Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2004-12140-100 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument 3 Besvarelse   af   spørgsmål   nr.   L   41-   Spørgsmål   3,   som Folketingets  Sundhedsudvalg  har  stillet  til  indenrigs-  og sundhedsministeren den 3. november 2004 Spørgsmål L 41- Spørgsmål 3: "Med  henvisning  til  ministerens  tilkendegivelse  under  1.  behandling  af  lovforslaget anmodes ministeren om en nærmere uddybning af status for regeringens udmøntning af V 72, som blev vedtaget den 30. marts 2004 i forbindelse med Folketingets behandling af forespørgsel nr. F 32 om psykisk syge kriminelle." Svar: Som det er alle bekendt vedtog et enigt Folketing den 30. marts 2004 V 72. Vedtagelsen afsluttede  forespørgsel  F  32,  som  var  stillet  til  indenrigs-  og  sundhedsministeren, justitsministeren og socialministeren. F 32 lød således: ”Vil regeringen redegøre for sin politik med hensyn til at imødegå udviklingen i antallet af psykisk syge kriminelle, som siden starten af 1980’erne er steget med 6-7 pct. årligt ?” V 72 har følgende ordlyd: ”Folketinget opfordrer regeringen til at intensivere den forebyggende indsats i forhold til psykisk syge, der begår kriminalitet. Indsatsen skal bl.a inkludere: iværksættelsen af et projekt, som skal tilvejebringe viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet med fokus på betydningen af kapacitet, ressourcer  og  tilgængelighed  af  de  forskellige  behandlingstilbud  og  balancen mellem dem, sammenhængende patientforløb, tværsektorielt samarbejde mellem det sociale område, sundhedsområdet og kriminalforsorgen samt en beskrivelse af  behandlingsmulighederne  i  retssystemet.  Resultaterne  af  projektet  skal foreligge, så de kan indgå i revisionen af psykiatriloven i Folketingets samling 2005-06, undersøgelse  af  et  antal  af  de  situationer,  hvor  en  psykisk  syg  har  begået personfarlig  kriminalitet,  med  henblik  på at  bruge  erfaringerne  i  den  løbende kvalitetsudvikling   samt   at   orientere   Folketinget   om   erfaringerne   fra undersøgelserne i efteråret 2005, og at orientere Folketinget i foråret 2006 om resultaterne fra projektet ”Indførelse af systematiske vurderinger af vold og farlighed”.”
Om status for udmøntning af V 72 kan jeg oplyse følgende: Med  hensyn  til  iværksættelse  af  projektet,  som  skal  tilvejebringe  viden  om sammenhængen  mellem  kriminalitet  og  psykisk  sygdom,  kan  jeg  oplyse,  at Justitsministeriet, Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen har udarbejdet en projektbeskrivelse med angivelse af formål, indhold, organisering, tidsplan m.m. Udpegning af eksperter til at udføre projektet er i gang. Dernæst kan jeg oplyse, at L 41 udmønter anden pind i vedtagelsen V 72. Som aftalt vil der blive rapporteret om erfaringerne fra undersøgelserne til Folketinget i efteråret 2005. Endelig  kan  jeg  oplyse,  at  det  sidste  omtalte  projekt  om  indførelse  af  systematiske vurderinger  af  vold  og  farlighed,  som  udføres  på  Sct.  Hans  Hospital,  er  igangsat. Således er regeringen i fuld gang med at opfylde V 72.