Folketingets Boligudvalg Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer høringsnotat og høringssvar ad forslag til lov om ændring af lov om   andelsboligforeninger og andre bo- ligfællesskaber og lov om omsætning af fast ejendom . (Oplysningspligt m.v. ved salg af andele i andelsboligforeninger under stiftelse og straf for salg af andelsboliger til overpris m.v.)(L 95). Med venlig hilsen Bendt Bendtsen ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 24. november 2004 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk
Høringsnotat til Boligudvalget  vedrørende forslag til lov om æ   ndring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om omsætning af fast ejendom   (Oplysningspligt m.v. ved salg af andele i andelsboligforeninger under stiftelse og straf for salg af andelsboliger til overpris m.v.)(L 95 ). Lovforslaget har været sendt i høring den    29. september med svarfrist den 13.  oktober  2004  hos  de  organisationer,  ministerier  og  styrelser,  som  er nævnt sidst i not  atet. Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Advokatrådet,    Andelsboligfore ningernes    Fællesrepræsentation, BAT - Kartellet,  Boligselskabernes  Landsforening,  Byggesocietetet,  Bygherre- foreningen i Danmark, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfo  rening, Dansk Industri, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Eje  n- domsforeningen   Danmark,   Finansrådet,   Forbrugerrå  det,   Frederiksberg Kommune, HTS – Handel, Transport og S   erviceerhvervene, Håndværk   s- rådet,  Indenrigs -  og  Sundhedsministeriet,  Kommunernes  Landsforening, Københavns Kom mune, Lejernes Landsorganisation, Praktiserende Arki- tekters  Råd,  Præsidenten  for  Vestre  Lands   ret,  Præsidenten  for  Købe   n- havns Byret, Præsidenterne   for retterne i Århus, Ålborg, Odense og Ro    s- kilde, Realkreditrådet og Socialministeriet . De  to  primære  ændringer  i  lovforslaget  er for  det  første   regler,  der  skal sikre,  at  købere  af   andele  i  andelsboligforeninger  under  stiftelse  får   en fortrydelsesret samt et vist minimum af oplysninger, inden beslutning om et  eventuelt  køb,  og   for  det  andet  indførelse  af  mulighed  for  at  straffe sælg  ere af andelsboliger, der modtager overpris (penge under bordet) for deres  andel.  Herudover  indeholder  forslaget  enkelte  andre  ændringer, som følge af moderniserings - og forenklingsgennemgangen. Nedenfor  gennemgås  høringssvarene.  Høringssvar  angående  de  øvrige ændringer kommenteres sidst i notatet. Herudover er der i høringssvarene en række kommentarer af mere teknisk karakter,   som ikke er medtaget i dette notat. Generelt Hovedparten af høringssvarene støtter lovforslaget fuldt ud, og er posit  ive overfor  både  oplysningspligten  og  indførelsen  af  straf  for  modtagelse  af penge  under  bordet.  Hensigten  med  lovforslaget  og  det  nødven dige  og gode formål fre mhæves i flere høringssvar.   
2/9 Enkelte høringssvar giver udtryk for, at indførelse af straf fo  rmentlig ikke er tilstrækkeligt til fuldt ud at stoppe problemerne med penge under bo  r- det. De støtter  dog det fremsatte lovforslag. Kun  Andelsboligforeningernes  Fællesrepræsentation skriver  i  høring s- svaret,  at  foreningen  ikke  mener,  at  lovforslaget  skal  gennemføres  i  den foreslåede udformning. Foreningens hovedindvending er, at reglerne i h ø- jere  grad  bør  inkorporeres  i  de  andre  love  (lov  o m  omsætning  af  fast ejendom og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom) som  indeholder  lignende  regler  i  forvejen.  Foreningen  er  dog  enig  i,  at der er problemer med manglende oplysninger og penge under bordet, og at området bedst regule res med lovgivning. Derudover  har  foreningen  flere  konkrete  forslag,  som  er  kommenteret nedenfor.  Flere  af  Andelsboligforeningernes  Fællesrepræsentations  fo r- slag er imødekommet . Flere af hørings parterne gør opmærksom på, at det først med udarbejde l- sen  af  den  opfølgende  bekendtgørelse  vil  være  muligt  at  tage  stilling  til det konkrete indhold af oplysningspligten. Høringsparterne vil derfor bl i- ve inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgø 1. Oplysningspligt Krav til byggeriet Andelsboligforeningerne  Fællesrepræsentation anfører,  at  der  bør  stilles kvalitetskrav til byggeriet svarende til de tidligere regler for det støttede andelsboligbyggeri,  herunder  at  Byggeskadefonden  skal  kunne  dække byggeskader. Dette bør overvejes i forbindelse m ed den nu påtænkte lo   v- givning eller i forbindelse med et kommende snarligt lovgivningsinitiativ. Kommentar: Det er ikke relevant at medtage regler om krav til byggeriet, da lovforsla- get alene handler om oplysningspligt. Byggelovens krav er også gælde   n- de for denne type byggeri. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer i lovfor  slaget. Indholdet af oplysningspligten Andelsboligforeningernes   Fællesrepræsentation oplyser,   at   foreningen har  gransket  en  lang  række  andelsboligprojekter,  som  har  vist,    at  der  er behov  for  lovgivning  på  området.  Foreningen    anfører   endvidere,  at  de grundlæggende  principper  om  oplysningspligten  bør  angives  i  loven  og ikke i en bekendtgørelse. Byggesocietetet  anfører,  at  der  udover  oplysninger  om  finansiering  også skal gives køberne et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere andel   s- boligforeningens  fremtidige  drift.  Byggesocietetet  anfører,  at  dette  er  et
3/9 væsentligt forhold, når prisen skal vurderes i forhold til ejerb   oligen, og i forhold til tilsvarende lejeboliger. Kommentar: Ved udarbejdelsen af lovændringerne er det tilstræbt at opnå den største grad af parallelitet til reglerne i lov om omsætning af fast ejendom, he  r- under de regler, som allerede gælder for formidling af    salg af andele i en andelsboligforening, som er stiftet. Da forholdene er forskellige, alt efter om det er en forening under stiftelse eller en eksisterende forening, vil der imidlertid på no gle punkter kunne være behov for forskellige regler. Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen vil der blive taget  højde for de sæ   r- lige forhold, som gør sig gældende i forhold til     oplysningspligten vedrø- rende ejerboliger, hvorfor der også kan blive tale om regler, som adski ller sig fra de regler, som gælder ved salg af ejerboliger. Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforsl  aget. Nyetablerede andelsboliger efter stiftelse af en andelsboligforening Dansk  Ejendomsmæglerforening    gør  opmærksom  på,  at  ikke  alle  a ndele sælges  inden  foreningens  stiftelse,  og  at  nogle  andele  derfor  ved  salg  er omfattet af andre regler, selv om der er tale om andele i den samme end- nu  ikke  opførte  andelsboligforening.  Det  er  efter  foreningens  opfattelse uheldigt,  at  det  er  to  forskellige  regelsæt,  der  vil  være  gældende  i  en salgssituation, blot fordi der har været afholdt en   stiftende generalforsam- ling. Dansk Ejendomsmæglerforening foreslår derfor, at reglerne kommer til at gælde for det første salg af alle andele i en ny andelsboligfo   rening. Kommentar: Når en andelsboligforening er stiftet, vil den være omfattet af de eksis   te- rende  regler  om  salg  af  andele  i  lov  omsætning  af  fast  ejendom  og  b  e- kendtgørelse  om  ejendomsformidling.  Ved  lovforslaget  skabes  hjemmel til, at der fastsættes særlige regler om andelsboligforeninger under stifte l- se. Det er hensigten, at disse regler i videst muligt omfang kommer til at svare til de regler, som  allerede  gælder  for andelsboligforeninger, der    er stiftet.  Det  kan  imidlertid  ikke  helt  udelukkes,  at  der  på  enkelte  punkter vil blive stillet nogle særlige krav til oplysningspligten i forbindelse   med salg af andele i andelsboligforeninger under stiftelse, da salgssituationen er  forskellig  i  de  to  tilfælde.  Efter  lovændringen  vil  reglerne  om  salg  af andele i andelsboligforeninger – både stiftede og foreninger under stifte    l- se - blive samlet i étregelsæt. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer af lo  vforslaget. Stiftelse af andelsboligforeninger i bestående byggeri Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation anfører, at de foreslåede regler  vil  medføre  fortrydelsesret  også  ved  stiftels  e  af  andelsboligfor- eninger i bestående udlejningsbyggeri, selv om det ikke efter bemærkni   n-
4/9 gerne har været tilsigtet. Det skyldes, at det ikke er angivet i lovteksten, at reglerne kun gælder det første salg af nybyggede andelsboliger. Kommentar: Det er ikke hensigten, at reglerne om fortrydelsesret skal gælde ved leje  r- nes  overtagelse  af  en  udlejningsejendom,  ligesom  reglerne  om  oplys- ningspligt ikke skal gælde ved lejernes overtagelse af en udlejningseje  n- dom, jf. den foreslåede § 1 b, stk. 2.  Det skyldes, at der ikke kan peges på noget  behov  for,  at  lejerne  i  modsætning  til  andre  købere  af  en  udle   j- ningsejendom  skulle  have  fortrydelsesret,  og  der  er  allerede  regler  i  lo- ven, der sikrer lejerne visse oplysninger. Kommentaren  har  givet  anledning  til,  at  lovforslaget  ændres,  så  det  u   d- trykkeligt fremgår, at hverken de foreslåede regler om oplysningspligt e  l- ler  fortrydelsesret  skal  gælde    ved  lejernes  overtagelse  af  en  udlejnings- ejendom. Andelsboligforeningernes  Fællesrepræsentation anfører,  at  reglerne  ikke beskriver,  at de tager sigte på  erhvervsmæssige udbud, hvorfor også  a n- delsboligforeninger, der stiftes af en gruppe beboere på eget initiativ også rammes. Kommentar: Når en gruppe privatpersoner går sammen om at stifte en andelsboligfo  r- ening, er der ikke tale om et salg, og situationen vil derfor ikke være o  m- fattet af reglerne om oplysningspligt. Hvis gruppen af privatpersoner der- imod ønsker at udbyde et andelsboligprojekt, vil de skulle opfylde krav e- ne om oplysningspligt, da der så vil være tale om salg af en e   ller flere an- dele. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer i lovfor  slaget. Andelsboligforeningernes  Fællesrepræsentation anfører ,  at  reglerne  vil gælde, hvor en forbruger, der har erhvervet en andel under stiftelse, sæ l- ger andelen inden ibrugtagning. Kommentar: En andelshavers salg af en andelsbolig i en eksisterende forening, er alle- rede reguleret af reglerne i andelsboligloven uanset, om andelsboligen er taget i brug eller ej. Der har ikke på noget tidspunkt været rejst tvivl (he   l- ler  ikke  af  Andelsboligforeningernes  Fællesrepræsentation)  om  reglerne om overdragelse fra en andelshaver til en anden. De sager, der har givet anledning til problemer har været salg af andelsboliger i foreninger, som endnu ikke er etableret, og det er disse tilfæld  e, som den foreslåede reg u- lering har til hensigt at sætte en stopper for. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer i lovfor  slaget.
5/9 Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation anfører ,  at det bør ove r- vejes at indføre parallelle regler for akti e- og anpartslejligheder, så udb y- derne ikke tager disse boligformer i brug for at omgå reglerne om oply s- ningspligt. Kommentar: De  boligprojekter,  som  der  har  været  problemer  med,  har  alle  været  a n- delsboligprojekter. Da der ikke har været udbudt projekter   med nybygge- de aktie- eller anpartsselskaber, er det blevet vurderet, at der ikke er be- hov for en særlig regulering af disse, ikke mindst fordi regeringen ønsker at forenkle lovgivningen. Aktie- og anpartsboligselskaber er omfattet af henholdsvis aktieselskabs- loven og anpartsselskabsloven, og for så vidt angår overdragelsessituati  o- nen af reglerne i andelsboligloven. De er således omfattet af særlige re   g- ler  om  stiftelsessituationen.  På  grund  af  den  særlige  regulering  af  disse typer boliger, vil det ikke umiddelbart på dette område være muligt at l a- ve  parallelle  regler,  svarende  til  de  foreslåede  for  andelsboligforeninger under stiftelse. Hvis det mod forventning viser sig,  at indførelsen af oplysningspligt for andelsboligforeninger  under  stiftelse  medfører,   at  det  bliver  attraktivt  at udbyde  aktie-  og  anpartsboligprojekter,  og  der  viser  sig  problemer  med disse  udbud,  må  der  på  det  tidspunkt  vurderes,  om  det  er  nødvendigt  at foretage lovregulering på området. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringe  r i lovforslaget. Krav om oplysning om el-forbruget Dansk  Ejendomsmæglerforening    foreslår  en  ophævelse  af  kravet  i  b   e- kendtgørelse om ejendomsformidling, om at der i forbindelse med oply s- ning om diverse anvendelsesudgifter skal oplyses om el-forbruget, så  der bliver  større  parallelitet  mellem  ejer -  og  andelsboliger,  jf.  bekendtgøre l- sens § 26. Et tilsvarende krav for ejerboliger er tidligere blevet fjernet fra bekendtgørelsen. Kommentar: Det er hensigten med lovforslaget, at der så vidt mulig skal skabes pa ral- lelitet mellem reguleringen af salgssituationen mellem ejer- og andelsbo- liger. Med hensyn til kravet om oplysning om el-forbruget, er der tale om et  bekendtgørelsesanliggende,  der  ikke  hensigtsmæssigt  kan  reguleres  i lovforslaget. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer i lovfor  slaget. Købers fortrydelsesret Finansrådet   foreslår,  at  fortrydelsesretten  først  skal  løbe  fra  tidspunktet for udlevering af oplysninger om fortrydelsesretten.
6/9 Kommentar: Det  fremgår  allerede  af  lovforslaget,  at  erhv erveren  i  et  særskilt  dok  u- ment skal have oplysning om fortrydelsesretten og om fortrydelsesrettens begyndelsestidspunkt  og  varighed  senest  samtidig  med,  at  de  øvrige  o p- lysninger gives jf. den foreslåede § 1 b, stk. 5. Det er hensigten med lovforslaget i videst muligt omfang at skabe en ens- artet  regulering  af  omsætning  af  fast  ejendom.  Derfor  er  fortrydelsesre  t- ten i forslaget formuleret ud fra præcis de samme principper, som det er tilfældet  med  fortrydelsesretten,  som  den  er  formuleret  i  lov  om  forbr  u- gerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. I denne lov er konsekven- sen af manglende oplysning om fortrydelsesretten ikke, at fortrydelsesfri- sten  udsættes,  men  at  den,  der  undlader  at  give  oplysning  om  fortryde  l- sesretten, kan straffes med bøde. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer i lovfor  slaget. 2. Straf Straf ctr. tvungne ventelister Andelsboligforeningernes  Fællesrepræsentation anfører,  at  indførelse  af straf vil være uden virkning, hvis politiet ikke får tilført midler til at efte r- forske sagerne. Foreningen mener, at en løsning på problemet med penge under  bordet  vil  være  indførelse  af  vedtægtsbestemte  ventelister,  der  i n- debærer at køberen ikke vælges af sælgeren. Foreningen anfører, at pr o- blemet er mindre end omtalen i pressen giver indtryk af, da langt de fleste andelsboligforeninger  har  ventelister,  der  udelukker  sælgeren  fra  at  tage overpris. Forbrugerrådet,  Lejernes  Landsorganisation,  Håndværksrådet  og  K ø- benhavns  Kommune  støtter  lovforslaget,  men  mener  ikke,  at  straf  er  ti l- strækkelig   til at komme problemet til livs og henviser til krav om venteli- ster, og til at fx bestyrelsen eller administrator formidler salget af andels- boligerne. Kommentar: Alle  andelsboligforeninger  har  mulighed  for  på  generalforsamlingen  at vedtage  etableringen  af  en  venteliste  i  foreningen.  Det  er  en  del  af  for- eningernes  selvbestemmelsesret  at  tage  denne  beslutning,  og  så  vidt  v i- des,  har  de  fleste  andelsboligforeninger  da  også  indført  ventelister.  Det vurderes,  at  indførelse  af  straf  vil  have  en  præventiv  effekt     og  være  en ganske alvorlig barriere mod betaling af overpris i de foreninger, der ikke har indført ventel ister. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer i lovfor  slaget.
7/9 Fejlberegning af prisen for en andelsbolig Advokatrådet   gør  opmærksom  på,  a t  retspraksis  viser,  at  de  fleste  sager om  overpriser  skyldes  forkert  beregning  af  foreningens  revisor  og/eller administrator.  Der  kan  være  fejl  i  andelsboligforeningens  regnskaber, bl.a. på grund af ukorrekt anvendelse af andelsboliglovens maksimalpri s- system.  Advokatrådet  mener  ikke,  at  en  sælger  af  en  andelsbolig,  som handler i tillid til foreningens prisfastsættelse mv. er korrekt, skal risikere at blive straffet, idet sælgeren i disse tilfælde ikke har forsæt til at sælge til overpris. Kommentar: Det er naturligvis ikke hensigten, at den sælger af en andelsbolig, som har taget en overpris for andelen som følge af bestyrelsens fejlagtige fastsæ   t- telse af prisen for andelen, skal kunne straffes. En forudsætning   for, at en sælger af en andelsbolig kan straf  fes e fter den foreslåede bestemmelse, er, at de almindelige subjektive betingelser for at kunne straffe er til ste- de. Det vil sige, at sælgeren ska  l have handlet forsætligt eller   uagtsomt. Hvis der omvendt ikke er noget at bebrejde den pågæ   ldende, fx i det til- fælde hvor overprisen skyldes bestyrelsens fejlagtige opgørelse af pr   isen for andelen, vil betingelserne for at pålægge sælgeren strafansvar ikke være til stede. Kommentaren har givet anledning til, at det præciseres i bemærkninge rne til  den  foreslå ede  bestemmelse,  at  en  sælger  ikke  vil  kunne  straffes  på rent objektivt grundlag. 3. Andre ændringer Kommunernes adgang til at indtræde som andelshaver Ejendomsforeningen  Danmark  finder  det  positivt,  at  kommunernes  ad- gang til at indtræde som andelshaver v  ed stiftelse af andelsboliger ophæ- ves. Københavns Kommune  oplyser, at reglen om kommunernes adgang til at indtræde  som  andelshaver  bliver  anvendt  i  praksis.  Kommunen  oplyser, at den er indtrådt i 14 foreninger siden reglens indførelse. I 2003 er ko  m- munen indtrådt i én forening og i 2004 i to foreninger. Københavns Ko m- mune anfører, at kommunens indtræden i visse tilfælde er afgørende for, om  ejendommen  kan  overtages  af  lejerne,  og  den  betyder,  at  de  øvr ige andelshavere   ikke   belastes   så   meget   af   de   ”usolgte”      andelsboliger. Kommunen ønsker reglen opre tholdt. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation finder, at reglerne om en kommunes adgang til at indtræde som andelshaver skal opretholdes, selv om de kun anvendes i begrænset omfang. Kommentar:
8/9 Beslutningen om overtagelse af en  ejendom som andelsboligforening og det økonomiske fundament herfor bør som udgangspunkt komme fra l  e- jerne selv. Lejerne har med lov nr. 204 af 29. marts 2004 fået mulighed for  at  optage  lån  mod  sikkerhed  i  andelen,  og  hermed  har  le jerne  fået yderligere  økonomiske  muligheder  for  at  indtræde  i  andelsboligforeni   n- gen. Grundlaget for forslaget om at ophæve kommunens adgang til at indtræde i en andelsboligforening har hovedsageligt været en antagelse om, at b  e- stemmelsen ikke bliver anvendt. Da det har vist sig, at reglen i enkelte til- fælde anvendes, vurderes behovet    – om end det er lille    – at berettige, at bestemmelsen opretholdes. Såfremt det senere konstateres, at der ikke er behov for bestemmelsen, kan det overvejes at ophæve den på d   ette tids- punkt. Kommentaren har givet anledning til, at bestemmelsen alligevel ikke op- hæves, således at kommunerne fortsat har mulighed for at indtræde som medlem af en andelsboligforening. 4. Generelle kommentarer Købere foretrækker ejerboliger Bygherreforeningen  gør  opmærksom  på,  at  markedssituationen  med  lån med  kort  rente  og  med  udskydning  af  afdragsbyrden  betyder,  at  det  er vigtigt  at  oplyse  køberne  om  risikoen  ved  renteændringer.  Da  rentefø l- somheden typisk er større ved andelsboliger, tyder meget på  , at tendensen på markedet er, at ejerboligformen bliver  foretrukket af køberne, da den fremstår som en mere ”tryg”  ejerform. Foreningen mener ikke, at denne form for tryghed kan tilvejebringes med information alene. Kommentar: Det er formålet med lovænd   ringen, at køberne skal modtage tilstrækkel   i- ge oplysninger til at kunne vurdere de med købet forbundne risici, heru n- der  risikoen  for  renteændringer.  Det  er  naturligt,  at  køberne  søger  mod den boligform, der passer deres interesser bedst, og det er oplagt, at tryg- hed har en afgørende betydning i forbindelse med køb af en bolig. Med de  foreslåede  krav  til  indholdet  af  oplysningspligten,  er  der  netop  sikret en større grad af gennemsigtighed og dermed øget tryghed på markedet. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer i lovfor  slaget. Andelsboligen tæt på ejerboligen BAT-kartellet gør opmærksom på, at andelsboligen efterhånden i sin n a- tur  og  attraktivitet  ligger  tæt  op  ad  ejerboligen,  hvilket  ifølge  BAT   - kartellet kræver en principiel diskussion. Kommentar: Der er mange lighedspunkter mellem nyere andelsboliger og ejerlejlighe- der,  og  med  andelshavernes  mulighed  for  at  optage  lån  mod,  at  banken
9/9 får sikkerhed i andelen, er der blevet endnu mere lighed mellem de to b o- ligformer. Der er dog stadig nogle helt fundamentale forskelle, som fx at det er foreningen, der ejer ejendommen og ikke den enkelte andelshaver. Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer i lovfor  slaget. Høringsparter Følgende  myndigheder  og  organisationer  er  hørt  over  et  udkast  til    lov- forslaget: Advokatrådet,    Andelsboligforeningernes    Fællesrepræsentation,    Amt s- rådsforeningen, BAT -kartellet, Boligselskabernes Landsforening, Bygge- skadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk Bygge- ri,  Dansk  Ejendomsmæglerforening,  Dansk  Industri,  Den  Danske  Do  m- merforening,  Den  Danske  Landinspektørforening,  Dommerfuldmægti   g- foreningen,  Domstolsstyrelsen,  Ejendomsforeningen  Danmark,  Ejerlej- lighedernes  Landsforening,  Finansministeriet,  Finansrådet,  Forbrugerr å- det, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Rådg ivende Ingeniører, Forsikring og  Pension,  Frederiksberg  Kommune,  HTS  –  Handel,  Transport  og  Se   r- viceerhvervene,    Håndværksrådet,    Indenrigs -   og    Sundhedsministeriet, Jydske  Grundejerforeninger,  Kommunernes  Landsforening,  Kø Kommune,  Landsbyggefonden,  Lejernes  Landsorganisation, Praktiseren- de  Arkitekters  Råd,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præs identen  for Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns  Byret,  Præsidenterne  for retterne i Århus, Ålborg, Odense og Roskilde, Realkreditrådet, Skattem i- nisteriet og Socialministeriet.