DEPARTEMENTET
J.nr. M 1034-0364
Den 14. januar 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 ( L 60 ) stillet af Fo lke-
tingets Miljø og Planlægningsudvalg den 13. januar 2005.
Spørgsmål nr. 17:
Hvordan mener ministeren, at et evalueringsudvalg kan få et reelt
overblik over, hvorvidt loven giver tilstrækkelig adgang til oplysni n-
ger, hvis der fastsættes gebyrer ( direktivet giver hjemmel til at en o f-
fentlig myndighed kan tage et gebyr svarende til de omkostninger, der
er ved at samle de efterspurgte oplysninger) for adgang til oplysnin-
ger, som på forhånd kan skræmme borgerne fra at søge aktindsigt.
Svar:
Overvågningsudvalget vil få til opgave at overvåge lovens anvendelse
i praksis og indsamle erfaringer.
Udvalgets opgave vil omfatte indholdet af den til en hver tid gældende
miljøoplysningslov samt regler fastsat i medfør af loven, herunder fx
bekendtgørelsen om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der f o-
religger i andet end skriftlig form.
I udvalgets arbejde vil kunne indgå myndighedernes afgørelser efter
loven ligesom udvalgets brede sammensætning på anden måde vil
kunne medvirke til belysning af lovens anvendelse i praksis.