Folketingets Socialudvalg Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 92 13 11 www.minff.dk J.nr.210-12 Den Under henvisning til Socialudvalgets brev af 18. november 2004 følger her med – i 5 eksemplarer – familie- og forbrugerministerens svar på spørgsmål nr. 1 (L 75) Spørgsmål nr. 1: ”Ministeren bedes sende udvalget en oversigt over de beregninger, der ligger til grund for lovforslaget.” Svar: Beregningerne af lovforslagets økonomiske konsekvenser er foretaget med henblik på en kompensation af kommunerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip. Ved budgetlægningen for 2004, som fandt sted i oktober 2003, var der 22 kommuner, som ikke havde pasningsgaranti pr. 1. januar 2004. En af disse kommuner havde ved budgetlægningen besluttet at etablere pasningsgaranti i løbet af 2004, og en af kommunerne har efter budgetlægningen besluttet at etablere pasningsgaranti pr. 1. januar 2004.

1. Blandt de 20 kommuner uden pasningsgaranti i 2004, var der 9 kommuner, som ikke havde børn på venteliste primo oktober 2003. For de 11 kommuner uden pasningsgaranti pr. 1. januar 2004 eller i løbet af 2004, og som samtidig har børn på akut venteliste, var der i oktober 2003 1.579 0-2 årige børn på akut venteliste i 10 kommuner og 18 3-5 årige børn på venteliste i 5 kommuner. Københavns Kommune havde med 1.422 børn under 2 år på venteliste i oktober 2003 den største andel af den samlede venteliste. Københavns Kommune har i høringssvaret af 21. oktober 2004 til lovforslaget om en landsdækkende pasningsgaranti oplyst, at: ”Københavns Kommune har vedtaget et garantibegreb, der siger, at forældrene skal have pasning til deres barn, når de har behov for det. Det indebærer, at Københavns Kommune forventer at have en pladsgaranti, som også er i overensstemmelse med det foreliggende lovudkast medio 2005.” Københavns Kommune har således tilkendegivet, at de betragter sig som en kommune, der har pasningsgaranti i overensstemmelse med lovudkastet. I lovforslagets økonomiske bemærkninger er anført, at lovforslaget kan medføre merudgifter i perioden 2005-2008 i størrelsesordenen i alt 400 mio. kr.  De 400 mio. kr. korresponderer med beregninger af de økonomiske konsekvenser ved en landsdækkende pasningsgaranti, hvor der ikke er foretaget fradrag for Børneplanen i København. Ved aftalen om finansloven for 2005 er der afsat 54 mio. kr. i årene 2005-2008 til en landsdækkende pasningsgaranti. De 54 mio. kr. korresponderer med beregningerne, hvor der er foretaget delvis fradrag for, at København med vedtagelsen af Børneplanen vil etablere de nødvendige pladser selv, jf. nedenstående tabel. Kommunale merudgifter ved en pasningsgaranti. Kommuner uden pasningsgaranti kan indfase garantien: Pr. 1. juli 2005 senest fra barnet er 9 måneder,  pr. 1. juli 2006 senest fra barnet er 6 måneder Uden fradrag for Børneplanen i København 2005 2006 2007 2008 2005-2008 Driftsudgifter 49,5 108,3 110,9 110,9 379,6 Kapitaltillæg 3,3 7,2 7,2 7,2 24,9 I alt 52,7 115,4 118,2 118,2 404,5 Med delvis fradrag for Børneplanen i København* 2005 2006 2007 2008 2005-2008 Driftsudgifter 4,9 13,6 16,0 16,0 50,5 Kapitaltillæg 0,4 1,1 1,1 1,1 3,5 I alt 5,3 14,6 17,0 17,0 54,0 Anm: Københavns Kommune har oplyst, at de har afsat midler til etablering af 1.088 pladser i dagtilbud for de 0-2 årige og 1.189 pladser i dagtilbud for de 3-5 årige på budgettet for 2004. Der er i beregningen her for hver af aldersgrupperne 0-2 år og 3-5 år fratrukket det antal pladser, kommunen selv har afsat midler til at etablere i 2004.

2. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vil de samlede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige afhænge af en række faktorer, bl.a. antallet af børn på venteliste, antallet af børn i dagtilbud, udviklingen i børnetallet og prisen på en plads i dagtilbud. De foreløbige beregninger er baseret på de statistiske oplysninger, der var tilgængelige ved lovforslagets fremsættelse. De endelige beregninger vil blive foretaget på grundlag af nyere statistiske oplysninger, når de foreligger i løbet af vinteren 2004-2005. Henriette Kjær /Mikkel Sune Smith