BØRNE  - & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND     FORBUNDET FOR PÆDAGOGER OG KLUBFOLK BLEGDAMSVEJ 124   2100 KØBENHAVN Ø TELEFON 35 46 50 00 TELEFAX 35 46 50 39  E-MAIL: [email protected]  www.bupl.dk Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K Dato: 08-10-2004 Deres ref.: Vor ref.: 78-IT05/20001 Sagsbehandler: GUV/- Politiske, økonomiske og styringsmæssige forhold (PØS) Hørin  g vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (Forbedring af muligheden for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling) BUPL har modtaget ministeriets udkast til ændring af reglerne vedr. madordninger i daginstitutioner, og har følgende bemærkninger: Regeringen er i en lang række sammenhænge optaget af at udforme fælles strategier for, hvorledes børn og unge får gode og sunde fødevarer, og dermed også gode og sunde kostvaner. Med udkastet til lovforslag frygter BUPL, at det alene er de forældre der har ressourcer til at forfølge disse strategier, der får glæde af Regeringens satsning. Det er således fortsat BUPL´s hovedanke mod forslaget, at ikke alle børn omfattes af madordningerne. Gode og sunde måltider, i f. eks, vuggestuer, består som bekendt ikke alene i servering af maden for børnene. Maden og tilberedningen af denne indgår ofte integreret i det pædagogiske arbejde, hvor alle børnene inddrages i tilberedning af måltidet  . Med en ændring af loven, der muliggør   en markant forhøjelse af forældrebetaling for institutionernes madordninger, øges faren for en social skævridning af ordningen. BUPL finder det således  udfra såvel pædagogiske, fagetiske og kostpolitiske overvejelser, uheldigt og uhensigtsmæssigt, at v isse grupper af børn af økonomiske årsager potentielt ikke vil have mulighed for at deltage i institutionernes madordninger. Børn der formentlig ofte vil tilhøre en gruppe, der måtte have det største behov for at være med i ordningen. Forslaget indeholder som noget nyt, at aldersgrænsen i loven ophæves, således at også vuggestuebørn kan omfattes af den forældrebetalte madordning. Madordninger betalt over driftsudgifterne er langt mere udbredte i vuggestuer end i børnehaver. BUPL frygter, at disse solidari ske madordninger for de mindste børn bliver sat

over styr. Under henvisning til de samlede kommunale budgetter vil kommunerne nu få lejlighed til at indføre fuld brugerfinansieret madordninger også på vuggestueområdet. Forældrebetalingen på de 33% af driftsudgifterne kan herefter øges med samtlige udgifter til en madordning. BUPL er bekymret for, at den samlede pris for et dagtilbud + madordningen    risikerer at blive så dyr, at flere forældre på den baggrund ser sig nødsaget til at  fravælge en madordning, der hidtil omfattede alle børn og var en integreret del af dagtilbudet. Som nævnt vil de mulige negative konsekvenser, antageligt være størst på vuggestueområdet. BUPL finder det helt uacceptabelt, at loven kan medvirke til at bringe såvel forældre som pædagoger i en situation, hvor man skal forklare nogle vuggestuebørn at de ikke må spise af den mad, der serveres for et flertal af børnene. Det undrer BUPL, at man i bemærkningerne til loven slet ikke omtaler faren for den sociale og pædagogiske skævvridn ing i den nye ordning! Det er anført i bemærkningerne, at baggrunden for forslaget om at ændre de gældende regler bl.a. er begrundet i, at det er et problem, at forældrene ikke må betale for den lønomkostning, der er forbundet med tilberedning af maden i  institutionen. Når tilberedningen derfor skal løses inden for institutionens eget budget, risikerer man, at de forældre, som ikke vil være med i ordningen alligevel kommer til at betale for den via den ordinære forældrebetaling. BUPL mener imidlertid ikke, at lovudkastet løser hele dette problem. Det vil forsat bestå i relation til de institutioner, der skal have godkendt deres køkkener til tilberedning af mad.  To tredjedel af institutionerne har i dag ikke de nødvendige faciliteter eller den nødvendige indretning. Der er behov for investeringer, for at kunne indrette et institutionskøkken, så det lever op til lovgivningens krav. I det omfang kommunerne vælger, at institutionerne selv skal foretage disse investeringer inden for de eksisterende økonomiske r ammer, vil problemstillingen for forældre, der ikke ønsker at medvirke i ordningen fortsat være til stede. Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger, at rammerne for den private madordning tog udgangspunkt i, at  udgiften skulle stå i forhold til den udgift forældrene ville have til selv at sørge for at give barnet mad med i institution.  Fødevaredirektoratet har i en undersøgelse af økonomien i madordninger på skoler og i daginstitutioner  benyttet et såkaldt "omkostningsægte" mål for, hvad prisen for børnenes mad burde være. I det ”omkostningsægte” mål indgår et bredere mål for beregning af  de løbende driftsomkostninger, således at udgifter til såvel råvarer, el, vand, rengøring, transport som personale indregnes. Undersøgelsen fra direktorat et viser, at de omkostningsægte priser langt overstiger, hvad det må forventes at forældrene ville bruge på udgift til deres barns frokost. Så længe der ikke er tale om solidariske madordninger, hvor alle børn naturligt deltager, finder BUPL, at man bør  benytte de omkostningsægte priser når udgifterne for de private madordninger skal beregnes. Herved sikres det, at forældre, der ikke benytter madordninger, heller ikke kommer til at bidrage til betalingen heraf.

Afslutningsvis noterer BUPL, at lovforslaget forudsætter, at en kommune og en forældrebestyrelses beslutning om en madordning, hvor der ansættes lønnet personale, forudsætter normal kommunal ansættelse. Det er ligeledes anført, at budget og udgifter til madordningen skal holdes adskilt fra institutionens almindelige budget. Det bør efter BUPL’s opfattelse klargøres, hvilke forpligtigelser der påhviler daginstitutionslederen hhv. kommunalbestyrelsen i relation til ordningens drift. Her tænkes ikke mindst på de situationer, hvor de af forældrebestyrelsen forudsatte økonomiske dispositioner ved ordningens drift ikke holder, og hvor indtægterne ikke modsvarer de ansættelsesretlige forpligtigelser, man gennem kollektive overenskomster er bundet af.  Det kan være situationer, hvor budgettet skrider, og de r ikke er økonomi i madordningen til at udrede de overenskomstmæssige forpligtigelser overfor de ansatte (ved barsel, langtidssygdom, erstatning ved uansøgt afsked, erstatningsansvar overfor den ansatte, færre benytter ordningen end budgetteret etc.). BUPL forstår lovudkastet på den måde, at der aldrig vil kunne opstå situationer, hvor den almindelige daginstitutionsdrift kommer til at dække forpligtigelser fra en ufinansieret udgiftspost, som kommunen via arbejdsgiveransvaret skal udrede. Et evt. økonomi sk udestående mellem én-  gennem en forældrebestyrelses beslutning  - kommunalt ansat person og kommunen, må formentlig være et økonomisk anliggende, der falder tilbage på den enkelte kommunalbestyrelse, da forældrebestyrelsen ikke kan tillægges arbejdsgiveransvar ? BUPL imødeser gerne en uddybning af dette sidst beskrevne forhold  - herunder om de enkelte forældre risikerer at skulle udrede ekstraudgifter som følge af ét eller flere af de ovennævnte eksempler. Med venlig hilsen Birgit Elgaard Formand for BUPL