29. oktober 2004 04-97.492 /AS Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af lov om translatører og tolke samt lov om dispachører 1. Indledning Forslaget er sendt i høring med høringsfrist den 6. august 2004 til i alt 17 myndigheder og organisationer m.m. Der er i alt modtaget høringssvar fra 14 af de hørte myndigheder og organisationer m.m. Heraf har 5 haft bemærkninger til forslaget. 2. Sammenfatning Høringssvarene giver enten ikke anledning til bemærkninger eller specifikke kommentarer til de enkelte dele af lovforslaget. Det er især bestemmelserne om bemyndigelse til digitalisering, som giver anledning til bemærkninger fra Justitsministeriet af lovteknisk karakter, samt fra Dansk Translatørforbund, der repræsenterer translatørerne. Denne organisation har også bemærkninger til ophævelse af bopælskravet. 3. Kommentarer til de enkelte dele De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte dele i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor med udgangspunkt i følgende opdeling: Ophævelse af kravet om indfødsret, bopælskravet samt alderskravet på 25 år Bemyndigelse til digitalisering Øvrige bemærkninger til lov om translatører og tolke Øvrige bemærkninger til lov om dispachører 3.1. Ophævelse af kravet om indfødsret, bopælskravet samt alderskravet på 25 år Dansk Translatørforbund  mener, at det indtil videre er bedst, hvis der kræves bopæl i et EU- eller EØS-land. Translatørforeningen  vil gerne have retsstillingen for de i lande uden for EU boende danske translatører belyst, idet translatører med bopæl i Danmark er underlagt dansk lovgivning.

1/4 Kommentar Ifølge styrelsens administrative praksis er der set bort fra kravet om indfødsret, hvis den pågældende havde permanent arbejds- og opholdstilladelse. Kravet om bopæl her i landet er fastholdt, bortset fra personer fra EU- og EØS-lande. Dette har medført, at personer med dansk indfødsret og med den relevante eksamen m.m. ikke har kunnet blive beskikket som translatør og tolk eller dispachør, hvis den pågældende f.eks. var bosiddende i USA. Det er endvidere fundet naturligt at følge tendensen fra selskabslovgivningen, hvor bopælskravet for medlemmer af ledelsen i aktieselskaber blev ophævet med vedtagelsen af lov nr. 226 af 31. marts 2004. Forslaget om ophævelse af bopælskravet for translatører og tolke samt for dispachører skal ses i lyset af den øgede internationalisering og udvidelsen af EU. Forslaget har til formål at give muligheden for at beskikke en person, som opfylder uddannelseskravet samt for dispachører kravet om praktisk erfaring og har bestået en kvalifikationseksamen uanset statsborgerskab og bopæl. Danske translatører og tolke bosiddende i udlandet vil være omfattet af det pågældende lands lovgivning. Det foreslås, at forslaget om ophævelse af bopælskravet fastholdes. 3.2. Bemyndigelse til digitalisering Justitsministeriet finder, at det er betænkeligt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte regler om brugen af digital signatur ved udøvelsen af de pågældende erhverv. Endvidere har Justitsministeriet bemærket, at digital ansøgning om beskikkelse ikke må udeholde personer fra erhvervet. Dansk Translatørforbund  finder, at det er nødvendigt med et større kendskab til de påtænkte regler om digital signatur og digitalisering, end foreningen har på nuværende tidspunkt, f.eks. angående sikkerheden for, at der ikke kan rettes i dokumenterne. Derfor tager foreningen forbehold for sådanne regler indtil videre. Translatørforeningen  anfører, at der skal være garanti for, at sikkerheden er ubrydelig, før der åbnes for denne mulighed. Hvis der er sikkerhed herfor, er foreningen indforstået med forslaget. Jens Middelboe, medlem af Dispachørkommissionen, anfører, at hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte bestemmelser om anvendelse af digitalsignatur eller lignende, vil dette kunne løse et problem, som allerede har vist sig i forbindelse med udarbejdelse af dis-pacher, som fremsendes til de involverede parter i elektronisk form. Erik Behn og Jørgen Falkensteen , der ligeledes er medlemmer af dispachørkommissionen, tilslutter sig Jens Middelboe’s bemærkninger. Kommentar I lov om butikstid og i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer er der stillet krav om anvendelse af digital anmeldelse og ved ændringen af selskabslovgivningen, lov 226 af 31. marts 2004, har styrelsen fået hjemmel til at kræve, at anmeldelser skal ske elektronisk.

2/4 Såvel translatører og tolke samt dispachører er professionelle erhvervsudøvere inden for hver deres område. Det er noteret, at 3 medlemmer af Dispachørkommissionen er fortalere for brug af digital signatur ved udøvelsen af hvervet som dispachør. De relevante myndigheder og organisationer vil blive hørt, når styrelsen finder, at tiden er moden. På grund af betænkelighederne fra translatørbranchen og Justitsministeriet foreslås § 2 ændret således, at bestemmelsen alene regulerer digital ansøgning om beskikkelse, digital beskikkelse og fratagelse. 3.3. Øvrige bemærkninger til lov om translatører og tolke 1. Dansk Handel og Service finder forslaget positivt, men har derudover ikke bemærkninger til forslaget. 2. Dansk Translatørforbund  finder, at det bør præciseres, at der kræves en dansk eksamen. Kommentar ad 2. Til kravet om dansk eksamen bemærkes, at det vil være i strid med EU-retten at stille krav om en dansk eksamen. Både EU-traktatens bestemmelser om den frie etableringsret samt direktivet om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed skal respekteres af medlemslandene Dette betyder, at der ikke kan stilles krav om national eksamen. Udenlandske eksamener skal svare til den relevante danske eksamen for at kunne danne grundlag for beskikkelse. Da der er tale om en dansk beskikkelse kræves i henhold til styrelsens administrative praksis, at ansøgeren skal have en eksamen, hvor sproget dansk indgår. Det er ikke muligt at blive beskikket i to fremmedsprog. Det foreslås, at kravet om eksamen ikke ændres. 3. CVUU (Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser) anfører, at der bør indsættes en bestemmelse, som definerer muligheden for adgang til udøvelse af dette erhverv for personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan meddele beskikkelse som translatør og tolk til personer, som i udlandet har opnået erhvervsmæssige kvalifikationer, som kan sidestilles med de i § 1, stk. 2, nævnte krav. Kommentar ad 3. Rådets direktiv af 21. december 1989 ( 1989/48/EØF  ) om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst 3 års varighed blev implementeret i dansk lovgivning i 1991 ved lov nr. 291 af 8. maj 1991. Det har således været muligt, at blive beskikket som translatør på baggrund af en udenlandsk uddannelse også selv om det ikke har fremgået direkte af den gældende lovgivning. Det er ikke lovteknisk nødvendigt at indsætte en bestemmelse som den foreslåede. Som følge

3/4 heraf foreslås, at der ikke indsættes en bestemmelse i de pågældende love. 4. Øvrige bemærkninger til lov om dispachører 1. Danmarks Rederiforening kan tilslutte sig de foreslåede ændringer, som indebærer forenkling og modernisering af den gældende lov. 2. Dansk Handel og Service finder forslaget positivt, men har derudover ikke bemærkninger til forslaget. 3. CVUU anfører, at der bør indsættes bestemmelser, som definerer muligheden for adgang til udøvelse af disse erhverv for personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Kommentar ad 3. Se kommentaren til ad. 3 vedrørende lov om translatører og tolke. 5. De hørte myndigheder og organisationer Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, Danmarks Rederiforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Translatørforbund, de enkelte medlemmer af Dispachørkommissionen, Domstolsstyrelsen, Erhvervssprogligt forbund, Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, Justitsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Søfartsstyrelsen, Translatørforeningen, de enkelte medlemmer af Translatørkommissionen og Udenrigsministeriet.