ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
22. november 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Besvarelse af spørgsmål 39 (L 82) stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 17.
november 2004
Spørgsmål 39:
Ministeren bedes beskrive de skattemæssige forhold mellem datterselskaber og
moderselskab i Energinet Danmark. Er forholdet reguleret efter de almindelige
regler for aktieselskaber, eller er forholdet reguleret efter de særlige skattemæssige
forhold for netselskaber, hvor f.eks. produktionsselskabers underskud ikke må
overføres til netselskaberne, selv om netselskaberne er moderselskaber for
produktionsselskaberne?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for skatteministeren, som har oplyst følgende:
Energinet Danmark oprettes som en selvstændig offentlig virksomhed. I
lovforslaget foreslås der en række ændringer af bl.a. selskabsskatteloven, som
medfører, at Energinet Danmark i forhold til betaling af selskabsskat sidestilles
med aktieselskaber.
Energinet Danmark skal opgøre den skattepligtige indkomst efter de regler, der
gælder for aktieselskaber, dog med en væsentlig undtagelse. Energinet Danmark
skal efter den foreslåede § 12 føre separate regnskaber for henholdsvis den
elektricitetsrelaterede aktivitet og den naturgasrelaterede aktivitet. Samtidig
foreslås en ændring af selskabsskatteloven, hvorefter Energinet Danmark skal
udarbejde to indkomstopgørelser - en for den elektricitetsrelaterede aktivitet og en
for den naturgasrelaterede aktivitet. Aktiver og passiver med indgangsværdier efter
selskabsskattelovens § 35 O og indtægter og udgifter knyttet hertil skal altid
henføres til den elektricitetsrelaterede aktivitet.
Hvis den elektricitetsrelaterede aktivitet giver underskud, kan dette underskud
fremføres til fradrag i fremtidig skattepligtige indkomst fra den
elektricitetsrelaterede aktivitet. Tilsvarende kan underskud fra den
naturgasrelaterede aktivitet fremføres til fradrag i fremtidig skattepligtig indkomst
fra den naturgasrelaterede aktivitet. Underskud fra den elektricitetsrelaterede
aktivitet kan ikke fradrages i indkomst fra den naturgasrelaterede aktivitet og
omvendt.
Når aktierne i Gastra A/S overdrages til Energinet Danmark efter den foreslåede §