Side 1/2 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 7. december 2004 (L 68 - Spørgsmål 12  ) Spørgsmål nr.   12: ” Hvorledes  vurderes  overensstemmelsen  mellem  forslagets  §  27  og  den  europæiske  menn  e- skerettighedskonventions artikel 15, stk. 1, hvor hensynet til forsvarets eller dele af forsvarets virke skal afvejes i forhold til konventionens krav om, at der skal foreligge trusler mod ”nat i- onens liv” for at berettige fravigelse af bl. a. artikel 11 om foreningsfrihed? ” Svar: Artikel 11 i Den Europæiske Menneskeretti  ghedskonvention har følgende ordlyd: ” Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser. Stk.  2.  Der  må  ikke  gøres  andre    indskrænkninger  i  udøvelsen  af  disse  rettigheder  end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af he  n- syn  til  den  nationale  sikkerhed  eller  den  offentlige  tryghed,  for  at  forebygge  uro  eller forbrydelse,  for  at  beskytte  sundheden  eller  sædeligheden  el  ler  for  at  beskytte  andres rettigheder og friheder.  Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af  de  væbnede  styrker,  politiet  eller  statsadministrationen  lovlige  begrænsninger  i  u d- øvelsen af disse rettighede r.” Artikel 15, stk. 1, har følgende ordlyd: ” Stk. 1. Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens, kan en  høj  kontraherende  part  træffe  forholdsregler,  der  fraviger  dens  forpligtelser  ifølge denne konvention, i det omfang det er strengt påkrævet af situationen, og forudsat at s   å- danne  forholdsregler  ikke  er  uforenelige  med  dens  andre  forpligtelser  ifølge  folkere t- ten.” Artikel 11, stk. 2, 2. pkt., indeholder således hjemmel til at pålægge medlemmer af de væbn  e- de styrker lovlige begrænsninger i   forsamlings- og foreningsfriheden. Den seneste praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol viser dog, at det er nødvendigt først at unders ø- ge, om indgreb i offentligt ansattes rettigheder efter artikel 11 under alle omstændi  gheder kan opfylde de almindelige betingelser i stk. 2, 1. pkt. (krav om legitimt formål, presserende sa m- fundsmæssige behov og proportionalitet). Hvis dette ikke er tilfældet, undersøger domstolen, om indgrebet kan retfærdiggøres efter    stk. 2, 2. pkt., jf. herved dom af 2. august 2002, Grande Oriente d´Italia di Palazzo Giustiniani. For så vidt angår personel i forsvaret   er det således ikke korrekt, at begrænsninger    i forsam- lings- og foreningsfriheden kun kan pålægges i medfør af den generelle bestemmelse i artikel

Side 2/2 15, stk. 1, som er begrænset til krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eks  i- stens . I det omfang kravene i artikel 11, stk. 2, er opfyldt, kan der allerede i medfør af denne bestemmelse ske begrænsninger i de væbnede styrkers forsamlings- og foreningsfrihed. Jeg kan i øvrigt henvise til bemærkningerne i betænkning nr. 1435 side 131 om forholdet me l- lem artikel 11, stk. 2 og artikel 15, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.11.1.