Besvarelse af spørgsmål nr.    L 62  –   Spørg  smål 2 ,  som Folketingets  Kommunaludvalg  har  stillet  til  indenrigs- og sundhedsministeren den 12. november 2004 Spørgsmål    L 62 –  Spørgsmål    2: "Ministeren bedes tilsende udvalget en redegørelse for erfaringer med ele k- tronisk stemmeafgivning i (vest)europæiske lande og USA .” Svar: Nedenstående oplysninger om erfaringer med elektronisk stemmeafgivning i  Belgien,  Finland,  Frankrig,  Grækenland,  Irland,  Island,  Italien,  Nederla n- dene, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland, Det Forenede Kongerige (UK), Østrig  og USA er baseret på oplysninger, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indhentet gennem Udenrigsministeriet i anled- ning af spørgsmålet, eller som Indenrigs - og Sundhedsministeriet har mod- taget i anden sammenhæng. I Belgien har der siden 1994 været en lovhjemlet mulighed for elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne. Ved de to sidste valg i Belgien har anvendelsen af stemmemaskiner været betydelig.   Ved   kommunal-   og   regionalvalget   samt   valget   til   Europa- Parlamentet den 13. juni 2004 blev elektroniske stemmemaskiner anvendt i 62  valgkredse,  mens  292  valgkredse  benyttede  sig  af  traditionel  manuel stemmeafgivning.  Ved  det  foregående  parlamentsvalg  den  18.  maj  2003 blev  der  i  3.571  stemmelokaler  anvendt  stemmemaskiner,  mens  6.575 stemmelokaler fungerede på traditionel vis. Anvendelsen af stemmemaski- ner er nu ved at være så godt indarbejdet i de belgiske valgkredse, der de sidste par år har benyttet sig heraf, at kun ubetydelige forsinkelser på grund af tekniske problemer er registreret. Der foreligger ikke oplysning om, hvorvidt man i Belgien har overvejet mu- ligheden for stemmeafgivning via internettet. For mere detaljerede oplysninger henvises til vedlagte e-post af 1. decem- ber 2004 fra ambassaden i Bruxelles. I Finland har man primo 2004 igangsat et projekt, hvis formål er senest år 2009  at  muliggøre  el ektronisk  stemmeafgivning  på  afstemningsstederne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 6. december 2004 Kontor: 3.k.kt., Valg J.nr.: 2004-4000-10 Sagsbeh.: KMK Fil-navn: KOU spm 2Rev

2 Man har ikke planer om at indføre mulighed for stemmeafgivning via inte r- nettet. I Frankrig har man siden en lov fra 1969 teoretisk set haft mulighed for at gøre brug af stemmemaskiner på  afstemningsstederne. Muligheden er dog først blevet udnyttet i   2004 i en enkelt kommune som et forsøg  med elek- tronisk stemmeafgivning ved regionalvalget i foråret 2004. Et par kommu- ner har siden brugt stemmemaskiner ved lokale valg i løbet af 2004. Erf a- ringerne synes at vær e positive, og man vil uden tvivl udvide muligheden til andre  lokale  valg  fremover.  Der  er  ikke  umiddelbart  planer  om  at  bruge stemmemaskiner til nationale valg inden for kort sigt. Inden  for  de  seneste  år  har  regeringen  nedsat  to  undersøgelse sgrupper med  henblik  på  at  undersøge  mulighederne  for  elektronisk  stemmeafgi v- ning  via  internettet.  Konklusionen  på  disse  undersøgelser  har  været  ,  at stemmeafgivning via internettet til politiske valg i almindelighed, og nationa- le valg i særdeleshed, er for usi kkert rent teknisk og juridisk, men vil kunne finde  anvendelse  ved  f.eks.  valg  til  handelskamrene  eller  andre  ikke- politiske valg. I Grækenland    har man ingen erfaring med elektronisk stemmeafgivning og har heller ingen aktuelle overvejelser herom. I Irland blev der ved parlamentsvalget i maj 2002 gennemført fo rsøg med elektronisk  stemmeafgivning  på  afstemningsstedet  i  tre  valgkredse  og  i yderligere   fire   valgkredse   ved   den   anden   folkeafstemning   om   Nice- traktaten  i  oktober  2002.  Der  blev  anvendt  de  nederlandsk  fremstillede NEDAP stemmemaskiner, jf. nedenfor om Nederlandene. Man  havde  håbet  at  kunne  anvende  elektronisk  afstemning  på  afstem- ningsstederne ved valgene den 11. juni 2004 (lokalvalg og valget til Euro- pa-Parlamentet).  Forinden  var  der  blevet  investeret  omkring  55  mio.  euro på indkøb af et ele ktronisk afstemningssystem/stemmemaskiner, og alt var i  teorien  klart  til  anvendelse.  Umiddelbart  før  valget  blev  det   -  efter  heftig drøftelse i Parlamentet  - besluttet ikke at benytte sig af elektronisk afstem- ning, primært på grund af kritik af, at det efterfølgende ikke kunne kontroll  e- res, at alt var gået efter reglerne (man kunne ikke udprinte stemmeafgivel- serne).  Man  håber fortsat,  at  investeringen  på  ca.  55 mio.  euro kan finde anvendelse ved et senere valg. Der foreligger ikke oplysning om, hvorvidt man i Irland har overvejet mulig- heden for stemmeafgivning via internettet. I Island har man bortset fra en enkelt lokal folkeafstemning ingen erfaring med elektronisk stemmeafgivning. I  Italien  har  man  ingen  erfaring  med  elektronisk  stemmeafgivning.  Man befinder sig i øjeblikket i en eksperimentfase med EU -systemet E-Poll med

3 henblik på at indsamle viden om muligheden for indførelse af et elektronisk stemmeafgivningssystem på et senere tidspunkt. I  Nederlandene  har  man  anvendt  elektroniske  stemmemaskiner  på  af- stemningsstederne i mange år. 97 pct. af kommunerne anvender stemme- maskiner af typen NEDAP, der er produceret af et nederlandsk firma, mens 3  pct.  anvender  en  anden  type.  NEDAP-maskiner  er  opstillet  i  ca.  8.000 stemmelokaler. Der er udbredt tilfredshed med NEDAP-maskinernes funk- tion. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 afholdt man i fire kommuner for- søg med  en  videreudviklet  NEDAP -maskintype,  som gjorde  det  muligt for vælgeren  at  stemme  på  et  selvvalgt  afstemningssted  i  samme kommune. Der har ifølge det nederlandske indenrigsministerium ikke været problemer hermed.  Forsøget  vil  blive  udvidet  i  forbindelse  med  kommunalvalgene  i 2006. I den mellemliggende periode vil det nederlandske indenrigsministe- rium i samarbejde med udvalgte producenter foretage en videreudvikling og tilpasning af maskinerne. Ved  Europa-Parlamentsvalget  i  2004  afholdt  man  endvidere  forsøg  med telefon- og internetafstemning for nederlandske stemmeberettigede bosat i udlandet. Haags Kommune var ansvarlig for koordinering og registrering af stemmer  afgivet  elektronisk  fra  nederlandske  stemmeberettigede  bosat  i udlandet.  Erfaringerne  hermed  har  været  positive,  idet  de  stemmeberett i- gede har tilkendegivet, at internet- og telefonafstemning har gjort stemme- afgivning  mindre  kompliceret.  På  grundlag  af  resultatet  af  igangværende undersøgelser  vil  der  blive  truffet  beslutning  om,  hvorvidt  nederlandske stemme berettigede bosat i udlandet kan afgive deres stemmer elektronisk i forbindelse med næste val g til parlamentet. I  Norge  blev  der  ved  lokalvalgene  i  september  2003  gennemført  forsøg med elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstedet i tre kommuner og i Longyearbyen  på  Svalbard.  En  undersøgelse  blandt  vælgerne  i  d  e  tre kommuner viser, at seks ud af syv af de vælgere, som benyttede sig af m u- ligheden for at afgive stemme elektronisk, mente, at det var nemt at stem- me elektronisk. Undersøgelsen viser også, at folk i  høj  grad er positive over for at stemme elektronisk. På  baggrund  af forsøgene  nedsat te kommunal- og regionaldepartementet den 26. maj 2004 en arbejdsgruppe, som skal vurdere, om der bør indføres elektronisk  stemmeafgivning  på  afstemningsstederne  og  via  internettet  i Norge og i givet fald i hvilken form. Arbejdsgruppen skal afgive rapport in- den udgangen af 2005. I Portugal har der været gennemført forsøg med frivillig elektronisk ste   m- meafgivning  på  afstemningsstederne uden  juridisk  gyldighed  i  forbindelse med  traditionel  stemmeafgivning  med  papirstemmesedler,  dels  ved  lokal- valg  i  1997  og  2001,  dels  ved  Europa-Parlamentsvalget  i  juni  2004,  hvor

4 ca. 9.000 personer deltog i forsøget . Generelt blev de elektroniske ”prøv e- valg” godt modtaget. Bortset herfra har man i Portugal ingen erfaringer med elektronisk stemme- afgivning, og der er ikke hjemmel i valglovgivningen hertil. Det må forven- tes, at der vil gå lang tid, førend der indføres elektronisk stemmeafgivning i forbindelse med politiske valg i Portugal, dels på grund af de store investe- ringer forbundet hermed, dels på grund af skeptisk indstilling hertil fra man- ge parlamentsmedlemmers side. I  Schweiz  har  der  i  fire  kommuner  i  kantonen  Genéve  været  gennemført forsøg med stemmeafgivning via internettet ved  såvel kantonale som fød e- rale folkeafstemninger. Forsøget skal udvides til kantonens andre  kommu- ner. Der er på føderalt plan  endvidere projekter for forsøg hermed  i kanton Neuchatel og kanton Zürich.  Den føderale myndighed har hjemmel i lovgi v- ningen til at tillade forsøg med  stemmeafgivning via internettet forudsat, at vælgerens   identitet   blive r   kontrolleret,   og   stemmehemmeligheden   og stemmeoptællingen  er  sikret.   Den  føderale  myndighed  støtter    forsøgene øk onomisk. For mere detaljerede oplysninger henvises til vedlagte pressemeddelelse af 21. september 2004 fra Geneva State Chancellery. I Spanien har man ikke erfaringer med elektronisk stemmeafgivning. Den spanske valglov indeholder ikke hjemmel til elektronisk stemmeafgivning. I forbindelse med folkeafstemningen om traktaten for en forfatning for Euro- pa  den  20.  februar  2005  vil  man  imidlertid  teste  elektronisk  stemmeafgiv- ning, uden at denne har retslig gyldighed. I  Sverige  har man gennem  længere tid  overvejet fordele  og  ulemper  ved indfør else af elektronisk stemmeafgivning. I april 2003 nedsatte regeringen en parlamentarisk sammensat komité, der skulle gennemgå valgloven og i forbindelse  hermed  overveje  indfør elsen  af  elektronisk  stemmeafgivning. Komitéen afgav sin betænkning med forslag til ny valglov den 17. nove m- ber 2004. For  så  vidt  angår  elektronisk  stemmeafgivning  på  afstemningsstedet,  har man fra svensk side set på erfaringer fra Holland, Belgien, Irland og Storbri- tannien, hvor det primært har været komplicerede stemmesedler eller ko  m- pliceret  mandatberegning,  der  har  været  drivkraften  bag  indførelsen  af elektronisk  afstemning.  I  Sverige  har  man  ikke  samme  problemer  med komplicerede stemmesedler eller optælling af ste mmerne. Idet det samtidig forudses,  at  indførelsen  af  stemmemaskiner  vil  kræve  betydelige  invest  e- ringer både i materiel og uddannelse, og at man i en overgangsperiode vil skulle  bevare  det  papirbaserede  system  ved  siden  af  stemmem askiner, anbefaler  komitéen,  at  man  ikke  indfører  elektronisk  stemmeafgi vning  på afstemningsstedet  foreløbig.  Komitéen  anbefaler,  at  der  gennemføres  fo  r- søg med elektronisk afstemning på afstemningsstede t ved rådgivende loka- le  folkeafstemninger  eller  ved  skolevalg.  Forsøgene  bør  ikke  ske  i  tilkny  t-

5 ning  til  valg  til  politiske  organer.  Det  bemærkes,  at  man  ikke  ser  sikke r- hedsmæssige problemer ved elektronisk afstemning på  afstemningsstedet. Med  hensyn  til  elektronisk  stemmeafgivning  via  internettet  finder  man  fra svensk side, at det endnu ikke er teknisk muligt at sikre valghemmelighe- den og vælgerens integritet. I Sverige frygter man, at det, selv om der a n- vendes pinkoder eller smart-cards, vil være muligt a t stjæle eller købe k  o- der. Ligeledes kan man ikke sikre, at vælgeren afgiver sin stemme hemm e- ligt. Man har i forbindelse med et valg på Umeå Universitet i 2001 gennem- ført  en  internetafstemning.  Erfaringen  herfra  viste,  at  der  ikke  var  høj  ere valgdeltagelse  end  normalt.  Derimod  havde  størstedelen  af  de m,  der  del- tog,  valgt  at  afgive  stemmen  via  internettet.  Sammenfattende  anbefaler komitéen, at der ikke indføres internetbaseret stemmeafgi vning. I Tyskland har der været mulighed for elektronisk stemmeafgivnin g på af- stemningsstederne siden 1998, hvor enkelte lokal- og borgmestervalg blev afholdt  elektronisk.  I  lidt  større  omfang  beny ttede  man  sig  af  elektronisk stemmeafgivning  ved  valget  til  Europa-Parlamentet  i  1999.  Der  er  siden gjort brug af elektronisk stemmeafgivning i forbindelse med forbundsdags- valget  i  2002,  diverse  landdagsvalg,  byråds-  og  andre  lokale  valg.  Da kommunerne selv skal organisere og betale for elektroniske valg, er elek- tronisk stemmeafgivning ikke særlig udbredt. Kun i 7 ud af 15 delstater  har der været gennemført elektronisk stemmeafgivning. I samtlige tilfælde har de elektroniske valg fundet sted med stemmemask i- ner af typen NEDAP, jf. ovenfor om Nederlandene. Én stemmemaskine til forbundsvalget  i  2002  kostede  ca.  4.000  euro,  hvilket  formentlig  er  en  af hovedgrundene  til,  at  elektronisk  stemmeafgivning  ikke  er  mere  udbredt. Det  tyske  Indenrigsministerium  er  kun  bekendt  med  meget  få  tilfælde  af tekniske problemer, og man er derfor grundlæggende positiv over   for den fortsatte brug af elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne. Stemmeafgivning  via  internettet  står  man  kritisk  over for  som  følge  af  de tekniske og juridiske usikkerhedsmomenter, der er forbundet hermed. Fore- løbig foretages denne form for stemm eafgivning udelukkende i forbindelse med  valg  til  ikke-politiske  organer,  som  f.eks.  valg  til  studerendes  repræ- sentationer og tillidsmandsudvalg. I UK er der lovhjemmel til elektronisk stemmeafgivning ved lokale valg. Der er ved lokale valg foretaget flere forsøg med elektronisk ste mmeafgivning. I 2000 gennemførte man et mindre forsøg med stemmeafgivning ved brug af en elektronisk stemmemaskine i tre forskellige kommuner. I 2002 og 2003 gennemførtes  forsøg  med  afstemning  over  internettet  i  9  henholdsvis  17 kommuner. I 2004 er der gennemført ét forsøg med afstemning over inte  r- nettet ved et suppleringsvalg. Der er ikke lovhjemmel til at gennemføre elektronisk stemmeafgivning ved nationale valg.

6 Man arbejder i øjeblikket på at  kunne indføre stemmeafgivning  via internet- tet ved nationale valg. Det er imidlertid hensigten først at indføre de  tte, når hovedparten af vælgerne har stiftet bekendtskab med systemet i forbinde l- se med et lokalvalg, hvilket forventes at være en realitet i 2008/2009. For  så  vidt  angår folkeafstemninger  og  valg  til  Europa-Parlamentet  er det også målet  at  indføre  mulighed for  elektronisk  stemmeafgivning.  Man  for- venter således, at det næste valg til Europa-Parlamentet i 2009 vil foregå elektronisk.  Dette  er  også  målet ved  folkeafstemninger,  der  dog  sjældent finder sted i UK. De generelle erfaringer med elektronisk stemmeafgivning, herunder stem- meafgivning  via  internettet,  har  været  overvejende  positive.  Der  er  under- vejs opstået mindre vanskeligheder, men generelt set har sikkerheden væ- ret i orden. På grund af de store økonomiske omkostninger forbundet med elektronisk stemmeafgivning anses det dog ikke for givet, at samtlige valg i fremtiden vil blive gennemført elektr onisk. Det  primære formål  med  at  indføre  elektronisk stemmeafgiv  ning  via  inter- nettet har været at øge   den lave valgdeltagelse. I Østrig   har man ingen erfaringer med elektronisk stemmeafgivning og har heller ikke nogen aktuelle overvejelser herom. I USA er der taget forskellige former for stemmemaskiner i brug på afstem- ningsstederne. Det amerikanske valgsystem er så decentraliseret, at der i dag ikke er et samlet overblik over brugen af stemmemaskiner. Adgangen til at træffe beslutning om at tage stemmemaskiner i brug tilkommer de e n- kelte stater. Det er herefter de enkelte valgdistrikter, der afgør , hvilken af de godkendte metoder/maskiner man ønsker at bruge. Det er i de fleste stater op til hvert enkelt distrikt selv at finansiere indkøbet af disse maskiner. No g- le stater er dog begyndt at indføre ensartede retningslinjer for hele staten. Tre stater indførte efter valget i 2000 100 p ct. elektronisk afstemning. Som følge af problemerne i forbindelse med præsidentvalget i 2000 vedtog den amerikanske kongres efterfølgende en valgreform, som trådte i kraft i 2002.  Valgreformen  betød  blandt  andet,  at  man  etab lerede  en  ny  føderal institution,  The  Election  Assistance  Commission  (ECA).  Kommissionens opgave  er  at  producere og  indføre  ensartede  retningslinjer  og  minimum s- standarder på forskellige områder, herunder godkende computere og andet udstyr til brug i valgprocessen. Sådanne reviderede retningslinjer vil tidligst ligge klar i lø bet af 2005. Der  anvendes  to  typer  af  elektroniske  stemmemaskiner.  Den  ene  type  er en  pc-baseret  maskine,  hvor  vælgerens  stemme  direkte  registreres  ele k- tronisk (Direct Recording Electronic, DRE). Denne type blev benyttet af 29 pct. af vælgerne ved præsidentvalget i 2004. Den anden type er en optisk scanner, hvor den af vælgeren på en papirstemmeseddel afgivne stemme

7 registreres og optælles  maskinelt. Optisk scanning har været benyttet i  årti- er ved valg i USA. Elektronisk  stemmeafgivning  (DRE)  har  vist  sig  at  nedbringe  antallet  af ugyldige stemmer betydeligt. Med begge typer af elektronisk stemmeafgiv- ning  opnås  endvidere  en  hurtigere  stemmeoptælling.  Den  pc -baserede DRE stemmemaskine har endvidere vist sig at være populær blandt hand  i- cappede, som herved kan afgive stemme uden hjælp. Det største  problem med den pc-baserede DRE stemmemaskine er sikker- heden og frygten for, at maskinernes programmer ikke fungerer efter hen- sigten  eller kan  manipuleres,  eller  at  maskinerne  bryder  sammen  i forbin- delse med afholdelse af valg. Bekymringen går ligeledes på, at valgresulta- tet ikke kan efterprøves efterfølgende, da der ikke eksisterer stemm  esedler. En  nylig  undersøgelse  fra  Center  for  Public  Policy   &  Administration,  Uni- versity of Utah, viser, at amerikanske vælgere i det store  og hele føler sig trygge  ved  elektronisk  stemmeafgivning  ved  brug  af  Direct  Recording Electronic (DRE) og Optical Scan. Med hensyn til afstemninger over internettet foreligger der ikke gode erfa- ringer i USA. Et forsøg med at lade udstationerede soldater i Irak stemme over internettet ved præsidentvalget blev standset på grund af manglende sikkerhed. Det er endvidere en forhindring ved afstemning over internettet, at ikke alle har adgang til en computer. For  mere  detaljerede  oplysninger  henvises  til  vedlagte  e-post  af  30.  no- vember 2004 med bilag fra ambassaden i Washington.