Side 1/1 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 7. december 2004 (L 68 - Spørgsmål 13  ) Spørgsmål nr.   13: ” I  betænkning  om  den  militære  straffelov,  retsplejelov  og  disciplinarlov  angives  på  s.  245 - 246, at der af udvalget om den militære straffe  - og retsplejeordning er blevet stillet en række spørgsmål vedrørende vandelsbestemmelser. De 7 spørgsmål bedes besvaret. Svar: De  pågældende  spørgsmål ,  som  rejses  i  betænkningen  på  side  246   ,  er  rejst  af  udvalget  som spørgsmål, der bør overvejes i forbindelse med fa   stsættelsen af eventuelle fremtidige vandel  s- bestemmelser, da det ved gennemførelsen af det straffe - og disciplinarsystem, som forslag til militær straffelov, retsplejelov og disciplinarlov lægger op til, vil være nødvendigt at underk a- ste den vandelsmæssige   praksis en nærmere revision henset til de væsentlige ændringer, som de omhandlede 3 lovforslag medfører. Det er således ikke muligt allerede på nuværende tidspunkt at besvare de i betænkningen re j- ste spørgsmål, idet en besvarelse forudsætter en nærmere g ennemgang af den nuværende va  n- delsmæssige  praksis  sammenholdt  med  ændringerne  i  den  kommende  endnu  ikke  vedtagne lovgivning. Jeg har imidlertid til hensigt allerede i begyndelsen af det nye år  at anmode relevante myndig- heder  inden  for  forsvaret  om  nærmere    at  påbegynde   overvejelser  om  den  vandelsmæssige praksis blandt andet set i lyset af den foreslåede  reform af det militære straffe  - og disciplinar- system. De af udvalget rejste spørgsmål forudsættes inddraget heri. Jeg vil overveje behovet for eventuelt at udstede overordnede anvisninger på området.