DEPARTEMENTET J.nr. M   Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 ( L 60    – ) stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den 30. november 2004. Spørgsmål  nr. : 11 Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. november 2004 fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole, jf. L 60   – Svar: Som jeg også understregede i mit svar på Oluf Jørgensens første he n- vendelse, jf. svar på spørgsmål 4 til L 60, indeholder Århus - konventionen og dermed miljøoplysningsdirektivet som gennemfører visse del af konventionen en række bestemmelser og begreber, der i  k- ke i sig selv er klare og utvetydige og som derfor overlader et vist skøn ved implementeringen af konventionen. Det har derfor været nødvendigt  at foretage visse valg ved implementeringen i 2000 og igen ved det foreliggende lovforslag. En række af de spørgsmål, som Oluf Jørgensen vender tilbage til i sin henvendelse, vedrører dele af konventionen, som blev gennemført i dansk ret ved implementeringen i 2000. Det foreliggende lovforslag indeholder alene mindre tilpasninger og justeringer af miljøoplysningsloven for at sikre implementeringen af miljø Hvad er omfattet af definitionen på en offentlig myndighed Oluf Jørgensen  mener forsat, at også rent privatejede virksomheder, som udfører opgaver for det offentlige er omfattet af direktivets og konventionens definition. Jeg kan her henvise til mit svar på Oluf Jørgensens første henvendelse og herudover henvises til bemærkning  erne til i forbindelse med im- plementeringen i 2000, jf. L 170, 1999-2000, s. 28-29, hvor der rede-

gøres nærmere for, hvad der må antages at være omfattet af definiti o- nen af hvilke organer, der er omfattet af miljøoplysningslovens § 1, og herunder at rent privatejede virksomheder, og som udfører opgaver for en myndighed ikke må antages at være omfattet af definitionen.   Oplysninger om emissioner, der indgår i interne arbejdsdokume n- ter Oluf Jørgensen mener fortsat direktivet fastsætter, at en anmodning om aktindsigt i oplysninger om emissioner ikke kan afslås med he n- visning til, at oplysningerne indgår i en myndigheds interne dok umen- ter, samt at ”interne meddelelser” er et snævrere begreb end ”i nterne dokumenter” i offentlighedslovens forstand, samt at der v ed interne dokumenter skal tages hensyn til offentlighedens interesse i oplysnin- gen. Jeg skal her henvise til mit svar på Olufs Jørgensens første henvende   l- se. Med hensyn til artikel 4, stk. 2, litra a, er denne i den danske udgave af miljøoplysningsdire ktivet blevet fejlagtig oversat til at omhandle ” offentlige myndigheders tavshedspligt for så vidt angår sagsbehan  d- ling, når lovgivningen stiller krav om en sådan sagsbehandling. I Å    r- hus-konventionen er den samme undtagelse oversat til ” den fortrolige karakter af myndighedrs forhandlinger, hvor en sådan fortrolighed har hjemmel i national ret. Den engelske ordlyd er den samme i direktiv og konvention og lyder: ” confidentiality of the proceedings of public authorities, where such confidentiality is provided for under national law. Undtagelsen er ved implementeringen i 2000 vurderet til at være o  m- fattet af navnlig offentlighedslovens § 10, nr. 1-4. Direktivet vil på dette punkt blive søgt berigtiget og optryk som bilag til den vejledning, som Miljøstyre lsen vil udarbejde.    For så vidt angår spørgsmålet, om begrebet ”interne meddelelser” i miljøoplysningsdirektivet er snævrere end ” interne dokumenter” i o f- fentlighedsloven mener jeg ikke, at der er belæg for en sådan vidtg   å- ende fortolkning. Dette særli  gt ikke set i sammenhæng med direktivets artikel 4, stk. 1, litra d, hvorefter der kan undtages materiale under udarbejdelse eller ufærdige dok  umenter og data. Med hensyn til spørgsmålet om direktivets krav om, at der ved a  n- modninger i interne meddelelser, skal tages hensyn til offentlighedens interesse i oplysningen, kan jeg henvise til såvel lovforslagets afve j- ningsregler samt  ”meroffentlighedsprincippet”, som også finder a   n- vendelse på miljøoplysninger.

Miljøkriminalitet Oluf Jørgensen mener forsat i kke, at miljøoplysningsdirektivet giver mulighed for at opretholde en generel undtagelse for straffesager. Jeg skal her henvise til mit svar, supplerende svar vedr. straffesager samt ændringsforslag. Med hensyn til samspillet mellem personoplysningsdirektivet og mil- jøoplysningsdirektivet skal jeg fortsat henvise til lovforslagets almi n- delige bemærkninger, punkt. 2.1.1., og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3 og for så vidt angår emissionsoplysninger og forholdet til pe  r- sonoplysningsdirektivet til nr. 4, ad. stk. 5. Forholdet mellem miljøoplysningsloven og persondataloven vil en d- videre blive behandlet i den vejledning som Miljøstyrelsen vil uda r- bejde. Særregler Jeg forstår, at Oluf Jørgensen er enig i, at der ikke består et lovgi   v- ningsmæssigt problem  . Jeg vil derudover fremsende Oluf Jørgensens bemærkninger til de nævnte særregler til de respektive ministerier. Betalingsregler Jeg forstår Oluf Jørgensen således, at han ikke mener, at direktivet g   i- ver mulighed for at opkræve meget store beløb for ud   levering af mi l- jøoplysninger efter outsourcing. Ligesom han ikke mener, at der kan medregnes til de faktiske omkostninger en rimelig andel af driftsom- kostninger. Jeg skal her henvise til mit tidligere svar om direktivets definition på et rimeligt beløb. S om nævnt fremgår det af direktivets præampel, at et rimeligt gebyr skal forstås således, at gebyret som udgangspunkt ikke må overstige de faktiske omkostninger ved tilvejebringelse af det pågældende materiale. Direktivet ses derfor ikke at være til hinder for at indregne driftsomkostninger til de faktiske omkostninger. Med hensyn til direktivets krav i art. 5, stk. 3, om offentliggørelse af gebyrer med oplysninger om, hvornår gebyrer kan opkræves eller fr   a- faldes, vil bekendtgørelse 579 af 27. j uni 1994 blive tilpasset hertil. Klageadgang Oluf Jørgensen finder forsat ikke, at direktivets krav til klageadgang og hurtighed er opfyldt. Jeg skal her henvise til mit tidligere svar. Med hensyn til de tilfælde hvor der ikke består en klageadgang til en anden my ndighed, lagde man til grund ved implementeringen i 2000, at konventionens krav

om, at der i tillæg til enten domstolsprøvelse eller et ved lov oprettet uafhængigt nævn skulle være adgang til at få revurderet sit afslag på aktindsigt kunne opfyldes med dansk forvaltningsrets almindelige re- monstrationsregler. Hverken konventionen eller direktivet er klare, med hensyn til hvilken form for revurdering der skal være tale om, og det skønnes derfor fortsat i overensstemmelse med såvel konventionen og direktivet at anvende regler om gentagelse ved den myndighed, der traf afgørelsen. Hertil kommer i praksis adgangen til at forelægge s   a- gen for Ombudsmanden og Tilsynsrådene. Aktiv formidling af miljøoplysninger Oluf Jørgensen efterlyser kommentarer til direktivets m inimumskrav til aktiv formidling af miljøoplysninger. Jeg skal her henvise til mit tidligere svar samt til lovforslagets almindelige bemærkninger til pkt. 2.1.5, side 16,  om aktiv formidling af miljøoplysninger og de sp eciel- le bemærkninger til § 1, nr. 13  , Ad stk. 2., side 23. Her fremgår hvad den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om myndi   gheder- nes aktive formidling af miljøoplysninger navnlig vil blive a nvendt til. Herunder til at fastsætte regler om de miljøoplysninger, der explicit skal formidles efter direktivets art. 7, og som ikke formidles til offent- ligheden på andet retsgrundlag. Dette betyder, som Oluf Jørgensen nævner, at bekendtgørelsen også vil omfatte minimumskravene i artikel 7, herunder i stk. 2 og 3. Udkast til bekendtgørels e forventes sent i høring i begyndelsen af det nye år. Oluf Jørgensen mener også, at lovforslaget skal indeholde regler om formidling af oplysninger om forurening fra virksomheder, som kræ- vet efter PRTR – protokollen ( Pollutant Release and Transfer Reg   i- sters), der blev underskrevet i Kiev i maj 2003. Protokollen er endnu ikke trådt i kraft. EU har primo oktober 2004 fremsendt et forslag til PRTR-forordning og forslag til fællesskabets tilslutning til protokollen. Danmark har a  f- ventet EU's forslag for at sikre harmoni mellem EU-reglerne og den danske implementering. Det kan i øvrigt oplyses, at størstedelen af oplysningerne i protokollen allerede i dag er offentlig tilgængelige på Miljøministeriets hjemm e- side og i virksomhedernes grønne regnsk aber. Oluf Jørgensen mener fortsat ikke, at planlovens krav til rapporter om miljøets tilstand lever op til direktivets krav, fordi planloven ikke o m- fatter lokale og regionale rapporter og ikke dækker hele miljøområdet i direktivets forstand.

Som Oluf Jørgensen n ævner, må direktivets krav antages at kunne o   p- fyldes med alene nationale rapporter og med hensyn til planlovens an- vendelsesområde, så omfatter planloven det meget brede miljøbegreb og dækker efter Miljøstyrelsens vurdering de hensyn, der følger af d i- rektivets brede miljøb egreb. Kontrol af miljøoplysningers kvalitet Oluf Jørgensen mener forsat, at det vil være ønskeligt, at udvide lo v- forslaget til også at omfatte pligt for myndigheder til at stille oply s- ninger til rådighed om de økonomiske metoder, der li  gger til grund ved tilvejebringelse af politikker, planer regler m.v. på miljøområdet Jeg skal her henvise til mit tidligere svar.