M I N I S T E R I E T
J . N R . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 3 5 9
AGS
Spørgsmål nr. 41:
Er personale, der gør rent i svømmehallerne, på balletskolerne, og som har opnået børns tillid,
omfattet af lovforslaget?
Svar:
Rengøringspersonale er som udgangspunkt ikke omfattet af lovforslaget. Er der imidlertid tale
om, at man gør rent i en svømmehal eller på en balletskole på tidspunkter, hvor også børn er til
stede, og man har mulighed for at opbygge et tillidsforhold til børnene, da vil man være omfattet
af ordningen, således at man som arbejdsgiver skal indhente børneattest på den pågældende,
forinden ansættelse eller beskæftigelse kan finde sted. Dette vil komme til at fremgå præcist af
bekendtgørelserne på de enkelte områder.