Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029    Den    Til Folketingets Skatteudvalg                  L  31- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af                    skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af                            virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) . Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    17 - 21 af 8. december 2004    ./.    med 1 bilag. Kristian Jensen                                                                                          /  K.- H. Ludolph

Side 2 Spørgsmål 17: Ministeren anmodes om at oversende talepapiret fra samrådet den 8. december 2004 vedrørende samrådsspørgsmålene A og B. Svar:  Talepapiret er sendt til Folketingets Skatteudvalg den 8. december d.å. Spørgsmål 18:   Kan ministeren finde et eller flere eksempler på pe rsoner, der har fået fængselsstraffe udelukkende på baggrund af manglende indbetaling af kildeskat, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3 ? Svar: Der foretages ikke systematisk registrering af skatte- og afgiftstrafferetlige domme på byretsniveau, hvo rfor det ikke er muligt at danne sig et totalt overblik over domme, hvor der tages stilling til ansvar efter opkrævningsloven § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3. På  grundlag  af  en  ufuldstændig  domssamling  har  det  ikke  været  muligt  at  finde ”rene” domme, hvo  r der er blevet idømt frihedsstraf, udelukkende for overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3. I tilfælde, hvor opkrævningsloven § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, citeres i domme med frihedsstraf, vil der typisk blive straffet i sammenstød med andre bestemmelser. Der henvises til eksempel a og b i vedlagte bilag, der indeholder ekstrakter af domme.     Told- og Skattestyrelsen har dog fundet domme, hvor der udelukkende straffes efter opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. 1, nr. 3, men   hvor resultatet kun blev en bøde. Der henvises til eksempel c og d i bilaget. Uanset  den  sparsomme  retspraksis  må  det  antages,  at  der  i  tilstrækkeligt  grove tilfælde vil kunne idømmes frihedsstraf efter opkrævningsloven § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3. Å  rsagen til, at det ikke sker i praksis, skyldes formentligt, at det ikke er særlig attraktivt  at foretage sig de handlinger, der fører til ansvar efter den omhandlede bestemmelse. Spørgsmål 19:    Som opfølgning på samrådet den 8. december 2004 bedes minist   eren redegøre for, hvorledes procentsatsen for morarenten fastsættes ? Svar: Efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, skal der betales en månedlig rente, når et beløb  ikke  betales  rettidigt,  eller  der  er  ydet  henstand  med  betalingen.  Renten fastsættes  efter  b  estemmelsens  stk. 2  med  tillæg  af  0,8  procentpoint  for  hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales.

Side 3 Efter  opkrævningslovens  §  7,  stk.  2,  fastsættes  renten  for  kalenderåret.  Renten offentliggøres  senest  femtesidste  børsdag    forud  for  det  år,  hvor  den  skal  have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to    decimaler    af    en    af    Københavns    Fondsbørs    dagligt    udregnet    effektiv obligationsrente  for  de  seneste  20  børsdage  forud  for  den  15.  dec ember  i  det foregående   år.   Den   effektive   obligationsrente   opgøres   med   to   decimaler   for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset  fra  konverterbare  obligationer  noteret  over  pari  samt  indeksregulerede obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret med 24, afrundet til 1 decimal. Morarenten består således af en fast del på 0,8 pct. og en variabel del, der p.t   . udgør 0,2 pct., i alt 1,0 pct. pr. måned. Spørgsmål   20: Kan der tænkes at være andre årsager end "dumhed", som baggrund for  at  en  person  vælger  at  indberette  a  -skat,  som  vedkommende  efterfølgende undlader at indbetale ? Svar:    Når    en    indeholdelsespligtig     ikke    indbetaler    indeholdt    A-skat    eller arbejdsmarkedsbidrag,  kan det skyldes manglende likviditet. Som middel til at opnå kredit vil det næppe være økonomisk rentabelt at udskyde indbetalingen, eftersom der pålægges den indeholdelsespligtige en ikke frad   ragsberettiget morarente på 1 pct. pr. måned efter indbetalingsfristens udløb. Spørgsmål 21:   Kan ministeren kort beskrive, hvilke typer af overtrædelser, som ikke længere kan straffes, som følge af ophævelsen af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, og hvilke typer af overtrædelser, som fortsat kan straffes ? Svar:  En  gennemførelse  af  den  del  af  lovforslaget,  som  angår  afskaffelsen  af kildeskattebøderne  betyder  alene,  at  den  indeholdelsespligtige  ikke  længere  kan straffes  for  den  for  sene  eller  manglende  indbetaling  af  indeholdt  A-skat  og arbejdsmarkedsbidrag. Den indeholdelsespligtige kan derimod fortsat straffes for manglende eller for sen indberetning    af,    at    den    indeholdelsespligtige    har    indeholdt    A-skat    eller arbejdsmarkedsbidrag, jf. opkrævningslo  vens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1 eller 2. . Dernæst  kan  den  indeholdelsespligtige  straffes,  hvis  vedkommende  slet  ikke  har indeholdt   A-skat   eller   arbejdsmarkedsbidrag,   hvilket   typisk   sker   i   sort   løns -

Side 4 arrangementer.    Dette    følger    af    kildeskattelov ens    §    74,    stk.    1,    nr.    1    og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra b.     Herudover   kan   den   indeholdelsespligtige   straffes   i   kombination   med   andre bestemmelser i opkrævningsloven, kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsfondsloven.

Side 5                                                                                                           BILAG Ekstrakter af domme om kildeskattebøder til illustration af retspraksis a. Københavns Byrets 14. afd. SS 14.22696/02, dom af 29. januar 2003 En indehaver og daglig leder af taxavognmandsfirma tiltales for : Ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt A-skat i perioderne november - december 1996, i januar - marts, juli - november 1997, i maj - juni, september - oktober og december 1998, samt i januar - februar, april - juni og august 1999, i alt 171.205 kr., hvoraf 19.041 kr. var betalt den 10. februar 2000. Ikke  rettidigt  at  have  indsendt  redegør elser  for  månederne  november  -  december 1996, januar - februar, august - november 1997, maj - december 1998, samt januar - februar, april - juni og august 1999. At  have  drevet  registreringspligtig  virksomhed  fra  den  1.  april  1998  til  den  1. september 1999 uden at tilmelde sig SE-registeret. To overtrædelser af færdselslovens hastighedsgrænser. Angående fo rhold 1 og 2 bygger tiltalen yderligere på, at manglende rettidig betaling er    sket    med    forsæt    til    skatteunddragelse    eller    under    i    øvrigt    skærpende omstændigheder. Tiltalte straffes med fængsel i 20 dage. Opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3,citeres. b. Retten i Ballerup S 5-789-99, dom af 31. januar 2000 En daglig leder, direktør og hovedanpartshaver i et gulvbelægningsfirma, som går i betalingsstandsning den 24. juni 1998, tiltales for: Ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt A-skat for månederne juni  - september og november 1995, januar -  februar, april, juni - juli, september og november 1996, januar -marts, juli - september og december 1997, januar - februar, april - maj 1998, i alt 606.761 kr., hvor 299.865 var betalt inden betalingsstandsningen. At  have  afgivet  urigtige  og  vildledende  oplysninger  om  indeholdt  A-skat  for månederne januar  - december 1997, hvorved der var udeholdt 214.447 kr.

Side 6 Ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt AM-bidrag for månederne juli, september og november 1996, februar 1997, januar og april - maj 1998, i alt 46.728 kr., hvoraf 38.459 kr. var betalt inden betalingsstandsningen. At have afgivet urigtige og vildledende oplysninger om indeholdt AM-bidrag for månederne januar  – december 1997, hvorved der var ud   eholdt 56.065 kr. Tiltale straffes med betinget fængsel i 3 måneder med prøvetid på 2 år. c. Retten i Brøndbyerne S 660/02, dom af 31. januar 2003 En  daglig  leder,  direktør  og  hovedaktionær  i  et  turistbus  A/S  under  konkurs  pr. 9.11.2001 tiltales for: Ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt A-skat for april, juni – juli og september    - december 1999, februar, april – juni og august    - oktober 2000, januar og maj - juni 2001, i alt 11.208.906 kr., hvoraf 10.786.231 kr. er betalt indtil den 21. august 2001. Ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt bidrag til arbejdsmarkedsfonde for oktober - november 1999, februar og maj-juni 2000, januar og maj - juni 2001, i alt 1.529.408, som nu er betalt. Tiltalte  straffes  med  bøde  på  300.000  kr.  efter  bestemmelserne    om  manglende indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. d. Retten i Køge S 688/2000, dom af 26. oktober 2000 Indehaver af en genbrugsbutik tiltales for: Ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt A-skat i perioden maj 1995 til december 1996, i alt 606.649 kr. Ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt AM-bidrag i perioden maj 1995 til december 1996, i alt 128.822 kr. Tiltalte  straffes  med  bøde  på  61.000  kr.  efter  bestemmelserne  om  manglende indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.