Side 1/1
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 7. december 2004
(L 68 - spørgsmål 15 )
Spørgsmål nr. 15:
Hvilken form for orientering modtager forsvarets personel under den missionsorienterede
uddannelse vedrørende folkeretslige regler?
Svar:
Som et supplement til den uddannelse i humanitær folkeret, som gennemføres som led i den
militære grund - og videreuddannelse på manuelt, mellem og lederniveau , gennemføres o rien-
teringer under den missionsorienterende uddannelse sål edes:
Under chefkursus:
Der gennemføres undervisning for chefgruppen med særlig vægt på folkeretlige aspekter af
den forestå ende mission.
Under den regimentsledede del af den missionsorienterede uddannelse:
I overensstemmelse med interne bestemmelser for fredsstøttende operationer uddann es der i
faget tjenestekendskab - som udgangspunkt forestået af underafdelingschefen - i bestemmel-
ser for brug af væbnet magt (Rules of Engagement) og styrkers beføjelser set i relation til
missionsområdet, herunder i forhold til civilbefolkningen, NGOer og militære myndigheder.
Kravet til undervisningen er, at soldaten ved dennes afslutning skal kunne efterleve Rules of
Engagement. Disse regler er udfærdiget i overensstemmelse med den situationsbestemte tol k-
ning af den humanitære folkeret .
Under den centraliserede missionsorienterede uddannelse:
Der gennemføres teoretisk undervisning af henholdsvis førere og menigt personel . Endvidere
gennemføres praktiske øvelser af Rules of Engagement, der indeholder folkeretlige problem-
stillinger. Hvor det har været v urderet særligt relevant har der endvidere været gennemført
særlige tema -foredrag for personellet i eksempelvis behandling af tilbageholdte eller lignende.