Ministeriet for Familie og forbrugeranliggender
Mette Arnsfelt Andersen
Stormgade 2-6
1470 København K
Den 20. oktober 2004
J.nr. 4249.31 [20.01] /LFN
Høring om udkast til lovforslag vedrørende private leverandører af
dagtilbud pengene følger barnet.
DSI stiller spørgsmålstegn ved, om dette lovforslag reelt giver de samme valgmuligheder for
forældre til børn med handicap som andre forældre. Det fremgår nemlig bl.a. af
lovbemærkningerne, at i tilfælde hvor børn med handicap ønskes optaget i privatinstitutionen,
vil optagelse kunne nægtes på grund af, at institutionen ikke er eller kan indrettes til at
varetage barnets behov eller, hvor personalet ikke har tilstrækkelig kompetence til at varetage
opgaven. Efter optagelse kan særlige forhold derfor medføre, at barnet må flyttes til et bedre
egnet dagtilbud og dermed flyttes fra privatinstitutionen.
Det betyder, så vidt DSI kan vurdere, at den enkelte privatinstitution kan nægte optagelse af et
barn med handicap, fx fordi institutionen ikke er tilstrækkelig fysisk tilgængelig. Når man
samtidig tager i betragtning, at lovforslaget åbner op for, at de private leverandører kan trække
et eventuelt overskud ud af driften, kan man være alvorligt i tvivl om viljen til at ofre midler
til særlig indretning og/eller særlig uddannelse af personalet. Det vil jo logisk set minimere et
eventuelt overskud.
I øvrigt harmonerer det dårligt lovbemærkningerne om, at udgiften til driften af støttepædagog
mv. ikke indgår i driftstilskuddet, men at kommunen beslutter og finansierer hele udgiften ved
siden af driftstilskuddet. I den forbindelse understreges det samtidig, at det er kommunens
forpligtelse at yde særlig støtte til børn med særlige behov, uanset om barnet er optaget i et
kommunalt eller privat tilbud. Men hvad hjælper det, når/hvis den private institution uden
konsekvenser kan sige nej til at have børn med handicap, fordi de ikke er indstillet på at bringe
forholdene i orden.
Såfremt der ikke stilles de samme krav til private leverandører om fx at tilvejebringe den