Side 1/6 Bilag til forsvarsministerens Skrivelse af 17 JAN 2005 (L 70 - spørgsmål 2 ) Spørgsmål nr.  2: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. oktober 2004 fra Værnepligtsrådet, jf. L 70 - bilag 5.” Svar: I Værnepligtsrådets notat af 9. oktober 2004 fo reslås en række ændringer af det foreliggende forslag til dels militær straffelov dels militær disciplinarlov. Værnepligtsrådet finder ikke , at den militære straffelov skal gælde for værnepligtige i fredstid. Der skal fastsættes centrale bestemmelser for, hvilke forseelser man skal begå for at overtræde militær straffelovs § 28 og militær disciplinarlovs § 4, nr. 9. Forsvaret skal forpligtes til at undervise værnepligtige i den militære straffelov, her- under hvilke forseelser der skal begås, for at man ka n straffes efter den militære straf- felovs § 28 og den militær disciplinarlovs § 4, nr. 9. Overtrædelser af den militære disciplinarlovs § 4, nr. 9, skal ikke kunne sanktioneres med en disciplinarbøde, ligesom simpelt uagtsomme overtrædelser af disciplinarloven ikke skal kunne sanktioneres, medmindre der foreligger gentagelsestilfælde. Som mi- nimum finder Værnepligtsrådet, at i hvert fald overtrædelser af disciplinarlovens § 4, nr. 9, kun skal kunne sanktioneres med et disciplinarmiddel i gentagelsestilfælde. Der skal sikres en grundig og uvildig kontrol med forsvarets anvendelse af militære disciplinarmidler. Som jeg gav udtryk for under første behandlingen i Folketinget af de 3 lovforslag, hviler disse i alt væsentligt på et langvarigt og grundigt udvalgs arbejde, hvor der var deltagelse fra såvel juridiske eksperter, militære ledere som repræsentanter for de værnepligtige og faglige orga- nisationer i forsvaret. Regeringen lægger stor vægt på, at dette udvalg har vurderet, at der fortsat er behov for et særligt militært straffe- og disciplinarsystem også i fredstid. Det er i den forbindelse af afgørende betydning for regeringen, at lovgivningen bygger på dette udvalgsarbejde og en betænkning stort set afgivet i enighed og med en fin indre balance

Side 2/6 både set  i forhold til de interesser og hensyn, som skal varetages og de retsgarantier, som en sådan lovgivning nødvendigvis skal ind eholde. Det er helt centralt også for de nuværende opgaver i dansk fo rsvar, at soldaterne allerede i fredstid og tidligt i deres uddannelse får deres pligter ind på rygraden, ligesom der må være mulighed for en hurtig og effektiv indgriben over for de ganske få, der ikke følger regle rne. Samtidig sker der i forhold til gældende lovgivning en ikke ubetydelig afkriminalisering. For eksempel kan simpel uagtsomhed ikke længere straffes, men alene resultere i et disciplinar- middel, og kun forhold af grovere karakter vil typisk være straffebelagt. Et disciplinarmiddel - eksempelvis en disciplinarbøde - er ikke en straf men en sanktion af civilretlig karakter på tilsvarende måde som disciplinære sanktioner efter  tjenestemandslovgivningens regler. Der sker en klar adskillelse af strafansvar og disciplinaransvar, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem forslaget til en selvstændig militær disciplinarlov. Repræsentanter fra Værnepligtsrådet  - tidligere forretningsudvalgene for værnepligtige - har deltaget i udvalgsarbejdet og i alt væsentligt tilsluttet sig betænkningen s indhold herunder ikke mindst begrundelsen for en militær straffelov også i fredstid i Danmark samt forslaget til en militær disciplinarlov. På denne baggrund finder jeg ikke, der er grundlag for at foretage de ændringer, som Væ r- nepligtsrådet lægger op til. Som nævnt i mit svar på spørgsmål 7 til L 68  , forslag til militær straffelov, fremgår det blandt andet af betænkning nr. 1435 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov, kapi- tel 11, at sikkerheden for, at en ordre følges nøjagtigt, er en grundlæggende forudsætning for, at forsvaret i den konkrete situation kan løse sine opgaver forsvarligt. Brud på disciplinen vil efter omstændighederne kunne få  – eller indebære risiko for – alvorlige følger og i værste fald medføre tab af menneskeliv og materiel samt overgreb på grundlæggende værdier . En hurtig og effektiv indskriden over for pligtforsømmelser i form af sanktioner kan efter omstændig- hederne være nødvendig for at markere – både over for den pågældende selv og i forhold til det øvrige personel – at den konkrete adfærd er uacceptabel og har konsekvenser. Dette gæl- der  ikke  blot  i  forbindelse  med  løsning  af  internationale  opgaver,  hvor  sådanne  situationer umiddelbart kan være endog meget alvorlige, men også under tjen este i Danmark. Netop for at sikre disciplinen i den ultimative situation er det nødvendigt, at denne indarbej- des hos den enkelte fra begyndelsen af tjenesten i forsvaret. Der  peges  endvidere  på,  at  udvalget  bag  betænkningen  ikke  har  fundet,  at  straffelovens  a l- mindelige bestemmelser, især §§ 156 og 157 vedrørende strafansvar for den, der som offent- ligt ansat ikke overholder de regler, der gælder for tjenesten, bør erstatte den militære straffe- lovs regler. Blandt andet har udvalget lagt vægt på, at der netop i den militære straffelov sker en beskrivelse af de centrale militære pligter, ligesom udvalget ikke finder det utvivlsomt, om

Side 3/6 værnepligtigt personel kan antages at være omfattet af straffelovens §§ 156 og 157, der forud- sætter, at den pågældende ”vi rker i offentlig tjeneste eller hverv”. Kun et  enkelt medlem (ud af 18, betænkningens side 251) har ud  fra en  principiel holdning fundet,  at  militær  straffelov  bør  afskaffes  i  fredstid  i  Danmark,  idet  dette  medlem  finder,  at hensynene  til  disciplin,  sikkerhed  og  uddannelse  må  kunne  tilgodeses  også  med  en  retsti  l- stand, hvor der i fredstid herhjemme som udgangspunkt ikke gælder særregler. Det er derfor min opfattelse, at værnepligtige i forsvaret også under den indledende 4 måneder lange værnepligtsuddannelse skal være omfattet af et militært straffe- og disciplinarsystem under tjeneste i fredstid i Danmark. Disse værnepligtige vil - i modsætning til inden for bered- skabet - blandt andet blive uddannet i anvendelse af skydevåben . Vedrørende forslaget til militær straffelovs § 28 og militær disciplinarlovs § 4, nr. 9, har Udvalget om den militære straffe - og retsplejeordning udtrykkeligt argumenteret nærmere for såvel en opretholdelse af militær straffelovs § 15  - nu lovforslagets § 28 - som en nærmere opsamlingsbestemmelse om pligtstridig adfærd i disciplinarlovens § 4, nr. 9. jf. nærmere be- tænkningens kapitel 13, punkt 13.4.1, og kapitel 15.2 samt forslaget til militær straffelov, al- mindelige bemærkninger særligt punkt 3.8.2, og forslaget til militær disciplinarlov, almindeli- ge bemærkninger punkt 3.2. Bestemmelsen i forslaget til militær straffelovs § 28 er endvidere strammet op og indskrænket i forhold til gældende ret, ligesom den formuleringsmæssigt er tilnærmet straffelovens § 157. Det skal endvidere tilføjes, at udvalget ved sin gennemgang af et betydeligt antal konkrete sager fra en 5-årig peri ode, afgjort med straf eller disciplinarmiddel, ikke har kunnet konstat e- re tilfælde, hvor der har været tale om forhold, som på urimelig måde er blevet behandlet som pligtforsømmelse efter militær straffelovs § 15 (lovforslagets § 28). Særligt  vedrørende  de  undervisningsmæssige  forhold  som  følge  af  den  forventede  nye  lov- givning fremgår  det af lovforslagets bemærkninger punkt 3.8.3, som også nævnt i min besv a- relse  af  spørgsmål  nr.  14  til   L  68,  forslag  til  militær  straffelov,  at  der  umiddelbart  efter  be- tænkningens afgivelse blev nedsat en intern arbejdsgruppe, der fik til opgave nærmere at op- stille undervisningskrav mv. i forhold til den nye militære straffelov, militære retsplejelov og militære disciplinarlov. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Fors varsministeriet, For- svarskommandoen, Forsvarets Auditørkorps og Forsvarsakademiet. Arbejdsgruppens arbejde er ikke endeligt afsluttet, men det er hensigten, at der blandt andet vil blive gennemført særlige undervisningsforanstaltninger i forbindelse med implementerin- gen  af  det  ny  lovgivningskompleks,  oprettelse  af  en  telefonrådgivning,  der  kan  bistå  med konkret  vejledning,  oprettelse  af  en  base  på  forsvarets  interne  EDB -netværk  indeholdende praksis,  vejledning  mv.  Endvidere  opstilles  en  række  forslag  til  målbeskrivelser  for  den  u n- dervisning,  som  bør  finde  sted  i  forhold  til  forsvarets  personel.  Undervisningsindsatsen  vil

Side 4/6 bortset fra selve implementeringsfasen blive tilrettelagt som en integreret del af uddannelserne inden for forsvaret på henholdsvis manuel t, mellemleder og lederniveau. Herudover vil der forventeligt primo 2007 ske en evaluering af den stedfundne undervisnings- indsats  i  forbindelse  med  lovgivningen,  herunder  en  vurdering  af  om  undervisningsniveauet for den militære straffelov, den militære retsplejelov og den militære disciplinarlov må anses for  tilstrækkelig  i  forhold  til  håndhævelsen  af  lovgivningskomplekset  og  intenti onerne  bag dette. Arbejdsgruppens  arbejde  forventes  endeligt  afsluttet  i  løbet  af  de  kommende  par  måneder , hvor efter forsvarets myndigheder vil blive anmodet om nærmere at forberede udmøntningen af tiltagene med henblik på iværksæ ttelse op til lovenes ikrafttræden. Det er min opfattelse, at der på det foreliggende grun dlag og med de undervisningsmæssige tiltag, som vil blive iværksat i forbindelse med implementeringen af lovgivningen, ikke er grund til bekymring for en uhensigtsmæssig eller decideret ukorrekt anvendelse af hverken bestemmelsen i forslaget til militær straffelovs § 28 eller militær disciplinarlovs § 4, nr. 9, eller for den administrative håndtering og anvendelse af lovgivningskomplekset som helhed. I relation til indførelsen af disciplinarbøden fremgår det a f de almindelige bemærkninger til forslag til militær disciplinarlov, punkt 3.3., og betænkningens kapitel 15, punkt 3,at Udva  l- get om den militære straffe- og retsplejeordning blandt andet set i lyset af at adgangen til at på lægge straf uden dom afskaffes, jf. forslaget til militær retsplejelov, har fundet, at der er behov for at indføre en økonomisk sanktion i form af et nyt disciplinarmiddel - disciplinarbø- den. Sådanne bøder kendes også efter tjenestemandslovens regler om disciplinaretlige sankt  i- oner over for tjenestemænd, jf. tjenestemandslovens § 24, stk. 1. Et mindretal på 2 medlemmer har dog fundet  indførelsen af en sådan bøde betænkelig, da denne sanktion af forsvarets personel vil blive opfattet som en sanktion af strafferetlig karak- ter. Indførelsen af disciplinarbøden må  imidlertid også  ses i sammenhæng med, at disciplinarmid- let tilbageholdelse på tjenestestedet eller anden fratagelse af frihed  samtidig afskaffes. Tilbageholdelse på tjenestestedet giver mulighed for tilbageholdelse i perioder fra 1 time og indtil 14 dage. Disciplinarmidlet må i dag af forsvarets personel antages at opfattes som v æ- rende væsentligt mere indgribende end for eksempel en egentlig bødestraf dels på grund af generelt bedre økonomiske forhold for personellet i forhold til tidligere dels på grund af de væsentligt større frihedsgrader for personellet under tjeneste, herunder for værnepligtigt per- sonel, som i dag eksisterer mht. at bevæge sig uden for det militære område mv. uden for normal tjenestetid. Der findes derfor ikke at være proportion mellem dette disciplinarmiddel og den adfærd, som ønskes sanktioneret.

Side 5/6 Omvendt er det af afgørende betydning, at der fortsat for militære chefer eksisterer en mulig- hed  for  hurtigt  at  kunne  sanktionere  militære  pligtforsømmelser  med  en  vis  effekt,  hvilket disciplinarbøden  giver  mulighed  for.  Det  må  i  den  forbindelse  erindres,  at  adga ngen  til  for militære chefer at udstede strafpålæg i form af bøde efter forslaget til militær retsplejelov o p- hæves,  samtidig  med  at  en  række  militære  pligtforsømmelser  afkriminaliseres,  idet  der  ikke længere vil være mulighed for at straffebelægge disse. Derimod vil der alene være mulighed for at gøre et disciplinært ansvar gældende ved disse forseelser. På denne baggrund  finder jeg det af afgørende betydning, at der gives mulighed for at pålæ g- ge  disciplinarbøde  også  for   simpelt  uagtsomme  overtrædelser  af  militær  disciplinarlovs  §  4, nr. 9. Det bemærkes, at anvendelsen af et disciplinarmiddel forudsætter en vurdering hos discipli- narmyndigheden af, hvorvidt det i det enkelte tilfælde er nødvendigt at anvende en disciplinær sanktion af hensyn til disciplinen, og at en sag om en forseelse efter omstændighederne også kan sluttes med for eksempel en uformel påtale, misbilligelse eller lignede svarende til hidt i- dig praksis, hvorefter småforseelser normalt bør afgøres med en mundtlig misbilligelse af det passerede, jf. herved bemærkningerne til § 1, stk. 1, i forslaget til militær disciplinarlov. I øv- rigt vil der ved udmålingen af en disciplinarbøde skulle tages hensyn til forseelsens karakter og de konkrete omstændigheder herunder den pågældendes tidligere lignende  forsømmelser. Da der er tale om en disciplinær sanktion og ikke en strafferetlig bøde vil beløbet automatisk kunne tilbageholdes i den pågældendes månedsløn, medmindre den p  å gældende har klaget over afgørelsen, og enten disciplinarchefen eller disciplinarnævnet måtte beslutte at tillægge klagen opsættende virkning. Dette forhold skal sammenholdes med forslaget til disciplinarlovens § 16, hvorefter der, hvis et pålagt disciplinarmiddel, der er udstået, ophæves eller formildes, samtidig skal tages sti  l- ling til, om ændringen skal medføre kompensation. Disciplinarbøde har i den forbindelse den fordel, at der på en enkel måde   - ved tilbagebetaling - kan ske en fuldstændig kompensation i tilfælde af, at disciplinarmidlet ophæves eller formildes. Midlerne, som måtte komme ind ved opkrævning af disciplinarbøder , vil tilgå staten på en særskilt paragraf under Finansministeriet. Vedrørende Værnepligtsrådets betænkelighed i forhold til kontrol og tilsyn  med anvendelsen af  disciplinarmidler  skal  jeg  henvise  til  de  almindelige  bemærkninger  i  forslaget  til  militær disciplinarlov punkt 3.3. Som det fremgår  deraf, indføres der med lovforslaget en række pro- cessuelle  regler  for  sagernes  behandling,  ligesom  forvaltningslovens  almindelige  regler  for offentlige myndigheders behandling af sager vil være gældende. Disse reglers sigte er blandt andet  at  forhindre  misbrug  og  ulovlige  afgørelser.  Personellets  retssikkerhed  er  endvidere sikret ved, at afgørelsen kan indbringes for disciplinarchefen, hvis afgørelse igen kan indbrin- ges for disciplinarnævnet, ligesom disciplinarnævnets afgørelse kan indbringes for domstole- ne. Endvidere vil det forhold, at en militær chef anvender et disciplinarmiddel, hvor betingel-

Side 6/6 serne  herfor  ikke  er  opfyldt,  i  sig  selv  kunne  være  en  pligtforsømmelse,  som  er  strafbar,  og hvor en sådan behandling fra en militær chefs side derfor vil kunne strafsanktion eres. Jeg skal tillige  henvise  til  lovforslagets  almindelige  bemærkninger  punkt  3.9.,  hvoraf  fremgår,  at  det på  baggrund  af  udvalgets  bemærkninger  om   tilsyn  med  anvendelsen  af  disciplinarmidler  er besluttet, at den kommende myndighed Forsvarets Personeltjeneste vil skulle varetage en ræk- ke opgaver i forbindelse hermed.