DEPARTEMENTET
J.nr. M 1034-0358
Den 22. november2004
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 19 ad L 61 stillet af Folke tingets Miljø- og
Planlægningsudvalg den 18. november 2004.
Spørgsmål nr. 19:
Vil ministeren i relation til forslagets oprindelige indhold, hvor det var foreslået at
ansatte skulle pålægges at afgive oplysninger om virksomhedens miljøforhold redegøre
for forholdet til de regler der gælder for f.eks. for offentlige ansatte i forhold til de
sociale myndigheder og den finansielle sektor i forhold til hvidvaskning af penge?
Svar:
Der findes forskellige steder i lovgivningen regler, der indfører pligt for bestemte
tredjemænd og/eller ansatte til at komme med oplysninger om overtrædelser af
lovgivningen, som de får kendskab til, f.eks. de regler der er nævnt i spørgsmålet.
Der er tale om indgribende regler, som kun er indført på områder, hvor der er en meget
god grund til det.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 4, blev det i forbindelse med udarbejdelsen af
nærværende lovforslag overvejet at foreslå sådanne regler. Konklusionen blev på
baggrund af høringen at evt. forslag bør afvente en nærmere vurdering af de konkrete
betænkeligheder, der blev fremført, samt af det reelle behov, så man bedre kan vurdere,
om der er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at indføre sådanne regler.
Derfor vil spørgsmålet blive taget op i forbindelse med evalueringen i 2006.