M I N I S T E R I E T
J . N R . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 3 6 4
AGS
Spørgsmål nr. 46:
Er f.eks. en sammenslutning af fædre, der ønsker at lave aktiviteter for børnene også andres
børn i et givet lokalområde, og hvor nogle unge dukker op for at hjælpe til med konkrete fod-
boldkampe osv. omfattet?
Svar:
Hvis en gruppe fædre i privatsfæren laver aktiviteter for deres egne børn samt børn, de i forvejen
kender, er der ikke tale om, at forældrene overlader deres børn i fremmedes varetægt. Hvis denne
gruppe fædre beslutter, at nogle unge på frivillig basis kan hjælpe til med konkrete fodboldkampe,
vil dette ikke indebære, at der skal indhentes børneattest. Hvis aktiviteten derimod får karakter af
en fodboldklub med en mere bred optagelsesadgang, således at der ikke længere er tale om aktivi-
teter i privatsfæren, vil denne situation være omfattet af lovforslaget.
Dette svarer til, hvad der er anført på side 11-12 i lovbemærkningerne:
Når forældre og værger (indehavere af forældremyndigheden) ansætter eller beskæf-
tiger fx spillelærere, dagplejere eller babysittere til at undervise eller passe deres børn i
privatsfæren, omfattes forholdet ikke af lovforslaget.