Besvarelse  af  spørg  smål  nr.   L  41  -  Spørgsmål  7   ,  som Folketingets  Sundhedsudvalg  har  stillet  til  indenrigs- og sundhedsministeren den 18. november 2004 Spørgsmål    L 41 - Spørgsmål 7   : "Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  4.  november  2004  fra Amtsrådsforeningen, jf. L 41 – bilag 4." Svar: Jeg  har  noteret  mig,  at  Amtsrådsforeningen  indledningsvis  bemærker,  at det  fremsatte  lovforslag  imødekommer  en  væsentlig  del  af  Amtsrådsfo  r- eningens bemærkninger. Det er jeg glad for. I  lovforslagets  §  2 er  afgrænsn ingen  af  personkredsen  beskrevet.  For  det fø rste skal personen være idømt en foranstaltning efter straffelo  vens §§ 68- 70  for  alvorlig  personfarlig  kriminalitet,  og  derudover  skal  personen  inden for de seneste 6 måneder, før forbrydelsen fandt sted , have været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. At personkredsen afgrænses som anført skaber efter m  in vurdering ingen uoverensstemmelser i relation til at undersøge, om den kriminelle handling kunne  være  undgået,  hvis  det  sociale  system  eller  politiet  havde  handlet anderledes. Sundhedsstyrelsens  arbejdsgruppe  vil  i  en  konkret  sag  typisk  undersøge , om en person har været  i kontakt med andre sektorer, herunder den socia- le sektor, i et forudgående behandlingsforløb. Dele af et sådant forløb kan evt. være tilrettelagt gennem   udskrivningsafta- ler eller koordinationsplaner, som er reguleret i psykiatriloven, og som net- op er kendetegnet ved, at der skal ske et samarbejde mellem de relevante sektorer omkring en patient, som må antages ikke selv at vil søge den fo r- nødne  b ehandling  eller  de  fornødne  s ociale  tilbud  efter  udskrivning.  Her kan en række aktører vær   e involveret, herunder de sociale myndigheder i kommune og amt. Det er imidlertid overlægen, der har ansvaret for, at di s- se  udskrivningsaftaler  og  koordinationsplaner  bliver  udarbejdet,  så  der  er alene tale om instrumenter, som vil blive bragt i anvendelse over for perso- ner, der har været i kontakt med det psykiatriske behan dlingssystem. Der kan også være  tale om en kontakt til en tilgrænsende sektor , som ikke er aftalt på forhånd. F.eks. hvis en person udviser en voldsom og skræ m- mende adfærd, som får en nabo til at kontakte politiet. Her har politiet jo en Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2004-12140-100 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Spørgsmål 7.doc

2 rolle  i  at tage  stilling til, om  der  evt.  er  behov for  at  tilkalde  en  læge med henblik på tvangsindlæggelse. Her kan man forestille sig flere udfald, f.eks. at  politiet  skønner,  at  lægen  ikke  skal  tilkaldes  ,  at  politiet  tilkalder  læ gen, som  ikke skønner ,  at  betingelserne for tvangsindlæggelse  er  o pfyldt,  eller at  lægen  tilkaldes  og  skønner  ,  at  betingelserne  for  tvangsindlæggelse  er opfyldt, men den modtagende afdeling ikke deler denne opfattelse. Der kan således  i  forskellige  sammenhænge   være  risiko  for  brister  i  et  forløb,  og disse oplysninger må også– når de tilvejebringes – kunne indgå i vurderin- gen  af,  om  der  er  behov  for  ændrede  eller  nye  procedurer,  retningslinier, anbefalinger m.v. Det er baggrunden for, at jeg mener, det er relevant at fastholde personaf- grænsningen i forslagets  § 2 i sin nuværende form  og tillige fastholde mu- lighed  for,  hvis  Sundhedsstyrelsens  arbejdsgruppe  bliver  opmær ksom  på patientens relevante kontakter til  andre  sektorer,  at  disse  oplysninger kan indgå i arbejdsgruppens videre overvejelser.