Side 1/2
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 7. december 2004
(L 68 - Spørgsmål 8 )
Spørgsmål nr. 8:
” Der ønskes en nærmere vurdering af forslagets § 9, set i lyset af en mindretalsudtalelse fra
Hans Klingenberg m.fl. (betænkning om den militære straffe
lov, retsplejelov og disciplinarlov
s. 373). Vurderingen bedes omfatte en uddybning af bemærkningen fra U denrigsministeriet
vedrørende lov nr. 342 af 16. maj 2001, hvori der angives manglende overensstemmelse me l-
lem den militære straffelovs § 9 og den Inte rnationale Straffedomstols artikel 33.”
Svar:
Af bemærkningerne til lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol ,
Folketingstidende 2000-2001, tillæg A s ide 499 - 500
punkt 6
, fremgår , ” … at militær straff e-
lovs § 9 formuleringsmæssigt i
dnede og
bortfald af strafansvar. Dette spørgsmål forventes afklaret, inden statutten træder i kraft og
domstolen påbegynder sit virke”.
I punkt 9.2, side 506, anføres , at ” …
den militære straffelov s § 9 om pligten til at adlyde en
foresats tjenstlige ordre ikke på nuværende tidspunkt er i overen sstemmelse med statuttens
artikel 33 om ordrer fra overordnede og bortfald af strafansvar”.
Formuleringen af disse to afsnit i lovbemærkningerne til lov om Den Internationale Straffe-
domstol udtrykker det forhold, at om end bestemmelserne i den militære straffelovs § 9 og
Romstattutens artikel 33 ikke svarer til hinanden rent formuleringsmæssigt, vurderes der in d-
holdsmæssigt ikke at være forskel på bestemmelse
rne. Efter regeringens opfattelse vil Dan-
mark også med den nuværende formulering af den militære straffelovs § 9 konkret være i
stand til fuldt ud at opfylde sine folkeretlige forpligtelser i henhold til Romstatutten.
Dette fremgår ligeledes af regeringen s besvarelse af 10. december 2000 til Udenrigsudvalget
vedrørende lovforslaget om Den Internationale Straffedomstol.
Udvalget om den militær e straffe- og retsplejeordning har nået tilsvarende konklusion i b e-
tænkning nr. 1435/2004 , jf. side 265 i betænknin gen og lovforslagets punkt 3.5.2.
Når jeg har valgt u dvalgsflertallets forslag til formulering af bestemmelsen skyldes dette pri-
mært 2 forhold. For det første er bestemmelsen generel og ikke kun udtryk for en implemente-
ring af den humanitær e folkerets regel om strafansvar for at følge ulovlige ordrer fra overor d-
nede. Reglen er også en beskyttelse af underordnet personel mod følgerne af at udføre ret s-
stridige handlinger som følge af en befaling. Endelig er bestemmelsen sprogligt set mere en-
kel og dermed også umiddelbart mere tilgængelig og lettere forståelig end artikel 33 , jf. her-
