringen er med andre ord godt på vej med at gennemføre sin politik om en forbedret indsats i nærområderne. Vejen går gennem at forbedre forholdene i de lande, der huser de fleste flygtninge, i tæt samarbejde med de landes egne myndigheder, UNHCR og andre r e- levante internationale organisationer og NGO’er.

Side 4 De midler, der bliver afsat til en nærområdeindsats næste år, vil yderligere styrke og rodf æ- ste både den danske indsats og den indsats, der også sættes i gang fra EU’s side. På det uformelle rådsmøde for retlige og indre anliggender ultimo oktober præsen terede jeg desuden tre initiativer: - Global repatrieringsfond - Bedre håndtering og registrering af asylansøgere af UNHCR - Beskyttelse af flere flygtninge Forud for præsentationen havde jeg drøftet initiativerne indgående med flygtningehøjko   m- missær Lubbers , som gav sin opbakning til idéerne. Nu er vi i gang med at implementere dem. Jeg mener bestemt, at vi har et endog meget tæt samarbejde med UNHCR. [Om UNHCR’s høringssvar] I UNHCR’s høringssvar om kvoteflygtningelovforsl aget udtrykker UNHCR bekymring over den vægt, der i lovforslaget lægges på genbosatte kvoteflygtninges integrationspotenti ale. Jeg bliver i samrådsspørgsmålet bedt om at uddybe, hvad der kan tolkes ud af dette hø- ringssvar. Herom kan jeg sige, at UNHCR mener, at der med lovforslaget fokuseres på integrationspo- tentiale frem for beskyttelsesbehov. UNHCR anfører, at indførelsen af kriteriet integrationspotentiale sår alvorlig tvivl om genb  o- sætningslandenes sædvanlige krav om kun at ville modtage forfulgte personer og ikke øk   o- nomiske flygtninge. Jeg synes, at UNHCR med sin kritik misforstår pointen i mit lovforslag. Danmark vil således fortsat kun tage de flygtninge, som UNHCR anbefaler os. Danmark vil fortsat kun hente kvoteflygtninge fra UNHCR-lejre, dvs. udlændinge, der af UNHCR er anerkendt som flygtninge. Men hvis vi står med to UNHCR-flygtninge, og den ene har gode chancer for at få fodfæste i Danmark, mens den anden ikke har, så tager vi den første. Vi har naturligvis også et ansvar for de flygtninge, der ikke tilbydes genbosætn ing i Danmark. Vores ansvar stopper ikke ved de 500 flygtninge, der årligt kommer til Danmark på kvoteord- ningen. Det ansvar forsøger vi som nævnt at løfte ved at hjælpe den store gruppe af flyg t- ninge, der opholder sig i næ rområderne.” "Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål     E i Folketingets Integrationsudvalg den 7. december 2004 Samrådsspørgsmål E:

Side 5 ”Ministeren bedes gennemgå de opgaver og funktioner, som det forventes at Dansk Flygt- ningehjælp fortsat skal medvirke til på kvoteområdet.” I efteråret 2003 foretog Integrationsministeriet en analyse af kvoteflygtninges uddannelses- og beskæftigelsessituation. Analysen viste bl.a., at selv om 61 % af kvoteflygtningene er i den erhvervsaktive alder, er kun 7 % af disse i beskæftigelse. Hele 90 %  modtog overfø r- selsydelser. Det kan hverken flygtningene eller vi være tjent med. Jeg nedsatte derfor i januar 2004 en arbejdsgruppe, der skulle foretage en nøjere analyse af den eksisterende kvoteordning, herunder komme med forslag til nye udvælgelseskri terier og integrationsfremmende initiativer i relation til kvoteflygtningene. Udgangspunktet for arbejdsgruppens forslag – som indgår i det lovforslag, vi drøfter i dag  - er, at vi i højere grad skal sikre, at de kvoteflygtninge, der tilbydes genbosætning   i Danmark, kan få glæde og gavn af at komme her til landet. I den forbindelse er det bl.a. af betydning, at integrationsindsatsen i forhold til den enkelte flygtning kan påbegyndes hurtigst muligt. Kommunerne, som er ansvarlige for integrationsindsatsen overfor flygtninge og indvandrere her i landet, skal derfor i højere grad  - og tidligere i forløbet  - inddrages i genbosætningspr o- cessen. Det er kommunerne, der skal tilrettelægge introduktionsprogrammet for den enkelte flyg t- ning. Det er derfor vigtigt, at kommunerne tidligt i forløbet får så mange oplysninger som mu- ligt om de flygtninge, der skal bo i kommunen, således at kommunen, allerede før flygtni n- gen ankommer til kommunen, har et billede af den enkelte flygtning og dennes behov for hjælp og stø  tte. Kommunerne vil derfor få tilbud om at deltage i kvoterejser og om at medvirke i Udlændinge- styrelsens tilrettelæggelse af kvoteflygtninges rejse til Danmark. KL vil endvidere blive in d- draget i udviklingen af det ”før -afrejse-kursus”, som Udlændingestyre lsen og Integrationsmi- nisteriet vil udvikle, og som skal give kvoteflygtninge en første forståelse af, hvordan det danske samfund er indrettet. Dialogen mellem kommunerne og Udlændingestyrelsen om modtagelse af kvoteflygtninge vil generelt blive styrket bl.a. gennem særlige orienteringsm ø- der, Udlændingestyrelsen vil afholde med relevante lokale aktører i komm  unen. I og med at det er kommunerne, der tilrettelægger modtagelsen af kvoteflygtningene og er ansvarlige for den efterfølgende integrationsindsa ts, er der ikke længere samme behov for at inddrage Dansk Flygtningehjælp i kvotearbejdet. Dansk Flygtningehjælp skal derfor efter fo  r- slaget ikke længere automatisk deltage i alle kvotere jserne. Jeg finder det imidlertid væsentligt og hensigtsmæssigt, at U  dlændingestyrelsen fortsat kan trække på den ekspertise, der ge nnem årene er opbygget i Dansk Flygtningehjælp på dette område. Dansk Flygtningehjælp vil derfor blive tilbudt at deltage i visse kvoterejser. Ministe- riet har afsat en økonomisk ramme til Dansk F lygtningehjælp på 400.000 kr. for 2005 til de l- tagelse i kvoterejser.

Side 6 Dansk Flygtningehjælp har i kraft af sit mangeårige virke på flygtningeområdet stor eksperti- se og viden om flygtninge og involvering af det civile samfund i integrationsindsatsen, herun- der ikke mindst frivillighedsarbejdet. Denne funktion, mener jeg, det er vigtigt at fastholde. Det betyder, at Dansk Flygtningehjælp fortsat vil modtage midler til at yde rådgivning gene- relt i forhold til flygtninge samt rådgivning om repatriering til henholdsvis flygtninge, sagsbe- handlere og andre samarbejdsparter Dansk Flygtningehjælp vil også fortsat modtage midler til indsatsen i forhold til frivilligheds- arbejdet på flygtningeområdet. Der er netop nedsat en arbejdsgruppe ”Kvoteflygtninge og Frivillige” under formandskab af Integrationsministeriet. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af april 2005 fremlægge en kort handlingsplan med konkrete forslag til, hvordan frivillighedsarbejdet i relation til kvoteflygt- ninge kan styrkes og organiseres mest hensigtsmæssigt. Dansk Flygtningehjælp vil løbende blive inddraget i forhold til de forslag til forbedring af frivillighedsarbejdet, som arbejdsgrup- pen ”Kvoteflygtninge og Frivillige” skal fremkomme med. Endelig deltager Dansk Flygtningehjælp i de årlige trepartsmøder i UNHCR om genbosæ  t- ningsprogrammer. På disse møder delt ager UNHCR, genbosætningslande  – f.eks. Danmark - og NGO´er med henblik på at drøfte integration af genbosatte flygtninge, herunder hvilken rolle det civile samfund kan spille i denne forbindelse. Kort fortalt kan jeg sammenfatte ændringerne i forhold til Dansk Flygtningehjælps rolle på kvoteområdet således, at Dansk Flygtningehjælp ikke længere skal udføre egentlige my  n- dighedsopgaver på kvoteområdet. Kommunerne skal i stedet deltage i genbosætningspr o- cessen. Flygtningehjælpen kan derfor koncentrere indsatsen om det generelle rådgivnings - og inte- grationsarbejde, herunder frivillighedsarbejdet, i forhold til flygtninge – en indsats, der er me- get vigtig for kvaliteten af det integrationsarbejde, der foregår i kommunerne. Dansk Flygt- ningehjælp har således fortsat en stor opgave på kvoteområdet.”