LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE
TIL BØRN I DAGINSTITUTIONER
Assentorpvej 29, 4295 Stenlille
Tlf. 7020 5154
e-mail: [email protected]
www.FOLA.dk
11. oktober 2004
Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender
Stormgade 2-6
1470 København K.
Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (forbedring af
muligheden for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældr ebetaling.)
Tak for det tilsendte lovforslag, som vi hermed vil kommentere.
Forslaget konkrete mulighed for også at indføre forældrebetalte madordninger i
vuggestuer må anses for en kvalitetsforringelse i de institutioner og kommuner, hvor
kosten i vuggestuerne fortsat er en del af vuggestuens tilbud til alle børn. I kommuner og
institutioner, hvor kosten ikke er en del af vuggestuetilbuddet, giver forslaget imidlertid
mulighed for at etablere madordninger, der alt andet lige vil være et bedre tilbud såve l
pædagogisk som kostmæssigt end medbragte madpakker og lign.
Ud over ovennævnte, er vi klar over, som det også er anført i bemærkningerne til
lovforslaget, at forslagets primære intention er at tilpasse de behov, som har vist sig.
Vi skal som forældreor ganisation ikke undlade at pointere vigtigheden af, at børn og unge
får tilbudt en sund og alsidig kost. Men samtidig ser vi meget gerne, at kosten forbliver en
del af dagtilbudet. En ordning, som fordrer en ekstra 100 % forældrebetalt udgift kan være
problematisk og medføre en social slagside, der ikke harmonerer med bestræbelserne på
at bryde med den negative sociale arv. Med den ekstra forældrebetaling risikerer vi, at
økonomisk trængte forældre er nødt til at fravælge ordningen med efterfølgende opdelin
g
af A- og B-grupper i institutionerne. Forslaget bør, hvis det vedtages, derfor som minimum
følges op af eksempler på velfungerende, eksisterende madordninger, der kan bruges til
videndeling mellem institutioner og forældre.
Det er vores grundlæggende op fattelse, at dagtilbud er et fælles samfundsanliggende og
en meget vigtig del af det samlede forebyggende arbejde. Børn skal tilbydes ensartede
vilkår uanset forældrenes økonomiske formåen og den fastsatte månedlige
forældrebetaling bør principielt og så v idt muligt dække samtlige tiltag og aktiviteter i
dagtilbuddet.
Med venlig hilsen
Søren B. Thomsen /
Lotte Hansen
Formand
Sekretariatsleder