Side 1/2 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 7. december 2004 (L 68 - spørgsmål 7  ) Spørgsmål nr.   7: ”Hvorledes uddannes politiet i de særlige retslige og disciplinære forhold, der gælder deres virke, og i hvilket omfang vurderer politiet, at politiets disciplin og kommandostruktur kan fungere uden særlig straffelov?” Svar: Spørgsmålet har været forelagt Justitsministeriet, som i anledning af spørgsmålet har indhe n- tet en udtalelse fra Rigspolitichefen, der har oplyst følgende: ” Rigspolitiet har oplyst, at ansatte i den egentlige politistyrke er ansat som tjene- stemænd. Disciplinærsager mod polititjenestemænd bliver således behandlet efter reglerne i tjenestemandslovgivningen, suppleret med udfyldende bestemmelser, som er udarbejdet af Rigspolitiet. Der er i retsplejelovens kapitel 93 b fastsat særlige bestemmelser om behandli  n- gen af klager over politipersonalet. I retsplejelovens kapitel 93 c er der fastsat sæ  r- lige bestemmelser om behandlingen af straffesager mod politipersonale. I disse regler bestemmes det bl.a., at straffesager mod politipersonalet for forhold begået i tjenesten behandles af den regionale statsadvokat, og ikke som for andre lov- overtræderes vedkommende af den stedlige politimester (politidirektøren i K   ø- benhavn). Politipersonalet er undergivet den almindelige ”civile” straffelovgivning, og der er ikke i lovgivningen særlige straffebestemmelser vedrørende polititjenestemænd. Politipersonalet er således i disciplinær henseende ligestillet med andre statstjen   e- stemænd, og polititjenestemæn d er undergivet den almindelige straffelovgivning. Politipersonalet får både på grunduddannelsen og i videre   - og efteruddannelsen en omfattende undervisning i de centrale regelsæt.  ” Af betænkning nr. 1435 om den militære straffelov, retsplejelov og disci plinarlov kapitel 11, fremgår  blandt  andet,  at   sikkerheden  for,  at  en  ordre  følges  nøjagtigt,  er  en  grundlæggende forudsætning for, at fo  rsvaret i den konkrete situation kan løse dets opgaver forsvarligt. Brud på disciplinen vil efter omstændighederne kunn   e få  – eller indebære risiko for – alvorlige fø    l- ger og i værste fald medføre tab af menneskeliv og materiel    samt overgreb på grundlæggende

Side 2/2 værdier  . En hurtig og effektiv indskriden over for pligtforsømmelser i form af sanktioner kan efter omstændighederne   være nødvendig for at markere     – både over for den pågældende selv og i forhold til det øvrige personel  – at den konkrete adfærd er uacceptabel og har konsekve n- ser. Dette gæ  lder ikke blot i forbindelse med løsning af internationale opgaver, hvor sådanne situationer umiddelbart kan være endog meget alvorlige, men også under tjen   este i Danmark. Netop for at sikre disciplinen i den ultimative situation er det nødvendigt, at denne indarbe j- des hos den enkelte fra begyndelsen af tjenesten i forsvaret. Der  peges  endvidere  på,  at  udvalget  bag  betænkningen  ikke  har  fundet,  at  straffelovens  a   l- mindelige  bestemmelser,  især  §§  156  og  157  bør  erstatte  den  militære  straffelovs  regler. Blandt andet har udvalget lagt vægt på, at der netop i den militære straffelov sker en beskri- velse af de centrale militære pligter, ligesom udvalget ikke finder det utvivlsomt, om værn e- pligtigt personel kan antages at være omfattet af straffelovens §§ 156 og 157, der forudsætter, at den pågældende ”virker i offentlig tjeneste eller hverv”. Kun et  enkelt medlem (ud af 18, betænkningens side 251  ) har ud  fra en  principiel holdning fundet,  at  militær  straffelov  bør  afskaffes  i  fredstid  i  Danmark,  idet  dette  medlem  finder,  at hensynene  til  disciplin,  sikkerhed  og  uddannelse  må  kunne  tilgodeses  og så  med  en  retsti l- stand, hvor der i fredstid herhjemme som udgangspunkt ikke gælder særregler. På ovennævnte baggrund er det min opfattelse, at forholdene for politiet ikke umiddelbart kan sammenlignes med forholdene inden for forsvaret, ligesom der i nævn  te betænkning er ang  i- vet en grundig argumentation for at bevare en særlig militær straffelov også i fredstid i Da n- mark.