J .   N R . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 2 5 8  AGS Spørgsmål nr. 9: ”Ministeren bedes beskrive lovforslagets forhold til internationale konventioner, herunder om det er i overensstemmelse med internationale konventioner, at persondataloven ikke gælder for lovforslagets område.” Svar: Ud over databeskyttelsesdirektivet berører lovforslaget om indhentelse af børneattester ikke EU- direktiver eller internationale konventioner. Kulturministeriet  har  overvejet  lovforslagets  forhold  til  databeskyttelsesdirektivet  og  er  af  den opfattelse, at lovforslaget ikke strider herimod. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets specielle bemærkninger, side 13: ”Under hensyntagen til databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende 1995 L 281, s. 31), navnlig art. 8, stk. 5, samt art. 18 og 20, forudsættes det, at lov- ændringen følges op af mere præcis information i form af en vejledning til modtager- ne, når positive børneattester udstedes. Vejledningen vedlægges børneattesterne. Det skal  fremgå  af  vejledningen,  at  attesten  straks  efter  modtagelsen  bør  destrueres, medmindre andre regler, fx på det ansættelses- og forvaltningsretlige område, kræver opbevaring af attesten og i så fald kun i det omfang, sådanne regler kræver det. Når det  gælder  private  foreninger  m.v.,  skal  attesten  som  hovedregel  destrueres  straks. Vejledningen skal også omhandle den videre opbevaring af børneattester med hen- blik på at sikre, at attesterne ikke behandles i strid med persondataloven. Når der ud- stedes en positiv børneattest, skal den modtagende myndighed, institution, forening m.v.  udpege  en  person,  der  har  ansvaret  for  beskyttelsen  af  personoplysningerne  i børneattesten inden for rammerne af persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.” Endvidere anføres det på side 14: ”Da det på denne baggrund ikke er sandsynligt, at de registreredes rettigheder kræn- kes  som  følge  af  indhentelse,  modtagelse  og  behandling  af  børneattester  hos  myn- digheder, foreninger m.v. , er undtagelsen i overensstemmelse med databeskyttelses- direktivet.”
-2-