ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
22. november 2004
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 82 stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 12.
november
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2004 fra Forbrugerrådet,
jf. L 82 - bilag 4.
Svar:
Energinet Danmark skal som monopolvirksomhed fungere uafhængigt af kommercielle
interesser. Det indebærer blandt andet, at bestyrelsen ikke må have kommercielle
interesser i el- og gassektoren. Det indebærer også, at den administrative og
ledelsesmæssige organisering af Energinet Danmark, herunder den geografiske
placering i Trekantsområdet sker således, at virksomhedens uafhængighed af
kommercielle interesser sikres.
Jeg har fuld tillid til, at den kommende bestyrelse vil være meget opmærksom på dette
spørgsmål, når beslutningen om Energinet Danmarks mere præcise geografiske
placering skal besluttes.
I øvrigt er Eltra og Elsam i dag geografisk placeret tæt på hinanden i Skærbæk i hver
deres bygning men med aftale om medbenyttelse af kantine og konferencecenter. Den
geografiske nærhed har efter det oplyste ikke hidtil givet anledning til problemer med
Eltras uafhængighed.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33
50
Fax
33 12 37
78
CVR-nr
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk