Ad L 87 spørgsmål 2: ”Vil   ministeren   i   forlængelse   af   debatten   ved   lovforslagets   1.   behandling   indsætte   bestemmelser   om markedsføring og mærkning af fødevarer herunder vildledning i lovforslaget, således at der i loven i kke kun er ministerbemyndigelse til at fastsætte regler herom?” Svar: Den øgede brug af forordninger på fødevareområdet betyder, at det vil være vanskeligere for både fo rbrugere og virksomheder at bevare overblikket over fødevarelovgivningen. Som jeg også nævnte u nder debatten ved lovforslagets  1.  behandling  vil  ministeriet  bl.a.  gennem  sammenskrivning  af  de  forskellige  regelsæt  i  en vejledning kunne modvirke denne tendens. En anden vigtig metode til at bidrage til øget overskuelighed vil være, at de danske regler   - uanset om de implementerer direktiver, supplerer forordninger eller er nationale - så vidt muligt bliver samlet et sted. Dette er en væsentlig  grund  til,  at en række detaljerede bestemmelser i den gældende fødevarelov for eslås overført til de relevante bekendtgørelser. Mærknings området er et godt eksempel på, at en opre  tholdelse af detaljerede bestemmelser fra den gældende fødevarelov ikke vil kunne bidr   age til at sikre en for forbrugere og virksomheder gennemskuelig lovgivning. Det skal bemærkes, at  lovforslagets  §  3 og fødevar   eforordningens art. 9 forpligter både Kommissionen og medlemslandene   til   at   inddrage   alle   relevante   forbruger-   og   erhvervsorganisationer   ved   udarbejdelse, evaluering  og  ændring  af  fødevarelovgivningen  både  på  EU -plan  og  nationalt.  Denne  bestemmelse,  som erstatter  høringsforpligtelsen  i  §  6  i  den  gældende  fødevarelov,  er  i  overen sstemmelse  med  den  danske tradition  om  åbenhed  i  lovgivningsprocessen,  som  jeg  anser  for  et  af  de  grundlæggende  el   ementer  i  den demokratiske kontrol.  Jeg  kan  derfor ikke se noget grundlag for den bekymring  for, at ændringer på bl.a. mærkningsområdet  skulle  blive  besluttet  af  embedsmænd  bag  lukkede  døre,  som  kom  til  udtryk  under debatten ved lovforslagets 1. behandling. Det    grundlæggende    forbud    mod    vildledning    af    forbrugerne    vil    fra den    1.    januar    2005    være fødevar eforordningens art. 16. Forordningen svarer således på det punkt til vildledningsforbudet i § 19, stk. 1,  i  den  gældende  fødevarelov,  således  som  den  var  formuleret  ved  vedtagelsen  i  1998.  I  2001  blev vildledningsforbudet i fødevareloven udvidet til også at omfatte tidligere omsætningsled, så det f.eks. også omfatter  grossisters  salg  til  detailforretninger.  Denne  udvidelse  af  vildledningsforbudet  er  videreført  i lovforslagets § 14, stk. 1. Det blev under udarbejdelsen af lovforslaget overvejet at medtage vildledningsforbudet i fødevarefo rordningens  art.  16  og  andre  væsentlige  bestemmelser  fra  fødevareforordningen,  som  f.eks. forbudet mod markedsføring af farlige fødevarer i forordningens art. 14, i lovforslaget. En sådan citer   ing af bestemmelser  fra  forordninger  forudsætter  imidlertid, at  de  pågældende  artikler gengives  ordret  og  i  d eres fulde  længde.  For  en  række  af  bestemmelserne  ville  det  have  medført,  at  der  i  lovforslaget  skulle  være medtaget meget detaljerede regler om bl.a. EU-procedurer, og at der for bl.a. vildledningsforbudet i art. 16 skulle  citeres  bestemmelser  om  både  fødevarer  og  foder.  Dette  ville  have  modvirket  ø   nsket  om  en  så  vidt mulig   overskuelig   lovgivning.   Da   forordninger   desuden   er   umiddelbart   gældende,   og     de   pågældende bestemmelser i lovforslaget derfor alene ville have informativ karakter, er de ikke medtaget i lovforslaget. Jeg er imidlertid indstillet på at  stille  et ændringsforslag til lovforslaget om at tydeliggøre spørgsmålet om anprisninger  i  lovforslagets  formålsbestemmelse  i  §  1,  således  at  det  præciseres,  at  en  af  lovens  vigtigste formål er at beskytte forbrugerne mod anprisninger, som enten er vildledende eller er egnet til at vildlede.