L 40 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

(Ophævelse af revisionsbestemmelsen).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 20-10-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 29-10-2004
Betænkning afgivet 01-12-2004
2. behandlet/henvist til udvalg 10-12-2004
Betænkning afgivet 15-12-2004
Tillægsbetænkning afgivet 15-12-2004
3. behandlet, vedtaget 16-12-2004
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Loven ophæver revisionsbestemmelsen om, at loven senest den 1. oktober 2004 skal tages op til revision.

Baggrund:

Da reglerne om kunde- og konkurrenceklausuler blev ændret i 1999, indsattes en bestemmelse om, at loven senest i 2001 skulle revideres. Revisionsfristen blev i første omgang udsat til 2004.
I september 2004 kom en redegørelse fra det af regeringen nedsatte udvalg vedrørende kunde- og konkurrenceklausuler. Det fremgik af bemærkningerne, at regeringen fandt, at udbredelsen af de nuværende klausuler ikke syntes at hæmme den generelle mobilitet på arbejdsmarkedet, og at der derfor ikke var behov for nye lovgivningsmæssige tiltag. Derfor forslog regeringen revisionsbestemmelsen ophævet.
Det Radikale Venstre fremsatte i forbindelse med behandlingen af L 40 et lovforslag, der regulerede eftervirkningerne af ansættelsesforhold. Der henvises til omtalen af L 155.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF, KF og KD) mod 43 (S, SF, RV og EL).