Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
17. december 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 80) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen (mere frit skolevalg inden for og over kommune-
grænser) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. november
2004 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 12:
Har ministeren et overblik over handicaptilgængeligheden af de enkelte
kommuneskoler, jf. høringssvaret fra De Samvirkende Invalideorganisa-
tioner, jf. L 80 - bilag 1?
Svar:
Gennem de seneste år har Undervisningsministeriet arbejdet ihærdigt på
at imødekomme ønsket om registrering af den fysiske tilgængelighed ved
landets uddannelsessteder, herunder ved folkeskolerne. Hidtil har lidt
over 2500 uddannelsessteder, herunder et stort antal folkeskoler, oplyst
om den fysiske tilgængelighed. Herudover er der i forbindelse med af-
slutningen af Handicapåret, marts 2004, etableret en web-portal om til-
gængelighed i bred betydning.
Barriererne er selvsagt ikke fjernet med portalen, men regeringen har i
sin handleplan på handicapområdet understreget målsætningen om, at
handicappede skal have samme adgang til uddannelse som andre.
Tilgængelighedsoplysningerne findes på adressen:
www.tilgaengelighed.emu.dk
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs