C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ126785.DOC 28. oktober 2004 j.nr. 320-3 Høringsnotat om Lovforslag nr. L 74 Forslag til lov om ændring af lov om social service (Forbedring af muligheden for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling) Lovforslaget om forbedring af muligheden for madordninger i daginstitu- tioner mod fuld forældrebetaling blev sendt til høring den 1. oktober 2004 hos organisationer med svarfrist den 11. oktober 2004 kl. 15. Familie- og Forbrugerministeriet har modtaget svar fra: BUPL, PMF, FOA sammen med LFS, DLO, FOLA, KL, Københavns Kommune, Frederik s- berg Kommune, Børne - og kulturchefforeningen, Amtsrådsforeningen, Børnerådet og Det Centrale Handicapråd. Kopi af høringssvarene vedlægges. Følgende organisationer har ikke bemærkninger til lovforslaget:    Frede- riksberg Kommune, Amtsrådsforeningen, Børnerådet og Det Centrale Handicapråd. Hovedtrækkene i høringssvarene kan sammenfattes i følgende punkter - samt ministerens kommentarer hertil: Generelt er der  opbakning til, at børn kan få god og sund mad i   dagtilbud. Men det at kunne indregne lønudgifter opfattes generelt ikke som en fo r- bedring. – indregne lønudgifter i forbindelse med madordninger. 1. Madordninger til alle børn i institutionen –  un dgå social slagside Som ved lovforslaget, der indførte muligheden for forældrebetalte ma   d- ordninger er organisationerne fortsat imod, at forældrebetalte madordni  n- ger ikke omfatter alle børn i daginstitutionen. Desuden anføres, at indre  g- ning af lønudgiften t il madordninger kan forstærke den sociale uli  ghed, når madordningerne bliver dyrere evt. med den konsekvens, at  flere forældre fravælger madordni  ngen. Kommentar. Med lovforslagets mulighed for at indregne lønudgifter i forbindelse med madordningen er det ikke tanken at ændre ved fundamentet for mador  d- ningerne i servicelovens § 15 b. Formålet er at fjerne en barriere for etabl e-

ring af velfungerende madordninger i form af, at lønudgifter ikke må in  d- regnes i forældrebetalingen. Regeringen ønsker fortsat ikk e at tvinge forældre til at være med i ma d- ordninger, som de helt selv skal betale. Det skal være et tilbud. 2. Omfatter alle børn fra 0 år og opefter Flere organisationer frygter, at eksisterende madordninger til børn i vugg e- stuealderen erstattes af foræl  drebetalte madordninger. Der advares mod, at en del af den hidtidige dagtilbudsydelse bliver til en tillægsydelse, og he  r- ved ændres forældrenes betaling fra højst 33% til 100%. Det kan betyde, at det bliver for dyrt for flere forældre, som derfor fr  avælger   madordningen. KL og Københavns Kommune er positive over for udvidelsen af forældr   e- betalte madordninger til også at omfatte vuggestuebørn. KL understreger, at der ikke ændres ved, at der kun er tale om en tydeli  g- gørelse af, at kommunen kan beslutte, at d er kun gives mulighed for mad- ordninger i bestemte aldersgrupper. Desuden ønsker KL, at det bliver mere tydeligt, hvis dagplejen ikke er omfattet af lovforslaget. Kommentar: Med lovforslaget fjernes en barriere så 0 -2 årige, der ikke får mad som en del af dagtilbudsydelsen, også kan blive omfattet af en madordning i da g- institutionen. Det indebærer bl.a., at alle både vuggestue   - og børnehav e- børn i aldersint egrerede institutioner kan omfattes af madordninger. Det kan ikke udelukkes, at nogle kommuner som led i vedtagelsen af bud- gettet vil ændre eksisterende madordninger til forældrebetalte madordni n- ger. Men uden muligheden for forældrebetalte madordninger er der også en risiko for, at der i en besparelsessituation ikke længere vil være ma d- ordninger for børn i  vuggestuealderen. Formuleringen, om hvem der træffer afgørelse om madordninger, er æn d- ret i forhold til høringsudgaven af lovforslaget. Kommunen kan fortsat b e- slutte, at kun nogle af kommunens institutioner skal have mulighed for at indføre forældrebeta   lte madordninger. Ligesom kommunen kan beslutte, at der kun indføres forældrebetalte madordninger for bestemte aldersgru   pper. Efter høringsrunden er lovteksten desuden ændret, så det tydeligt fremgår, at lovforslaget vedrører daginstitutioner og puljeordn inger efter servicelo- vens §§ 9 og 11, og dermed ikke den kommunale dagpleje efter servicelo- vens § 10, hvor mad er en del af dagplejeydelsen. 3. Fastsættelse af maksimumbeløb for forældrenes betaling PMF og KL går ind for fastsættelse af et maksimumbeløb, mens Købe n- havns Kommune finder, at et af kommunen fastsat maksimumbeløb er i disharmoni med, at madordninger oprettes på baggrund af forældreønsker.

Kommentar: Intentionen med maksimumbeløbet er ikke at ændre på, at det fortsat er forældrebestyrelsen,   der beslutter, om der ønskes en madordning, men at sikre at en gruppe økonomisk stærke forældre ikke gennemtvi nger så dyre madordninger, at mange af de øvrige forældre fravælger ma dordningen. Og udgiften til madordninger vil i sig selv blive dyrere, når lø  nudgifter kan indregnes. 4. Hvem træffer beslutningen om indregning af lønudgifter, og hvem har ansvaret og forpligtelserne - kommunen, institutionen eller foræ  l- drebestyrelsen? I flere høringssvar peges på, at der er uklarhed om hvem, der træffer b e- slutning om indregning af lønudgifter, samt ønsker om en uddybning af hvem, der har den ansættelsesretlige forpligtelse fx ved barsel og sy  gdom. KL lægger vægt på, at madordningerne ikke kan aftvinge øgede udgi f- ter/forpligtelser for kommunen til personale og administration. Kommentar: I det fremsatte lovforslag er det tydeliggjort, at det er kommunen, der kan beslutte, om lønudgifter kan indregnes i foræ   ldrebetalingen. Herefter kan forældrebestyrelsen vælge enten at indregne lønu dgifter eller at lade være. Endvidere er det tydeliggjort, at det er kommunen, der får arbejdsgivera n- svaret for køkkenpersonalet, og hermed også har ansvaret for, at den ansa  t- te er dækket af arbejdsskadeforsikring, dækket under fravær ved barsel og sygdom, indbetaling af feriepenge mv. 5. Hvilke udgifter kan indgå i forældrebetalingen? BUPL frygter, at forældre, der ikke deltager i en madordning, kan ko  mme til at betale for fx forbedring af institutionskøkkenet, hvis kommunen væ   l- ger, at investeringen skal holdes inden for de eksisterende økon omiske rammer. KL lægger vægt på: o   at madordningerne ikke kan aftvinge fysiske ændringer i instituti  o- nen, o   at det fortsat er en politisk/ledelsesmæssig afgørelse, hvordan de pædagogiske og administrative ressourcer anvendes, o   at kommunalbestyrelsen fastlægger retningslinjer for administrat  i- on og forvaltning af betalingen, o   at arbejdsmiljøet for personalet samt de hygiejniske og sikke r- hedsmæssige forhold i institutionen er i orden. Kommentar: Lønudgifter, der medgår til madordninger kan indregnes i f  orældrebetali  n- gen for madordningen, mens evt. andre følgeudgifter herunder bygningsr e- laterede udgifter som fx indretning af køkken og administrationsudgifter ikke kan indregnes.

Lever køkkenfaciliteterne ikke op til lovgivningens krav, og der de rfor vil være behov for ændring af disse, kan forældrebestyrelsen ikke pålægge kommunen udgifter i denne forbindelse. Det er op til kommunen at afgøre, om og hvordan dette kan løses. Under alle omstændigheder må mador d- ningerne tilrettelægges efter de muligheder komm  unen/institutionen giver. Det kan betyde, at forældrebestyrelsen i visse situationer kan blive nødt til at vælge at få maden leveret udefra eller en madordning, der ikke omfatter varm mad. Der ændres generelt ikke på eksisterende kompetenceforhold.