Kulturudvalget 2004-05 (1. samling)
L 71
Offentligt
-1-
Spørgsmål nr. 5
(L 71), forslag til lov om dopingfri dræt
Skrivelse af 18. november 2004
Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 5:
"Da trænere og aktive altid har været stærkt involveret i antidopingarbejdet i kraft af
deres store kendskab til det internationale eliteidrætsmiljø og deres faglige indsigt i
risikogrupper (idrætsgrene/discipliner), hvilke og hvornår det evt. anvendes og endelig
også træner/aktives signalværdi i som værende tættest på, når det drejer sig om både
oplysnings- og forebyggende arbejde, bedes ministeren redegøre for, hvorfor de ikke
repræsenteret i bestyrelsen? "
Svar:
Jeg helt enig i, at trænere og aktives erfaring med dopingbekæmpelse er væsentlig at
bygge videre på i Anti Doping Danmarks arbejde.
Anti Doping Danmarks daglige arbejde varetages af et professionelt sekretariat, der bl.a.
skal samarbejde med trænere og aktive samt andre danske og udenlandske specialister
inden for dopingbekæmpelse.
I forhold til bestyrelsen er det imidlertid min opfattelse, at såvel eliteidrætsudøvernes
som deres træneres interesser fuldt ud er repræsenteret gennem såvel Team Danmark
som Danmarks Idræts-Forbund, der tilsammen udpeger 4 af bestyrelsens i alt 10 med-
lemmer.
Ved udarbejdelsen af forslaget til sammensætningen af bestyrelsen for Anti Doping
Danmark er der lagt afgørende vægt på få etableret en handlekraftig bestyrelse, der alene
repræsenterer de samarbejdspartnere, som har et økonomisk ansvar for driften af Anti
Doping Danmark.
Jeg forventer i øvrigt, at de aktive vil blive inddraget i nogle af de udvalg, ADD vil
nedsætte til at varetage de opgaver, der fastsættes i loven.