Folketingets Socialudvalg Dato: 29. november 2004 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  19.  november følger  herme d  –   i  5  eksemplarer  –   socialministerens  svar  på   L  55  - Spørgsmål 9    (SOU). Spørgsmål   9 - til L 55: ” Hvordan  vil  ministeren  sikre,  at  de  ældre  i  forbindelse  med  ændringen  af loven  får  den  forebyggende  samtale,  og  at  der  stilles  spørgsmål,  som  den eksisterende lov sikrer i dag?” Svar: Formålet  med  lovforslaget  er  som  tidligere  nævnt  at  give  kommunerne  en bedre  mulighed  for  fleksibel  tilrettelæggelse  af  ordningen  med  de  foreby  g- gende  hjemmebesøg,  således  at  kommunerne  i  større  omfang  kan  målre tte indsatsen mod de borgere, der har størst gavn af ordningen. Derfor giver lovforslaget mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan undtage den  gruppe  af  borgere  over  75  år,  som   i  forvejen  modtager  personlig  og praktisk  hjælp  efter  servicelovens  §  71,  og  som  derfor    er  i  hyppig  kontakt med den kommunale ældrepl  eje. Da formålet netop er at give kommunalbestyrelsen mulighed for at differe n- tiere målgruppen, giver det ingen mening, hvis der fra centralt hold samtidig stilles krav om, at alle ældre sikres en forebygge  nde samtale i den form, som den nuværende ordning indebærer. Det er vigtigt at understrege, at det er frivilligt for kommunalbestyrelsen, om den  vil  vælge  at  undtage  modtagere  af  personlig  og  praktisk  hjælp  fra  b e- søgsordningen. Og selvom kommunalb estyrelsen har valgt at undtage denne gruppe, kan myndigheden fortsat vælge at tilbyde et forebyggende hjemm  e- besøg til en borger, som er undtaget fra besøgsordningen  . Dette kan fx ske, hvis det ved (re)visiteringen af den personlige og praktiske hjælp viser sig, at det  vil  være  relevant  for den  pågældende  borger at få  et  tilbud  om  et for e- byggende hjemmebesøg. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] CHS/CBP J.nr. 20 - 889

2 Hvis  en  kommunalbestyrelse  vælger  at  undtage  modtagere  af  personlig  og praktisk  hjælp  fra  besøgsordningen,  har  de  imidlertid  også  mulighed  for  at afvise  individuelle  forespørgsler  om  forebyggende  hjemmebesøg,  hvis    den pågældende     borger  tilhører  den  persongruppe,  som   kommunen  har  valgt  at undtage fra ordningen. Det er imidlertid vigtigt at  understrege, at kommunalbestyrelsen fortsat har en række forpligtelser   - også af forebyggelsesmæssig karakter    – overfor bo  r- gere,  som  ikke  har  ret  til  forebyggende  hjemmebesøg .  Det  følger  af   bl.a. bestemmelserne i servicelovens § 3, hvoraf det fremgår, at  kommunalbesty- relsen  skal  tilbyde  gratis  rådgivning  til  de  borgere,  som  har  b ehov  herfor. Formålet  med  rådgivningen  er  bl.a.  at  forebygge  sociale  problemer  og  på læng  ere sigt at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Endvidere er kommunen ifølge § 113 forpligtet til at følge op på de enkelte sager  for  at  sikre  sig,  at  hjælpen  fortsat  opfylder  sit  mål.  Kommunen  skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.  Opfølgningen  skal   ,  i  lighed  med  præmisserne  for  de  forebyggende hjemmebesøg,  ske  ud  fra  mo dtagerens  forudsætn  inger  og  så  vidt  muligt  i samarbejde med denne. Ved (re)visitationen af den personlige  og praktiske hjælp  vil  kommunen  således  også  skulle  være  opmærksom  på,  om  der  kan være  behov  for  eksempelvis  genoptræning  eller  vedligeholdelsestræning, som fx kan være   med til at forebygge faldulykker. Visitatoren  kan  også   vurdere,  om  der  i  kommunen  er  tilbud  efter  §  65  om aktiverende  eller  forebyggende  tilbud,  som   kan  imødekomme    borgerens eventuelle  behov  for  at  deltage  i  fritidsaktiviteter  eller  danne  nye  sociale netværk m.v.   I den forbindelse vil det i øvrigt også være naturligt at henvise til de aktiviteter, som der kan være tilgængelige via frivillige organisationer i den pågældende kommune   . Dette kan fx være tilbud om   ældreidræt eller om samtalegrupper for pårøren  de til demente eller ældre, som har mistet en æ g- tefæ  lle m.v. Der henvises også til  mine svar på  spørgsmål 1  -4 og 7-8. Eva Kjer Hansen /Charlotte Markussen

3