Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri MINISTEREN j.nr. 2004-0611-11 Den Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved brev af 18. november 2004 udbedt sig om min besvarelse af følgende spørgsmål: Ad L 87 - spørgsmål 1: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. november 2004 fra FødevareIndustrien, jf. L 87 – bilag 2.” Svar: Forslag til lov om fødevarer (L 87) er en tilpasning af reformen af den europæiske fødevarelovgivning. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget går EU-reguleringen på fødevareområdet i stigende grad over til forordninger, som er umiddelbart anvendelige. Der kan derfor ikke reguleres nationalt på områder, som er dækket af forordninger. Lovforslaget er formuleret som en rammelov, som skal udfyldes med administrative regler. Ved udformning af disse regler skal kravene om lovhjemmel, indhold, høring og offentliggørelse overholdes. Såfremt der er tale om implementering af direktiver, skal bekendtgørelsen stemme overens med de af direktivet udstukne rammer. Forordninger må som følge af deres umiddelbare anvendelighed ikke implementeres. Der er dog mulighed for at fastsætte regler, som supplerer forordningerne på de områder, hvor forordningerne ikke er fuldt ud dækkende. Lovforslaget kan efter min opfattelse betragtes som en fremtidssikring på en sådan måde, at regeludviklingen i EU regi kan imødegås. For at gøre fødevareloven lettere tilgængelig vil der efter lovens vedtagelse blive udarbejdet en vejledning som sammenholder loven og fødevareforordningen. FødevareIndustriens forslag til at opdele formålsparagraffen i tre stykker er ikke hensigtsmæssigt, idet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected]
1. beskyttelse af forbrugere mod fødevareforureninger er lovens primære formål. Sikring af ensartede og rimelige vilkår for producenter og handlende samt fremme af dansk eksport sker gennem sikring af fødevarer af høj kvalitet, blandt andet gennem opretholdelse af et effektivt og troværdigt kontrolsystem. Med hensyn til spørgsmålet om kontrolstruktur og antallet af fødevareregioner fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 47, at der siden etableringen af fødevareregionerne i 2000 har været gennemført justeringer i såvel myndighedsstruktur som opgavefordeling. I bemærkningerne til lovforslaget skabes der bedre muligheder for en løbende modernisering og tilpasning af kontrolstrukturen. Loven skal dermed sikre, at kontrollen til enhver tid kan gennemføres fagligt og økonomisk optimalt. Da fødevaresektoren er en dynamisk størrelse, hvor der er sket en voldsom strukturudvikling, er det ikke hensigtsmæssigt at være bundet af en fast kontrolstruktur, som ikke modsvarer behovene. Fødevarestyrelsen gennemfører i øjeblikket et udvalgsarbejde med henblik på at komme med anbefalinger til den fremtidig strukturudvikling af kontrollen. Resultaterne af udvalgsarbejdet forventes at foreligge i begyndelsen af det nye år. For så vidt angår fødevaremyndighedernes forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning til virksomhederne, fremgår det af bemærkninger til lovforslagets kapitel 8, at der i fødevareforordningens art. 17 er en klar afgrænset ansvarsfordeling mellem det offentlige og den enkelte virksomheder. Ansvaret for lovens overholdelse forbliver hos virksomheden, og det offentliges rådgivning må ikke begrænse myndighedernes mulighed for at påse overholdelse af lovgivningen. Myndighedens vejledningspligt i forbindelse med opgavevaretagelsen i henhold til forvaltningslovens § 7 skal således ses i lyset af fødevareforordningens art. 17. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at der med deltagelse fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders departement og Fødevarestyrelsen vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på spørgsmålet om fødevaremyndighedernes rådgivning. Der vil i den forbindelse tillige blive set på muligheden for at give en egentlig forhåndsgodkendelse. Denne arbejdsgruppe skal vurdere de kontrolmæssige, juridiske og økonomiske spørgsmål, som er forbundet hermed. Jeg vil naturligvis holde Folketingets Fødevareudvalg orienteret herom. Henriette Kjær /Cammy Wong Side 2/3